Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 177

I svar på § 20-spørgsmål S 663 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) om dyretransporter henviser ministeren til, at Danmark - i forbindelse med den igangværende revision af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport - har et samarbejde med de øvrige såkaldte Vught-lande (Sverige, Nederlandene, Tyskland og Belgien). Vil ministeren med afsæt i det danske samarbejde med de øvrige Vught-lande besvare følgende spørgsmål? - Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Danmark har været i yderligere dialog med Vught-landene om forslag til ændringer af transportforordningen, og hvordan processen har været siden offentliggørelsen af det fælles positionspapir til Kommissionen i juni 2022? - Vil ministeren redegøre for transportkravene for eksport af smågrise under 40 kg. i de pågældende Vught-lande? Der efterspørges konkret en sammenlignelig opgørelse i tabelform med transportkravene på areal- og højdekrav for transport af smågrise for hhv. Danmark, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Belgien. - Vil ministeren redegøre for transportkravene for eksport af smågrise under 40 kg. i andre EU-lande? Der efterspørges konkret en sammenlignelig opgørelse i tabelform med transportkravene på areal- og højdekrav for transport af smågrise i de EU-lande, hvor danske grise transporteres til eller transiteres gennem.
Dato: 22-11-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: dyr og dyrevelfærd
Dokumentdato: 14-12-2023
Modtaget: 14-12-2023
Omdelt: 14-12-2023

MOF alm. del - svar på spm. 177 om transportkravene for eksport af smågrise under 40 kg. i Sverige, Nederlandene, Tyskland og Belgien m.m.

MOF alm. del - svar på spm. 177 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 22-11-2023
Modtaget: 23-11-2023
Omdelt: 23-11-2023

Spm. om transportkravene for eksport af smågrise under 40 kg. i Sverige, Nederlandene, Tyskland og Belgien m.m.

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version