Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 86:

Forslag til folketingsbeslutning om et dyrepoliti og udvidede beføjelser i forbindelse med grov vanrøgt (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).

(Fremsættelse 17.11.2023).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg vil starte med lige at beklage over for fru Pia Kjærsgaard. Det var ikke for at afbryde hverken den i øvrigt spændende ældredebat før eller at forhindre hende i at betræde talerstolen. Det var simpelt hen en bemærkning om, at jeg havde taget så meget fejl af tiden, at der skulle til at gå en ny runde i gang, for så ville jeg selvfølgelig gå tilbage i ministeriet og lave andre vigtige sager. Men det gør selvfølgelig, at vi nu er kommet til behandlingen af det her beslutningsforslag, der udspringer af et borgerforslag.

Vi er som samfund forpligtet til at tage os ordentligt af dyr, og det er vigtigt, at vores myndigheder har de nødvendige ressourcer og værktøjer til at håndtere sager om overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Derfor vil jeg gerne starte med at takke de borgere, der står bag forslaget, for at sætte fokus på området. Med beslutningsforslaget er der lagt op til at indføre et dyrepoliti. Dyrepolitiet skal have de nødvendige kompetencer og beføjelser til at kunne agere effektivt i sager om vanrøgt og mishandling. Der lægges også op til, at dyrepolitiet skal have adgang til at ransage lokaler og ejendomme, og at dyr, der ikke behandles forsvarligt, skal sikres den nødvendige hjælp og behandling. Det fremgår desuden af beslutningsforslaget, at det skal være muligt for myndigheder at frakende erhvervsdrivende retten til at have dyr, hvis det i tilstrækkeligt omfang kan dokumenteres, at den erhvervsdrivende ad flere omgange har udvist grov forsømmelse af sit ansvar over for dyr.

Politiets indsats på dyrevelfærdsområdet varetages i dag af landets 12 politikredse. Politikredsene har etableret særlige enheder med ansvar for at håndtere anmeldelser og varetage opsøgende arbejde i forbindelse med dyrevelfærdssager. Herudover har der siden 2019 været tre regionale, specialiserede dyrevelfærdsenheder i henholdsvis Midt- og Vestsjællands Politi, Nordjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi. De her enheder fungerer som et supplement til den daglige dyrevelfærdsindsats i politikredsene og behandler bl.a. komplicerede sager om overtrædelse af dyrevelfærdsregler, som går på tværs af kredse. Dyrevelfærdsenhederne behandler sager om organiseret og kompleks kriminalitet vedrørende bl.a. ulovlig import og eksport og handel med dyr og levende truede dyrearter. Dyrevelfærdsenhederne har også fokus på sager, der er udtryk for nye tendenser på dyrevelfærdsområdet. De varetager også en præventiv indsats med henblik på at forebygge eller opfange sager om overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen i opløbet.

Det er Midt- og Vestsjællands Politi, der har det landsdækkende, overordnede ansvar for de politifaglige og administrative juridiske opgaver på dyrevelfærdsområdet. Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at der har været og fortsat er stort fokus på politiets håndhævelse på dyrevelfærdsområdet. Der er løbende iværksat en række initiativer, der skal sikre, at sagerne behandles af fagligt kompetente medarbejdere og efter ensartede retningslinjer. Der er bl.a. etableret en klar ledelsesmæssig forankring i politikredsene og uddannelsesinitiativer på politiets grund- og videreuddannelse. Derudover er der udviklet og implementeret et tilsynskoncept, der har til formål at sikre, at politikredsene opretholder fokus på dyrevelfærdsområdet, herunder i forhold til at sikre en korrekt og ensartet sagsbehandling.

Forslagsstillerne har i beslutningsforslaget en række konkrete forslag til at styrke politiets beføjelser på dyrevelfærdsområdet. Det gælder bl.a. muligheden for at ransage lokaler og ejendomme, og at dyrene skal tilses af politi og dyrlæge inden for maksimalt 24 timer. Det i den forbindelse politiets vurdering, at politiet allerede i dag har den fornødne hjemmel i dyrevelfærdsloven og retsplejeloven til at iværksætte de tiltag, som foreslås. Eksempelvis lægges der i beslutningsforslaget op til, at dyrepolitiet skal have beføjelser til at pålægge ejerne at påbegynde øjeblikkelig dyrlægefaglig behandling af de dyr, der måtte have behov for det. Politiet har allerede i dag mulighed for på baggrund af en veterinærfaglig erklæring at udstede et pålæg til den ansvarlige om forsvarlig behandling af dyret. Et pålæg kan f.eks. være, at dyret skal fodres, plejes eller behandles for sygdom. Det er også politiets vurdering, at politiet ikke har behov for yderligere beføjelser for at kunne håndtere sager om mishandling og uforsvarlig behandling af dyr.

Jeg er enig med borgerne bag forslaget i, at myndighederne skal have de redskaber, der gør det muligt at sætte hurtigt ind i tilfælde af vanrøgt af dyr. Når det er sagt, er jeg ikke enig med forslagsstillerne i, at det er hensigtsmæssigt at etablere et egentligt dyrepoliti. Det vil betyde, at vi bevæger os væk fra det såkaldte enhedspoliti, vi har i Danmark, hvor retshåndhævelsen ikke er opdelt på forskellige politistyrker. Et opgør med enhedspolitiet vil indskrænke politikredsenes muligheder for selv at tilrettelægge og prioritere varetagelsen af politiets opgaver, og det er helt afgørende, at politiet har mulighed for at råde over kredsens samlede ressourcer og foretage de nødvendige prioriteringer, når der er behov for det. Det er efter min opfattelse mere hensigtsmæssigt at sikre, at den eksisterende politiorganisation har de fornødne redskaber og ressourcer til at kunne håndtere sagerne på dyrevelfærdsområdet.

Vi skal derfor løbende overveje, om der er behov for at iværksætte yderligere tiltag, der kan styrke indsatsen på dyrevelfærdsområdet. Og jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at det i den forbindelse er relevant at inddrage synspunkter fra dyrevelfærdsorganisationer. Derfor har jeg inviteret Dyrenes Beskyttelse til et møde for at blive klogere på dyrevelfærdsområdet, og jeg ser frem til også at høre, hvilke eventuelle tiltag Dyrenes Beskyttelse ser for sig. Det er min umiddelbare forståelse, at Dyrenes Beskyttelse har en række forslag til, hvordan man kan styrke den eksisterende indsats på dyrevelfærdsområdet uden at etablere et reelt dyrepoliti. Og så har jeg noteret mig, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden længe forventer at kunne invitere Folketingets partier til forhandlinger om tiltag for at løfte dyrevelfærden for både produktionsdyr og familiedyr. På den baggrund kan regeringen ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ministeren for talen. Der er nogle korte bemærkninger. Den første, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for at høre, at justitsministeren har inviteret Dyrenes Beskyttelse, og jeg håber, at han vil lytte til dem, for de har mange gode perspektiver på den her sag. Noget af det, som vi jo er mange der har kunnet se længe, er, at vi har et problem med, at folk, der mishandler deres dyr, alt for ofte ikke får frakendt retten til at have dyr; og hvis de endelig gør, går der flere år, før det sker, og det betyder, at selv om der er problemer, bliver de ved med at foregå, og flere dyr bliver mishandlet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre justitsministeren, om regeringen ikke kunne se en idé i at øge muligheden for at fratage folk retten til holde dyr, når man ser dyremishandling, præcis som de her borgere foreslår. For det er bare ikke i orden, at man ser sager, som vi f.eks. har set for nylig, med heste, der, som det ser ud, bliver mishandlet igennem flere år, uden at der rigtig sker noget andet, end at de får nogle bøder, og så fortsætter de ellers.

Ministeren.

Jamen tak for det. Det er klart, at når jeg har inviteret Dyrenes Beskyttelse, er det selvfølgelig også for at lytte til de indspark, de måtte have. Det er jo allerede i dag muligt efter dyrevelfærdslovens § 60 at frakende en person retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, hvis det er, at personen er dømt for mishandling. Det er klart, at hvis det som en del af de drøftelser, vi skal have her i Folketinget, og de drøftelser, som mange ordførere her i salen også skal have med den ansvarlige minister på området, også er en del af problemidentifikationen, at der mangler ressourcer, at loven skal skærpes osv., så lytter regeringen naturligvis til det.

Hr. Carl Valentin, værsgo.

Det er jo rigtigt, at man har muligheden i dag for at frakende folk retten til at have dyr. Virkeligheden er bare, at den bliver næsten aldrig brugt, og så bliver den brugt ret minimalt, hvis det er. Altså, i danmarkshistoriens største hundesag, som var for nogle år tilbage, fik vedkommende frakendt retten til at have hunde i et par år, og så kunne man ellers gå i gang igen. Det synes jeg ikke er i orden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvis man nu synes, at de her sager skal prioriteres, er det her så ikke et område, hvor regeringen er villig til at kigge på strafferammen også, altså at man kan øge strafferammen for dyremishandling? For virkeligheden er jo, at grunden til, at det ofte ikke bliver prioriteret, er, at straffene for at mishandle dyr typisk ikke er særlig høje.

Justitsministeren, værsgo.

Jeg tror, at en af de bagvedliggende forklaringer, der kan være, er – og det siger jeg uden at have gennemgået al den retspraksis, der er – at det jo i hvert fald er op til anklagemyndigheden, der altid skal overveje, om der bør nedlægges påstand om frakendelse i sager om mishandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, og for den sags skyld også i gentagelsestilfælde. Normalt er det sådan, at hvis sagen efter anklagemyndighedens opfattelse skal medføre rettighedsfrakendelse for en fysisk person, skal tiltalen ikke kun begrænses til selskabet, men også til den fysiske person, som man mener har været ansvarlig, og det kan jo være en af forklaringerne på, hvorfor vi kun ser et begrænset antal sager. Og som sagt er regeringen åben over for at drøfte yderligere tiltag.

Tak. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Carsten Bach for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Også tak fra Liberal Alliance til ministeren for at ville indgå i en dialog med bl.a. Dyrenes Beskyttelse. Dialogen kunne måske også tælle initiativtagerne til det her borgerforslag, som vist endda faktisk sidder på tilhørerpladserne her.

Jeg kunne godt tænke mig at følge lidt op på det, hr. Carl Valentin spørger til, nemlig det her med ensartet sagsbehandling osv. Er der nogle initiativer på vej fra regeringen i forhold til at kunne løfte lokale resultater eller erfaringer op på nationalt niveau, f.eks. i forhold til en opsøgende præventiv indsats?

Ministeren.

Som sagt er regeringen meget, meget lydhør over for alle gode forslag, der kan være. Afvisningen af det her konkrete beslutningsforslag bunder jo primært i, at vi ikke er enige i, at der skal oprettes et særligt dyrepoliti, simpelt hen af den årsag, som jeg også var inde på i min indledende besvarelse, at det strider imod princippet om et enhedspoliti, som vi synes er en meget, meget stærk organisering af politiet. Men vi er lydhøre over for alle tiltag. Og som sagt ved jeg, at den ansvarlige minister på området inden længe indkalder til drøftelser med Folketingets partier.

Hr. Carsten Bach, værsgo.

Tak. Det er godt, at regeringen er lydhør. Jeg synes i hvert fald tidligere, at vi har kunnet registrere, at der har været lidt fodslæben hos regeringen i forhold til dyrevelfærdsspørgsmål.

Når nu ministeren inviterer Dyrenes Beskyttelse til det møde, er jeg sikker på, at Dyrenes Beskyttelse vil kunne meddele, at det i hvert fald for omverdenen lader til, at normeringerne ude i de dyrevelfærdsenheder, der er rundtomkring i landet, er for nedadgående. Er det sådan, at justitsministeren her i dag vil love, at man vil føre normeringerne udeomkring på de enkelte stationer op til det niveau, som i virkeligheden oprindelig var tilfældet tilbage i 2019?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jamen altså, det er i hvert fald helt åbenlyst for alle, at der har været en række konkrete sager, også bragt frem i offentligheden, og det er selvfølgelig også det, som forslagsstillerne bag det her beslutningsforslag har reageret på. Politiet har oplyst, at der har været og fortsat er stort fokus på politiets håndhævelse på dyrevelfærdsområdet, og derfor er der også løbende iværksat en række initiativer for at sikre, at sagerne både behandles af fagligt kompetente medarbejdere og også efter ensartede retningslinjer. Og det er klart, at det jo altid kan indgå i diskussionen, om ressourcerne er tilstrækkelige.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Nye Borgerlige havde jo et forslag i forhold til den her finte med at kunne gemme sig bag ved et selskab, som jeg kan forstå at regeringen har taget til sig, så tak for det. Men virkeligheden er jo også, at grunden til, at det her forslag kommer, er, at det ikke er oplevelsen derude. Jeg har jo set de her sager i mange, mange år. Man skal også passe på med at gøre det til sådan et eller andet kriminelt, som om det kun er noget, nogle gør for at tjene penge på det, for grunden til, at det her kan være nødvendigt, er jo dybest set, at det også kan være af en social årsag; det kan være, det er en socialrådgiver, du skal have med ud, fordi det er Karen, som mishandler ti katte, fordi hun har taget dem til sig osv. Så man skal lige passe på med nuancerne i det.

Men jeg har noget, jeg vil høre om ministeren er uenig i. Politiet er i forvejen presset på ressourcer, og hvis en politibetjent skal stå og vurdere, om han skal gå ud og kigge på en hest i Sæby eller følge op på et opkald om et muligt overfald ude i Aalborg Øst, så har vi givet politimændene – fordi vi har et enhedspoliti, som skal have fokus på det hele – en prioriteringsopgave, hvor det er nok er dyrene, der trækker nitten. Og det er jo den bekymring, beslutningsforslaget bunder i.

Tak. Værsgo, ministeren.

Jeg er ikke enig i, at prioriteringen af politiets opgaver er et spørgsmål om, hvem der trækker nitten. Altså, jeg synes da, at nogle af de sager, man har set ved stutterier m.v. – bragt frem ikke bare af medierne, men jo også ved politiets egen efterforskning – jo klart indikerer, at det her er noget, man tager alvorligt, og at der også, selv om der jo ikke er nogen, der er dømt endnu, potentielt er tale om meget, meget grove lovovertrædelser, som politiet tager meget seriøst.

Så jeg er ikke enig med hr. Kim Edberg Andersen i opfattelsen af, at når det handler om den samlede prioritering fra politiets side, så er det et spørgsmål om, hvem der trækker nitten eller ej. Altså, forbrydelser, uanset hvor de begås, og hvordan de begås, har politiet jo til opgave at slå hårdt ned på, og det mener jeg også de gør i dag. Så kan vi diskutere, om de har de rigtige værktøjer til det, men jeg tror, at det for regeringen er altafgørende, at vi bliver ved med at bevare et enhedspoliti i Danmark.

Værsgo, Kim Edberg Andersen.

Det er meget fint, at ministeren mener, at der er rigelige ressourcer i politiet, men det er bare ikke det, man typisk hører; det er, at de har meget afspadsering, at de har en stor pukkel, og at der er en sikkerhedssituation, som ministeren selv i andre sammenhænge siger lægger en stor belastning på politiet. Så jeg bliver bare nødt til at sige, at min erfaring – og det er selvfølgelig svært at bevise, når der bare er tale om personlig erfaring – er, at de her sager får lov at stå meget længe, og at politiet desværre bliver meget frustreret, i forhold til hvad man gør med 400 heste, altså i forhold til hvor man skal flytte dem hen. Og det er jo et spørgsmål om ressourcer.

Er ministeren uenig i, at hvis det her skal løses, kræver det simpelt hen flere ressourcer – enten til et enhedspoliti eller en specialenhed?

Ministeren.

Ordføreren må ikke høre det, jeg sagde før, som et udtryk for, at jeg mener, at der ikke er pres på politiets ressourcer. Det gælder i øvrigt på hele retsområdet, at vi har en række udfordringer i de her år. Men det er jo ikke det samme, som at de her sager ikke bliver prioriteret, eller at politiet ikke tager det alvorligt, eller at de enkelte betjente er af den opfattelse, at de trækker nitten. Altså, forbrydelser, uanset hvor de begås, er noget, politiet tager alvorligt. Og som det er i dag, vurderer de tre specialiserede dyrevelfærdsenheder altså på nuværende tidspunkt, at de har de nødvendige ressourcer til at løfte opgaverne på dyrevelfærdsområdet.

Så vil jeg gerne give ordet til fru Pia Kjærsgaard fra DF. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo meget enig i det, der tidligere er blevet stillet af spørgsmål, og jeg også meget enig i, at det er godt med Dyrenes Beskyttelse, men jeg synes også, at de engagerede mennesker, som hr. Carsten Bach sagde, faktisk også burde høres. Det er nogle, der har beskæftiget sig med det her i meget, meget lang tid. Og jeg må bare sige, at man jo ikke kan kalde de tre enheder for dyrepoliti, men de ligner jo lidt af det alligevel, og det skal altså udbygges, for det skal være folk med faglige kompetencer, der skal se på den vanrøgt, som jo finder sted. Jeg synes, at vi oplever mere og mere af det, og jeg synes egentlig, at det værste ved at være dyrevelfærdsordfører er at skulle se de der udsendelser, der kommer, og at skulle læse om det og se billederne. Det er næsten ikke til at klare, men det er noget, vi skal gøre, for det er det, der sker, og det er det, vi skal handle i forhold til.

Så derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget ubetinget, naturligvis. Jeg synes altså ikke, at ministeren bare skal slippe af sted med at sige, at det må politiet bare tage sig af, for politiet har så mange opgaver, at der skal noget ekstra til i forhold til et dyrepoliti.

Ministeren.

Jeg håber ikke, at fru Pia Kjærsgaard – og jeg har fuld respekt for, at Dansk Folkeparti når frem til en anden konklusion, end regeringen gør, på det her konkrete beslutningsforslag – tager det som udtryk for, at regeringen ikke tager dyrevelfærden alvorligt. Det konkrete beslutningsforslag lægger vi op til at afvise af den årsag, at vi ikke vil gøre op med enhedspolitiet i Danmark.

Så mener jeg, at det kan være en meget relevant diskussion, om vores myndigheder og også politiet har de rigtige værktøjer til at varetage de opgaver, hvad enten det er i form af lovgivning – apropos hr. Carl Valentins spørgsmål tidligere – eller om det er i forhold til politiets ressourcer i almindelighed. Det mener jeg vi har al mulig god grund til at diskutere med hinanden, og det er også relevant at diskutere, når vi formentlig til næste år skal forhandle om et nyt politiforlig.

Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

Jo, men så længe kan vi jo ikke vente for at sige det ligeud – det kan vi jo altså bare ikke. Det bliver udskudt hele tiden. Og jeg må spørge ministeren, som også henviste til, at fødevareministeren jo længe, længe har lovet at indkalde til nogle forhandlinger. Men ligger en skærpelse af straffen hos fødevareministeren, eller ligger den hos justitsministeren? For det kan jo ikke nytte noget, at vi så på et eller andet tidspunkt – jeg ved ikke hvornår – bliver indkaldt af fødevareministeren, og så bliver der henvist til justitsministeren. Altså, det her synes jeg cykler for meget rundt. Der er for mange dyr, der lider vanrøgt; der er for mange dårlige historier, og der skal gøres op med det.

Ministeren.

Nu konkret i forhold til politiforliget kan jeg sige, at det jo altså hverken er noget, vi kan eller skal udskyde, for det eksisterende politiforlig kommer jo til at løbe ud ved udgangen af næste år, og derfor kommer Folketinget til at blive inddraget i de drøftelser, og vi er jo altså trods alt også en regering. Jeg har noteret mig, at den ansvarlige minister på området også kommer til at indkalde dyrevelfærdsordførerne her i Folketinget, og vi er en regering, der snakker sammen og også godt kan finde ud af at koordinere, og det vil vi selvfølgelig også gøre på det her spørgsmål.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, det er godt, at alle de her borgere har skrevet under på og gjort opmærksom på, at der er noget lovgivning, der skulle være bedre. Det har nok sin inspiration i, at der var et stutteri, som havde store problemer med dyrevelfærden og i 3 år havde fået bøder i størrelsesordenen 200.000 kr. Og man kunne jo godt have forestillet sig, at det bødeniveau havde været tilstrækkeligt til, at de så rettede ind, men det har det jo ikke været.

Det er jo derfor, at vi kommer ind på det her med: Hvad skal vi så stramme op på? Og det kan jo godt være, at vi samtidig skal ændre noget lovgivning, så det er nemmere at fratage mennesker retten til at have ansvaret for husdyr. For ministeren har jo ret i, at hvis man først er dømt, kan man godt blive frataget retten til at have med dyr at gøre, men der kan jo godt være meget langt, fra man har gjort noget, som ikke er i orden, til man får en dom. Og det er der, jeg synes, at der er behov for en eller anden form for opstramning, som tager vare på dyrene, altså så vi prioriterer dyrevelfærden.

Kan ministeren ikke se, at vi har brug for noget nu, der er strammere i forhold til at tage vare på dyrevelfærden?

Ministeren.

Som jeg også sagde tidligere i svaret til hr. Carl Valentin, er det jo klart, at regeringen går ind i de her drøftelser med Folketinget med et åbent sind og lytter til gode idéer. Vi har allerede i dag en mulighed for, at man egentlig kan frakende folk retten. Det, jeg hører hr. Søren Egge Rasmussen spørge ind til, er, om man i virkeligheden også kan fjerne dyr, altså indtil der på et eller andet tidspunkt måtte være faldet dom og folk er blevet frakendt retten.

Der er jo allerede i dag en hjemmel efter dyrevelfærdslovens § 41, hvorefter man, hvis det er, at en ejer ikke overholder det pålæg, der er blevet givet, faktisk også har ret til at fjerne dyret, begrundet i dyrevelfærdshensyn. Med hensyn til om det kan skærpes eller gøres mere præcist, tror jeg i hvert fald, det vil være fornuftigt at dykke ned i, hvad det er for nogle sager, der har været på området, og hvilke barrierer der måske er for at bruge de hjemler, der allerede i dag er mulighed for at bruge.

Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det er godt, at ministeren er åben over for det. Jeg tror, at Dyrenes Beskyttelse kan bidrage med noget nyttig viden og eksempler på, hvor det er gået galt. For der er jo også nogle gange nogle eksempler, hvor det er landmænd, hvis økonomi lige pludselig ikke hænger sammen, eller folk, der kommer ud i et eller andet problem, hvor de ikke kan overskue deres produktion, og så går det ud over dyrene. Og det kan vi ikke have.

Så jeg håber, at ministeren får noget ud af sit møde med Dyrenes Beskyttelse, så vi kan varetage dyrs interesser bedre.

Tak for det. Ministeren.

Det vil jeg gøre mit til at jeg gør.

Den sidste spørger i denne omgang, der har indtegnet sig, er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal lige høre noget. Jeg tror, at det trigger rigtig mange mennesker, at der er mulighed for ligesom at gemme sig lidt bag nogle selskabskonstruktioner. Vi har i hvert fald haft en aktuel sag, som ser lidt ærgerlig ud, i forhold til at konsekvensen sådan set ikke er stor nok, i betragtning af at man bare fortsætter med ikke at behandle dyrene ordentligt.

Bør det ikke være sådan, at der skal være en juridisk person, som har ansvaret, altså typisk ejeren af det pågældende selskab, som jo så også vil kunne straffes, eventuelt med noget hårdere sanktioner end eksempelvis bødestraf?

Ministeren, værsgo.

Jeg tror også, at det jo er et af de emner, som der klart også vil blive drøftet, når fødevareministeren har indkaldt Folketingets dyrevelfærdsordførere. Generelt er jeg egentlig også af den politiske overbevisning, at det altid er et problem, hvis det er, at man, om det er den ene eller anden form for svindel, vanrøgt, kriminalitet, og hvad ved jeg, kan gemme sig bag selskabskonstruktioner. Derfor må det her jo selvfølgelig indgå i de drøftelser, der skal være, og jeg synes, at det er nogle relevante indvendinger, som flere ordførere her i dag er kommet med.

Hr. Per Larsen.

Jeg er jo glad for høre, at det ikke ligger så fjernt. For som udgangspunkt er der jo flere situationer i samfundet, hvor der skal være en juridisk person, som tager ansvaret for tingene. Det gælder f.eks. i forhold til miljølovgivningen og sådan noget. Så derfor synes jeg, at der er en god pendant der.

Ministeren.

Vi har jo masser af steder – det gælder også ulykker på arbejdspladserne og lignende – hvor der er en sammenhæng mellem, hvem der egentlig har det øverste ledelsesansvar i et selskab, og hvordan medarbejderne er instrueret, også i forhold fejl, skader, kriminalitet og lignende, de eventuelt måtte begå. Der er jo selvfølgelig altid mange hensyn, der skal afvejes over for hinanden, men jeg synes bestemt, at det som en del af de drøftelser, som jeg ved at ordføreren her skal have med den ansvarlige minister på området, er relevant, at man også kommer omkring det spørgsmål.

Så vil jeg gerne sige tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Thomas Monberg.

Tak, formand. I Socialdemokratiet vægter vi dyrevelfærd højt, for det er afgørende, at vi sikrer, at vores dyr har det godt. Det er først og fremmest en etisk, men også en retlig forpligtelse, som vi her i Folketinget har indgået med dyreværnsloven og dyrevelfærdsloven. Vi ser dog indimellem og måske især på det sidste, at dyrevelfærdslovens regler ikke overholdes. Når det sker, er resultatet unødig lidelse.

Vi behandler i dag et beslutningsforslag, et borgerforslag, der udelukkende har positive intentioner, nemlig at forbedre dyrevelfærden i Danmark ved at styrke indsatsen over for dem, der handler i strid med de gældende lovbestemmelser på området. Forslaget indebærer konkret etablering af et reelt dyrevelfærdspoliti – et dyrepoliti. Dyrepolitiet skal have de nødvendige kompetencer og beføjelser til at kunne agere effektivt i sager om vanrøgt og mishandling. Der lægges også op til, at dyrepolitiet skal have muligheden for at foretage ransagninger af lokaler og ejendomme, og at myndigheder skal kunne frakende erhvervsdrivende retten til at have dyr, hvis tilstrækkelig dokumentation for ansvarsforsømmelse kan fremvises. I den forbindelse er det et krav, at dyrepolitiet skal fungere som en enhed under dansk politi.

Det første af disse forslag indebærer, at vi vil bevæge os væk fra det såkaldte enhedspoliti, som vi har i Danmark, hvilket ministeren også kom ind på. Et opgør med enhedspolitiet vil indskrænke politikredsens muligheder for lokalt at planlægge, tilpasse og prioritere givne opgaver. Den anden faktor er, at vi bør have tillid til politiets arbejde og lytte til deres ønsker. Det tænker jeg at de fleste af Folketingets partier kan tilslutte sig. I den forbindelse oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der har det landsdækkende ansvar for de politifaglige og administrative opgaver på dyrevelfærdsområdet, at der har været og fortsat vil være markant opmærksomhed på området. Der er allerede iværksat og implementeret flere initiativer, der f.eks. kan sikre fagligt kompetente medarbejdere og bibeholdelse af fokus på dyrevelfærdsområdet i politikredsene.

Derudover har politiet forholdt sig til de konkrete forslag, hvad angår styrkelsen af beføjelser. I den forbindelse vurderer politiet, at politiet allerede i dag har de nødvendige beføjelser til f.eks. at eksekvere ransagninger eller initiere dyrlægefaglig behandling. Generelt er det politiets vurdering, at der ikke er behov for yderligere beføjelser til håndtering af sager om mishandling og uforsvarlig behandling af dyr. Derfor mener Socialdemokratiet, at det ville være mere fornuftigt at sikre de nødvendige ressourcer hos det eksisterende politi og dermed bevare politikredsenes lokale styring frem for at etablere et reelt dyrepoliti. De tre regionale specialiserede dyrevelfærdsenheder oplyser desuden, at de mener, at de har tilstrækkelige ressourcer til at løfte deres opgave.

