Spm. nr. S 95

10) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Mener ministeren, at det er en fornuftig arbejdsdeling, udnyttelse af kapaciteten i det private og offentlige sygehusvæsen og forvaltning af skatteydernes penge, når en speciallæge får 5.000 kr. i timen for at udføre et arbejde, der kunne klares af en sygeplejerske, særlig set i lyset af de flaskehalse og lange ventelister, som ministerens eftersyn af sygehusvæsenet peger på?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen: »Speciallæge: Jeg får 5000 kroner i timen for arbejde, der kan klares af en sygeplejerske – brug dog mine ressourcer klogere« på Berlingske.dk den 10. januar 2023.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det er en fornuftig arbejdsdeling, udnyttelse af kapaciteten i det private og offentlige sygehusvæsen og forvaltning af skatteydernes penge, når en speciallæge får 5.000 kr. i timen for at udføre et arbejde, der kunne klares af en sygeplejerske, særlig set i lyset af de flaskehalse og lange ventelister, som ministerens eftersyn af sygehusvæsenet peger på?

Ministeren.

Først og fremmest tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for spørgsmålet. Der bliver spurgt, om jeg mener, det er uhensigtsmæssigt, når en speciallæge udfører arbejde, der kan klares af en sygeplejerske. Det helt ultrakorte svar vil jo være ja – og så kunne man stoppe her. Men hvis jeg skal sætte nogle flere ord på, peger spørgsmålet også ind i to konkrete løsningsspor, som jeg og regeringen har præsenteret. Dels er vi jo nu i fuld gang med at forhandle om en akutplan, så vi kan få lettet presset og nedbragt ventelisterne på den korte bane, dels får vi på den længere bane forberedt beslutninger. Det er derfor, vi nedsætter en strukturkommission. Det handler om at se på den fremtidige organisering af vores sundhedsvæsen og dermed tilvejebringe de grundlæggende forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens sundhedsvæsen.

Så har jeg også læst det konkrete indlæg i Berlingske, som der bliver refereret til i spørgsmålet her, og jeg synes, det vedrører et relevant tema på et generelt plan, for det er sundt en gang imellem at stoppe op og spørge, om vi tilrettelægger arbejdet på den rigtige måde. Jeg læste faktisk selv indlægget i Berlingske – jeg tror, det stod på bagsiden af den pågældende avis – og jeg rev indlægget ud og gav det til ministeriet og sagde: Er det her rigtigt? For der var en række ting, jeg i hvert fald undrede mig over, og netop derfor stillede jeg mig selv spørgsmålet: Kan det virkelig passe? På den baggrund har vi også anmodet Region Hovedstaden om en skriftlig uddybning af nogle af de ting.

Det var sådan set også samme tema, jeg spurgte ind til, da jeg havde lejlighed til at mødes med regionerne i sidste uge i forbindelse med forhandlingerne om akutplanen, hvor alle regionsrådsformænd deltog. Her var mit klare budskab også, at jeg har en forventning om, at de arbejder med at genoprette produktiviteten og bruger ressourcerne klogere, så sundhedsvæsenet bliver mere robust og effektivt. Man kan konstatere, at der er opgaver nok til alle – der er rigeligt med patienter. Vi skal bruge de knappe ressourcer, vi har i vores sundhedsvæsen, bedst muligt og klogest muligt, og det kræver også, at vi har mod til at gennemføre forandringer på en række niveauer.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg siger mange tak for svaret. Jeg er jo glad for, at ministeren tager det alvorligt, og jeg ser også nogle strukturelle udfordringer i det her, som ligger inde bagved, altså i forhold til hvad vi skal gøre. Det ligger sådan set også bag ved det forløb, der kørte i søndags og i mandags i forhold til ortopædkirurgiske operationer, altså at man ikke havde mulighed for at komme på et privathospital. Der hørte jeg også ministeren sige, at det skulle man gøre noget ved – og det synes jeg jo er rigtig, rigtig dejligt.

Men man kan sige, at kernen i det her så også er, at vi egentlig er enige om, at vi skal have en optimal brug af sundhedsvæsenet, og for at vi kan få det, kræver det jo faktisk, at vi har en smidighed. Det kræver, at vi har medarbejdere alle steder, som er klar til at gøre en ekstra indsats, og som er klar til være fleksible og åbne over for bedre, hurtigere og smartere måder at gøre tingene på.

I den sammenhæng bliver jeg faktisk nødt til lige at spørge ministeren i dag om, hvordan den her historie omkring store bededag rent faktisk spiller ind på medarbejdernes motivation for at komme ind og gøre en indsats, altså de medarbejdere, der rundtomkring nu føler, at de får taget en fridag fra sig, og at de får taget et åndehul om foråret fra sig. Altså, jeg tænker tilbage på, da vi havde en lærerkonflikt for 10 år siden. Der tog det 10 år, før lærerne igen følte, at de blev anerkendt og set. Vi har nogle sygeplejersker, som for et år siden var i en konflikt, og som bestemt ikke er færdige med at slikke sårene efter den endnu.

