J.nr. 2023 - 8233
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. december 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 177 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 22. november 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 177 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I
svar på § 20-spørgsmål S 663 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) om dyretransporter henviser mi-
nisteren til, at Danmark - i forbindelse med den igangværende revision af Rådets forordning (EF) nr.
1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport - har et samarbejde med de øvrige
såkaldte Vught-lande (Sverige, Nederlandene, Tyskland og Belgien). Vil ministeren med afsæt i det dan-
ske samarbejde med de øvrige Vught-lande besvare følgende spørgsmål?
–
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Danmark har været i yderligere dialog med Vught-landene
om forslag til ændringer af transportforordningen, og hvordan processen har været siden of-
fentliggørelsen af det fælles positionspapir til Kommissionen i juni 2022?
–
Vil ministeren redegøre for transportkravene for eksport af smågrise under 40 kg. i de pågæl-
dende Vught-lande? Der efterspørges konkret en sammenlignelig opgørelse i tabelform med
transportkravene på areal- og højdekrav for transport af smågrise for hhv. Danmark, Sverige,
Nederlandene, Tyskland og Belgien.
–
Vil ministeren redegøre for transportkravene for eksport af smågrise under 40 kg. i andre EU-
lande? Der efterspørges konkret en sammenlignelig opgørelse i tabelform med transportkra-
vene på areal- og højdekrav for transport af smågrise i de EU-lande, hvor danske grise trans-
porteres til eller transiteres gennem.”
Svar
På teknisk niveau er Danmark i løbende kontakt med Vught-landene om transportforordningen, herun-
der koordinering af fælles oplæg til Kommissionen. Det bemærkes, at Østrig har tilsluttet sig det fælles
positionspapir om dyretransporter. Der har ikke været drøftelser om yderligere forslag til ændringer,
end hvad der fremgår af positionspapiret.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålene om transportkrav for eksport af smågrise under 40 kg i de
øvrige EU-lande, herunder Vught-landene, har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk