Spm. nr. S 35

20) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Signe Munk (SF):

Hvornår planlægger ministeren at fremlægge nye klimatiltag, som kan lukke mankoen i forhold til 2025-målet, og har ministeren gjort sig nogle tanker om, hvad disse tiltag kan omfatte?

Skriftlig begrundelse

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil indfri reduktionsmålet for 2025 og generelt sikre, at de drivhusgasreduktioner, der er aftalt politisk, realiseres i praksis. Der er ikke lang tid til 2025, så det haster med at få igangsat initiativer, der kan sikre de reduktioner, der mangler. Især hvis mankoen er større end hidtil antaget, som beregninger fra henholdsvis Klimarådet og tænketanken Concito har indikeret.

Værsgo til oplæsning.

Tak for ordet. Spørgsmålet er: Hvornår planlægger ministeren at fremlægge nye klimatiltag, som kan lukke mankoen i forhold til 2025-målet, og har ministeren gjort sig nogle tanker om, hvad disse tiltag kan omfatte?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Klimaudfordringer er alvorlige og menneskeskabte og accelererer. Danmark skal leve op til det, vi lover – det skal man i øvrigt generelt i livet. Af regeringsgrundlaget fremgår det derfor, at vi vil træffe de nødvendige beslutninger, der bringer Danmark helt i mål med reduktionsmålet både i 2025 og i 2030. Og jeg vil også herfra gerne takke CONCITO for deres indspark til vurderingen af, om vi er on track.

Det er aftalt, at der skal laves et samlet kasseeftersyn, som Energistyrelsen kommer med i forhold til klimastatus og -fremskrivning til april. Og det agter jeg at overholde. Her får vi det samlede, opdaterede billede af, hvor langt vi er fra at nå i mål med vores fælles målsætninger. Der er generelt udsving mellem årene i fremskrivningerne, og mange faktorer spiller ind, f.eks. den generelle økonomiske aktivitet, gas- og varmepriserne og andre landes politiske tiltag.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke en stribe af partierne i Folketinget for, at der siden klimafremskrivningen i 2022 er indgået flere aftaler, der bidrager til at reducere udledningen i 2025, herunder aftalen om grøn skattereform for industri, aftalen om grøn strøm og varme og aftalen om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. I forbindelse med aftalen om grøn skattereform fra juni 2022 blev det aftalt at revurdere de tiltag, der skal til for at indfri 2025-målet, efter offentliggørelse af klimastatus og -fremskrivning 2023, som altså kommer til april. Den forpligtigelse agter jeg og regeringen at leve op til.

Spørgeren.

Den første klimaeksamen, som den her regering står over for, er 2025-målet. Det er en regering, som har sagt med klimaministeren i spidsen for klimaområdet, at det er en ambitiøs regering på klimaområdet. Nu er det sådan, at der kun er én valuta, der tæller i klimapolitikken, og det er CO2-reduktioner. Ord kan vi ikke bruge til meget; handling er vejen frem.

I forhold til 2025-målet vurderede den tidligere regering i deres klimaprogram – jeg står med det her – som ikke er ganske gammelt, at der var en manko på 0,4 mio. t til det lave spænd i 2025-målet, altså lige præcis det, man skal kravle over. Som ministeren refererer til, kom der en rapport fra CONCITO, den grønne tænketank, for nylig, som tegner et mere dystert billede: Det vil kræve 1,1 mio. t i reduktioner at nå det lave spænd. Klimarådet har også sat spørgsmålstegn ved, om de vurderinger, der er for vejen til 2025-målet, nu også holder. Kommer der til at være reduktioner fra den affaldsaftale, der skal bringe forbrændingskapaciteten ned?

Derfor mener jeg, at det er helt på sin plads allerede nu at spørge ind til, hvad det er for nogle overvejelser, klimaministeren har gjort sig, for at vi kan komme i mål med 2025-målet. Værktøjskassen er ikke så stor, som den er, når vi kigger på 2030-målet. Så hvad agter ministeren at gøre for at klare den her første klimaeksamen, som er 2025-målet?

Ministeren.

Min og regeringens tilgang er, at vi har sat et mål. Vi har sagt, at vi vil leve op til 2025-målet. Det skal vi selvfølgelig gøre, det står i regeringsgrundlaget. Og så skal vi have klimafremskrivningen; den fortæller os, hvor stor mankoen er.

Som jeg sagde i min indledende tale, er der noget, der kan trække den ene vej, og noget, der trækker den anden vej. Vi skal have det fulde billede, og når vi kender udfordringens størrelse, skal vi snakke virkemidler. Generelt er jeg ikke stor tilhænger af at snakke om målsætninger, før vi kender virkemidlerne. Så de to ting skal køre i en samlet proces. Og som nævnt kommer det til at ske til april.

Spørgeren.

CONCITO anerkender også, at der er noget, der trækker den anden vej. Der er nok flere danskere, der har skiftet gasfyret ud, end vi lige forventede. Men pointen er jo netop, at der er en enorm usikkerhed om vejen til 2025-målet, og må jeg minde om, at vi nu er i 2023? Der er for at sige det på godt dansk meget, meget kort tid til at komme i mål.

Når ministeren er optaget af at komme i mål, bliver jeg bare nødt til at høre: Er der slet ingen overvejelser over, hvad det er for nogle klimapolitiske virkemidler, der skal i spil? Er det mindre udledning fra bilerne, eller er det flere lavbundsjorde, der bliver taget ud af landbruget?

Ministeren.

Min grundlæggende tilgang er, at når vi kender udfordringens størrelse, diskuterer vi de nødvendige virkemidler. Målsætningen står fast, den er skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Spørgeren.

Jeg må indrømme, at den tilbageholdenhed, der bliver udvist her fra klimaministerens side, bekymrer mig. For virkeligheden er den, at vi kan tage et givent værktøj – om det er ladestandere eller det er lavbundsjorde – og skrue op og ned. Men allerede nu at få en diskussion om, hvad det er for nogle klimapolitiske virkemidler, der skal bruges til at komme i mål, burde være på sin plads – i stedet for at skyde opgaven og have den foran sig. Jeg bliver nødt til at minde ministeren om, at der er kort tid til det.

Ministeren.

Jeg takker spørgeren, også for spørgerens engagement. Og så vil jeg tillade mig at gentage mig selv. Vi skal kende udfordringens størrelse, og når vi kender den, diskuterer vi virkemidler, og det kommer til at ske til april.

Tak for det. Og så er spørgsmålet afsluttet.

Hermed er spørgetiden også afsluttet.