Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 30. maj 2024
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG))
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (LA og KF) vil stemme hverken for eller imod
beslutningsforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (DD og DF) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget
noterer sig, at der ikke er et flertal for beslutningsforslaget, og
havde derfor håbet på, at det ville være muligt
at lande en fælles beretning, hvor det blev ønsket, at
regeringen iværksætter en afdækning af
området, der skal belyse en række aspekter af
problematikken.
Afdækningen skulle belyse,
- om der skal
indføres en attestmodel og dermed indføres de samme
beskyttelseshensyn for nogle af samfundets mest sårbare,
sådan som man har forsøgt med børneattesterne,
som er obligatoriske,
- hvordan man
bedst forebygger, at brodne kar ikke fortsætter i faget,
herunder i vikarstillinger, samt afdække forskellene mellem
ansættelser hos private og offentlige aktører,
- hvordan det
sikres, at en arbejdsplads ikke ansætter personale, som har
været frakendt retten til at arbejde inden for faget grundet
alvoren af misbruget af sin stilling,
- data for
omfanget af domme og frakendelsernes længde og baggrunden
herfor og
- hvordan man
ved længerevarende ansættelsesforhold sikrer sig, at de
ansatte fortsat har en ren straffeattest. Det er nemlig ofte ved
ansættelsesstart, at en straffeattest indhentes.
Danmarksdemokraterne ønsker stadig,
at en sådan afdækning sættes i gang - også
selv om der ikke er et flertal herfor.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22.
februar 2024 og var til 1. behandling den 23. april 2024.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Socialudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til social- og boligministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Kim Aas (S) Birgitte Vind (S)
Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S) Rasmus
Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni
Matthiesen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Jon Stephensen (UFG)
Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) fmd. Karin Liltorp (M) Marlene
Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA)
nfmd. Alexander Ryle (LA)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg
Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Theresa Berg Andersen (SF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen
(SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 22 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |