Fremsat den 9. januar 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at beskytte beskyttede havområder mod
fiskeri med bundslæbende redskaber i tråd med EU's
handlingsplan for fiskeri
Folketinget
pålægger regeringen at gennemføre EU's
handlingsplan »Beskyttelse og genopretning af marine
økosystemer med henblik på et bæredygtigt og
modstandsdygtigt fiskeri«, for så vidt angår
beskyttelse af havbunden og marine arter i de beskyttede
havområder. Regeringen pålægges at sikre, at
- fiskeri med
bundslæbende redskaber senest ved udgangen af 2024 skal
være udfaset i de beskyttede danske havområder, der er
udpeget som Natura 2000-områder i henhold til
habitatdirektivet, som beskytter havbunden og de marine arter,
og
- fiskeri med
bundslæbende redskaber skal være udfaset i beskyttede
områder, der udgør minimum 30 pct. det danske havareal
senest i 2030.
Bemærkninger til forslaget
Havet er i krise. De danske farvande er en
ørken i forhold til den mangfoldighed i havet, som vi engang
har haft. Havbundens biodiversitet kan dog genoprettes, hvis
presset på miljøet og naturen mindskes ved f.eks. at
sikre reel beskyttelse af beskyttede havområder.
EU-retten fastsætter allerede krav om
beskyttelse og genopretning af havbunden, og
miljølovgivningen kræver, at medlemsstaterne
træffer foranstaltninger til at beskytte havbunden med
henblik på at opnå »god
miljøtilstand« i havet. De skal også
træffe de nødvendige foranstaltninger i Natura
2000-områder for at bidrage til at opnå eller bevare
»gunstig bevaringsstatus« for visse havbundshabitater.
Ikke desto mindre er bundslæbende fiskeri fortsat generelt
stadig udbredt i Danmark og andre EU-lande.
Derfor lancerede Europa-Kommissionen den 21.
februar 2023 en handlingsplan for bæredygtigt fiskeri
(»En EU-handlingsplan: Beskyttelse og genopretning af marine
økosystemer med henblik på et bæredygtigt og
modstandsdygtigt fiskeri«, Europa-Kommissionen, KOM(2023)
102). Planen har til formål at opnå en mere konsekvent
gennemførelse af EU's miljøpolitik og den
fælles fiskeripolitik med de tre
bæredygtighedssøjler, nemlig den
miljømæssige, den økonomiske og den sociale
søjle. Handlingsplanen indeholder en fremadskuende strategi
for, hvordan en økosystembaseret tilgang bedre kan anvendes
på fiskeriforvaltning, og hvordan EU-landene kan bidrage til
at leve op til eksisterende EU-forpligtelser og -mål, og FN's
globale biodiversitetsramme fra december 2022
(»Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework« fra
COP15).
Af planen fremgår det bl.a., at der er
behov for resolut handling for at beskytte og genoprette havbunden,
herunder ved at gå væk fra bundslæbende fiskeri,
samtidig med at det sikres, at denne teknik ikke erstattes af
tilsvarende eller værre alternativer. Det fremgår
ligeledes, at det er nødvendigt hurtigst muligt at beskytte
og genoprette havbundshabitater i beskyttede havområder,
særlig i betragtning af deres betydning som hotspots for EU's
marine biodiversitet, deres potentiale til at øge
fiskebestandene og de mangeårige retlige forpligtelser til at
forvalte dem på effektiv vis. Kommissionen opfordrer derfor
alle EU-medlemslande til at udfase bundslæbende fiskeri i
alle beskyttede havområder senest i 2030.
Konkret fremgår det i handlingsplanen,
at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke bør
være tilladt i nye beskyttede områder. Derudover
bør medlemslandene i 2024 henholdsvis introducere national
regulering og, hvor det er relevant, fremlægge fælles
henstillinger vedrørende andre EU-landes fiskeri for at
forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber i alle danske
Natura 2000-beskyttede havområder, som er udpeget for at
beskytte havbund og marine arter, og i 2030 bør der
være forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i
alle beskyttede områder.
Som det fremgår af EU's handlingsplan,
er »sunde havbundshabitater« en forudsætning for
sunde marine økosystemer. Hvis havbundshabitater er sunde,
kan de med deres rige biodiversitet udgøre yngle- og
gydepladser for mange arter, bidrage til at bevare det marine
fødenets struktur og funktion og bidrage til at regulere
klimaet (»Quantifying the carbon benefits of ending bottom
trawling«, Jan Geert Hiddink m.fl., Nature, 2023, vol. 617,
E1-E2). EU opfordrer medlemslandene til, at der i de områder,
de har udpeget til beskyttede havområder for deres
særlige naturværdier, ikke bør tillades
bundslæbende fiskeri.
