Den første klimaeksamen, som den her regering står over for, er 2025-målet. Det er en regering, som har sagt med klimaministeren i spidsen for klimaområdet, at det er en ambitiøs regering på klimaområdet. Nu er det sådan, at der kun er én valuta, der tæller i klimapolitikken, og det er CO2-reduktioner. Ord kan vi ikke bruge til meget; handling er vejen frem.
I forhold til 2025-målet vurderede den tidligere regering i deres klimaprogram – jeg står med det her – som ikke er ganske gammelt, at der var en manko på 0,4 mio. t til det lave spænd i 2025-målet, altså lige præcis det, man skal kravle over. Som ministeren refererer til, kom der en rapport fra CONCITO, den grønne tænketank, for nylig, som tegner et mere dystert billede: Det vil kræve 1,1 mio. t i reduktioner at nå det lave spænd. Klimarådet har også sat spørgsmålstegn ved, om de vurderinger, der er for vejen til 2025-målet, nu også holder. Kommer der til at være reduktioner fra den affaldsaftale, der skal bringe forbrændingskapaciteten ned?
Derfor mener jeg, at det er helt på sin plads allerede nu at spørge ind til, hvad det er for nogle overvejelser, klimaministeren har gjort sig, for at vi kan komme i mål med 2025-målet. Værktøjskassen er ikke så stor, som den er, når vi kigger på 2030-målet. Så hvad agter ministeren at gøre for at klare den her første klimaeksamen, som er 2025-målet?