Socialdemokratiet anerkender forslagets gode intentioner og deler ønsket om øget dyrevelfærd, og vi er enige i, at vi i den kommende tid skal overveje, om der er behov for at iværksætte yderligere tiltag, der kan styrke indsatsen på dyrevelfærdsområdet. Derfor er det glædeligt, at ministeren har inviteret Dyrenes Beskyttelse til et møde, da de har en række forslag til, hvordan vi kan styrke politiets indsats på dyrevelfærdsområdet uden at bryde med enhedspolitiet. Derudover ser jeg som ordfører på forslaget her i dag frem til forhandlingerne angående en ny dyrevelfærdslov, som skal supplere den eksisterende fra sidste regeringsperiode, som ministeren også har været inde på. Men vi skal stole på det, når politiet beretter, at de har tilstrækkelige ressourcer til at løfte deres opgave på dyrevelfærdsområdet, og vi skal bevare den lokale styring i politikredsenes prioritering af opgaver. Derfor kan Socialdemokratiet ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er der en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Alt er godt, må man forstå. Og det er det bare ikke. Det kommer lidt bag på mig, at et politi, som faktisk burde have fordoblet deres styrke – det burde det efter Dansk Folkepartis mening, for så ville vi være godt på vej – pludselig synes, at alt er i orden, at alt fungerer. Nej, og det fungerer slet ikke på dyrevelfærdsområdet. Jeg er virkelig skuffet over det her; det må jeg sige. Det er jeg, fordi jeg bare tror, man trækker pinen ud. Altså, man taler pænt om, at man inviterer Dyrenes Beskyttelse, og at nu skal vi til forhandling hos fødevareministeren. Kan fødevareministeren ordne det her? Nej, det er ikke sikkert. Det kan godt være, det kommer over til justitsministeren osv.

Vi snakker bare og forsøger at være pæne, fordi vi endelig ikke må skuffe de der mennesker, som står bag borgerforslaget. Jeg synes bare ikke, det er ærlig snak. Det synes jeg faktisk ikke det er. Jeg er ked af at sige det, men jeg tror, det er det, det handler om.

Værsgo til ordføreren.

Jeg håber, at ordføreren bemærker, at jeg deler hendes bekymring, og at vi som Socialdemokrati deler bekymringen for dyrevelfærden. Det er også det, jeg prøver at anerkende; det er også det, ministeren har prøvet at anerkende. Det er også derfor, vi i regeringen vil indkalde til netop de her forhandlinger, som der er nævnt.

Så jeg synes ikke, at vi nøler. Der er nogle sager nu her, som der skal reageres på, og det skal vi selvfølgelig reagere på, og vi skal få lavet en god lovgivning, så det her kan undgås fremadrettet. Det synes jeg faktisk også ministeren er imødekommende over for. Det synes jeg faktisk også at jeg prøvede at imødekomme i min tale.

Værsgo til spørgeren.

Under den tidligere debat om ældre var der en ordfører fra et andet parti, som kaldte det her en stilstandsregering, og det er faktisk et udmærket udtryk. Fødevareministeren har jeg rykket, jeg ved ikke hvor mange gange, for at indkalde til møde. Der sker intet – intet! Kan den her ordfører garantere over for mig, at der vil blive indkaldt til møde inden jul, eller skal vi om på den anden side af det nye år?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er jo rigtig, rigtig glad for, at ordføreren ser mig som en mulig minister, men jeg kan desværre ikke indkalde til forhandlinger om det her. Det ansvar har vores ministre, og det føler jeg også de har taget ved netop at nævne det, som vores minister nævner i dag, og det, som kommer løbende. Hvordan timingen bliver på det her, kan jeg desværre ikke svare på; jeg har ikke styr på alle de her kalendere.

Vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet som ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken med hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Dyrevelfærden skal være i orden, og det er den heldigvis også i langt de fleste tilfælde. Men så er der jo desværre også – det har vi alle sammen kunnet følge med i i medierne – nogle helt konkrete sager, hvor den jo helt tydeligt slet ikke har været i orden. Det skal der jo gøres noget ved, og det er også derfor, at der bliver lagt op til, som det allerede har været fremme i debatten, at ministeren indkalder til nogle forhandlinger om det.

Det kommer jo også til, når vi kigger på nogle af de værste tilfælde, at handle om grænserne for, hvornår man kan frakende folk retten til at holde dyr; det er jo også noget, der skal diskuteres. Vi sidder ikke ved forhandlingsbordet nu, men det må da være noget af det, der helt klart skal drøftes ved det forhandlingsbord, og det ser jeg også frem til.

Så i forhold til det om et konkret dyrepoliti er jeg helt enig i det, der allerede er sagt i debatten om sagen indtil nu, nemlig at vi har ét politi i Danmark, og så har de også særlige dyrepolitienheder; det er også sådan, det skal være.

Så er jeg da enig i, at i nogle af de helt konkrete sager, vi har set, kan man da godt lige have en tanke om, hvorfor der ikke er blevet reageret på det noget før, i hvert fald når man lytter til debatten. Det kan vi sikkert også få en redegørelse om, når vi kommer til forhandlingerne.

Da der ligesom er lagt op til nogle drøftelser og forhandlinger om det konkret, er vi enige i, at det her indgår i de videre drøftelser om det, og på det grundlag kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Men vi ser frem til nogle gode konstruktive forhandlinger og forhåbentlig også nogle løsninger, som vi har skitseret her.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Jeg vil gerne stille et spørgsmål til ordføreren, hr. Erling Bonnesen, for jeg hørte det her med, at Venstre gerne vil være med til at diskutere, om man skal øge mulighederne for at frakende erhvervsdrivende retten til at have dyr. Men jeg hørte ikke hr. Erling Bonnesens holdning til det spørgsmål, og den er jeg jo ret interesseret i.

Jeg har rejst det her behov i forligskredsen, og også som landmand og med erfaringer fra mit nærområde, og jeg har set tilfælde, hvor der har været alvorlig misrøgt af dyr, men hvor politiet og domstolene alligevel ikke har kunnet frakende den pågældende person retten til at have dyr.

Derfor har jeg og vi jo også talt for, at det er noget, vi skal se på, og at vi skal øge mulighederne for netop det. Jeg hørte bare ikke ordførerens holdning til det, og det var den, jeg gerne ville høre.

Værsgo til ordføreren.

Jeg gav klart udtryk for, at vi jo lige præcis skal have drøftet grænserne for, hvornår man så kan frakende nogen retten til at holde dyr, og det ser vi også frem til nogle drøftelser om. Det er vi nødt til at sidde ved forhandlingsbordet for at afklare, men det tror jeg nok at der skal blive enighed om, når vi først sidder der.

Værsgo til spørgeren for opfølgning.

Tak. Igen manglede jeg jo lidt en holdning her, og Venstre plejer jo at have gode holdninger på de her områder. Derfor kunne jeg godt tænke mig igen at spørge: Mener Venstre, at man skal gøre det nemmere at frakende en erhvervsdrivende retten til at have dyr fremadrettet?

Værsgo.

Jamen det tror jeg næsten ligger i de her signaler, altså at det vil gå i den retning, når vi først sidder ved forhandlingsbordet. Men det ville være forkert, om man så må sige, at begynde at trække de præcise streger her. Men at det går i den retning, er jeg sådan set ikke i tvivl om. For vi er alle sammen fuldstændig enige om, at det, vi har set i de her, skal vi sige helt vanvittige tilfælde – det er så i medierne, men det er jo billeder, der ligesom afspejler nogle ting – er uacceptabelt, og det skal vi gøre noget ved.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som spørger.

Jeg skal høre ordføreren: Hvor ligger kompetencerne? Er det i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller i Justitsministeriet? Jeg må bare sige, at der er store mangler i forhold til dyrevelfærd. Der gælder i de forskellige hestesager, vi har oplevet her på det sidste, både det meget forfærdelige omkring Viegård og nu også det omkring dressurheste, og der er naturnationalparkerne, som Venstre desværre har tilsluttet sig, efter man er kommet i regering – det er dybt beklageligt, men sådan er det.

Der er virkelig vanrøgt rundtomkring, grov vanrøgt, og så bliver jeg bare nødt til at spørge: Bliver vi kostet rundt fra det ene ministerium til det andet? Jeg bliver nødt til at vide helt nøjagtigt: Hvor skal vi skærpe lovgivningen – i Justitsministeriet eller i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri?

Værsgo til ordføreren.

Altså, mig bekendt ligger kompetencen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er år tilbage, at det lå i Justitsministeriet. Så blev det flyttet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og jeg har i hvert fald ikke set nogen papirer om, at det skulle være flyttet andre steder hen. Så det mener jeg; den er helt klar.

De tilfælde, som fru Pia Kjærsgaard her nævner, om dårlig dyrevelfærd, vanrøgt og også det, der kan siges at være i den helt slemme afdeling, er jo også nogle af de ting, jeg sådan refererer til, når jeg svarer her i debatten. Det er uacceptabelt, og derfor ser jeg også frem til drøftelserne, så vi kan gøre noget ved det. Det vil vi ikke have.

Værsgo, spørgeren.

Så vil jeg bare meget opfordre til, at ordføreren puffer noget til ministeren, som jo er fra samme parti. For det går altså for trægt, og det tror jeg også at ordføreren kan give mig ret i. Altså, der er alt for meget snak; nu bliver vi indkaldt, og så bliver vi ikke indkaldt, og så skal vi nok blive indkaldt.

