Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 631

Udtag af jord til skov eller lavbund vil reducere kvælstofudledningen i ekspertgruppen for en Grøn skattereforms modeller i den endelige afrapportering om landbruget, dels på grund af det reducerede gødningsforbrug forbundet med udtaget, dels vil arealerne fungere som filtre, der mindsker kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Værdisætningen af kvælstof er baseret på opfyldelse af politisk fastsatte mål, der er udmøntet i forskellige niveauer af reduktionsmål på tværs af kystvandområder. Som følge af stigende marginalomkostninger på størstedelen af de virkemidler, der kan anvendes i kvælstofreguleringen, vil den samfundsøkonomiske værdi af kvælstofreduktioner variere på tværs af områder. Værdien af reduceret kvælstofudledning som følge af udtag af jord til skov vil afhænge af, hvor arealet udtages. Udtag af landbrugsjord til skov vil have en værdi i områder med indsatsbehov i vandplanerne, mens kvælstofreduktioner i kystvandoplande uden indsatsbehov ikke har nogen værdi. Ekspertgruppen benytter en gennemsnitlig værdi af kvælstofudledning på ca. 102 kr. pr. kg, da placeringen af skoven ikke på forhånd er kendt, jf. rapportens side 90 og 198. Vil ministeren bekræfte, at skyggepriserne pr. ton CO2e inkl. sideeffekter af ekspertgruppens modeller vil blive mindre, da miljøgevinsterne ved klimaregulering af landbruget øges, hvis udtag af jord til skov samtidig bidrager til at sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af vandrammedirektivet?
Dato: 27-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: landbrug

Endeligt svar

Dokumentdato: 26-04-2024
Modtaget: 26-04-2024
Omdelt: 26-04-2024

MOF alm. del - svar på spm. 631 om bekræftelse af, at skyggepriserne pr. ton CO2e inkl. sideeffekter af ekspertgruppens modeller vil blive mindre, da miljøgevinsterne ved klimaregulering af landbruget øges, hvis udtag af jord til skov samtidig bidrager til at sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af vandrammedirektivet

MOF alm. del - svar på spm. 631 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 27-03-2024
Modtaget: 27-03-2024
Omdelt: 27-03-2024

Spm. om bekræftelse af, at skyggepriserne pr. ton CO2e inkl. sideeffekter af ekspertgruppens modeller vil blive mindre, da miljøgevinsterne ved klimaregulering af landbruget øges, hvis udtag af jord til skov samtidig bidrager til at sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af vandrammedirektivet

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version