Tak for det, formand. Vi tager den officielle tale først, og så freestyler vi lige lidt bagefter. I Danmarksdemokraterne noterer vi, at der har været en række sager, der har vist, at der i dag er en grad af mørklægning omkring statens brug af algoritmer. Senest har vi set det i forbindelse med Vurderingsstyrelsens nye ejendomsvurderinger, hvor skatteministeren har afvist at redegøre for algoritmerne opbygning, selv om en række oplysninger er tilgængelige. På Vurderingsstyrelsens hjemmeside er der ikke oplysninger om, hvorfra data indhentes, hvordan de indhentes, og i sidste ende hvorledes disse danner grundlag for en ejendomsvurdering, som borgerne modtager. Dette medvirker til en stor grad af mørklægning af statens brug af algoritmer. Derfor deler Danmarksdemokraterne forslagsstillernes ønske om transparens og forklarlighed i forbindelse med statens brug af algoritmer i afgørelser og vurderinger, da disse ofte har omfattende konsekvenser for den enkelte borger, som det f.eks. er tilfældet, når borgernes ejendomsværdi skal vurderes og anvendes som beskatningsgrundlag. På den baggrund er Danmarksdemokraterne enige i forslagsstillernes intention med forslaget, men i Danmarksdemokraterne frygter vi, at der med forslaget kan komme en væsentlig forøgelse af bureaukratiet i det offentlige, og derfor vil Danmarksdemokraterne som ved det sidste under udvalgsbehandlingen stille spørgsmål om muligheden for at gennemføre forslaget.
Nu kan vi lige så godt tage festen. Vi skal snakke om et beslutningsforslag om at sikre åbenhed, og der er en ting, vi med sikkerhed har fastslået i Folketingssalen i dag, og det er, at der i hvert fald er et ministerium, hvor der ikke har været åbenhed. Fakta er din ven. Er der noget galt? Ja, der er noget galt, og så skal vi nok have gjort noget ved det – bum. Vi burde jo alle sammen stemme for beslutningsforslaget, det burde ligge lige til højrebenet, og det er faktisk kun regeringspartierne, der ikke kan lide det. Det kan de ikke lide, for åbenhed er ikke deres force majeure. Jeg ved ikke, hvad det hedder, for jeg er jo ikke så franskkyndig mere, men jeg tror godt, at man må sige det på dansk også.
Lad os sige det på den her måde, at hvis man har en socialdemokratisk ordfører heroppe, der står og bliver lidt beklemt ved situationen om det med forvaltningsloven, kan jeg godt forstå det, for når vi fedter tingene ind i fancy ord som algoritmer, er det jo bare på godt nordjysk, at i stedet for at vi har en, der hedder Kurt, der får en ordre til at undersøge noget på en bestemt måde, får vi noget, vi kalder en algoritme til det, og så gælder det ikke rigtigt. Men hvis Kurt havde været ansat i den statslige forvaltning og vi havde bedt ham om at gå ud og undersøge, hvad Kims ejendomme i fremtiden blev værd, såfremt der blev lavet seksstjernede hoteller, der var 30 grader, og der kom en strand derhen til, og beskattede ham ud fra det, så skulle Kurt skrive det i et dokument, som Kim kunne få indsigt i. Men hvis vi beder en algoritme om fuldstændig at omkalfatre, hvordan vi beskatter folk på fremtidig indtægt i Danmark, kan jeg da godt forstå, at man ikke har lyst til at stå på mål for det efterfølgende – og slet ikke, hvis man er Venstremand, for så er det træls. Kim skal ikke bare slagtes skattemæssigt for, hvad socialisterne synes de kan hive ud af mig med min arbejdskraft. Nej, nej, for at få endnu flere i penge i kassen finder vi også på, hvad din grund muligvis om 19 generationer kan sælges til, og så skal du beskattes på forkant. Og så kalder vi det en algoritme, for var det Kurt, der gjorde det, havde danskerne fundet ud af det, og så havde de ikke stemt på os næste gang. Det er jo det, vi snakker om, for pokker. Jeg skulle lige se, om jeg måtte sige det.
Virkeligheden er jo, at jeg er fuldstændig enig med ministeren, og hun er også fra en rigtig dejlig landsdel, så det we derfor, jeg er enig med hende. Forvaltningsloven burde dække det, hvor der kan være gråzoner. Men det gør den ikke, eller også bliver den ikke overholdt. Nu kender jeg skatteministeren, og jeg tror bestemt ikke, han har brudt loven, men hvis det er, har det i hvert fald ikke været med vilje. Det er jeg sikker på. Der er sikkert en god begrundelse, og det er nok også derfor, at den hellige kreds i Skatteudvalget har fået lov til at få indsigt i det. Men det principielle problem om mørklægning kunne vi jo finde andre eksempler på. I kender jo mig, og det her stritter langt væk af minkforløbet, hvor det hele lige pludselig var væk, og vi kunne ikke finde ud af det. Tænk nu, hvis vi som demokratisk valgte alle sammen gik ind for åbenhed, bare sådan helt generelt, så ville det da også blive nemmere. Vi kunne også have fået noget at spise kl. 12 i dag, hvis vi havde gjort det.
Danmarksdemokraterne mener, at det her er et fantastisk godt forslag, fordi det sikrer dem, der stemmer på os, åbenhed over for dem, der styrer os. Og der er jo et eller andet, der lugter, og alle andre end regeringspartierne kan se det, jeg tror faktisk godt, man sådan lige på tonefaldet i det, de sagde, kunne høre, at de godt vidste det. Og så er vi ude i noget af det, der er allerværst, og som vi skal passe så meget på. Vi kan snakke tillid og alt det der til politikere, men virkeligheden er, at hvis folk får fornemmelsen af, at dem, der har magten, ikke spiller med åbne kort, har vi et problem. Så ja tak til langt mere åbenhed. Vi går ind i udvalgsarbejdet med åbent sind og håber på, at vi får en rigtig god løsning. Tak for ordet.