Ordføreren ved det godt. Altså, det har stået på i alt for mange måneder. Jeg tror, det er et halvt år siden, jeg begyndte at sige til ministeren: Skal vi ikke snart have nogle ordentlige forhandlinger? Mon det bliver inden jul? Har ordføreren nogen melding om det?

Værsgo til ordføreren.

Nu er ministeren nede med noget. Om det er influenza, eller hvad det er, skal jeg ikke kunne sige, men jeg ved i hvert fald, at han ikke har – og det kan man jo også se – kunnet være til stede her. Men jeg håber da, han kommer hurtigt på benene igen, så vi kan få gang i tingene.

Det tror jeg vi alle sammen har et ønske om, og det er også min helt klare overbevisning, at det også er ministerens, altså fødevareministerens, ønske, at vi kan få gang i de her drøftelser. Jeg kan ikke sætte dato på, men jeg tror, det ligger lige om hjørnet.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige som spørger. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil ikke kritisere regeringen for ikke at være lydhør i forhold til det her, for jeg har selv haft et forslag på, som er blevet meget velvilligt taget imod, og der kommer en beretning, og jeg har også hørt, at ministeren er meget positiv. Så med den del er det meget, meget fint, og så må vi håbe, der bliver noget handling efterfølgende.

Nu nævnte fru Pia Kjærsgaard jo dyr i nationalparkerne, og man kan sige, at der lige er blevet nævnt, at man ikke skal kunne gemme sig bag selskabsfinten. Er regeringen indstillet på, at det kan man heller ikke, hvis man som stat bliver dyreholder? Det vil sige, at der også kommer en person, som kan blive straffet for det, hvis han nu kommer til at foretage misrøgt på de her dyr, vi sætter ud i naturnationalparkerne. For man må jo være lige for loven, og det må man også være, hvis man som stat er dyreholder.

Så er regeringen indstillet på, at der kommer en, som vi kan smide de der 2 år i fængsel for misrøgt, eventuelt en minister? Det kunne jo være befriende, at den øverste ansvarlige tog skraldet, hvis det gik galt. Det er faktisk helt seriøst ment, for selskabsfinten er et problem, hvis det er virksomheder, men det er selvfølgelig også et problem, hvis staten udnytter det til at sige: Hvis det er på vores områder, er det straffrit.

Værsgo til ordføreren.

Jamen dyrevelfærden skal være i orden. Det er den generelle tilgang til det, og det gælder, uanset hvem der sådan set, om man så må sige, har fat i dem og står bagved, hvis man kan sige det sådan.

Så er der jo mange dyr, der er i privateje, og der kan, som spørgeren også er inde på, være nogle i selskaber og andet. Det må vi så tage en drøftelse om, når vi sidder ved forhandlingsbordet. Er der nogle smutveje der, som der ikke er set på, bør vi jo få set på det.

Altså, dyrevelfærden skal være i orden. Det er jo det, vi alle sammen herinde er fuldstændig enige om. Så kan der være nogle detaljer, og lad os få dem boret ud.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det hører jeg som en bekræftelse på, at hvis det ikke er statsministeren, så er det ressortministeren, der risikerer at skulle tage straffen for det, hvis der foregår mishandling på statens arealer. Og det er jo forfriskende og dejligt at høre, at alle er lige for loven.

En anden problemstilling, vi har set, er, at hvis man f.eks. får en dom og mister retten til at holde dyr, kan man jo anke den. Er regeringen indstillet på eventuelt – med den økonomiske risiko, der selvfølgelig er for staten – at se på, at man, hvis man nu er dømt for at misrøgte dyr, men vælger at bruge sin mulighed for at anke, så mister retten i den mellemliggende periode?

Såfremt man så bliver frikendt ved en højere retsinstans, er der jo selvfølgelig et økonomisk ansvar, men lad os sige, at en griseavler bliver dømt for misrøgt, mister retten til at holde dyr og anker dommen. Vil staten så gå ind og bakke op med tegnebogen i forhold til at sige: Det her er så alvorligt, at det slipper du ikke for; du skal stadig væk ingen dyr have, indtil du er frikendt?

Tak. Så får vi svar fra ordføreren.

Jeg tænker ikke, det er ministeren, uanset partifarve osv., der som sådan står bagved. Det er jo organiseret på en måde, hvor der er nogle, der har ansvaret for det. Men det kan vi så få boret ud, når det er, vi sidder ved forhandlingsbordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så skal vi videre i ordførerrækken med hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak til de borgere, som har fremsat det her forslag. Jeg har længe været overbevist om, at bedre forhold for dyr er en folkesag, og det synes jeg tydeligt at den store opbakning til det her borgerforslag viser. Vi har over de seneste år, måneder, ja, også uger set alt for mange eksempler på grov mishandling og vanrøgt af dyr, der i de værste tilfælde har fået lov at stå på i årevis.

Bare i den her måned har vi i medierne kunnet se, hvad der ligner en fuldstændig uacceptabel behandling af heste, der bliver brugt til ridning, og vi har været vidne til en svineproducent, der var så dårlig til at passe på sine dyr, at han af politiet og Fødevarestyrelsen blev beordret til at aflive 5 svin på stedet og straksbehandle 13 andre. Det er jo helt vildt, synes jeg, og det skal vi have sat en stopper for nu.

SF er ikke sådan et parti, der render og taler for højere straffe til alle for alting; det synes vi ikke er en saglig måde at gå til retspolitik på. Men lige når det kommer til dyremishandling, mener vi faktisk, at der er brug for hårdere straffe og også øgede beføjelser. For vi ser alt for mange, som slipper alt for billigt, og vi ser sager, hvor myndighederne ikke udnytter den lovgivning, der er i dag, til fulde.

En højere strafferamme vil gøre det lettere for myndigheder at frakende folk retten til at holde dyr. Det vil give politiet mulighed for at benytte tungere redskaber i efterforskningen – sådan noget som dna-test, adgang til ejendomme osv. Myndighederne vil med de her værktøjer også kunne fremstille mere veldokumenterede sager, der ellers ville have været skrøbelige og muligvis kun føre til en lille bøde frem for en retmæssig straf. Derfor bakker vi op om det.

Det er også afgørende, at vi fra politisk hold sikrer, at politiet og Fødevarestyrelsen i højere grad benytter sig af den mulighed, der allerede er, for administrativt at frakende folk retten til at holde dyr, når der sker vanrøgt af dem. Ellers kan alvorlig dyremishandling få lov til at fortsætte i årevis, uden at der bliver grebet ind, og det kan vi ikke leve med.

En højere strafferamme vil også kunne sende et signal om, at myndighederne skal tage den her slags kriminalitet seriøst, og det vil forhåbentlig også have en præventiv effekt og styrke retsfølelsen hos dem af os, som går ret meget op i den her type kriminalitet og tager den meget alvorligt.

Forslaget her vil også indføre et dyrepoliti Danmark, og det støtter vi op om i SF. Der er jo allerede særlige dyrevelfærdsenheder i alle politikredse i Danmark, som i princippet skulle være kvalificerede. Jeg vil sige, at jeg dog hører, at det mildt sagt ikke fungerer lige godt alle steder, og derfor er det vores ambition i SF, at vi får et dyrepoliti Danmark. For dyrevelfærdsområdet kræver specialuddannede anklagere og politibetjente til at håndtere de her sager.

Vi kan også se et stort behov for at styrke og understøtte politiets arbejde i enhederne. Der kunne med fordel sikres bedre adgang til dyrlægeekspertise i alle døgnets timer. Det er vigtigt, at området får tilført flere ressourcer, men lige så vigtigt er det, at myndighederne får det, så vi sikrer kortere tid, fra forbrydelsen bliver begået, til dommen falder.

Hvis jeg skulle finde en enkelt ting i det her borgerforslag, som vi i SF ikke er sådan helt enige i, så er det nok delen om at oprette en fond til at finansiere det med. Et reelt dyrepoliti bør, sådan som vi ser det, have en permanent bevilling eller finansieres gennem politiforliget. Men jeg synes, det er en mindre detalje, og jeg synes heller ikke, at man nødvendigvis kan forvente af borgerforslag, at der altid lige er sådan perfekt styr på de der finansieringsting, og hvordan vi ser på det herinde.

Da SF støtter sådan hoveddelen af borgerforslaget og det vigtigste i det, kommer vi også til at stemme for det her beslutningsforslag, og vi tager indholdet med til de dyrevelfærdsforhandlinger, som vi meget håber kommer snart, for nu synes vi godt nok, at vi er blevet lovet dem længe. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører, hr. Carl Valentin. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken. Det er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for det, hr. formand, og tak for ordet. Der er flere, bl.a. ministeren og mine kollegaer fra Socialdemokratiet og Venstre, der har været inde på nogle af de tekniske ting i det her beslutningsforslag om, hvad politiet kan i dag, så det vil jeg spare jer for og prøve at tage ud af min tale.

Dyrevelfærd må og skal være allerhøjeste prioritet. Det er vores ansvar at passe på dem, og derfor skal vores myndigheder selvfølgelig også have de nødvendige kompetencer og ressourcer til at håndtere sager, hvor loven overtrædes. Derfor skal der også lyde en stor tak til de borgere, som står bag dette forslag og dermed er med til at sætte fokus på det her problem.

