Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mikkel Bjørn (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4870
27. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 460 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mik-
kel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 460:
”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af BEU alm. del
- spm. 359, hvoraf
det fremgår, at "Det er Justitsministeriet vurdering, at det ikke vil være i overens-
stemmelse med forordningsforslaget om anvendelse af API-oplysninger til retshån-
dhævelsesformål at bruge API-oplysninger til kontrol af passagerer, der uberettiget
har modtaget offentlige ydelser under ophold i udlandet." redegøre for, om den om-
handlede kontrol kan foretages under nugældende lov da forordningsforslaget ikke
er vedtaget, og i hvilket omfang nationale regler kan indføres, som giver STAR
mulighed for at kontrollere passagerer, der ulovligt udrejser fra danske lufthavne,
enten automatisk eller på baggrund af specifikke udvalgte tilfælde? Der bedes skel-
net imellem forskellige kategorier af personer, herunder dem med beskyttelsesbe-
hov, modtagere af sociale ydelser samt tidligere dømte og kriminelle.”
Svar:
Lufthavnstilsynet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har til
opgave at kontrollere, om der bliver udbetalt forsørgelsesydelser til borgere, der
ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig i udlandet og dermed ikke har
stået til rådighed for arbejdsmarkedet. STAR har ikke ansvar for at føre kontrol
med, om borgere med beskyttelseshensyn eller tidligere dømte og kriminelle har
lov til at rejse til udlandet.
Jeg har bedt Justitsministeriet om en vurdering af, om STAR inden for rammerne
af den nugældende EU-lovgivning og internationale forpligtelser vil kunne udføre
lufthavnstilsynet på baggrund af API-oplysninger. Justitsministeriet har oplyst føl-
gende:
”Anvendelsen
af API-oplysninger er reguleret i Rådets direktiv 2004/82/EF af 29.
april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om
passagerer (API-direktivet). Direktivet har til formål at forbedre grænsekontrollen
og bekæmpe ulovlig indvandring ved hjælp af luftfartsselskabers forudgående vi-
deregivelse af passageroplysninger til de kompetente nationale myndigheder. I
overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning kan medlemssta-
terne endvidere anvende API-oplysningerne med henblik på retshåndhævelse, jf.