Miljøstyrelsen anser, at høj dødelighed på udvandrende ørred- og laksesmolt (ungfisk) i Tange Sø medfører, at Gudenåen ikke kan leve op til målsætningerne om "god økologisk tilstand". Kan ministeren bekræfte, at man i en række naturlige danske søer har fundet smolttab på 60 pct. og højere og kan ministeren fremlægge resultaterne over de fundne smoltdødeligheder fra samtlige opstemmede og naturlige danske søer, hvor man har foretaget undersøgelser? Vil ministeren desuden oplyse, om der findes tilsvarende data for dødelighed per vandret kilometer for ørred- og laksesmolt i danske vandløb, og kan de ligeledes blive fremlagt? Og betyder det, at jo længere en smolt skal vandre igennem vandløb, og jo flere søer den skal passere, desto større risiko har den for at omkomme undervejs?
Til:
minister for grøn trepart ()
Dato: 08-07-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd, fiskeri og havbrug, vand- og havmiljø