Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 460

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af BEU alm. del - spm. 359, hvoraf det fremgår, at "Det er Justitsministeriet vurdering, at det ikke vil være i overensstemmelse med forordningsforslaget om anvendelse af API-oplysninger til retshåndhævelsesformål at bruge API-oplysninger til kontrol af passagerer, der uberettiget har modtaget offentlige ydelser under ophold i udlandet." redegøre for, om den omhandlede kontrol kan foretages under nugældende lov da forordningsforslaget ikke er vedtaget, og i hvilket omfang nationale regler kan indføres, som giver STAR mulighed for at kontrollere passagerer, der ulovligt udrejser fra danske lufthavne, enten automatisk eller på baggrund af specifikke udvalgte tilfælde? Der bedes skelnet imellem forskellige kategorier af personer, herunder dem med beskyttelsesbehov, modtagere af sociale ydelser samt tidligere dømte og kriminelle.
Dato: 16-09-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: sociale ydelser
Dokumentdato: 16-09-2024
Modtaget: 16-09-2024
Omdelt: 16-09-2024

MFU spm. om passagerer på sociale ydelser, der ulovligt udrejser fra danske lufthavne

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version