Skriftlig fremsættelse (23. januar 2024)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til den amerikansk-ledede indsats for at begrænse trusler mod den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav

(Beslutningsforslag nr. B 104)

Siden den 12. januar 2024 har en amerikansk-ledet koalition gennemført en række militære præcisionsangreb rettet mod Houthi-bevægelsens militære kapaciteter, som anvendes til angreb mod den civile skibsfart og internationale militære flådefartøjer i og omkring Det Røde Hav. Indsatsen er en reaktion på Houthi-bevægelsens gentagne angreb i området siden november 2023. Formålet er at reducere Houthi-bevægelsens evne til at true den maritime sikkerhed i området. De militære aktioner er gennemført af USA og Storbritannien. Australien, Bahrain, Canada og Nederlandene har bidraget til koalitionen i støttefunktioner.

Houthi-bevægelsen var forud for koalitionens militære aktioner gentagne gange blevet advaret om, at de ville komme til at bære ansvaret for konsekvenserne af deres handlinger, hvis angrebene ikke stoppede. Det fremgik blandt andet af en international fælleserklæring, udstedt den 3. januar 2024 af Australien, Bahrain, Belgien, Canada, Danmark, Italien, Japan, Nederlandene, New Zealand, Singapore, Storbritannien, Sydkorea, Tyskland og USA. Houthi-bevægelsen har dog efterfølgende fortsat sine angreb. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan blive behov for flere militære aktioner for yderligere at svække houthiernes militære kapaciteter, som anvendes til at true den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav.

USA har anmodet Danmark om at bidrage med støttefunktioner til den offensive koalition. Danmark har allerede udtrykt politisk støtte til den offensive koalition. Herunder var Danmark den 12. januar 2024 del af en fælleserklæring, som udtrykte støtte til den amerikansk-ledede militære indsats samme dag. Australien, Bahrain, Canada, Nederlandene, New Zealand, Storbritannien, Sydkorea, Tyskland og USA var ligeledes med i erklæringen.

Det Røde Hav udgør et centralt knudepunkt for international handel, herunder for verdens energiforsyning. For Danmark som førende søfartsnation er retten til fri sejlads af afgørende betydning. Dansk-opererede skibe, som udgør en vigtig kilde til beskæftigelse og velstand for Danmark, sejler på daglig basis gennem Det Røde Hav. FN's Sikkerhedsråd vedtog den 10. januar 2024 en resolution, som fordømmer Houthi-bevægelsens angreb på skibe i Det Røde Hav siden den 19. november 2023 som en trussel mod international fred og sikkerhed, og kræver, at angrebene standses øjeblikkeligt. Resolutionen anerkender endvidere medlemsstaternes ret til at forsvare deres skibe mod angreb.

Der anmodes om Folketingets samtykke til udsendelse af et dansk militært bidrag til støtte for den amerikansk-ledede offensive koalition.

Konkret drejer det sig om udsendelse af et dansk stabsbidrag på én person. Stabsbidraget vil understøtte koalitionens eventuelt kommende angreb mod houthiernes militære kapaciteter, som befinder sig i og på Yemens sø-, luft- og landterritorium samt i internationalt luftrum og internationalt farvand, og som anvendes til at true den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav. Stabsbidragets opgaver kan eksempelvis være planlægning og tilvejebringelse af beslutningsgrundlag for de offensive operationer.

Stabsbidraget forventes udsendt i ca. tre måneder fra ultimo januar 2024.

Stabsbidraget kan både indsættes på et flagskib i Det Røde Hav, Bab al-Mandab-strædet, Adenbugten, Det Arabiske Hav, Hormuz-strædet og Den Persiske Golf, eller ved et regionalt hovedkvarter, såsom det amerikanske flådehovedkvarter i Bahrain.

Indsættelse af det danske bidrag vil være under forudsætning af, at opgaverne alene har til formål at understøtte koalitionens præcisionsangreb mod Houthi-bevægelsens militære kapaciteter inden for rammerne af kollektivt selvforsvar.

Det danske militære bidrag vil være under taktisk kommando af den amerikansk-ledede koalition. Den danske forsvarschef bevarer fuld kommando i hele perioden.

Det folkeretlige grundlag for det danske bidrag til den amerikansk-ledede offensive koalition er retten til kollektivt selvforsvar af USA mod Houthi-bevægelsen i medfør af FN-pagtens artikel 51. USA har ved brev den 12. januar 2024 til FN's Sikkerhedsråd - i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51 - notificeret om magtanvendelse mod Houthi-be‍vægelsen i gennemførelse af retten til selvforsvar.

Det danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) vurdering er amerikanske og andre vestlige flådestyrker mål for Ho‍‍‍u‍th‍‍‍i-bevægelsen i den nuværende tilspidsede konfliktsituation. Houthi-bevægelsen har udvist både vilje og evne til at gennemføre angreb til søs mod både civile skibe og vestlige flådefartøjer. Det er mindre sandsynligt, at houthierne er afskrækket fra yderligere angreb som følge af de primært amerikanske angreb i Yemen. Det er sandsynligt, at Houthi-bevægelsen vil udføre yderligere angreb mod civil skibstrafik og amerikanske eller andre vestlige flådestyrker. Houthi-bevægelsen har begrænset evne og vilje til at skelne mellem de vestlige militære flådestyrker i området.

FE vurderer, at den militære trussel mod et dansk stabsbidrag i et amerikansk flagskib i den sydlige del af Det Røde Hav ud for Yemen, i Bab al-Mandab-strædet samt i den vestlige del af Adenbugten er HØJ. Den militære trussel mod et dansk stabsbidrag i det amerikanske hovedkvarter i Bahrain er MIDDEL. Truslen fra spionage mod et dansk stabsbidrag i Bahrain og på amerikansk flagskib er HØJ.

Da det danske militære bidrag vil indgå i indsatser, hvor der bliver tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til grund­lo‍vens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget giver sit samtykke til indsættelse af de danske bidrag som beskrevet ovenfor.

Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at genudsende, væsentligt justere eller væsentligt forlænge bidraget, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller operationsområde, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn eller på ny forelægge sagen for Folketinget.