Fremsat den 21. februar 2024 af Kristian Bøgsted (DD),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD),
Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD),
Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at udarbejde en national handlingsplan med
henblik på at regulere den danske bestand af sæler
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2024 at udarbejde en national handlingsplan, der
sikrer yderligere regulering af sælbestanden i de danske
farvande med henblik på at forbedre det danske
vandmiljø og arbejdet for det danske fiskerierhverv.
Bemærkninger til forslaget
Med sin lange kystlinje og sine rige farvande
har Danmark i århundreder været hjemsted for et rigt
havfauna og et robust og traditionsrigt fiskerierhverv. Det danske
fiskeri har dybe rødder i landets historie og udgør
en vigtig del af Danmarks kulturelle og økonomiske arv.
Men det stigende antal sæler i danske
farvande udgør en betydelig udfordring for fiskebestandene
og det danske fiskeri (»Kortlægning af sælskader
i dansk fiskeri«, DTU Aqua, 2015).
Bestanden af sæler har negativ
påvirkning på dansk fiskeri
Bestanden af gråsæler er steget
voldsomt igennem de seneste årtier. Fra at være
på blot 2.000 individer i 1970 er bestanden i
Østersøen og den Botniske Bugt sidenhen vokset til at
være mellem 40.000 og 50.000 i 2022 (»Sæler i
søgeren«, DTU Aqua, 2022). Yderligere anslås
det, at der i 2022 var omkring 8.500 spættede sæler i
danske farvande, jf. Miljøstyrelsens side om
»Havpattedyr - Sæler og marsvin«. Dette tal er
dog ikke korrigeret for sæler, der befandt sig i vandet under
tællingerne, og er derfor et minimumsantal.
Sæler spiser fisk. I
Østersøen er det hovedsagelig torskebestanden, der er
mærket af den voksende bestand af sæler. Dette er,
både fordi flere sæler medfører, at flere torsk
bliver spist, men også fordi sælen bærer på
snyltende orme, som inficerer torsken (»Eksperter: Sæl
og skarv har stor påvirkning på fiskebestande«,
skaansomtkystfiskeri.dk, den 24. juni 2022). Disse orme kan
også inficere mennesker, hvis de spiser den smittede fisk. I
2022 var der ét tilfælde af en dansk borger, der blev
smittet med sælorm (»Sælers parasitter volder
bekymring: Første dansker er blevet smittet med
»sælorm««, videnskab.dk, den 19. august
2022).
Ifølge en kortlægning af
sælskader i dansk fiskeri har det stigende antal sæler
stor betydning for det kystnære fiskeri i dele af de danske
farvande, bl.a. Østsjælland (inklusive Møn),
den nordlige del af Storebælt, Norddjursland og Vestkysten
mellem Horns Rev og Agger. Hertil kommer problemer i den centrale
del af Nordsøen, hvor gråsæler periodisk
påfører garnfiskeriet væsentlige problemer (jf.
rapporten fra DTU Aqua fra 2015 som omtalt ovenfor).
EU's habitatdirektiv
Både den spættede sæl og
gråsælen er omfattet af EU's habitatdirektiv, bilag 2
(Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
beskyttelse af naturlige levesteder samt flora og fauna). Begge
arter står også på direktivets bilag 5, hvilket
betyder, at der, såfremt de gøres til genstand for
jagt eller anden udnyttelse, kræves forvaltningsregler.
Sådanne forvaltningsregler findes allerede i Danmark. For
Vadehavet gælder en trilateral aftale under Bonnkonventionen,
som totalt forbyder jagt på sæler i området uden
mulighed for dispensation. Begge arter er også under
Helsingforskonventionen, der regulerer jagt i
Østersøen (»Forvaltningsplan for sæler
2020«, Miljøstyrelsen, 2020). Det er muligt at
regulere bestanden af sæler i nogle farvande, hvis de skaber
konflikter med erhvervsinteresser i området. Regulering
kræver altid en tilladelse fra Naturstyrelsen (jf.
Miljøstyrelsens side »Skadevoldende vildt -
forebyggelse og regulering«).
Der mangler stadig regulering
Sælen har ret til at eksistere i dens
gældende økosystemer. Problemet opstår,
når sælens store overbestand udgør et problem
for fiskebestandene og de danske fiskere. Sælens
påvirkning kan mærkes hos de danske fiskere, som i
mange omgange har forsøgt at gøre opmærksom
på deres problemer med arten (»Debat: Danmarks
Fiskeriforening: Alle skal bidrage til at styrke havmiljøet
- også fiskerne«, Altinget Miljø, den 25.
september 2023).
Både forslagsstillerne og erhvervet
efterspørger en national handlingsplan, der sætter
klare rammer for, hvordan sælen reguleres til en
bæredygtig bestand, som ikke er i konflikt med dens
økosystem og det danske fiskeri. Det er i dag muligt for
enkeltpersoner med jagttegn at ansøge Miljøstyrelsen
om at regulere sælen i et givent antal og område. Dog
opleves det, at denne »enkeltmandsregulering« ikke er
effektiv nok til at følge med bestandens fremgang
(»Fiskerne: At skyde et par sæler er ikke nok«,
www.dr.dk, den 7. marts 2014).
Derfor mener forslagsstillerne, at regeringen
skal udarbejde en national handlingsplan, hvor sælen
reguleres til en bestand, som ikke konflikter med sælens eget
økosystem og det danske fiskerierhverv.
Skriftlig fremsættelse
Kristian
Bøgsted (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
udarbejde en national handlingsplan med henblik på at
regulere den danske bestand af sæler.
(Beslutningsforslag nr. B 117)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.