Spm. nr. US 19

1) Til statsministeren af:

Om US 19

Spm. nr. US 19

Jeg synes, det er rigtig positivt, at regeringen i dag har lanceret en akutpakke til vores sundhedsvæsen. Det er helt nødvendigt. Man må erkende, at det ikke er den første akutpakke, der er kommet. Efter corona har vores sundhedsvæsen jo været påvirket af at være slidt ned, og det er i virkeligheden det, vi er i gang med at rydde op i, både fra regeringens side med regeringens akutpakke og fra SF's side. Også SF lancerede tidligere på året en akutpakke, og de flugter sådan set meget godt med hinanden. Derfor håber vi også, at regeringen vil indkalde til brede forhandlinger om den sundhedspakke, for det handler jo ikke alene om at sætte penge af til vores sundhedsvæsen. Det handler også om at sørge for, at vi har det personale, der er brug for, i vores sundhedsvæsen.

Det er i virkeligheden der, hvor regeringens akutpakke halter en smule, for hvis vi skal gennemføre de mange nye initiativer, som vi synes er gode initiativer – det skal der ikke være nogen tvivl om – så forudsætter det også, at der er personale til det. Det er både i form af sygeplejersker, som vi mangler ude i vores sundhedssektor, og sådan set også i form af jordemødre, som vi mangler i vores sundhedssektor. Problemet er jo, at vi har kunnet se dem løbe væk fra den offentlige sundhedssektor og over i den private sektor. Min bekymring kan så være, at hvis man bruger for meget kraft på den private sektor og siger, at patienterne bare kan søge derover, så understøtter man i virkeligheden en udvikling, hvor patienterne så også ender derovre.

Derfor er jeg jo interesseret i at høre, hvad statsministeren mener der skal til, for at vi fastholder dem, der er i den offentlige sektor, men også styrker den offentlige sektor, så personalet bliver der. For der er ingen tvivl om, at når vi snakker med lægerne, så siger de, at de er begyndt at udføre nogle af sygeplejerskernes opgaver, fordi de simpelt hen ikke har nok sygeplejersker. Det er jo lidt ærgerligt, og det er jo ikke intentionen med at have læger i den offentlige sektor. Det er ikke, fordi jeg har noget problem med, at de gør det, men de skal jo i virkeligheden varetage det, de har kompetencer inden for. Så hvad gør vi for at fastholde både sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre i den offentlige sektor, så vi har tilstrækkeligt personale til at udføre det, danskerne faktisk forventer, så vi ikke får ulighed i sundhed?

Statsministeren.

For det første er jeg glad for ordene, og for det andet er jeg glad for indflyvningen, som jo viser det, som også er vigtigt at få frem i den her debat, nemlig at nogle af de udfordringer, vi har i Danmark i vores sundhedsvæsen, ikke adskiller sig markant fra det, man oplever i andre vestlige samfund, fordi der også er noget postcorona i det her. Det at komme igennem en pandemi er en hård omgang, og det er det selvfølgelig især for sundhedsvæsenet, hvor mange gik på arbejde på et meget kritisk tidspunkt, og hvor det også var svært at gå på arbejde, fordi man både skulle beskytte patienterne og beskytte sig selv. Noget af den stigning i ventelisterne, vi slås med nu, har jo at gøre med corona, fordi der var operationer, der måtte udskydes, så jeg er egentlig glad for lige at få det ind, for det mangler en gang imellem i den offentlige debat.

Så er det helt rigtigt, at vi ikke kan noget i et sundhedsvæsen uden vores dygtige medarbejdere. Der sker jo mirakler hvert eneste dag på grund af vores medarbejdere. Jeg er glad for, at sosu'erne lige til sidst også bliver nævnt, for jeg har det jo som socialdemokrat sådan, at når vi taler om medarbejdergrupperne i den offentlige sektor, så er jeg ked af, hvis vi kun taler om en bestemt gruppe. Når jeg kigger på et sygehus i dag, er hende, der gør rent, og ham, der er portør, lige så vigtige som sygeplejersken, og sosu'en er lige så vigtig, som lægen er. For alle brikkerne hænger jo sammen, og det gælder i øvrigt også dem, der sidder og undersøger materialet, og dem, der tager blodprøven. Det er jo det hele, vi skal have med.

Derfor sagde jeg også indledningsvis, at når vi vælger at afsætte så mange penge til sundhedsområdet, så er det kun en del af løsningen, for vi kommer også til at diskutere løn for at kunne diskutere både fastholdelse og rekruttering. Lønstrukturkomitéen er færdig med sit arbejde om lidt, og det betyder, at regeringen i efteråret har tænkt sig at afsætte milliarder til, at der også kan laves et lønløft i den offentlige sektor.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Statsministeren svarede på meget, men den del af spørgsmålet, som statsministeren ikke svarede på, handlede om det her med, at vi ser folk søge over i den private sektor. Vi ser også lidt ressourcerne gå over i den private sektor. Jeg har stor forståelse for, at man kan gøre det i en periode for at nedbringe ventelisterne, men jeg tror, at der kan være en tendens til, at jo flere danskere der får en privat sundhedsforsikring, jo flere danskere vi i virkeligheden ser benytte sig af det private sundhedsvæsen, jo mere risikerer vi at få et A- og et B-hold, og det bekymrer mig, fordi vi får en udhulning af vores offentlige sektor.

