Indfødsretsudvalget (IFU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 218

Vil ministeren kommentere artiklen "Taxachauffør idømt fængsel: Krænkede tre passagerer” bragt på ekstrabladet.dk, 7. august 2024, herunder sætningen: "Den 40-årige chauffør er fundet skyldig i seksuelle krænkelser. Han frakendes retten til at køre taxa i tre år”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder for den manglende udvisningspåstand, og for om den tiltalte har fået dansk indfødsret tildelt ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf, og i bekræftende fald for lovgrundlaget herfor og hans oprindelige nationalitet? Vil ministeren endvidere redegøre for, om det er muligt ved lov at øge frakendelsestiden af retten til at køre taxa og anden offentlig befordring efter sager om seksuelle krænkelser fra 3 år til 10 år eller bestandigt, og vil ministeren i givet fald fremsætte eller støtte et forslag herom i det kommende folketingsår?
Dato: 09-08-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: indfødsrets og naturalisering
Dokumentdato: 09-08-2024
Modtaget: 09-08-2024
Omdelt: 09-08-2024

Spm., om at kommentere artiklen "Taxachauffør idømt fængsel: Krænkede tre passagerer” bragt på ekstrabladet.dk, 7. august 2024

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version