I Moderaterne deler vi bekymringerne for dyrevelfærd og erkender behovet for hurtig indgriben ved vanrøgt. Imidlertid mener vi, at politiet allerede i dag har tilstrækkelige beføjelser ifølge eksisterende love såsom dyrevelfærds- og retsplejeloven. De betjente, der arbejder med dyr derude, er betjente, der er veluddannede inden for dette område og ved, hvad de skal kigge efter, og hvordan de skal skride ind. Det er vi meget trygge ved.

Vi har det seneste stykke tid set op til flere forfærdelige hændelser, hvor dyr bliver behandlet så dårligt, og hvor dyrevelfærdsloven er blevet overskredet. Det er dybt sørgeligt, og det burde aldrig nogen sinde kunne ske her i Danmark, men det gør det.

Jeg har også en anden bekymring. Jeg tror ikke, at vi kan lovgive os ud af det hele. Der er inden for visse brancher og sportsgrene i Danmark brug for en kulturændring – en kulturændring hos dem, der bør og burde behandle dyr med værdighed.

Det kan vi ikke hjælpe med herindefra andet end at sætte fokus på sagen, og tak, fordi I har gjort det i dag med jeres forslag. Vi mener fra Moderaternes side, at det beredskab, der skal til for at dæmme op for det her, er noget, vi allerede har ude i politiet. Jeg satser og tror på, at dem, der arbejder med det her til daglig, råber vagt i gevær, hvis de ikke har de fornødne ressourcer. Derfor kan vi ikke støtte op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører, fru Charlotte Bagge Hansen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi kan gå videre i ordførerrækken. Det er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil starte med at sige tak til forslagsstillerne for et godt forslag. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi får sat fokus på det her. Der har jo desværre været nogle rigtig trælse sager, og selve idéen og intentionerne om, at vi får kigget på, hvad der kan gøres for at stramme op på dyrevelfærden og få nogle bedre regler omkring dyrevelfærden, også eventuelt strafskærpelse, er vi heller ikke afvisende over for.

Vi støttede jo også et tidligere beslutningsforslag, B 6, på netop det her område. For ja, vi har nogle dyrevelfærdsenheder rundtomkring i dag, og vi hører jo også, at de har ressourcer, men der er jo noget, der tydeligvis viser, at det nok ikke fungerer helt optimalt alligevel. Det burde det gøre.

Selve forslaget om et decideret dyrepoliti kommer vi fra Danmarksdemokraternes side ikke til at støtte med den begrundelse, at vi så faktisk går væk fra enhedspolitiet, og at der kan blive nogle problemer med retshåndhævelsen, som vi har en meget stor bekymring om.

Men meget af det underliggende i forslaget vil vi meget gerne tage med videre i de forhandlinger, som vi også her fra Danmarksdemokraternes side håber kommer meget snart. Så intentionerne og alle de gode ting her vil vi meget gerne tage med videre, men det bliver fra Danmarksdemokraternes side desværre et nej til selve forslaget om et decideret dyrepoliti. Tak.

Tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken. Det er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her borgerforslag tapper jo rigtig fint ind i en helt vildt aktuel debat, der kører rigtig mange steder i offentligheden. Så tak til forslagsstillerne for det. Det er min vurdering, at det repræsenterer en strømning i øjeblikket i befolkningen, som har rigtig meget fokus på dyrevelfærd. Debatten er jo langt hen ad vejen nok opstået særlig på baggrund er en meget makaber sag fra Skals om svær vanrøgt af mange heste på et stutteri. Oven i det er der så her de seneste dage kommet en dokumentarudsendelse om træningsmetoder hos Helgstrand, og det har bestemt ikke mindsket debatten i offentligheden.

Men borgerforslaget sparker faktisk en åben dør ind hos Liberal Alliance. Vi har tidligere, som også omtalt af den forrige ordfører, haft debatten vedrørende skærpelse af straffebestemmelserne i loven, og det borgerforslag støttede Liberal Alliance. Hvis vi til gengæld ser tilbage på den debat, altså om ændring af straffebestemmelserne, var det, synes jeg i hvert fald, relativt tydeligt, at vi har en regering, der ikke har tænkt sig at rykke på de her forhold, i hvert fald ikke i et tempo, der lever op til de forventninger og det behov, der er rundtomkring ude i landet.

På lange stræk er det, stillerne af borgerforslaget her ønsker udmøntet med forslaget, allerede virkelighed, og derfor er det, som jeg ser det, væsentligt, at Folketinget med behandlingen af dette borgerforslag får sendt et signal til regeringen om, hvordan SVM-regeringen fremadrettet skal prioritere dyrevelfærden, og hvilket fokus Folketinget mener det er nødvendigt at den udøvende magt har på det her område.

Derfor har jeg også netop sendt spørgsmål over til justitsministeren som opfølgning på et foretræde fra stillerne til borgerforslaget her om et dyrepoliti. Og de spørgsmål har jeg stillet ministeren for at blive klogere på, hvordan man i de omkringliggende lande har løst de her problemer, som stillerne af borgerforslaget peger på, altså hvordan man i de enkelte lande omkring os har organiseret politiets arbejde med sager om vanrøgt af dyr, hvilke efterforskningsmuligheder man har, hvilke sagsbehandlingstider der er, om der er særlige anklagere, og hvad strafniveauet er osv. osv. Og måske særlig, som vi har været inde på flere gange også nu her, hvad mulighederne for at frakende erhvervsdrivende retten til at holde dyr er.

Det væsentlige i den her sammenhæng må så være at finde ud af, på hvilke punkter man i andre lande har bedre mulighed for at efterforske og strafforfølge i sager om vanrøgt af dyr.

Når vi så får svar fra justitsministeren, vil jeg og Liberal Alliance foreslå i udvalget, at vi med udgangspunkt i det her borgerforslag sætter gang i et udvalgsarbejde, der forhåbentlig kan ende op med en beretning med nogle fremadrettede tiltag til at styrke det eksisterende setup, der er omkring et dyrevelfærdspoliti eller dyrevelfærdsenheder, som det jo rettelig hedder i dag.

Jeg forestiller mig, at vi i første omgang kan få bremset op for de nednormeringer, der opleves derude på dyrevelfærdsområdet i øjeblikket, og måske få tilbageført nogle af de oprindelige ressourcer, der blev tildelt området tilbage i 2019. Så kan vi forhåbentlig også få bedre landsdækkende koordinering og udrulning af de bedste erfaringer, der er lokalt, til et mere nationalt niveau.

F.eks. ved vi jo, at politiet har adgang til dyrehold med hjemmel i dyrevelfærdsloven § 50, stk. 2, og det kræver altså ikke en dommerkendelse. Men det er desværre ikke alle politikredse, der anvender den mulighed, som jeg forstår det. Vi kan jo desuden også med en opgradering af normeringen på det her område øge den opsøgende, præventive indsats.

Så selv om udgangspunktet er, at der skal afgives betænkning over sådan et borgerforslag her, og det dermed skal til afstemning her i Folketingssalen, ved vi jo i øvrigt godt, at SVM-regeringen alligevel vil afvise borgerforslaget. Så LA foreslår i stedet for, at vi i udvalget vælger at afgive en beretning, fordi forslaget ikke sådan direkte egner sig til en entydig politisk afgørelse i form af vedtagelse eller forkastelse ved en sidstebehandling her i Folketingssalen.

Så med det vil jeg sige tak for ordet, og hvis det ender med at blive nødvendigt, vil Liberal Alliance senere tilkendegive en egentlig stillingtagen til borgerforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach, ordføreren for Liberal Alliance. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Per Larsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og også først en stor tak til forslagsstillerne for at sætte det skarpe lys på de her sager, vi på det seneste har set, med vanrøgt og mishandling af dyr. Lovteksten er jo helt klar – det står i bekendtgørelsen af dyreværnsloven i § 1:

»Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.«

Og i § 2 står der:

»Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.«

Den tekst er, i hvert fald i min optik, ikke til fortolkning. Dyr skal ikke lide overlast. Og bliver dyrene er syge, skal de selvfølgelig behandles og helbredes eller aflives på en hensigtsmæssig og skånsom måde.

Heldigvis behandles langt de fleste dyr både omsorgsfuldt og hensynsfuldt, men vi ser jo desværre også en række sager, hvor dyrene udsættes for vanrøgt. Måske sultes de, mishandles eller trænes ekstremt hårdt og behandles uacceptabelt. Der har i den seneste tid været stor opmærksomhed på opdræt og træning af heste, som stikker helt af i forhold til dyreværnsloven. Men vi ser også eksempler på ulovlig import af katte og opdræt af hunde, der slet ikke lever op til intentionerne i dyreværnsloven; katte, der bliver smidt i vejgrøften eller stillet i en papkasse.

Det hele kalder på, at vi får set på det her område igen, og derfor er jeg også rigtig glad for, at den her debat bliver rejst.

For mig er der flere ting, som presser sig på. For hvis man holder dyr, skal man ikke kunne gemme sig bag et selskab. Der skal i min optik være en ansvarlig person, som altid er den, som har ansvaret. Samme person skal så også kunne straffes enten med bøde eller i grovere tilfælde med fængsel, og ellers skal der selvfølgelig være mulighed for, at man kan fradømme vedkommende retten til at holde og passe dyr, og det er både i forhold til professionelle dyrehold, men selvfølgelig også private, som forbryder sig mod lovgivningen.

Vi i Konservative kommer til at støtte op om intentionen i forslaget. Men det er også meget teknisk, så vi skal have det udvalgsbehandlet, så vi kan få det kørt ind på en hensigtsmæssig måde. Men altså, dyr skal have en bedre retstilstand end den, de har i dag.