Jeg tænker, at vi nu har en situation, hvor jeg oplever rigtig mange derude, der ser en regering, som bare fjerner en helligdag, fjerner nogle muligheder, fjerner et frirum om foråret. Hvad gør det ved den sociale kapital i forhold til de medarbejdere, som vi er afhængige af for at få det her til at lykkes? Jeg oplever, at ministeren og jeg er meget enige om hensigten, nemlig at vi skal have et sundhedsvæsen, der fungerer optimalt.

Ministeren.

Jeg tror, at spørgsmålet om store bededag falder en smule uden for mit ressort som indenrigs- og sundhedsminister. Men uanset hvad handler det jo om – hvilket jeg også fornemmer at ordføreren her sætter fokus på – hvordan vi sikrer, at det også fortsat skal være og også bliver mere attraktivt at arbejde i ikke bare vores sygehusvæsen, men vores sundhedsvæsen. Det er en dagsorden, som optager den her regering dybt.

Det er jo også baggrunden for, at vi nu inden alt for længe kommer til at se en række anbefalinger fra den såkaldte Robusthedskommission, som jo er inde at se på og skal komme med en række konkrete anbefalinger til os politiske partier på Christiansborg om, hvad vi kan gøre for både at håndtere nogle af de mere strukturelle udfordringer i vores sundhedsvæsen, men også nogle af dem på den mere korte bane, som vedrører løn- og arbejdsvilkår i vores sundhedsvæsen.

Endelig og sluttelig har vi også med regeringsgrundlaget jo afsat 3 mia. kr. til bedre rekruttering, til løn og til arbejdsvilkår.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nu nævner ministeren så i sit første svar den akutte indsats, som man er ved at sætte i gang, og nu nævner ministeren så også Robusthedskommissionen. Og der har vi jo netop i dag fået en anmodning om, at Robusthedskommissionen kan vente med at komme med en samlet redegørelse for det arbejde, de laver, og de resultater, de har, til efter sommerferien. Da vi lavede aftalen i forhold til Robusthedskommissionen sidste forår, var en af hensigterne jo, at man ret hurtigt skulle have de lavthængende frugter gjort klar, så man kunne få glæde af dem. Hvordan hænger det sammen med, at vi skubber de foreløbige resultater fra Robusthedskommissionen?

Ministeren.

Det er helt korrekt, at sundhedsordførerne i dag har fået en anmodning. Men jeg tror også, det er vigtigt, at man læser, hvad der står i den anmodning. For det, som Robusthedskommissionens formand, hr. Søren Brostrøm, foreslår og bringer til torvs til os politikere på Christiansborg, er jo, at vi siger: Der var aftalt, at der skulle udkomme to rapporter, men hvis vi medlemmer af Folketinget bliver enige om, at vi ikke behøver at få første del, den første rapport nu her, kan man faktisk fremskynde hele afleveringen af den samlede rapport over for Folketinget. Det vil sige, at man får resultatet, de samlede anbefalinger, hurtigere end det, man oprindelig havde aftalt på Christiansborg.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er sådan lidt både-og, for det, der var diskussionen, da man lavede aftalen, var sådan set, at man skulle kunne få nogle resultater drypvis, som man kunne bruge. Altså, man skulle ikke vente, til kommissionen var færdig, med at få de anbefalinger, som umiddelbart kunne komme i værk. Men samtidig synes jeg egentlig godt, ministeren som den øverste ansvarlige for sundhedsvæsenet også kunne svare på, hvad det her forløb omkring store bededag rent faktisk gør ved den motivation, som vi er afhængige af at medarbejderne har. Altså, hvad gør det ved den sociale kapital hos medarbejderne?

Så er det ministeren for en afsluttende bemærkning.

Men det er jo heller ikke sådan, at der ikke sker noget på den korte bane her og nu. Regeringen har som noget af det første indkaldt landets regioner til forhandlinger om en akutplan, hvor vi sætter ind med en lang række initiativer for at gøre noget ved det faktum, at alt for mange patienter på venteliste venter alt for længe. Det er mennesker bag alle de triste statistikker, vi har set, som har store smerter hver dag og gener ved ikke at kunne komme til. Det er vi dybt optaget af at få gjort noget ved.

Herudover synes jeg, at man skal tage imod det, jeg opfatter som en udstrakt hånd fra Robusthedskommissionen om, at Folketingets partier bag sundhedsaftalen – som Danmarksdemokraterne jo ikke var en del af, men de øvrige partier var – faktisk kan få de samlede anbefalinger tidligere end det, man var stillet i udsigt.

Det sluttede spørgsmålet. Vi siger tak for i dag til indenrigs- og sundhedsministeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 11, og det er til justitsministeren af hr. Torsten Gejl.