Spm. nr. S 41

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Skaarup (DD) (medspørger: Susie Jessen (DD)):

Er ministeren enig i, at det er et opgør med hjemsendelsespolitikken, når det fremgår af regeringsgrundlaget, at den nye SVM-regering vil give opholdstilladelse til f.eks. unge kvinder fra Syrien, som har mistet deres opholdstilladelse, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft?

Hr. Peter Skaarup for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Mange tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Er ministeren enig i, at det er et opgør med hjemsendelsespolitikken, når det fremgår af regeringsgrundlaget, at den nye SVM-regering vil give opholdstilladelse til f.eks. unge kvinder fra Syrien, som har mistet deres opholdstilladelse, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Svaret er: Nej, det er ministeren ikke enig i. Regeringens udlændingepolitik baserer sig på grundpillerne i udlændingelovgivningen, og regeringen holder fast i, at ophold som flygtning i Danmark er midlertidigt. Vi vil heller ikke ændre reglerne for, hvornår der skal ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til flygtninge. Samtidig mener vi, at det er fornuftigt at justere lovgivningen, hvis den ikke fungerer hensigtsmæssigt, og vi har jo i den seneste tid set en del eksempler på, at udlændinge har mistet deres opholdstilladelse, til trods for at de var i gang med at uddanne sig inden for områder, som vi lige nu står og mangler arbejdskraft inden for i Danmark, eksempelvis sundhedssektoren. Det synes vi ikke er hensigtsmæssigt, og derfor ønsker vi at give fortsat ophold til visse udlændinge på den måde, fordi de har vist, at de er interesseret i at være en del af det danske samfund. Tak for ordet.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke rigtig svaret her fra ministeren, for man siger, at man ikke vil ændre lovgivningen, men alligevel vil man gerne se på sagen og se på tingene, som ministeren siger. Det, der for mig står tilbage, er et indtryk af, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, som sidder i regering, i virkeligheden gerne vil lempe udlændingepolitikken på et centralt område, som i hvert fald et stort flertal i Folketinget har stået bag igennem en del år, nemlig hjemsendelsespolitikken. Altså, når man kommer til Danmark som flygtning, skal man tage tilbage til ens hjemland, når der er mulighed for det.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om noget helt konkret. Ministeren har under valgkampen udtalt følgende til DR i forbindelse med en historie om en 20-årig kvinde, Mariam Karim, som var i gang med at uddanne sig til sosu-assistent, men som så skulle forlade Danmark – og jeg citerer lige, hvad det var, ministeren sagde under valgkampen:

»Jeg forstår godt, at de her enkeltsager vækker følelser, og at man kan have stor sympati for udlændinge, der ønsker at leve i Danmark. Men vi er helt inde i kernen af dansk udlændingepolitik: Når man er her som flygtning, så er man her midlertidigt. Og det gælder uanset, om man er ledig, i arbejde, under uddannelse eller pensioneret, for alle er lige for loven.«

Hvordan hænger det, som ministeren her har sagt i valgkampen, sammen med det regeringsgrundlag, der jo altså åbner for, at man vil give opholdstilladelse til folk, der ellers skulle sendes hjem?

Ministeren.

Jamen det, jeg blev stillet over for i valgkampen, var spørgsmålet om, hvorvidt jeg som minister skulle gå ind og pille ved den sagsbehandling, som foregik af den konkrete kvinde. Og der kan jeg sige helt klart og utvetydigt, at jeg som udlændingeminister aldrig kommer til at sidde og rode med enkeltsager og sige, at fordi der er en, der har været i fjernsynet og har taget sig godt ud, så skal man give vedkommende en opholdstilladelse. Det kommer til at foregå i Udlændingestyrelsen, i Flygtningenævnet og de andre relevante steder, og der kommer man til at rette sig efter lovgivningen, for alle er lige for loven. Og hovedreglen i dansk flygtningepolitik – det, der oprindelig blev spurgt til i det her spørgsmål – er fuldstændig, som den hele tiden har været: Når man kommer som flygtning, kan man være her, indtil det land, man kommer fra, er sikkert igen, og så skal man vende hjem.

Spørgeren.

Vil det sige, at regeringen, når den i regeringsgrundlaget skriver, at man vil lægge op til ændringer, ikke vil ændre noget? Er det i virkeligheden det, ministeren står og siger her i Folketinget i dag? For så har vi jo en ny situation. Så vil regeringen ingenting gøre. Eller hvad ligger der egentlig i det, som står i regeringsgrundlaget, og som for mig at se, for Danmarksdemokraterne at se er et klart brud med den hjemsendelsespolitik, som Socialdemokratiet gang på gang har sagt er led i den stramme udlændingepolitik, og at den holder de fast ved?

Ministeren.

Jeg tror, spørgeren gør så lidt dårligere begavet, end spørgeren egentlig er, når det bliver stillet op på den her måde. Det er sådan allerede i dag, at hvis man tager ophold på baggrund af erhvervsordningerne, kan man godt søge opholdstilladelse på baggrund af dem i stedet for at have eksempelvis opholdstilladelse på baggrund af asyl. På samme måde vil man have mulighed for med de her uddannelsesordninger i den periode, hvor man uddanner sig til nogle erhverv, som man vil kunne få opholdstilladelse på baggrund af gennem erhvervsbeskæftigelsesordningerne, også at få opholdstilladelse. Så der er ikke ændret noget i hovedprincippet. Der er givet en mulighed for, at en relativt lille gruppe har mulighed for, hvis de tager en uddannelse, vi mangler uddannede fra i samfundet, så at få lov til at blive her, mens de tager den uddannelse, og selvfølgelig også bagefter, hvis de får et arbejde inden for det fag, at blive her via vores erhvervsordninger.