Med Danmarks nye havplan bliver 31,7 pct. af
det danske hav udpeget som såkaldt »beskyttet«.
Men i Biodiversitetsrådets årsrapport fra 2023
opgøres det, at kun 1,9 pct. af det danske havområde
faktisk kan anses som beskyttet, da mange af de udpegede beskyttede
havområder ikke er reelt beskyttet mod fiskeri med
bundslæbende redskaber (bund- og bomtrawl, snurrevod og
muslingeskrab) eller anden fysisk forstyrrelse (»Mod robuste
økosystemer - anbefalinger til en dansk lov om
biodiversitet«, Biodiversitetsrådet, 2023).
Der er flere eksempler på omfattende
fiskeri med forskellige bundslæbende redskaber i danske
beskyttede områder. F.eks. foregår der bomtrawlfiskeri
efter rejer i Vadehavet, bundtrawlfiskeri efter jomfruhummer i de
beskyttede områder Skagens Gren og Skagerrak og i
området kaldet Kims Top og Den Kinesiske Mur,
bundtrawlfiskeri i det beskyttede område Flensborg Fjord
Bredgrund og i farvandet omkring Als og bomtrawlfiskeri på
beskyttede stenrev i Nordsøen.
Danmark har således mere end 31 pct.
»beskyttede havområder« på papiret, men for
at bidrage til at nå både Kunming-Montreal-aftalens
mål om 30 pct. effektivt bevarede og forvaltede
økologisk repræsentative og sammenhængende
beskyttede områder og EU's biodiversitetsstrategis
tilsvarende mål om retligt at beskytte 30 pct. af EU's
havområde bør fiskeri med bundslæbende redskaber
stoppes i områderne.
Udfasning af fiskeri med bundslæbende
redskaber i beskyttede områder vil ligeledes bidrage til, at
Danmark kan opnå målene i EU's
havstrategirammedirektiv, som skulle have været opfyldt i
2020. Det indbefatter bl.a. EU-fastsatte grænser for, hvor
stor en andel af havbunden der skal være i god tilstand.
Ligeledes vil en udfasning af fiskeri med
bundslæbende redskaber i beskyttede havområder bidrage
til, at Danmark kan opnå målene i den kommende
naturgenopretningsforordning fra EU, da man ved at udfase fiskeri
med bundslæbende redskaber igangsætter en passiv
naturgenopretning af områderne.
I dele af områderne, hvor specifikke
beskyttelseshensyn ikke står i vejen, vil der fortsat
være mulighed for skånsomme og passive fiskerier
såsom garnfiskeri, som vil få mere plads og bedre
vilkår i områderne, når det bundslæbende
fiskeri ophører.
I handlingsplanen for fiskeri fremhæver
Euroap-Kommissionen desuden, at vores havområder er et stort
og vigtigt naturligt kulstofdræn. Det anerkendes i stigende
grad, hvor stor en rolle havet spiller i forhold til at lagre
kulstof i marine habitater. Forstyrrelser af havbundens sedimenter
som f.eks. ved bundtrawlfiskeri har en direkte negativ indvirkning
på havbundens evne til at lagre kulstof.
Ligeledes fremhæves det i
handlingsplanen, at fiskeri med bundslæbende redskaber er
ekstremt brændstofintensivt og derfor har et væsentligt
CO2-aftryk. Bundslæbende
fiskeredskaber er samtidig blandt de mindst selektive fangstmetoder
og giver derfor en uforholdsmæssig stor mængde
uønskede fangster og udsmid (»LCA of Danish Fish
Products. New methods and insights«, Mikkel Thrane, The
International Journal of Life Cycle Assessment, 2006, vol. 11, side
66-74. »Energy audit and carbon footprint in trawl
fisheries«, Antonello Sala m.fl., Scientific Data, 2022, vol.
9, side 428).
Bundslæbende fiskeri som
bundtrawlfiskeri, bomtrawlfiskeri og muslingeskrab vurderes af
forskere til sammen med kvælstofudledning at være den
største trussel for biodiversiteten i havet
(»Different bottom trawl fisheries have a differential impact
on the status of the North Sea seafloor habitats«, A. D.
Rijnsdorp m.fl., ICES Journal of Marine Science, 2020, vol. 77, nr.
