Fremsat den 30. januar 2024 af Mette Thiesen (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at flytte ansvaret for handicapområdet
væk fra kommunerne
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at indkalde til
forhandlinger om at flytte ansvaret for handicapområdet
væk fra kommunerne.
Bemærkninger til forslaget
Danmark er og skal være et
velfærdssamfund, hvor borgerne skal have ret til en ordentlig
og værdig behandling, også hvis man har et psykisk
eller fysisk handicap.
Desværre sker det alt for ofte, at
borgerne skal kæmpe med kommunerne om helt basale
rettigheder. Det er oftest, fordi kommunerne undlader eller
udsætter at levere den hjælp og støtte, som
borgeren er berettiget til, fordi kommunen dermed kan spare penge,
eller fordi området ikke bliver ordentlig prioriteret i
kommunen. Dette finder forslagsstillerne uacceptabelt og
uretfærdigt.
Det er forslagsstillernes holdning, at
kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om
hjælp og støtte til mennesker med handicap og psykisk
sårbarhed. Det er først og fremmest, fordi de ikke
besidder den nødvendige faglige viden, når de skal
træffe afgørelser om hjælp og støtte, men
også, fordi kommunerne alt for ofte spekulerer i at spare
penge.
Der er utallige eksempler på ulovlig
administration i de danske kommuner. Der er alt for lange
sagsbehandlingstider, og borgerne må ofte vente længe
på at få bevilget den hjælp, som de har krav
på. Derudover bliver der truffet mange forkerte
afgørelser, som senere bliver underkendt af Ankestyrelsen.
Alt imens skal borgere med handicap bruge unødig tid og
unødige ressourcer på at kæmpe for den
hjælp og støtte, som de er berettiget til.
Danmarkskortet med kommunale sammenligninger
understøtter forslagsstillernes vurdering af, at kommunerne
ikke kan håndtere handicapområdet på en ordentlig
og tilfredsstillende måde. Når en borger klager over en
kommunal afgørelse på socialområdet, er det
Ankestyrelsen, der behandler klagen. Danmarkskortet viser andelen
af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som
ændres, ophæves eller hjemvises.
Omgørelsesprocenten for voksenhandicapområdet var
på 38,9 pct. i 2022, mens omgørelsesprocenten for
børnehandicapområdet i 2022 var på 48,8 pct. Der
henvises til www.sm.dk/danmarkskortet.
En stor gruppe mennesker med behov for
hjælp og støtte oplever således i stigende grad
at få frataget eller at få afslag på ydelser, som
de har behov for, og som de efter lovbekendtgørelse nr. 1089
af 16. august 2023 om social service er berettiget til. Derudover
er der store forskelle på, hvilken hjælp en borger kan
få i landets kommuner, da der er stor forskel på,
hvordan kommunerne forvalter handicapområdet. Det har den
konsekvens, at mennesker, som gerne vil kunne leve og bidrage
på lige fod med resten af befolkningen, ikke har mulighed for
dette.
En række af disse sager bliver
løbende omtalt i pressen. Som eksempel kan nævnes en
sag fra Randers Kommune, hvor en mor har måttet kæmpe
med næb og kløer for at få hjælp til sin
lille søn, som blev hjerneskadet under fødslen. Sagen
er beskrevet på nyheder.tv2.dk mandag den 7. december 2023 i
artiklen »Kommune i kovending efter TV 2-historie - nu kan
handicappet dreng alligevel få hjælp«.
I en anden artikel, »Lokal
forælder stod bag landsdækkende anmeldelse: Nu er der
kommet svar«, bragt den 18. december 2023 på sn.dk er
det beskrevet, hvordan en talsperson for Forældregruppen for
børn med handicap i Hillerød Kommune har indberettet
alle 98 kommuner til Ankestyrelsen på vegne af
forældregruppen og bevægelsen #enmillionstemmer.
Indberetningen handlede om, at ingen af de danske
kommunalbestyrelser overholder serviceloven, når det kommer
til at oplyse borgerne om, hvor lang tid de kan forvente at skulle
vente på, at deres sag bliver behandlet i kommunen.
Indberetningen resulterede i, at Ankestyrelsen har sendt et over 30
sider langt brev til alle danske kommuner og Kommunernes
Landsforening. I brevet slår Ankestyrelsen fast, at en
kommune er forpligtet til at offentliggøre en frist for,
hvor lang tid der må gå, fra en kommune har modtaget en
ansøgning, til at der skal være truffet en
afgørelse.
I en tredje sag fra Aarhus Kommune har en
række udviklingshæmmede mistet deres
rengøringshjælp, fordi kommunen nu er af den
overbevisning, at beboerne selv kan varetage rengøringen med
hjælp og støtte, selv om nogle af beboerne ikke
tidligere er fundet i besiddelse af kompetencer til at stå
for rengøring. Sagen er omtalt i Århus Stiftstidende
den 26. december 2023 i artiklen »Kommunen tager
rengøringen fra udviklingshæmmede: - Det er helt
horribelt, at de vil lade Jakobs lejlighed gro til i
skidt«.
Det er forslagsstillernes ønske, at
regeringen indkalder til forhandlinger om, hvordan
handicapområdet fremover skal kunne håndteres uden for
kommunerne, og hvilken myndighed der skal have ansvaret for at
vurdere og tildele den rette hjælp og støtte til den
enkelte. På den måde sikres det, at borgerne
hjælpes hurtigst og bedst muligt, uafhængigt af en
skelen til de økonomiske konsekvenser m.v.
Det er afgørende for forslagsstillerne,
at den myndighed, der skal træffe afgørelserne, ikke
også skal finansiere dem. Risikoen for, at der kan
træffes økonomisk motiverede afgørelser, skal
elimineres, så mennesker med handicap og psykisk
sårbarhed får den hjælp og støtte, de har
behov for, og ikke den hjælp, som kommunen mener den har
råd til.
Hvordan det konkret skal sammensættes,
vil være til konkret forhandling blandt de partier, som
stemmer for forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Mette Thiesen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
flytte ansvaret for handicapområdet væk fra
kommunerne.
(Beslutningsforslag nr. B 107)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.