Spm. nr. S 291

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) (medspørger: Mette Thiesen (DF)):

Når vi ved, at arbejdsstyrken frem mod 2050 vil øges med hele 196.000 danskere, der er over 60 år, og vi ved, at seniorer over 60 år i årene frem mod 2050 vil udgøre en stigning i arbejdsstyrken på i alt 102 pct., hvad gør regeringen sig så af overvejelser om et mere fleksibelt arbejdsmarked for seniorer, eksempelvis med nedsat tid, mere ferie eller øgede skattefradrag, så flere føler det overkommeligt at blive på arbejdsmarkedet i seniorårene?

Spm. nr. S 291

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) (medspørger: Mette Thiesen (DF)):

Når vi ved, at arbejdsstyrken frem mod 2050 vil øges med hele 196.000 danskere, der er over 60 år, og vi ved, at seniorer over 60 år i årene frem mod 2050 vil udgøre en stigning i arbejdsstyrken på i alt 102 pct., hvad gør regeringen sig så af overvejelser om et mere fleksibelt arbejdsmarked for seniorer, eksempelvis med nedsat tid, mere ferie eller øgede skattefradrag, så flere føler det overkommeligt at blive på arbejdsmarkedet i seniorårene?

Spørgeren til oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Når vi ved, at arbejdsstyrken frem mod 2050 vil øges med hele 196.000 danskere, der er over 60 år, og vi ved, at seniorer over 60 år i årene frem mod 2050 vil udgøre en stigning i arbejdsstyrken på i alt 102 pct., hvad gør regeringen sig så af overvejelser om et mere fleksibelt arbejdsmarked for seniorer, eksempelvis med nedsat tid, mere ferie eller øgede skattefradrag, så flere føler det overkommeligt at blive på arbejdsmarkedet i seniorårene?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er en helt central opgave for regeringen, at man uanset sin alder skal have mulighed for at være en del af det danske arbejdsmarked. Seniorer har vigtige erfaringer og kompetencer med i bagagen. Det gør dem til en vigtig ressource, både for arbejdsmarkedet, arbejdsgivere og kolleger, for ikke at tale om samfundet i det hele taget, men også i den her sammenhæng.

Det er derfor også en mærkesag for regeringen at give flere seniorer mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi har brug for dem, ikke mindst når vi som nu står og mangler arbejdskraft på mange områder af vores arbejdsmarked. Og som det også fremgår tydeligt af regeringsgrundlaget, vil vi arbejde for at fjerne barrierer for seniorer på arbejdsmarkedet. Konkret vil regeringen arbejde med et bredt flertal i Folketinget om inden længe at afskaffe modregningen i folkepensionen og pensionstillægget som følge af egen arbejdsindtægt. Det er jeg stolt af. Det er et vigtigt skridt, og det kommer til at gøre en forskel for op til 50.000 danskere i den her situation.

Men mange af de udfordringer, der udgør en barriere for seniorer, handler jo også om andre ting. Det handler om kultur og om rammer på den enkelte arbejdsplads. Og jeg tror, at hvis vi for alvor skal i mål med det her, kræver det, at alle i fællesskab skaber de bedst mulige betingelser for seniorer, for at man både har lyst til, men også mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet. Og det glæder mig meget, at Dansk Folkeparti deler interessen i at sikre seniorer en plads på arbejdsmarkedet, og jeg ser frem til at drøfte det med partiet i det videre forløb.

Spørgeren.

Tak for den imødekommende attitude. Altså, vi betragter det som en helt klar nødvendighed, men også en meget, meget kær lejlighed til at se på netop seniorernes forhold på arbejdsmarkedet. Der er jo i Danmark en høj grad af aldersdiskrimination. Hvis vi sammenligner med de nordiske lande, er vi faktisk der, hvor flest seniorer føler sig presset ud af arbejdsmarkedet, for slet ikke at tale om de problemer, der er på boligmarkedet og mange andre områder, hvor der er en rigtig dårlig behandling af folk, der er fyldt 55-60 år. Og det er vi simpelt hen nødt til at gøre noget ved – både for samfundets skyld, for vi har en interesse i, at folk er i vigør, så længe de har lyst og kan, men jo også for den enkeltes skyld, for jeg tror, at mange folk, der er kommet op i 60'erne, føler sig presset af strukturer, men også af lovgivning, til at sige: Nå, men nu skal jeg også til at planlægge min retræte.

Noget, man kunne gøre, var jo at kigge til Norge, hvor man bl.a. har lavet et nationalt center for at bekæmpe aldersdiskrimination. Man har fået et retskrav på at få en kvalitetsvurdering af sin arbejdsevne, når man kommer op i 60'erne, hvor man også ser på, hvad man har lavet andet end lige den uddannelse, man tog 35 år forinden. Man kunne lave en ordning, hvor man måske, i takt med at man nærmer sig pensionsalderen, får et retskrav på at gå ned på måske en 4-dages arbejdsuge. Eller når man kommer på den anden side af pensionsalderen, hvis man så stadig bliver på arbejdsmarkedet, får man et ekstra skattefradrag eller, ja, en 3-dages arbejdsuge – hvad ved jeg? Det er noget, som f.eks. i sundhedssektoren vil være en enorm gevinst, hvis vi kan få sygeplejersker og sosu'er osv. til stadig at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om de egentlig har krav på at gå på pension. Man kunne måske også indrette systemet sådan, at man gradvis kan hæve af sin private pensionsopsparing, i takt med at man er på arbejdsmarkedet i de her år, sådan at man ikke går ned i indtægt.

Der er så meget, vi kan gøre. Og derfor vil vi jo i Dansk Folkeparti blive ved med at rejse det her og også komme med vores egne forslag, men vi vil først og fremmest også gerne høre, hvad regeringens forslag så kunne være. Altså, nu har jeg lige sådan frit fra leveren slynget en seks-syv idéer ud her. Er der nogen af dem, som regeringen kunne se sig i?

Ministeren.

Helt grundlæggende vil jeg ikke stå og sige, at der er alt muligt, vi afviser, inden vi overhovedet har taget diskussionen. Altså, det er en bredt forankret ambition i regeringen i alle tre partier, at vores seniorer er en uvurderlig ressource i vores land, men også på vores arbejdsmarked, og at vi både er nødt til at se på, hvordan vi gør det ekstra attraktivt for de mennesker, der kan og vil, at blive lidt længere, men jo også at se på nogle af de barrierer, der bliver sat op, hvor man ikke har muligheden, selv om man vil, og hvor man møder et sværere tilgængeligt arbejdsmarked alene på grund af sin alder. Der er mange forskellige vinkler ind på den diskussion. Og nu står formanden op, så jeg tænker, at det er rigtig godt, vi også får nogle drøftelser, der ikke er med begrænset taletid, om den her vigtige sag.

Spørgeren.

Det er jeg enig i, men jeg synes alligevel også, at vi kan bruge den begrænsede taletid, for det er en vigtig sag.

Nu siger ministeren det her med diskrimination. Der er jo f.eks. rigtig mange seniorer, som bare sådan pr. automatik får at vide, at de ikke kan få det it-kursus eller den efteruddannelse, som man tilbyder på en arbejdsplads til folk, der måske er i ministerens og min alder, simpelt hen bare på grund af hvornår de er født, og det er vi jo nødt til at skride ind over for. Det må handle om den enkeltes kvalifikationer. Det kunne jo også være det, der gjorde, at medarbejderen så havde lyst til at blive, hvis man blev behandlet mere ligeværdigt, også med folk, der måske er 20 år yngre.

Ministeren.

I det hele taget er der et fælles ansvar – det er der for os politisk; det er der også for arbejdsgiverside – i forhold til at se den fulde ressource i vores seniorer, og det er så også noget af det, vi sidder og kigger ind i. Nu har vi et sundhedsvæsen, der i den grad mangler kompetent arbejdskraft, så vi ser da også til nogle af dem, der ellers var gået på pension: Hvordan kan vi gøre nytte af jer i det omfang, I overhovedet har lyst? Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt? Men det handler også om i det hele taget at se på f.eks. at fjerne modregningen, sådan at den økonomiske gulerod også bliver større. Vi vinder alle sammen på, at flere seniorer finder et arbejdsmarked, der er rummeligt og vil dem, og det vil jeg gerne arbejde for.

Spørgeren.

Tak, formand. Det vil jeg gerne kvittere for og især for det med at få fjernet modregningsreglerne. Det tror jeg også er ekstremt væsentligt.

Men så har jeg et konkret forslag, jeg vil komme med her i sidste runde, og som jeg håber at ministeren vil tage til sig. Hvad med at indkalde til et topmøde mellem arbejdsgivere, arbejdstagere, Folketing/regering og Ældre Sagen og lave en firpartsdrøftelse af, hvordan vi kan sikre nogle rammer for et bedre seniorliv på arbejdsmarkedet? Jeg tror kun, at vi kan blive klogere på hinanden ved at få sådan en samtale, og den behøver ikke at være begrænset til så kort tid, som det tager at afvikle store bededag. Det kunne være noget, der måske kører over et halvt år, hvor man beriger hinanden med idéer. Så vil ministeren tage initiativ til sådan en samtale mellem de fire parter?

Ministeren.

I den tidligere regering, som jeg også var en del af, var der allerede tanker omkring nogle partnerskaber, og det er også nogle af de tanker, vi sidder og dykker ned i nu i den nye regering, i forhold til hvordan vi bedst får, ikke bare løsnet det, vi selv har mellem hænderne – vi har noget modregning, vi har nogle forskellige ting, og hvordan kan vi gøre noget herindefra? – men faktisk også løfter det op i en større diskussion, og det arbejde vil jeg godt kvittere for at Dansk Folkeparti også stempler ind i.

Så afslutter vi spørgsmål nr. 16. Tak til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.