5, side 1772-1786. »Bottom trawl fishing footprints on the
world's continental shelves«, Ricardo O. Amoroso m.fl., PNAS,
2018, vol. 115, nr. 43, E10275-E10282). Professor i marin
miljøhistorie Poul Holm udtaler til Politiken, at man som en
tommelfingerregel kan sige, at vi har mistet ni ud af ti fisk
(»Fiskenes historie er en tragedie. Kun hver tiende er
tilbage«, politiken.dk, den 30. juli 2023).
Fiskeri med bundslæbende redskaber kan
påvirke havmiljøet både direkte og indirekte.
Havmiljøet påvirkes direkte gennem redskabernes
»pløjning« i havbunden, hvilket skader eller
dræber mange af de arter, som lever på eller i
havbunden. Fiskeri med bundslæbende redskaber ophvirvler
derudover havbundens sediment og giver en stor bifangst af andre
arter inklusive sårbare fiskearter. Indirekte effekter af
fiskeri med bundslæbende redskaber omfatter permanente
ændringer i artssammensætningen, udglatning af
havbundens strukturer og tab af naturtyper og levesteder (jf.
artiklerne fra ICES Journal of Marine Science og PNAS som omtalt
ovenfor).
Forskning viser, at et enkelt træk med
bundtrawl gennemsnitligt reducerer mængden af dyr på
havbunden med 6 pct. For bomtrawl er reduktionen 14 pct., og for
muslingeskrab er der en reduktion på 20 pct. (»Global
analysis of depletion and recovery of seabed biota after bottom
trawling disturbance«, J. G. Hiddink m.fl., PNAS, 2017, vol.
114, nr. 31, side 8301-8306). Havbunden udsættes ofte for
flere træk pr. fisketur og for mange træk på et
år. I nogle områder er trawlfiskeriet så
intensivt, at trawlene bliver slæbt hen ad havbunden mere end
ti gange om året. Hver gang udjævner og skader de
bundslæbende redskaber havbunden.
Der er stor opbakning i befolkningen til et
bundtrawlforbud i beskyttede havområder. Således
ønsker tre ud af fire danskere ifølge en
Epinionmåling foretaget for Danmarks Naturfredningsforening
et forbud mod bundtrawl i beskyttede havområder (»3 ud
af 4 vil have forbud mod bundtrawl i beskyttet hav«, Danmarks
Naturfredningsforening, den 27. september 2022).
Også politisk har en række partier
fremlagt ønske om bundtrawlforbud i beskyttede
havområder, herunder Radikale Venstre og Dansk Folkeparti,
som i en fælles havplan har foreslået 10 pct.
urørt hav og 20 pct. beskyttede områder, hvor der
indføres forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber
(»Havplan«, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre,
2022), og SF, der flere gange har fremført det som et krav
(»Ngo'er og partier: Forbyd »den uden sidestykke
største trussel« mod følsom dansk
havnatur«, politiken.dk, den 6. september 2020). Senest kom
fem østjyske borgmestre fra Socialdemokratiet i oktober 2023
med et opråb om havets kritiske tilstand og krævede et
forbud mod bundtrawl i og omkring ti kystnære marine Natura
2000-områder i området omkring Aarhus Bugt inklusive
Horsens Fjord (ȯstjyske borgmestre vil have forbud
mod bundtrawl«, Aarhus Kommune, aahus.dk, oktober 2023), og
13 borgmestre med kyst ud mod Lillebælt opfordrede til et
totalt forbud mod trawlfiskeri i hele Lillebælt (»13
borgmestre vil forbyde al trawlfiskeri nu for at undgå
»totalt kollaps« i Lillebælt«, tv2fyn.dk,
den 17. oktober 2023).
Eventuelle udgifter i forbindelse med
gennemførelse af dette beslutningsforslag vil kunne
dækkes under Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2027
(EHFAF).
Der burde således kunne skabes et
politisk flertal for, at regeringen gennemfører EU's
handlingsplan med hensyn til at forbyde fiskeri med
bundslæbende redskaber i alle beskyttede områder i 2030
og sikrer en udfasning af fiskeri med bundslæbende redskaber
i habitatområderne allerede inden udgangen af 2024, ligesom
en sådan politisk beslutning vil nyde stor opbakning i
befolkningen.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
beskytte beskyttede havområder mod fiskeri med
bundslæbende redskaber i tråd med EU's handlingsplan
for fiskeri.
(Beslutningsforslag nr. B 102)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.