Færøudvalget (FÆU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 3

Den sidste tid er det blevet belyst, hvordan politiets efterforskning og sagsbehandling i voldtægtssager i flere tilfælde er behæftet med alvorlige fejl. Det har både konsekvenser for de enkelte ofre, men også for retssikkerheden i en bredere forstand. Rigspolitiet har i denne anledning oplyst, at der allerede er indført tiltag på området, b.la. specialiserede teams i voldtægtssager, som ifølge aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 »skal styrke forurettedes tillid til, at deres sag bliver taget alvorligt«. I aftalen nævnes også et nyt efter- og videreuddannelsestilbud om traumainformeret praksis, samt styrkelse af afhøringsmulighederne i voldtægtssager. Justitsministeriet har også oplyst, at der skal sættes en undersøgelse i gang, som skal afdække voldtægtsofres tilfredshed med politiet. - Vil ministeren oplyse, hvor mange sager om voldtægt der er anmeldt årligt til Færøernes Politi de sidste 10 år, for hvert af årene 2012-2022, og hvor mange af disse sager der er endt med henholdsvis dom, frifindelse eller tiltalefrafald? - Vil ministeren oplyse, hvor mange sager om voldtægt der er anmeldt årligt til politiet i Danmark de sidste 10 år, for hvert af årene 2012-2022, og hvor mange af disse sager er endt med henholdsvis dom, frifindelse eller tiltalefrafald? - Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, om de tiltag, som er nævnt i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 »Styrket indsats over for ofre for vold i nære relationer og voldtægt mv.«, omfatter politiet på Færøerne? Omfatter Justitsministeriets undersøgelse om voldtægtsofres tilfredshed med politiet også Politiet på Færøerne, og hvis ikke er ministeren så villig til at igangsætte en sådan undersøgelse?
Dato: 17-11-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: politi og retsvæsen
Dokumentdato: 14-12-2023
Modtaget: 14-12-2023
Omdelt: 14-12-2023

FÆU alm. del - svar på spm. 3 om efterforskning og sagsbehandling i voldtægtssager

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 17-11-2023
Modtaget: 17-11-2023
Omdelt: 17-11-2023

Spm. om efterforskning og sagsbehandling i voldtægtssager

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version