Som jeg læser det, er der omkring 40-45 årsværk i politikredsene, som arbejder med de her sager, plus en hel del jurister. Hvis vi kan organisere det bedre, sådan at man også kan få en hurtigere behandling af de her sager og en hurtigere udrykning, så skal vi selvfølgelig satse på det.

Politiet har jo altså også mange andre opgaver. Det hensyn har vi altså også, og derfor kommer vi heller ikke til at stemme for det her forslag en til en, sådan som det er fremsat. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen, og vi vil selvfølgelig iagttage intentionerne i borgerforslaget og arbejde for, der kommer får en opstramning på området. Tak for ordet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak. Det er dyrevelfærdsloven, hr. Per Larsen. Det var bare en lille ting.

Vi kommer ikke til at stemme for det en til en, siger ordføreren. Hvad betyder det? Er det igen sådan, at man godt vil vise sin velvilje, men alligevel skubber det? Jeg synes, vi først og fremmest skylder dyrene at stå vagt om det her forslag, og jeg synes egentlig også, det gælder det kæmpe arbejde, der ligger bagved fra en efterhånden stor kreds af mennesker, som siger, at det, som det er i øjeblikket, ikke duer. Det er folk, der er udeomkring; folk, der har stået vagt omkring Viegård; folk, der holdt demonstrationer for at fortælle, hvor grotesk det her problem er.

De ved altså noget om det; det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Vi bør faktisk for en gangs skyld, synes jeg, gå op imod regeringen med et forslag, som er så vigtigt, som det her er.

Værsgo til ordføreren.

Som jeg forsøgte at sige i min ordførertale, handler det jo også om, at politiet har andre opgaver. Det her er bestemt et utrolig væsentligt og vigtigt område, som vi skal sørge for også bliver håndhævet, men i og med at man har andre opgaver i politiet, som jo ikke har uanede ressourcer, så bliver det jo sådan en afvejning. Man har måske noget dyrepoliti siddende, som måske ikke har så meget at se til i en periode, og der vil de jo så kunne indtræde i andre opgaver. Det bliver sådan en afvejning af, hvordan man bruger ressourcerne i politiet.

Værsgo til spørgeren.

Man kan håbe, at de ikke får for meget at gøre, men det tror jeg faktisk de gør. Det her er jo forbrydelser; ikke mod mennesker, nej, men mod dyr. Det er grove forbrydelser, som vi siger vi ikke har ressourcer til. Jamen så må vi jo sætte dem af til det. Der er kun det at svare til det.

Værsgo til ordføreren for besvarelsen.

Det skal jo så holdes op imod så mange andre forbrydelser og ting, som politiet skal tage sig af, og jeg tænker da hver dag på, at det måske godt kan være lidt mere rationelt, hvis det er sådan, at man har en mere tværgående sektor, som også kan tage sig af andre opgaver. Hvis der så kommer nogle store dyrevelfærdssager, kan man jo sætte nogle flere ressourcer ind netop på det område, når behovet er der.

Tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak til de borgere, som har skrevet under på borgerforslaget. Også tak til de mennesker, der har taget initiativ til underskriftindsamlingen.

Det sker jo nogle gange, at der er borgere, der får øje på noget, som skulle være bedre i samfundet. Her har vi haft nogle helt vilde sager, hvor man så efterfølgende har fundet ud af, at et stutteri ligesom ikke har taget det alvorligt, hvis de har fået tre bøder på 200.000 kr. Så vi har sådan set at gøre med nogle dårlige dyrevelfærdsforhold, hvor de bøder, der er blevet givet, ikke har været tilstrækkelige til at løse problemet. Derfor er vi i Enhedslisten også helt åbne over for, at vi kunne komme frem til, at man skal skærpe reglerne for, hvad der skal til, for at man mister retten til at have ansvaret for dyr.

Når vi ser på det her forslag, synes jeg også, det er vigtigt at få afklaret, hvad det er for nogle ressourcer, politiet skal have for at varetage opgaven bedre. Når jeg lytter til debatten her, er der ligesom nogle, der har en modvilje mod, at vi herinde fra Folketingets side skal definere, om der skal være særlige politienheder. Og det bliver så til, at det skal politiet selv klare, for de skal være fleksible i deres opgavevaretagelse osv.

Men det er jo vigtigt, at der er nogle personer i politiet, som har en dyb ekspertise til at vurdere de her sager om grov vanrøgt, og at der kan blive grebet ind.

Jeg har sådan lidt en undren over for sagen om det stutteri i Jylland. Hvorfor kom man ikke videre tidligere? Hvorfor var det, at man efter flere år fandt ud af, at der var nedgravet heste på ejendommen? Altså, hvad er det egentlig, der er foregået dér? Jeg synes, det, der er foregået, er langt ude, og derfor synes jeg, det er rigtig godt, at vi får det her forslag.

Jeg er også godt klar over, at når vi har en flertalsregering, ender det jo med, at det her borgerforslag ikke bliver vedtaget. Ordføreren fra Liberal Alliance, Carsten Bach, bragte ind der, at vi måske kunne komme frem til at skrive en beretning, som kunne – hvad skal man sige – pålægge regeringen noget, hvis de ville stemme for sådan en beretning.

Men det er jo en flertalsregering, som kan gøre, hvad den har lyst til. Og der synes jeg, at det at have et flertal jo også forpligter til at vedtage det bedste og ikke bare det, man selv synes bedst om. Så den åbenhed håber jeg at der er i regeringspartierne, sådan at hvis der er dele i det her borgerforslag, som egentlig kommer med et godt input til, at her skal der strammes op, så vil man være åben over for det.

Umiddelbart er det Enhedslistens holdning, at vi sådan set er for, at der oprettes sådan en særlig enhed af politiet, som skal varetage de her opgaver. Men hvis vi kan komme frem til noget, som regeringen også vil være med til, er vi sådan set med på det.

Vi hører jo meget tit det der med, at der kommer nogle forhandlinger om dyrevelfærd, og den sang har vi hørt mange gange, også fra ministerens egen mund; også på møder, hvor døren var lukket, og andre steder, hvor den var åben. Og der er ikke sket noget endnu, må jeg bare konstatere. Der er ikke blevet indkaldt til de der forhandlinger. Det er jo ikke kun den nuværende regerings skyld.

Under den tidligere regering var der en forventning om, at vi skulle ind at kigge på vilkårene for hvert enkelt produktionsdyr, og der kom vi bare ikke til. Vi fik vedtaget en stramning af dyrevelfærdsloven, men vi kom jo ikke frem til, at diverse af de bekendtgørelser for enkelte dyregrupper så blev revideret ud fra, at vi havde vedtaget, at dyr er levende og sansende væsener. Så der mangler at blive gennemført en opgave. Vi ser frem til, at ministeren indkalder til nogle forpligtende forhandlinger om det.

Så tak til dem, der har skrevet under. Og vi vil gerne tage det her med til udvalgsarbejdet og arbejde på, at vi får mest mulig dyrevelfærd ud af forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at sige, at mine kommentarer til det her borgerforslag også vil være gældende for beslutningsforslag nr. B 17, fremsat af fru Pia Kjærsgaard m.fl., og jeg vil med det samme beklage, at jeg ikke kan være til stede under behandlingen af det forslag. Men jeg håber, at det, jeg siger her, også kan være dækkende for det, især når det gælder dyrepolitiet.

Først vil jeg takke de borgere, der har stillet det her borgerforslag, og de over 50.000 borgere, der har skrevet under på det. Det er et rigtig godt signal til os politisk om, at vi skal gøre mere, og at vi skal styrke indsatsen for dyrevelfærd i Danmark. Det ønske deler vi til fulde, og derfor er vi glade for at få den her opfordring.

Det specifikke forslag om et dyrepoliti kan vi af en række grunde ikke tilslutte os. Der findes allerede ekspertise og kapacitet i politiet, og der findes hjemmel i lovgivningen til at gribe ind. Og jeg og Radikale tror på, at det er samspillet mellem politi og dyrlæger, der er den bedste måde at sikre dyrevelfærd rundtomkring i de danske besætninger og hos de privatpersoner, som måtte holde dyr; at det er det samspil, der kan give den bedste indsats.

Jeg kunne også frygte, at et decideret dyrepoliti, som måske ikke blev finansieret og bemandet tilstrækkeligt, faktisk kunne komme til at svække indsatsen, især i forbindelse med større og nødvendige operationer som den, vi har set i Skals, hvor der jo er brug for at trække rigtig store politiressourcer ind i en indsats. Hvis vi havde et dyrepoliti, der ikke havde den tilstrækkelige bemanding, ville den fleksibilitet og mulighed for at gribe ind måske blive svagere. Så vi støtter enhedspolitiet, men indsatsen på området ønsker vi forbedret.

Det, jeg især vil pege på – det har vi fremført, og det har jeg også fremført i både forhandlingerne og fra talerstolen her tidligere – er mulighederne for at kunne frakende erhvervsdrivende retten til at have dyr. Der mener vi, det er helt afgørende, at vi styrker de muligheder, og det har jeg selv talt for fra talerstolen og i forligskredsen med baggrund i personlige erfaringer som landmand og agronom og med naboer, hvor jeg har set alvorlig misrøgt, uden at det har været muligt at frakende de pågældende retten til at have dyr.

Det er ikke en menneskeret at have dyr. Det er et privilegium, og det medfører et betydeligt ansvar for at behandle dyrene ordentligt. Derfor skal vi styrke mulighederne for at frakende erhvervsdrivende retten til at have dyr.

