Vil ministeren kommentere at den indsatsgruppe, der siden 2020 har arbejdet med tiltag, som skal være med til at styrke indsatsen over for indsatte og løsladte terrordømte og radikaliserede i Danmark, i marts udgav en rapport, som konkret anbefaler at terrordømte og radikaliserede skal kunne pålægges en periode med konkrete kontrolforanstaltninger i forlængelse af deres fængselsstraf, dvs. efter løsladelsen, og vil ministeren på baggrund heraf tilkendegive, om dette giver ministeren anledning til at overveje en strafskærpelse, således at en dom for terror eller forsøg på terror fremover som udgangspunkt skal medføre fængsel på livstid, idet der kan henvises til strafudgangspunktet på 12 års fængsel som fastsat i Højesterets dom af 10. april 2008 (trykt i U.2008.1587H) for forsøg på terrorisme ved bombesprængning og manddrab, hvilket i praksis kan betyde helt ned til 8 års afsoning, Østre Landsrets dom i S-3089-08 af 26. juni 2009 (trykt i TfK2009.762), hvor to mænd slap med fængsel i henholdsvis 8 og 12 år for forsøg på terror ved anvendelse af bombemanualer og anskaffelse af kemikalier samt ved fremstilling og prøvesprængning af sprængstoffet TATP, hvorved de forberedte fremstilling af en eller flere bomber til brug for en terrorhandling, Østre Landsrets dom i S-1574-19 af 21. december 2020 (trykt i U.2021.1122 og TfK2021.319/1), den såkaldte »tændstiksag«, hvor en mand slap med 12 års fængsel for at have planlagt at fremstille mindst en bombe ved brug af 17.460 tændstikker, 17 batterier, 6 walkie-talkies og en æske fyrværkeri, og som skulle anvendes under et angreb i København, og Østre Landsrets dom i S-3390-21 af 14. december 2022 (trykt i TfK2023.156), hvor en mand slap med 12 års fængsel efter at have købt to pistoler, to lyddæmpere, seks magasiner og 750 patroner af en politiagent, til brug for en terrorhandling?
Dato: 11-04-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
kriminalforsorg og afsoning, PET og terrorbekæmpelse