REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 854: Spm. om den indsatsgruppe, der siden 2020 har arbejdet med tiltag, som skal være med til at styrke indsatsen over for indsatte og løsladte terrordømte og radikaliserede i Danmark, i marts udgav en rapport

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. maj 2024

Sikkerhedskontor I

Jeppe Haugaard Vandtved

2024-05137

3244183

Besvarelse af spørgsmål nr. 854 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 854 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2024. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Louise Degn Brammer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 854: Spm. om den indsatsgruppe, der siden 2020 har arbejdet med tiltag, som skal være med til at styrke indsatsen over for indsatte og løsladte terrordømte og radikaliserede i Danmark, i marts udgav en rapport

Spørgsmål nr. 854 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere at den indsatsgruppe, der siden

2020 har arbejdet med tiltag, som skal være med til at styrke

indsatsen over for indsatte og løsladte terrordømte og radikali-

serede i Danmark, i marts udgav en rapport, som konkret anbe-

faler at terrordømte og radikaliserede skal kunne pålægges en

periode med konkrete kontrolforanstaltninger i forlængelse af

deres fængselsstraf, dvs. efter løsladelsen, og vil ministeren på

baggrund heraf tilkendegive, om dette giver ministeren anled-

ning til at overveje en strafskærpelse, således at en dom for ter-

ror eller forsøg på terror fremover som udgangspunkt skal med-

føre fængsel på livstid, idet der kan henvises til strafudgangs-

punktet på 12 års fængsel som fastsat i Højesterets dom af 10.

april 2008 (trykt i U.2008.1587H) for forsøg på terrorisme ved

bombesprængning og manddrab, hvilket i praksis kan betyde

helt ned til 8 års afsoning, Østre Landsrets dom i S-3089-08 af

26. juni 2009 (trykt i TfK2009.762), hvor to mænd slap med

fængsel i henholdsvis 8 og 12 år for forsøg på terror ved anven-

delse af bombemanualer og anskaffelse af kemikalier samt ved

fremstilling og prøvesprængning af sprængstoffet TATP, hvor-

ved de forberedte fremstilling af en eller flere bomber til brug

for en terrorhandling, Østre Landsrets dom i S-1574-19 af 21.

december 2020 (trykt i U.2021.1122 og TfK2021.319/1), den

såkaldte »tændstiksag«, hvor en mand slap med 12 års fængsel

for at have planlagt at fremstille mindst en bombe ved brug af

17.460 tændstikker, 17 batterier, 6 walkietalkies og en æske fyr-

værkeri, og som skulle anvendes under et angreb i København,

og Østre Landsrets dom i S-3390-21 af 14. december 2022 (trykt

i TfK2023.156), hvor en mand slap med 12 års fængsel efter at

have købt to pistoler, to lyddæmpere, seks magasiner og 750 pa-

troner af en politiagent, til brug for en terrorhandling?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmål således, at der spørges til, om an-

befalingerne i indsatsgruppens anden delrapport om den danske indsats over

for løsladte terrordømte og radikaliserede, som blev oversendt til Folketin-

gets Retsudvalg samt Udlændinge- og Integrationsudvalget den 14. marts

2024 og offentliggjort samme dag, jf. REU 161 (Alm. del) – Bilag 161, giver

anledning til at overveje at skærpe straffen for overtrædelse af straffelovens

terrorbestemmelser (§§ 114-114 j).

Danskernes sikkerhed er regeringens allerhøjeste prioritet, og regeringen ta-

ger den trussel, som løsladte terrordømte og radikaliserede udgør, ekstremt

alvorligt. Det er afgørende, at vi sætter målrettet ind over for radikalisering

Side 2/3

– også i forbindelse med løsladelse – så vi mindsker risikoen for angreb og

radikalisering uden for fængslerne.

Den daværende justitsminister nedsatte den indsatsgruppe, der siden 2020

har arbejdet med tiltag, som skal være med til at styrke indsatsen over for

over for terrordømte og radikaliserede indsatte, og som nu har afleveret sin

anden og sidste delrapport.

Indsatsgruppens arbejde er uhyre vigtigt, og de nye anbefalinger indeholder

bud på vigtige udvidelser af de redskaber, myndighederne har til rådighed i

dag. Myndighederne har allerede implementeret de initiativer, der vedrører

et styrket myndighedssamarbejde på udrejsecentrene, ligesom regeringen

har besluttet at styrke PET’s efterretningsmæssige indsats samt deres fore-

byggende indsatser på udrejsecentrene. Det er tiltag, som er med til at styrke

sikkerheden omkring terrordømte og løsladte radikaliserede, så vi mindsker

risikoen for terror og radikalisering uden for fængslerne.

Rapporten indeholder ikke en anbefaling om strafskærpelser for overtræ-

delse af straffelovens terrorbestemmelser. Det bemærkes i den forbindelse,

at den daværende regering med lov nr. 883 af 16. juni 2020 gennemførte en

række markante strafskærpelser på terrorområdet. Med lovændringen skær-

pedes straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser (§101 a,

§§ 114-114 j og § 136, stk. 2) gennem dels en generel forhøjelse af straffe-

rammen, dels en gennemgående forhøjelse af det dagældende strafniveau

med omkring det halve i forhold til den straf, der på daværende tidspunkt

ville være fastsat af domstolene. Fsva. § 114 j, der kriminaliserer indrejse

og ophold i forbudsbelagte konfliktområder, blev strafniveauet dog hævet

med det firedobbelte. Lovændringen trådte i kraft den 18. juni 2020.

Det er klart, at regeringen altid er åben over for at drøfte forslag på området,

men regeringen vil nu i første omgang drøfte de af indsatsgruppens anbefa-

linger, der ikke allerede er eller vil blive iværksat i 2024, og på den baggrund

fremlægge en plan for den videre håndtering.

Side 3/3