Spm. nr. S 85

12) Til justitsministeren af:

Rosa Lund (EL):

Hvad er regeringens holdning til at udvide brugen af fodlænke, så dømte med små børn kan afsone med fodlænke, og hvad ser regeringen ellers af muligheder for at undgå, at børn skal bruge de første år af deres liv i et fængsel?

Værsgo.

Tak. Hvad er regeringens holdning til at udvide brugen af fodlænke, så dømte med små børn kan afsone med fodlænke, og hvad ser regeringen ellers af muligheder for at undgå, at børn skal bruge de første år af deres liv i et fængsel?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til fru Rosa Lund for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at i den perfekte verden er der jo ingen børn, der skal opleve, at deres mor eller far kommer i fængsel. Men sådan er verden jo desværre ikke. Hele familien påvirkes, når et familiemedlem dømmes for kriminalitet, men det gælder i særdeleshed de børn, som nu skal vænne sig til en hverdag, hvor far eller mor afsoner en straffedom.

Børn af indsatte er generelt en sårbar gruppe, der er i risiko for at blive udsatte. De anbringes eksempelvis oftere uden for hjemmet og modtager oftere forebyggende indsatser end andre børn, og derfor har vi som samfund et vigtigt ansvar for at sikre bedst mulige vilkår for de børn, som nu skal vænne sig til en hverdag med en far eller mor i fængsel. Det er jeg som justitsminister meget optaget af.

Men jeg er også meget optaget af, at vi har et retssystem, som yder ofrene retfærdighed. Derfor skal en frihedsstraf som udgangspunkt afsones i et fængsel. Det skaber tryghed for både offeret og samfundet, og det er også med til at værne om retsfølelsen. Men hvis man som forælder skal i fængsel og afsone en straffedom, kan der være tilfælde, hvor det samlet set er i barnets tarv at opholde sig i fængslet sammen med den indsatte forælder, og der er altså heldigvis tale om et fåtal af børn, som opholder sig sammen med en forælder i en af kriminalforsorgens institutioner.

Jeg har sympati for forslaget om at undgå, at børn skal bruge de første år af deres liv i et fængsel. Men spørgsmålet om, hvorvidt den dømte har børn eller ej, må ikke i sig selv være definerende for afsoningsformen. Jeg synes f.eks. ikke, at en voldtægtsforbryder skal kunne afsone en frihedsstraf derhjemme, bare fordi han er far. Det værner ikke om offerets retsfølelse.

I Danmark er der mulighed for, at et barn op til 3 år kan opholde sig sammen med sin forælder i den institution, hvor forælderen afsoner, og der er, igen, heldigvis tale om et fåtal. Jeg ved også, at kriminalforsorgen har stort fokus på, at opholdet for medbragte børn bliver så godt som muligt. Samtidig er det også vigtigt for mig at understrege, at det er de sociale myndigheder, der har de børnefaglige kompetencer og således som det klare udgangspunkt vurderer, om det samlet set er til barnets bedste at opholde sig i en af kriminalforsorgens institutioner.

Hvordan vil jeg så undgå, at børn bruger de første år i et fængsel? Der vil jeg endnu en gang understrege, at det er en mulighed og ikke et krav, at børn kan opholde sig sammen med den forælder, der afsoner, og det sker altså kun, hvis de sociale myndigheder vurderer, at det er til barnets bedste. Tak.

Tak til ministeren. Værsgo, fru Rosa Lund.

Ministeren har jo fuldstændig ret i, at i den perfekte af alle verdener var der ikke nogen børn, der skulle afsone eller have de første år af deres liv i et fængsel. Men vi står jo bare i en situation, hvor det desværre sker en gang imellem. Ministeren ved jo lige så vel som jeg, at det typisk vil være små børn, som er fængslet med deres mor, fordi der er spørgsmål om tilknytning.

Som vi ser det i Enhedslisten, er fodlænke jo ikke den eneste mulighed. Heldigvis er kriminalforsorgen jo sådan indrettet, at der er mange måder at afsone på. Så det er et åbent spørgsmål til justitsministeren: Kunne man forestille sig, at man brugte udslusningspensionerne mere, hvis der var en straffet, som skulle afsone med sit barn for barnets skyld, altså f.eks. på grund af spørgsmålet om tilknytning mellem mor og barn? Man kan jo se masser af situationer for sig, hvor det faktisk ville være svært for barnet at være sammen med en anden person end den forælder, som afsoner.

