Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2906699_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7280
Den 17. september 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har omstillet til ministeren for Grøn Trepart den 3. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 1012
”Miljøstyrelsen anser, at høj dødelighed på udvandrende ørred- og laksesmolt (ungfisk) i Tange Sø
medfører, at Gudenåen ikke kan leve op til målsætningerne om "god økologisk tilstand". Kan ministeren
bekræfte, at man i en række naturlige danske søer har fundet smolttab på 60 pct. og højere og kan
ministeren fremlægge resultaterne over de fundne smoltdødeligheder fra samtlige opstemmede og
naturlige danske søer, hvor man har foretaget undersøgelser? Vil ministeren desuden oplyse, om der
findes tilsvarende data for dødelighed per vandret kilometer for ørred- og laksesmolt i danske vandløb,
og kan de ligeledes blive fremlagt? Og betyder det, at jo længere en smolt skal vandre igennem vandløb,
og jo flere søer den skal passere, desto større risiko har den for at omkomme undervejs?”
Svar
Jeg har som minister for Grøn Trepart ansvar for udarbejdelse af vandområdeplaner, herunder at sikre
god økologisk tilstand i vandmiljøet. På det tekniske henholder jeg mig til nedenstående svar fra
Miljøstyrelsen:
”Fisk som laks og ørred foretager vandring fra vandløb mod havet som en naturlig del af deres livscyklus.
Dermed skal de evne at omstille sig fra livet i ferskvand til livet i saltvand. I vandløbet på vej mod havet
opretholder fisken kun denne evne i få uger, og dermed kan selv en kortvarig forsinkelse medføre, at
smoltene kan få besvær med at overleve overgangen til det salte miljø. En del af bestanden kan dog
forblive i vandløb eller søer og dermed etablere gydebestande af bæk- eller søørred.
DTU Aqua har lavet en oversigt over en række undersøgelser af smoltdødelighed ved passage af søer
1
,
dødeligheden varierer mellem 5 % og 96 %.
DTU Aqua har beskrevet
2
, at smolttabet er undersøgt i to naturlige søer, hvor der ligesom i
menneskeskabte søer er fundet betydelige tab af smolt. Undersøgelser i 2005-2006 viste tab af smolt på
70-90 % ved passage af hhv. Brabrand Sø ved Aarhus og Søgaard Sø ved Vamdrup i Sønderjylland.
DTU Aqua har beskrevet
2
, at ungfisk af laksefisk normalt passerer gennem vandløb uden væsentlige
forsinkelser og tab sammenlignet med, hvis de møder menneskeskabte opstemninger eller skal passere
gennem søer i vandløbene. Det er oplyst, at ørred- og laksesmolt vandrer gennemsnitligt 2,1-2,3 km i
1
2
Indskudte søer – en udfordring for vandrefiskene Anders Koed, side 5 (DTU (fiskepleje.dk))
DTU Aqua, 2017: Fiskepassage af vådområder:
https://www.fiskepleje.dk/-
/media/sites/fiskepleje/vandloeb/restaurering/vaadomraade/fiskepassage-af-vaadomraader-dtu-aqua-til-miljoestyrelsen.pdf
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om man i en række naturlige danske søer har fundet smolttab på 60 pct. og højere
2906699_0002.png
døgnet på deres nedstrøms vandringer gennem vandløb uden opstemninger eller søer
3
. På vandringer i
vandløb uden spærringer regner man med, at der gennemsnitligt forsvinder ca. 0,8 % af laksesmoltene
og 1,8 % af ørredsmoltene for hver km vandløb
4
. Det formodes, at de fleste forsvundne smolt bliver ædt
af rovfisk eller rovdyr som skarv, odder m.m., der kan æde fisk i vandløb
5
.
Som anført ovenfor beskriver DTU Aqua kun relativt lille dødelighed ved smoltens vandring i vandløb,
hvorimod der ses et betydeligt tab ved passage af både naturlige og menneskeskabte søer. Det er derfor
forventeligt, at der vil være et større tab ved smoltens vandring i vandløbssystemer med mange søer.
Bortset fra på Bornholm, hvor der er klipper og naturlige vandfald, er der ingen eller kun få naturlige
spærringer i form af styrt og vandfald i de danske vandløb. Det betyder, at der fra naturens hånd har
været gode muligheder for, at fiskene kunne vandre rundt i vandløbene. Der kan dog være et tab af
vandrefisk som laks og havørred, hvis fiskene skal passere gennem søer.”
Jeppe Bruus
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
3
4
5
Nielsen, J. 1997. Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta) i vandløb og søer. Notat til COWI til brug
for Skjern Å Naturprojektet, 38 pp.
Baktoft, H., Olsen, J.S., Koed, A., Aarestrup K. & Deacon, M. 2006. Notat vedrørende smolttab og forsinkelse ved passage af
dambrugsopstemninger og søer. Notat, DTU Aqua, 38 pp.
Jepsen, N., Skov, C., Pedersen, S. & Bregnballe, T. 2014. Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en
oversigt med fokus på skarv. DTU Aqua-rapport nr. 283-2014. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske
Universitet. 78 pp.
2