Dyrevelfærdslovens fastsætter hhv. i § 1 at ”Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.” og i § 2 at ”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.” Er ministeren enig i følgende:
1. at der heraf følger en forpligtelse til at beskytte rålam og harekillinger, herunder at beskytte dem mod den smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlige ulemper dyrene måtte opleve, når de får kørt benene af, sprættes op eller får kørt hovedet halvt eller helt af? Vil ministeren, såfremt ministeren i modsætning til spørgeren måtte vurdere at der aktuelt foreligger både effektive og praktisk anvendelige løsninger, oplyse om ministeren med hjemmel i Dyrevelfærdslovens § 45 og/eller § 47 så har mulighed eller sågar pligt til at påbyde anvendelse af disse metoder, med henblik på at udmønte lovens § 2 der fastsætter at man ”skal” beskytte dyr, i relation til dyr som lemlæstes eller dræbes i høstmaskinerne?
2. at der ud fra såvel etiske, men også biologiske (bestandsmæssige) hensyn er et påtrængende behov for at reducere omfanget af rålam og harekillinger, som lemlæstes og dræbes i høstmaskiner? Og vil ministeren i bekræftende fald oplyse om, hvad ministeren måtte agte at gøre for at reducere omfanget af dyr som lemlæstes og dræbes i høstmaskiner, herunder om ministeren vil tage initiativ til at afsætte midler til at udvikle effektive og mere praktisk anvendelige tekniske løsninger, i samarbejde med bl.a. landbruget, som foreslået af en række grønne organisationer?
Dato: 04-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd