Tak for det, og tak for den positive imødekommelse. Jeg synes jo, det er naturligt, at man tænker hele familien sammen, og at vi i virkeligheden i højere grad end at tænke velfærdssamfundet først, tænker familien først eller i hvert fald tænker de to ting sammen, al den stund at der er mange opgaver, hvor familien er et mere naturligt sted at løse det og hjælpe hinanden, uden at det selvfølgelig skal være sådan, at har man ikke familie eller nogen, der kan hjælpe, så kan man ikke få hjælp, men at vi tænker det i udgangspunktet, og at vi derfor også forsøger at indrette love eller overenskomster, eller hvad det nu måtte være, der regulerer arbejdsmarkedet, på en måde, hvor familien er et naturligt førstevalg. Og jeg er helt med på, at det her er noget, der ligger i de kollektive overenskomster, og ja, man kunne sige noget fiffigt her om regeringens generelle forhold til overenskomstsystemet. Det vil jeg undlade, fordi jeg måske synes, vi har en forbrødring på indholdet.
Så derfor vil jeg bare spørge, om det så kunne være sådan, at man næste gang, der er overenskomstforhandlinger, trepartsforhandlinger eller en anden anledning, kunne få det her med på bordet. Jeg er helt med på, at vi har fået omsorgsdage, omsorgsorlov, men jeg synes, der er noget sympatisk over, at vi tænker, at vi ikke kun er borgere, og at vi heller ikke kun er forældre, men at vi også har nogle forældre og så derfor får begrebet bedstes første sygedag skrevet ind i, hvad enten det så er overenskomster eller lovgivningen, så det bliver sådan en mere gængs ting at tale om ligesom barnets første sygedag. Jeg vil elske den dag, hvor der er en af mine medarbejdere i Dansk Folkeparti, der ringer ind og siger: Jeg kommer først lige over frokost, for jeg tager lige en bedstes første sygedag.