Spm. nr. S 529

7) Til miljøministeren af:

Franciska Rosenkilde (ALT):

Hvordan mener ministeren at vi skal leve op til COP15 og EU's krav om 30 pct. beskyttet natur?

Skriftlig begrundelse

COP15 og EU's målsætning for beskyttet natur er 30 pct., men vores beskyttede naturareal er kun 2,3 pct., selv når alle de 15 naturnationalparker bliver realiseret, som det fremgår af en rapport fra Biodiversitetsrådet. Nu er flere bevægelser som f.eks. Extinction Rebellion og Greenpeace gået sammen i en Befri Jorden-kampagne, der kræver, at Danmark omlægger og beskytter 30 pct. af landet. Der henvises til nyheden »Rapport fra Biodiversitetsrådet: Biodiversiteten er under pres og har kun 2,3 procent gode, beskyttede levesteder tilbage« bragt den 30. november 2022 på Den Danske

Værsgo.

Tak. Hvordan mener ministeren at vi skal lykkes med at leve op til EU's målsætning om 30 pct. beskyttet natur i Danmark?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen støtter biodiversitetskonventionens målsætning og også Europa-Kommissionens biodiversitetsstrategi. Begge har jo et mål om 30 pct. beskyttet areal på land og til havs i 2030. Der er jo tale om fælles mål – det er ikke et mål for hver enkelt land, men et fælles mål, hvor landene skal bidrage efter evne og potentiale.

I EU var der ved arealopgørelsen i 2019 26 pct. beskyttet landareal, set over hele EU, og 11 pct. beskyttet havareal, også set over hele EU. Så i EU er det 26 pct. landareal og 11 pct. havareal. Vi ved, at Danmark er et af de tættest befolkede lande i EU – landarealet er intensivt udnyttet til byer, men også landbrug og infrastruktur. Dertil kommer, at der jo også er planer om udbygning af vedvarende energi, og det indebærer et stort pres på landarealer. På havet er der ligeledes rift om vores arealer. Vi vil fra regeringens side komme med en opdateret havplan, som netop balancerer de forskellige hensyn, der er til havs, og giver plads til den udbygning af vedvarende energi, som er nødvendig for den grønne omstilling og samtidig beskytter vores havmiljø.

Vores bidrag til de fælles mål følger de gældende retningslinjer fra EU, og det vil sige, at det danske bidrag p.t. er på 15 pct. arealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, fredning med natur som formål, og Natura 2000-områder på land. Når man så kigger på havarealet, bidrager vi lige nu med 29 pct., og der er målet altså, at vi skal nå de 30 pct., og som jeg nævnte, bidrager EU som helhed kun med 11 pct., så der ligger vi altså langt over det generelle EU-niveau. Men vi har også et meget stort havområde, så det giver måske også bedre muligheder for os. Men vi er altså på 29 pct., når det drejer sig om havareal.

Det er vores prioritet i regeringen, at vi skal have mere natur og bedre natur, og det gælder både til lands og til vands.

Spørgeren.

Under den tidligere miljøminister Lea Wermelins ledelse tilsluttede Danmark sig de såkaldte Aichibiodiversitetsmål, som sigter mod at sikre 17 pct. beskyttet natur. Mener ministeren, at den nuværende regering kan matche det ambitionsniveau?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen nødt til at læse noget mere præcist om, hvordan man konkret definerer de 17 pct. For som spørgeren jo ved, er situationen den, at vi fra Danmarks side bruger EU's definitioner, og det mener jeg må være det eneste rigtige, når det er EU-mål, vi taler om. Men vi ved også begge to, at der er forskellige definitioner, og jeg skal lige være helt sikker på, før jeg som minister her i Folketingssalen leverer et klart og præcist svar på spørgsmålet om nye procentsatser, hvad definitionen er på det.

Spørgeren.

Så vidt jeg ved, udgør den beskyttede natur i Danmark lige godt 2 pct., så der er jo noget vej endnu. Fra EU's side forsøger man at øge indsatsen for at beskytte naturen og endda faktisk at genoprette den. Det ser vi med EU's forslag til en ny naturlov. Dog arbejder den danske regering tilsyneladende imod det her. Danmark arbejder simpelt hen for at udvande et helt centralt forslag om at forbedre Europas natur og biodiversitet. Årsagen er, kan man læse i et regeringsnotat, at EU's naturplan vil ende med at få betydelige konsekvenser for energisektoren, landbruget, fiskeriet og sågar den nationale sikkerhed, fordi den vil få konsekvenser for forsvarets muligheder for at lave træningsøvelser. Er det rigtigt forstået, at regeringen lader hensynet til kommercielle interesser stå over hensynet til naturen, som er i en historisk dårlig forfatning?

Ministeren.

Nej, jeg er ikke enig i den fremstilling, men det er jo fuldstændig korrekt, at når vi taler om sådan noget som naturgenopretning, som er helt afgørende – mere natur og bedre natur kan vi kun få, hvis vi også genopretter naturen efter nogle af de ødelæggelser, der er sket igennem årtier – så skal det jo gøres på en måde, hvor der også er plads til den store udbygning af vedvarende energi, som jeg ved at også Alternativet er meget, meget optaget af. Så det skal jo gøres på en klog måde. Vi har lige haft en lang præsentation af nye forslag, hvor man fordobler arealet på havet til havvindmøller. Det kan godt lade sig gøre, men det skal bare gøres på en måde, hvor vi altså har plads til både naturen og den vedvarende energi.

Spørgeren for sit afsluttende spørgsmål.

I Irland har man oprettet et biodiversitetsborgerting, som efter et grundigt forarbejde har anbefalet, at der i landet skal udskrives en folkeafstemning om en grundlovsændring – en grundlovsændring, hvor naturen skal have lovmæssige rettigheder, der skal sikre dens trivsel og beskyttelse. I Alternativet er vi meget optaget af demokratisk nytænkning, og jeg er af den opfattelse, at et borgerting om biodiversitet kunne give nogle vigtige indsigter og hjælpe os politikere til at se ud over de mange konfliktende hensyn, som ministeren også er inde på, og som er i spil i det her spørgsmål. Hvad mener ministeren om idéen om at indføre et biodiversitetsborgerting?

Ministeren for sit afsluttende svar på spørgsmålet.

Tak for den idé. Jeg vil da invitere spørgeren til en kop kaffe eller to, hvor vi kan prøve at udfolde det, for jeg mener, at den meget, meget vigtige dagsorden om vores biodiversitetskrise i Danmark og globalt har vi mulighed for at få forankret i befolkningen på en langt stærkere måde, end den er i dag, og det kræver inddragelse, og det kræver involvering. Målet er jo, at det skal munde ud i en lov om natur og biodiversitet, men hvordan vi gør det, og hvordan vi inddrager folk undervejs, vil jeg meget gerne diskutere, og alle idéer er velkomne.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet, og tak til miljøministeren.

Det næste spørgsmål er til børne- og undervisningsministeren, og jeg byder velkommen til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti som medspørger.