B 136 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre åbenhed i myndigheders brug af algoritmer.

Udvalg: Udvalget for Digitalisering og It
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-02-2024
1. behandlet/henvist til udvalg 22-05-2024
Betænkning afgivet 29-05-2024
2. behandlet/forkastet 04-06-2024
Ministerområde:
Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling
Resumé:
Med beslutningsforslaget ønsker stillerne at sikre transparens om anvendelse af algoritmer og at værne om borgernes retssikkerhed, når det gælder automatiserede beslutninger. Det foreslås at tilføje bestemmelser i forvaltningsloven om at transparens og forklarlighed, så sagsparter ved, hvis der er brugt algoritmer i sagsbehandlingen, og kan få oplyst, hvilke data der er anvendt. I særlige undtagelsestilfælde skal Rigsrevisionen eller Folketingets Ombudsmand have indsigt i algoritmerne for at sikre kontrol.
Beslutningsforslaget fremhæver, at transparens og åbenhed er en forudsætning for overholdelse af offentlighedsloven. Ombudsmanden påtalte i 2017 over for Finansministeriet, at en fornyelse af ADAM-modellen skulle efterleve principper om åbenhed i videst muligt omfang. Derfor bør offentlige systemer i videst muligt omfang bygges på open source eller den absolut højest mulige grad af gennemsigtighed.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 31 (SF, LA, EL, RV, ALT og Lars Boje Mathiesen (UFG)), imod stemte 71 (S, V, DD, M, KF og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (DF, Jon Stephensen (UFG)).