Spm. nr. S 293

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Nick Zimmermann (DF):

Hvad mener ministeren om, at en undersøgelse af social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune viser, at mere end hver tredje jobcentermedarbejder har været i kontakt med ledige etniske minoritetskvinder, der har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familier eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til rapporten »Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune« fra februar 2020 fra Als Research.

Spm. nr. S 293

17) Til beskæftigelsesministeren af:

Nick Zimmermann (DF):

Hvad mener ministeren om, at en undersøgelse af social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune viser, at mere end hver tredje jobcentermedarbejder har været i kontakt med ledige etniske minoritetskvinder, der har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familier eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til rapporten »Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune« fra februar 2020 fra Als Research.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad mener ministeren om, at en undersøgelse af social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune viser, at mere end hver tredje jobcentermedarbejder har været i kontakt med ledige etniske minoritetskvinder, der har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familier eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Jeg har meget, meget stærke holdninger til, hvad det er for et land, vi lever i, når det kommer til personlig frihed, når det kommer til ligestilling, når det kommer til faktisk at have friheden til at skabe det liv, man ønsker sig – fri for social kontrol af den karakter, som spørgeren henviser til. Det er vi jo på pragtfuld vis nået langt med i Danmark. Der er en meget stor grad af frihed, men der er også noget, som vi bestemt ikke er i mål med endnu. Det gælder jo ikke mindst, når det kommer til etniske minoritetskvinder og også deres deltagelse på arbejdsmarkedet og i de meningsfulde fællesskaber, der kommer ud af det.

Realiteten er jo desværre, at alt for mange etniske minoritetskvinder lever i nogle sammenhænge, der er præget af frygt og begrænsninger i hverdagen, og hvor friheden er fraværende. Jeg betragter bestemt negativ social kontrol som en trussel mod sammenhængskraften i Danmark, mod vores ligestilling og mod friheden, og det er med til at sætte en kile ind imellem etniske minoriteter og resten af samfundet med de ting, der kommer frem her. Jeg tror, at konsekvenserne er mange. Ikkevestlige kvinder er overrepræsenteret i landets krisecentre, men jo også i ledighedsstatistikken, som ligger på mit bord. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at vi kommer negativ social kontrol til livs. Vi skal bryde med den sociale kontrol tidligere, end det er tilfældet i dag, og vi skal blive bedre til at aktivere etniske minoritetskvinder i meningsfulde fællesskaber.

Regeringen har i sinde at styrke den forebyggende indsats mod negativ social kontrol. Vi skal være bedre til at hjælpe, oplyse, beskytte og slå ring om dem. Vi ønsker også at gennemføre en arbejdspligt for nytilkomne og herboende indvandrere, så flere tilknyttes det danske arbejdsfællesskab og får et arbejde. På den måde skal vi bygge videre på de mange gode initiativer, som Folketinget har gennemført på området i de senere år. Det ser jeg frem til at arbejde på med Folketinget. Og til sidst vil jeg gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti sætter fokus på udfordringen.

Spørgeren.

Men prøv lige at høre her: Hvis der sidder arbejdsløse indvandrerkvinder i Danmark og får kontanthjælp, skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og hvis ikke man står til rådighed for arbejdsmarkedet, men stadig væk får kontanthjælp, er det jo i virkeligheden socialt bedrageri. Det må ministeren da gøre noget ved. Det nytter da ikke noget, at vi har nogle jobcentermedarbejdere i Københavns Kommune, der fortæller, at de har at gøre med nogle indvandrerkvinder, der modtager en forsørgelse betalt af os danske skatteydere og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er jo i virkeligheden socialt bedrageri, og det skal vi da have gjort noget ved hurtigst muligt.

Ministeren.

Jamen spørgeren sætter jo fingeren på et punkt, hvor regeringen er uhyre ambitiøs. Det var den tidligere regering også. Vi har jo spillet ud med et ønske om arbejdspligt på 37 timer om ugen for den her gruppe. Det agter vi at løfte i den nuværende samling. Det er noget af det, der ligger allerførst for på mit eget bord. Jeg håber da, at spørgeren og spørgerens parti ønsker at være en del af det arbejde.

Spørgeren.

Men hvad hjælper det i forhold til det her? Der sidder nogle indvandrerkvinder i Danmark, der modtager kontanthjælp, og som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er socialt bedrageri. Jeg vil da ikke finde mig i, at der går danske skattekroner til at betale kontanthjælp til indvandrerkvinder, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er jo altså ikke en luksus, som danske arbejdsløse har; de bliver jo kastet rundt i uendelige ressource- og praktikforløb. Hvorfor skal det være anderledes for udlændinge, der kommer her til landet, der bare får lov at gå og dandere den?

Ministeren

Det skal det heller ikke. Tværtimod har vi jo faktisk meget åbent og ærligt sagt fra Socialdemokratiets side gennem en længere periode, at vi mener, at der skal indføres en arbejdspligt. Så hvis du er i den gruppe, skal du yde for den kontanthjælp, du får. Det agter vi at arbejde videre med, og det agter vi at søge opbakning til i Folketinget. Det er selvfølgelig, fordi det er det, der er det retfærdige at gøre, men også, fordi det bygger en bro til, at man faktisk kan få fodfæste på det danske arbejdsmarked – noget, som der faktisk er flere end nogen sinde der har. Det er også bare vigtigt at understrege i den her sammenhæng.

Spørgeren.

Men agter ministeren så at gå ind i sagen her og hurtigst muligt få stoppet, at de her indvandrerkvinder modtager en passiv forsørgelse, når nu de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Loven er jo fuldstændig klar. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få de ydelser, vi i fællesskab står og taler om her. Men jeg vil også understrege, at jeg synes, at den nuværende lov bør ændres, sådan at vi faktisk indfører en arbejdspligt på 37 timer om ugen for at modtage de her ydelser i de her grupper.

Det afslutter spørgsmål nr. 17. Tak til hr. Nick Zimmermann, og tak til beskæftigelsesministeren.

Næste spørgsmål er til børne- og undervisningsministeren af hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.