Der vil jeg i virkeligheden gerne springe til udenrigsministerens interview i Avisen Danmark her i weekenden, hvor udenrigsministeren siger, at vi skal have mere brugerbetaling i vores ældrepleje. En ting er, at det sker i vores sundhedsvæsen, men hvis vi også kommer til at se ind i en ældrepleje, der bliver præget af at have et A- og et B-hold, hvor dem, der har råd til at betale for ældrepleje, ligesom bliver dem, der kan få en god ældrepleje, mens de andre ikke kan få det, så er det et skred, som jeg er dybt bekymret over. Det er et område, hvor jeg egentlig generelt har set SF og Socialdemokratiet stå på samme side, i forhold til at vi vil sikre et stærkt offentligt sundhedsvæsen og en stærk offentlig pleje, og det håber jeg at statsministeren vil sige at regeringen selvfølgelig fortsat vil arbejde for.

Statsministeren.

Ja, selvfølgelig, men jeg tror, at vi i forhold til de private sygehuse lige skal have med, at det faktisk er den her regering, der har sikret, at vi får behandlingerne hos de private sygehuse gjort billigere. Jeg ved ikke, om det er sket tidligere. Det tror jeg faktisk ikke, men det er den nuværende sundhedsminister, der for kort tid siden forhandlede en aftale på plads, hvor vi som samfund bruger mere af den kapacitet, der er på de private sygehuse. Det gør vi jo, vil jeg gerne sige, alene af én årsag, og det er, at danskerne ikke skal vente for lang tid på at få deres operation. Men det var ikke kun en aftale om at bruge den private kapacitet; det var faktisk også en rabataftale, som jeg forstår at i hvert fald nogle af de private sygehuse var ret meget imod. Men vi synes som regering, at det er rimeligt, at alle skal bidrage, når vi står i den situation, vi står i.

Så tror jeg bare, at på ældreområdet skal man vide at det her allerede sker nu. Dem, der har mange penge, køber allerede noget nu til at hjælpe sig selv eller deres pårørende igennem nogle år som ældre. Det, den her regering ønsker, er at have et stærkt offentligt velfærdssamfund, hvor det ikke er pengepungen, der bestemmer din skolegang, om du kan få den rigtige behandling eller ej, eller hvordan du bliver behandlet som ældre.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det er SF enig i. Jeg synes jo, at det er vigtigt, at vi ikke laver et A- og et B-hold, hverken i vores ældrepleje eller i vores sundhedsvæsen. Og jeg vil gerne komme med en ros for rabataftalen med privathospitalerne, det er fint. Pointen er bare, at vi godt kan bruge det, men at det jo ikke løser de grundlæggende sundhedsproblemer, vi har. Der har vi brug for et stærkt offentligt sundhedsvæsen.

Så vil jeg gå over til noget helt andet i mit sidste spørgsmål. Når man kører ned ad en helt almindelig villavej Danmark, vil der ofte være et skilt med et billede af en lille pige eller dreng, hvor der står »Pas på mig!«, for selvfølgelig skal vi passe på de mindste i trafikken. Hvorfor overlader vi så børn til sig selv eller endnu værre til techgiganterne i den digitale verden? Vi ved jo, at man i apps og spil målrettet børn systematisk og bevidst udstyrer algoritmerne med digital manipulation, dataindsamling, adfærdsdesign i forhold til børn og unge. Langt over 50.000 danskere har underskrevet et borgerforslag, hvor man siger, at man ønsker en eller anden form for regulering, at den digitale udvikling går ekstremt hurtigt, og at etikken ikke altid er i top hos producenter og udbydere.

Jeg synes, at det her er for vigtigt til politisk drilleri. Det er ikke det, det handler om for mig. Det handler for mig grundlæggende om noget andet. Nu har jeg hørt mange af partierne, også i regeringen, sige, at de er positive over for det her, men jeg mener, at vi har travlt. Derfor vil jeg gerne have statsministerens bud på, hvordan vi kommer de her forældre i møde.

Statsministeren.

Det er jo ikke trafikken, der er det farligste for børn nu – det er den her. Det er den her. (Statsministeren holder sin mobiltelefon op). Det er jo i sig selv nok i virkeligheden et fremskridt, at vi her i Folketingssalen kan begynde at have den diskussion. For i lang tid er noget af det, der er blevet sagt her, at hvis man bare gav gratis psykologhjælp til vores børn og unge, så kunne man komme mistrivselsproblemerne til livs, eller at det handlede om normeringer eller om noget tredje eller noget fjerde. Jeg tror, det handler om rigtig mange ting, men rigtig meget starter og slutter her.

Jeg tror, der er en meget, meget stor sammenhæng mellem det faktum, at vi aldrig nogen sinde før har haft så mange børn, der ikke har det godt, og så lige præcis den her skærm. Så skal vi regulere? Ja, det skal vi. Skal vi passe på vores børn og unge? Ja, det skal vi. Skal vi have skærmene meget mere ud af skolen? Ja. Skulle de nogen sinde være kommet ind i vuggestuen og børnehaven? Nej. Har vi et kæmpe forældreansvar? Ja. Kan vi stå med det alene? Nej, det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Samfundet bliver nødt til at påtage sig et langt større ansvar, for den generation, der vokser op lige nu, er i høj grad overladt til sig selv i forhold til den der skærm, og det tror jeg ikke der kommer ret meget godt ud af.

Vi siger tak til fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder velkommen til den næste partileder, fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.