Ja, det er et grundvilkår for et velfungerende demokrati, at de metoder, antagelser og forudsætninger, der ligger til grund for beregninger bag politiske beslutninger, lægges åbent frem og diskuteres. Det er netop derfor, at der allerede har været stor åbenhed omkring beregningerne til lovforslaget, der følger op på »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra juni 2020.
Den 9. februar blev forligskredsen forelagt den samlede udbudsmodel. Her gennemgik ministeriets embedsmænd lovforslaget, udbudsmodellen samt de centrale antagelser, effektvurderinger og de samlede økonomiske konsekvenser. 4 dage senere, den 30. februar, blev der udsendt otte notitser med uddybning af flere elementer i lovforslaget, heriblandt en tresiders notits med uddybning af konsekvensvurderingerne af lovforslaget. Den 20. marts blev der fulgt op med en firsiders følsomhedsanalyse, der nærmere beskriver beregningsforudsætningerne. Alt i alt er der nu udsendt 25 notitser og svar på spørgsmål i forligskredsen.
Den 23. februar blev der afholdt teknisk gennemgang; den 24. februar blev der afholdt teknisk gennemgang for forligskredsen. Og embedsmænd stod ved begge møder til rådighed for spørgsmål, bl.a. om beregningsforudsætningerne.
På forligskredsmødet den 11. april blev høringssvarene gennemgået. Den 19. april blev der endnu en gang afholdt en teknisk gennemgang – denne gang for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Endelig er der oversendt svar på fem udvalgsspørgsmål fra spørgeren angående lovforslagets konsekvenser. Jeg kan derfor med ro i maven sige, at der har været transparens omkring lovforslagets beregninger.
Endelig kan jeg oplyse, at ministeriet i går offentliggjorde et metodenotat på, jeg mener, det er på 27 sider, som forklarer konsekvensvurderingerne i endnu flere detaljer.