Så har vi en medspørger. Fru Susie Jessen, værsgo.

Tak for ordet. Jeg er glad for, at ministeren reelt siger, at det, der står i regeringsgrundlaget, ikke betyder noget. Det kan også være, at ministeren gerne vil uddybe, hvad det er, regeringen mener, når man siger, at man vil håndtere problemet med, at unge kvinder fra Syrien har mistet deres opholdstilladelse, selv om de har vist, at de vil Danmark. Betyder det her, at man vil begynde at lempe på hjemsendelsespolitikken og lade nogle blive her, fordi de har et arbejde?

Ministeren.

Nej, allerede i dag er det sådan, at hvis man søger opholdstilladelse på baggrund af en erhvervsordning – hvis man eksempelvis tjener over 452.000 kr. om året, hvis man har et fag, som vi mangler, eksempelvis sygeplejersker og nogle typer af ingeniører og andre fag – kan man få opholdstilladelse på den baggrund. Det er jo en anden type opholdstilladelse, end hvis man får asyl som flygtning. Det er jo en opholdstilladelse, hvor man, hvis man ikke har jobbet længere, ikke længere har opholdstilladelse. Det kan man allerede i dag; det er en mulighed; det har spørgerens tidligere parti også været med til at vedtage som lovgivning.

Det forlænger vi på den måde, at vi siger: Hvis man er ved at tage en uddannelse, der fører hen til et fag, som vi mangler, og som man vil få opholdstilladelse på baggrund af, har man mulighed for at gøre den uddannelse færdig og så få den opholdstilladelse. Det synes jeg er en helt rimelig ting, og det ændrer ikke ved, at det er sådan, at man som flygtning i Danmark er her midlertidigt, og når ens land er sikkert, som f.eks. nogle dele af Syrien er, skal man selvfølgelig vende hjem til der, hvor man kom fra.

Spørgeren.

Så vil jeg egentlig gerne bare gøres klogere på, hvad formålet med den sætning i regeringsgrundlaget er. Altså, hvad er det, man vil gøre anderledes, end man gør i dag, når man siger, at man vil håndtere problemet med de her syriske kvinder? Ministeren har bl.a. i Berlingske kaldt sig minister for leverpostej, tørklæder og badeforhæng, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er for nogle parametre, der spiller ind, når man viser, at man vil Danmark. Hvad mener man helt konkret med det her? Hvad er det helt konkret, man vil gøre?

Ministeren.

Hvis man tager den gruppe af syriske kvinder, der er, har vi jo desværre set, at der er meget, meget få af dem, som er i arbejde. Der synes jeg da, at det, at man tager del i det danske arbejdsmarked, er et ret godt tegn på, at man ønsker at blive en del af vores kultur, hvor det jo er sådan, at både mor og far går på arbejde – det er det, der er normalt i Danmark. Det synes jeg jo er et tegn på, at man er interesseret i det danske samfund. Jeg tror som min forgænger og andre også, at det nogle gange kun tager 5 minutter at blive integreret i Danmark, og det er de 5 minutter, man bruger på at beslutte sig for, at man vil være en del af det her samfund.

Så siger vi tak til medspørgeren og giver adgang til et enkelt spørgsmål fra hr. Peter Skaarup.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelserne. Jeg har bare lige lyst til at læse det, som jeg læste op for ministeren lidt tidligere, op igen bare lige for at forstå helt, hvad det er, regeringen skriver i det her regeringsgrundlag. Der sagde ministeren altså i valgkampen:

»Jeg forstår godt, at de her enkeltsager vækker følelser, og at man kan have stor sympati for udlændinge, der ønsker at leve i Danmark ... Når man er her som flygtning, så er man her midlertidigt.

Og det gælder uanset, om man er ledig, i arbejde, under uddannelse eller pensioneret, for alle er lige for loven ...«.

Holder det stadig væk, minister, når man vil til at ændre lovgivningen, som jeg hører det, for mennesker, som faktisk skal vende tilbage til deres hjemland, men altså ifølge ministeren skal have lov til at blive her alligevel?

Tak! Ministeren.

Jeg tror udmærket godt, spørgeren kender den debatudsendelse, hvor jeg sagde det. Og det, der var diskussionen, var, om vi skal diskriminere dem, der er her på asylgrundlag, på den måde, at vi siger, at dem, der er i arbejde, dem, der klarer sig godt i gymnasiet, skal have lov til at blive her, mens dem, der måske ikke gør det, ikke skal have lov til at blive her. Der mener jeg grundlæggende, at når man er her som flygtning, er man udvalgt efter humanitære kriterier – hvem har behov for beskyttelse? Hvis man er her på en arbejdsopholdstilladelse eller på en uddannelsesopholdstilladelse, som vi nu forlænger det med, så er man her jo, fordi man har et arbejde, som er godt for det danske samfund. Og den dag, man ikke har det arbejde mere, kan man heller ikke være her. Så der er intet som helst, der skurrer, i forhold til hvad jeg siger nu, og hvad jeg sagde dengang. Vi kommer ikke til at sidde og udvælge folk på flygtningeopholdstilladelse, alt efter hvordan de klarer sig i gymnasiet eller på arbejdsmarkedet. Det mener jeg er en helt forkert måde at gå til det på.

Så siger jeg tak til spørgeren.

Og det næste spørgsmål, der også er til udlændinge- og integrationsministeren, er fra hr. Peter Kofod.