Det er egentlig bare derfor, vi beder regeringen om at gå meget åbent til den her problemstilling og kigge på de muligheder, der er i forvejen i kriminalforsorgen, f.eks. afsoning i fodlænke eller afsoning i udslusningspensioner. Det er jo muligheder, som findes i straffuldbyrdelsesloven allerede i dag. Derfor vil jeg gerne høre, hvorfor regeringen og justitsministeren ikke øger den brug, der findes allerede i dag?

Ministeren, værsgo.

Som jeg også var inde på i min indledende besvarelse, er det jo en konkret vurdering fra sag til sag og en konkret vurdering, som også tager afsæt i barnets tarv. Der er, som jeg også nævnte i min indledende besvarelse, jo ikke noget krav om, at børn skal medfølge en forælder, der skal afsone en frihedsstraf. Det er en mulighed og en mulighed, man kan gøre brug af i dialog med forælderen i øvrigt, og hvis de sociale myndigheder vurderer, at det er relevant.

Regeringen er ikke afvisende over for at kigge på noget som helst. Som fru Rosa Lund også godt ved, er det jo afspejlet i regeringsgrundlaget. Det kan jeg vende tilbage til i anden omgang.

Nemlig. Fru Rosa Lund, værsgo.

Jeg tager i hvert fald det ned, at regeringen ikke er afvisende. Så ved jeg godt, at ministeren selvfølgelig ikke kan stå her og kommentere på enkeltsager. Det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre. Men jeg tror godt, ministeren ved, at der, hvor problemet er størst, er omkring kvindefængslet i Jyderup, hvor forholdene er mildest talt dårlige, både for de indsatte, for de ansatte, men selvfølgelig særlig også for børn. Så det er egentlig også bare en bøn til regeringen om, om vi ikke lige skulle tage at kigge fælles på, hvordan vi kan forbedre forholdene for de kvinder, som er indsat der, særlig dem, der har små børn.

Justitsministeren, værsgo.

Det, jeg ikke nåede at sige færdig før, i respekt for formanden, er, at som fru Rosa Lund også godt ved, er det jo afspejlet i regeringsgrundlaget, at der i løbet af den her regeringsperiode skal laves en egentlig strafreform, hvor vi selvfølgelig også vil kigge på alternative strafformer – og det er en mere generel betragtning og ikke den konkrete problemstilling omkring medfølgende børn.

Når min indledende besvarelse er, hvad kan man sige, af en afvisende karakter, er det, fordi det selvfølgelig bare er vigtigt, at der er en balance, i forhold til hvad det er for en forbrydelse, der er begået, og at vi også opretholder offerets retsfølelse. Hvis der er idømt en frihedsstraf, skal man selvfølgelig også afsone den i en eller anden form.

Tak. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at vi har ½ minuts taletid her i den sidste del. Så værsgo, fru Rosa Lund, for et sidste spørgsmål.

Selvfølgelig har jeg læst regeringsgrundlaget. Vi glæder os meget i Enhedslisten til at diskutere den her straffuldbyrdelsesreform, som vi skal lave.

Det ændrer bare ikke på, at vi står i en meget konkret problemstilling med nogle meget konkrete forældre og nogle meget konkrete, rigtige børn, som lige nu er i en svær situation. Derfor vil vi bare gerne starte den her diskussion allerede nu om, hvordan vi kan sikre, at de muligheder, som findes i dag, for at afsone med børn faktisk også bliver brugt.

Tak for det. Ministeren, værsgo.

Tak for det. Uden at gå ind i de konkrete sager vil jeg bare gentage, at jeg har stor tillid til, at kriminalforsorgen også har den her dialog både med de sociale myndigheder og selvfølgelig ikke mindst med forældrene. Og som sagt igen: Det er jo en mulighed og ikke et krav, at man har medfølgende børn med som indsat.

Men de hensyn, der skal vejes over for hinanden i det her, er jo selvfølgelig også, at hvis man har begået en tilpas grov forbrydelse, som gør, at man skal afsone en frihedsstraf, så skal vi også holde fast i, at man gør det, og så skal vi selvfølgelig tage allerbedst muligt vare på barnets tarv i den forbindelse, hvis forælderen har begået en sådan forbrydelse.

Så vil jeg gerne sige tak til justitsministeren og tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Der er ikke flere spørgsmål til justitsministeren.

Næste punkt på dagsordenen er spørgsmål nr. 13, som er til miljøministeren, og det er af fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.