Når der sker en ulykke eller en anden hændelse, hvor der er brug for det kommunale beredskab, så er hurtig hjælp af afgørende betydning. For hr. og fru Jensen er det mindre vigtigt, hvornår beredskabet rykker ud fra stationen; det afgørende er, hvornår det er fremme til at yde den fornødne assistance.
I december 2019 udgav Forsvarsministeriet en større analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering, den såkaldte hovedrapport. Her står på side 43, og jeg citerer:
»Perioden fra opdagelse af en hændelse til indsættelsen af førsteindsatsen samt omfanget af indsat mandskab og materiel har væsentlig betydning for ulykkens samlede omfang, indsatsvarigheden på skadestedet og de afledte skader på
mennesker og værdier.«
Og rapporten fortsætter:
»Responstiden udgør i dag et centralt målepunkt for redningsberedskabernes serviceniveau.«
Derfor giver det her forslag jo god mening, som det er formuleret, nemlig at kravene til det kommunale beredskabs reaktionstider skal ændres fra afgangstider til responstider. Det giver god mening.
Hvor skal vi så ind og kigge? Ja, der skal vi jo så ind og kigge i »Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab«. Det står i § 7, hvor det der med de 5 minutter netop er fastlagt. Det er så der, man skal gå ind og ændre og i stedet for snakke om responstider.
Så er spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt, at man i en national bekendtgørelse fastlægger responstider for hele landet. Tja, man kan sige, at der jo er mange forhold, der er forskellige. Jeg vil så sige, at det nok ikke er behovene, der er forskellige; det er nok i høj grad de geografiske forhold, der er forskellige. Altså, jeg tror ikke, at folk der har været udsat for en ulykke, har behov for mere ventetid, fordi de bor i Sønderjylland, end hvis de f.eks. bor på Nørrebro. Jeg tror, at behovet er det samme, men der kan selvfølgelig være forskellige muligheder.
Derfor handler den her diskussion jo også om, hvor mange penge vi vil bruge på beredskabet. Hvor mange stationer vil vi have? Hvor tæt og finmasket skal netværket være osv.? Og der bliver man jo nødt til i hvert fald at have en national ambition om reaktionstiden. Der har flere så sagt, at det er sådan noget, man må ordne ude i kommunerne. Ja, det kan jeg sådan set godt gå med til, og man kan sådan set også godt skrive i den her omtalte bekendtgørelse, at der er et loft, som de ikke må gå over, og så kan man udbygge det ude i kommunerne og konkretisere det der. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at vi altså har haft en ændring af de kommunale beredskabers styringsmekanisme.
I gamle dage, og det vil sige, dengang jeg sad i beredskabskommissionen i Gladsaxe i 2005, var det rent faktisk sådan, at vi havde en beredskabskommission i Gladsaxe. Den var ansvarlig over for byrådet, og den var så ansvarlig over for vælgerne. Sådan er det ikke i dag. På en lang række områder er det ikke kommunen, der er beredskabskommissionens udgangspunkt. Der er det et sammensat organ, hvor kun borgmestrene har adgang, borgmestrene fra de forskellige kommuner. Ude i Gladsaxe sidder man sammen med Lyngby og Gentofte og Herlev, og hvad ved jeg. Det vil sige, at ansvaret for, hvad en eventuel reaktionstid bliver, kommer til at fortabe sig lidt.
Jeg vil ikke umiddelbart være glad for, at vi siger, at det her bare er noget, man afgør ude lokalt, for følges det ikke op med penge, risikerer vi, at det de facto bliver en spareøvelse. Og er der noget, vi ikke har brug for på det her område, så er det en spareøvelse.
Derfor vil jeg sige, at jeg støtter det her forslag, som det er skrevet, nemlig at vi skal ændre kravene til kommunale beredskabers reaktionstider fra afgangstider til responstider, og så kan vi i udvalget gå ind og diskutere, om de responstider, vi skriver ind i vejledningen, skal være vejledende, og så kan man udmønte dem konkret, eller skal der være nogle andre retningslinjer, der gør, at vi kan sikre, at det her ikke bliver en spareøvelse. Men som udgangspunkt, og som skrevet her, kan Enhedslisten støtte forslaget.