Fremsat den 22. februar 2024 af Karina Adsbøl (DD),
Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD),
Betina Kastbjerg (DD),
Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fratage fagpersoner retten til at arbejde
med udsatte borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold,
overgreb el.lign.
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2024 at tage de nødvendige initiativer,
der sikrer, at fagpersoner som f.eks. pædagoger og pleje- og
sundhedspersonale, der tager vare på nogle af samfundets mest
sårbare grupper, herunder børn, ældre og
mennesker med handicap, afskæres fra at fortsætte i
deres fag i de tilfælde, hvor de straffes med fængsel
som følge af lovbrud eller grov forsømmelse af deres
faglige forpligtelser. Regeringen pålægges endvidere at
gøre det obligatorisk for arbejdsgivere at indhente
offentlige straffeattester, når der ansættes personale
inden for ovennævnte faggrupper, som arbejder med
sårbare og udsatte borgere, samt at gøre det muligt
for private leverandører at indhente en offentlig
straffeattest.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
sikre, at fagpersoner, der tager vare på nogle af samfundets
mest sårbare grupper, herunder børn, ældre og
mennesker med handicap, og som dømmes for tyveri, vold,
overgreb eller lignende kriminelle handlinger, ikke kan vende
tilbage til en profession, hvor de fortsat kan være til fare
for udsatte borgere.
Vi har som samfund en særlig
forpligtelse til at passe på vores udsatte borgere. Det
gælder f.eks. børn, ældre og mennesker med
handicap, som i forskellige grader kan være afhængige
af hjælp og støtte fra samfundet. I de tilfælde
skal de kunne have tillid til, at fagpersonerne, de møder i
velfærdssystemet, vil dem det bedste. Derfor er det
også uacceptabelt, når fagpersoner udnytter borgernes
tillid og udsathed til f.eks. at begå tyveri, vold, overgreb
el.lign. mod borgeren. Når borgernes tryghed og tillid
svigtes af fagpersoner, så er det en voldsom oplevelse, der i
mange tilfælde sætter varige spor. Det skal have
konsekvenser, men sådan er det desværre ikke altid i
dag.
Det ses f.eks., når dommen mod en
fagperson, som har svigtet sin rolle i at varetage omsorgen for
borgere, lyder på en karensperiode på f.eks. 2, 3 eller
5 år, jf. straffelovens § 79 (lovbekendtgørelse
nr. 1360 af 28. september 2022), hvor den pågældende
person ikke kan praktisere sit erhverv. Danmarksdemokraterne mener
ikke, at det er rimeligt, at man efter en periode på f.eks. 2
år kan genoptage arbejdet med udsatte borgere, når man
én gang har svigtet den tillid, som udsatte borgere og
samfundet generelt skal kunne have til de ansatte, der varetager
vigtige stillinger i velfærdssektoren.
I Danmark har vi de senere år set flere
eksempler, hvor fagpersoner på ingen måde kan siges at
have levet op til den tillid, vi som samfund med rette må
forventes at have til de personer, der aktivt vælger en
profession, hvor de har til opgave at passe på samfundets
mest udsatte borgere. Det er kommet frem, hvordan en tidligere
straffet sosu-hjælper havde held med at blive ansat i
Holbæk Kommune, der ikke havde kendskab til kvindens plettede
straffeattest, og hvor hun bl.a. bedøvede og berøvede
en ældre kvinde (»Dømt hjemmehjælper var
tidligere straffet - kommunen vidste intet«, tv2east.dk, den
17. august 2018). Der er også eksempler på
medarbejdere, der dømmes for vold mod mennesker med
handicap, men som alligevel kan varetage plejefunktioner på
eksempelvis plejehjem, sygehuse og bosteder efter få år
(»Pædagog dømt for vold mod
udviklingshæmmet beboer«, dr.dk, den 25. februar
2021).
Der er set eksempler på, at fagpersoner
efter en dom fortsat kan arbejde med børn, som det f.eks.
fremgår af artiklen »Politikere efter sag om vold mod
børn: - Hvorfor må de dømte arbejde med
børn? «, tv2east.dk, den 2. februar 2023.
Heldigvis har langt de fleste mennesker, der
vælger en profession, hvor de passer på samfundets mest
udsatte mennesker, kun gode intentioner og et ønske om at
yde omsorg, pleje og behandling på højeste niveau.
Desværre illustrerer de nævnte eksempler, at der
fortsat er behov for at beskytte borgerne mod de få brodne
kar i sundheds-, pleje-, og omsorgsfagene, så den
tårnhøje tillid til vores dygtige pædagoger,
syge- og plejepersonale m.fl. kan bestå.
Det kan dog være svært for en
arbejdsgiver at kontrollere, da det kun er offentlige myndigheder,
der i bestemte situationer kan indhente en offentlig straffeattest
på en privatperson, hvis personen har givet samtykke til det.
Attesten kan kun blive udstedt, hvis det fremgår af reglerne,
at der må udstedes en offentlig straffeattest i den konkrete
situation. Ansættes personen f.eks. via et vikarbureau, kan
de kun få udleveret en privat straffeattest
(»Sosu-hjælper dømt for svindel: »Vil
kigge på løsning««, ekstrabladet.dk, den
6. september 2020). Den forhenværende socialdemokratiske
regering har i et svar til Folketinget oplyst, at den ville
løse problemstillingen hurtigst muligt (Sundheds- og
Ældreudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 1559, folketingsåret 2019-20), men der
er stadig ikke sket noget. Det fremgår tydeligt af et svar
til Folketinget, hvori ældreministeren skriver:
»Afslutningsvist skal jeg bemærke, at regeringen ikke
har planer om at ændre reglerne for private
leverandørers indhentelse af offentlige straffeattester for
ansatte i ældreplejen« (Socialudvalget, alm. del -
endeligt svar på spørgsmål 83,
folketingsåret 2023-24). Med andre ord er der i dag stadig
ingen mulighed for at indhente en offentlig straffeattest for
private leverandører eller vikarbureauer.
Danmarksdemokraterne foreslår derfor at
gøre det obligatorisk at indhente offentlige
straffeattester, når der ansættes fagpersoner, som
arbejder med sårbare og udsatte grupper, uanset om personen
er ansat af det offentlige eller en privat leverandør af
velfærdsydelser.
Nærværende beslutningsforslag har
derfor til formål at forhindre tidligere dømte
fagpersoner i at vende tilbage til deres profession, når de
er blevet dømt for vold, overgreb eller lignende kriminelle
handlinger mod udsatte borgere, ved at arbejdsgiverne gives adgang
til og pålægges at hente informationer om, om
personerne tidligere er straffet.
Det er i forbindelse med tidligere
satspuljeforhandlinger aftalt at indføre krav om, at
Socialtilsynet som betingelse for godkendelse af et nyt botilbud
vil være forpligtet til at sikre, at tilbuddet også har
indhentet straffeattester for ansatte medarbejdere og ledere.
Forslagsstillerne mener derfor, at forslagets økonomiske
omkostninger bør afdækkes i en forhandling om
SSA-reserven.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
fratage fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis
de dømmes for tyveri, vold, overgreb el.lign.
(Beslutningsforslag nr. B 118)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.