Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 9. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 218 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 218:
Vil ministeren kommentere artiklen "Taxachauffør idømt fængsel: Krænkede tre
passagerer”
bragt på ekstrabladet.dk, 7. august 2024, herunder
sætningen: "Den
40-årige chauffør er fundet skyldig i seksuelle krænkelser. Han frakendes retten til
at køre taxa i tre år”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herun-
der for den manglende udvisningspåstand, og for om den tiltalte har fået dansk
indfødsret tildelt ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson el-
ler efterkommer heraf, og i bekræftende fald for lovgrundlaget herfor og hans op-
rindelige nationalitet? Vil ministeren endvidere redegøre for, om det er muligt ved
lov at øge frakendelsestiden af retten til at køre taxa og anden offentlig befordring
efter sager om seksuelle krænkelser fra 3 år til 10 år eller bestandigt, og vil ministe-
ren i givet fald fremsætte eller støtte et forslag herom i det kommende folke-
tingsår?
Svar:
1.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålets første del har Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsad-
vokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om en udtalelse.
Statsadvokaten i København har anmodet Københavns Politi om en udtalelse.
Københavns Politi har oplyst, at sagen vedrører voldtægt ved andet seksuelt
forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, samt blufærdig-
hedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1 og 2, jf. straffelovens § 81, nr.
1 og nr. 8, om straffens fastsættelse. Der var nedlagt påstand om frakendelse
af retten til erhvervsmæssig personbefordring.
Side
1/2
5. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2024 - 12496
2785954