Det andet, jeg vil sige, inspireret af borgerforslaget, vedrører at se på strafferammen. Der vil vi bestemt også være positive over for at se på, om ikke vi skulle øge strafferammen. Igen vil jeg sige, at det er et betydeligt ansvar at have dyr, og derfor skal det ansvar tages alvorligt, og i det omfang, det ikke sker, må vi kigge på strafferammen for at sende et klart signal om, at dyrevelfærd er noget, vi ønsker, og noget, vi ønsker at styrke.

Så med de ord vil jeg igen takke både de borgere, der har stillet forslaget, og de mange borgere, der har skrevet under på det. Tak for et godt signal. Det tager vi alvorligt, det tager vi med os, og vi vil forhåbentlig snart samles og styrke indsatsen for dyrevelfærden i Danmark. Tak.

Tak til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Der er ingen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror godt, vi kan se i øjnene, at det her forslag desværre ikke bliver vedtaget. Men som jeg har hørt debatten, betyder det ikke, at det har været formålsløst, for jeg tror, der er lagt noget godt i kakkelovnen i forhold til at forbedre dyrevelfærden.

Det er jo et borgerforslag, et forslag til folketingsbeslutning om et dyrepoliti og udvidede beføjelser i forbindelse med grov vanrøgt, som i løbet af relativt få måneder fik de nødvendige 50.000 underskrifter, som et borgerforslag kræver for at blive fremsat.

Helt grundlæggende synes jeg, det er fantastisk, at vi har et folkestyre, hvor danskerne kan få rejst en sag, som de finder vigtig, her i Folketingssalen. Det er alt sammen noget, som viser, at danskerne går op i dyrevelfærd, og at det er et område, der virkelig trænger til et seriøst serviceeftersyn. Og grundlæggende er det fantastisk, at der er så mange engagerede borgere, hvor dyrevelfærden betyder så meget, at de har taget initiativ til at få lavet dette borgerforslag samt at få samlet de nødvendige underskrifter.

Jeg vil godt sige en stor tak til de meget aktive kræfter, som dagligt har kæmpet for denne sag, for bedre dyrevelfærd. Tak for at tage initiativ til at stille det her borgerforslag, der nu bliver behandlet her i Folketingssalen. Selvfølgelig støtter vi forslaget. Vi skal have sikret dyrenes ve og vel, og selvfølgelig skal straffene for vanrøgt af dyr styrkes markant, for igen vil jeg sige, at vi skal passe på dyrene. Det kan de nemlig ikke selv.

Jeg tror stadig væk på det – det vil jeg have lov til – og jeg håber i hvert fald trods alt, med de ord, der er sagt, at vi kan komme et skridt ad vejen. Vi får ikke dyrepoliti i denne omgang. Det tror jeg desværre vi må konstatere. Men hvis vi kan være sammen om at få skærpet straffene, synes jeg, vi er nået et skridt, også i forhold til det med, at man i det hele taget ikke må have dyr overhovedet, hvis man gentagne gange forbryder sig imod dem. Det har vi jo desværre været uendelig meget vidne til igennem temmelig lang tid. Tak.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil blot sige tak til fru Pia Kjærsgaard, som jo i overvejende grad også har været med til at drive den her debat igennem faktisk nærmest årtier. Og så vil jeg, fordi fru Pia Kjærsgaard jo faktisk selv har et beslutningsforslag på dagsordenen som det næste punkt, sige, at jeg desværre ikke dér er i stand til at tage ordet, fordi jeg så har mulighed for at prioritere noget andet i et travlt program for en folketingspolitiker.

Men mine bemærkninger til det borgerforslag, som vi behandler her, gælder sådan set også beslutningsforslaget fremsat af fru Pia Kjærsgaard. Og jeg håber, vi i udvalgssammenhæng kan tage en snak om, om der muligvis kan landes en beretning på det her område.

Værsgo til ordføreren.

Det synes jeg lyder som rigtig god idé, og det tror jeg der vil være opbakning til. Det håber jeg virkelig at der vil. Som jeg siger, så kom vi da et skridt hen ad vejen, og det er jo også vigtigt. Tak.

Tak. Er der yderligere korte bemærkninger? Det er der ikke. Så siger vi tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Der er afbud fra Alternativet, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, formand. Dyremishandling er vold, og voldsmænd skal straffes. Den er ikke ret meget længere end det. Så kan vi snakke om, om vi skal have et dyrepoliti. For dem af os, der har beskæftiget sig med det her område og de her dyremishandlingssager og misrøgtssager, vi har set og sat os ind i – alle mulige ting, både med hunde, katte, sociale problemer, hestesager, og det kan være grise, det kan være køer; vi ser dem alle steder – er det jo en meget multifacetteret problemstilling, som vi nok ikke vil løse med det her forslag. Men intentionen bag det her forslag tror jeg Folketinget skal bide mærke i, for det skal ikke være i orden at mishandle dyr. Det skal ikke være i orden at tjene penge på det. Det skal heller ikke være i orden, hvis man gør det, fordi man ikke ved bedre.

Vi starter selvfølgelig lige om lidt et sted med, at Nye Borgerliges forslag om en beretning forhåbentlig fører til en forhandling, som ender med, at vi så i hvert fald får lukket den her finte med at gemme sig bag ved et cvr-nummer. For som vi hørte tidligere, kan vi godt blive straffet på et cpr-nummer og få frakendt retten. Så det skal vi selvfølgelig have løst.

Man skal ikke kunne gemme sig bag ved et selskab, og det er forfriskende at høre Venstre sige, at måske ikke ligefrem ministeren, men så i hvert fald en eller anden offentligt ansat, også skal kunne komme i fængsel. Som ansvarlig for naturnationalparkerne tror jeg lige, at man, når man tager den stilling, skal sørge for at få et godt risikotillæg, for jeg er næsten sikker på, at det også kommer til at føre til noget misrøgt i dem. Det er jeg heller ikke stor fortaler for.

Men i forhold til at have et dyrepoliti vil jeg sige, at problemstillingen jo dybest set er, at vi har et politi, der har travlt med rigtig mange andre ting. Og så er det naturligt, at hvis en politimand bliver kaldt ud og han har et valg – han kan tage ud til et stutteri, hvor der står nogle dyr og er misrøgtede og mishandlede, eller han kan tage ud til en sag med nogle børn, der bliver overfaldet – så vælger han jo inden for de ressourcer, man har. Det er jo ikke, fordi man ikke tager tingene seriøst, men man kan nu kun køre ét sted hen i patruljevognen ad gangen.

Det er jo det, man gerne vil have løst med det her ved at tage nogle andre mennesker ind i det her dyrepoliti eller den her dyreværnsenhed. Det giver jo heller ikke mening at bruge al den tid på at uddanne en toptrænet politibetjent, der er klar til at gå ned og beskytte den israelske ambassade eller tage kampen op mod besætterne, hvis vi nu kunne uddanne nogle andre og give dem nogle rettigheder, sådan at de rent faktisk kunne håndhæve det, vi egentlig ønsker de skal håndhæve, nemlig at gå ud til en sag, hvor der bliver mishandlet dyr, kigge på dem, vurdere dem fagligt og have retten til enten at tage dem med sig eller at melde den her person til den nærmeste politibetjent, der kan komme og lægge håndjernene på ham, hvis det er det, der er nødvendigt. Så intentionen er den rigtige, og vi skal i mål med den.

Det kommer til at kræve nogle penge. Nu ved jeg, at fru Pia Kjærsgaard har kæmpet for det her, lige så længe jeg har kendt hende, så det er jo bare dejligt, at vi skridt for skridt kommer det lidt nærmere. Vi kommer ikke i mål i dag, og vi kommer heller ikke i mål med det med beretningen eller den forhandling, vi kommer til at have ovre i Fødevareministeriet.

Vi kommer ikke helt i mål, for det, vi skal i mål med, er dybest set, at vi skal have vænnet danskerne til at mene, at mishandling af dyr bare ikke er i orden, at det er noget svineri, og at vi ikke vil acceptere det som samfund. Og finder vi ud af, at du gør det, kommer vi efter dig. Vi sætter dig i fængsel, hvis det er det, der skal til. Du mister retten til at holde alle dyr. Så hvis du bliver fanget i at mishandle dyr, fordi du er ved at træne dressurheste, må du heller ikke købe en undulat lige om lidt, for du har vist, at du ikke magter at have ansvaret for et dyr. Det skal gælde for private såvel som for erhverv og for staten.

I dag kan vi ikke komme i mål. Vi støtter forslaget, men vi ved, det ikke bliver stemt igennem, og det kommer vi også til at gøre med det næste. Det, vi skal tage med hjem herfra i dag, er nok, at det ser ud til, at der i den her folketingssamling i hvert fald er et enigt Folketing, der ved, at der skal gøres noget, og heldigvis også et regeringsparti, der siger, at selv i forbindelse med statsejede dyr er der en eller anden et eller andet sted i hierarkiet, der kommer til at stå til ansvar. Og så må vi håbe, at hans fagforening sørger for, at han får en løn, der svarer til den risiko, han kommer til at tage ved også at lukke statsejede dyr inde bag hegn – den tid, den sorg.

Jeg har skrevet ned, at lovningen fra regeringen er, at staten også skal straffes, hvis den mishandler sine dyr, for det skal vi nemlig alle sammen. Om du er et selskab, staten eller en privatperson: Dyremishandling er noget svineri, og det skal stoppes.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.