Spm. nr. S 29 (omtrykt)

19) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

99 borgmestre har den 16. december 2022 skrevet til samtlige folketingsmedlemmer med en opfordring til at ændre på vilkårene for solceller på kommunale tage, således at bureaukrati reduceres og de økonomiske vilkår ændres, for at fremme et potentiale med opsætning af 1 GW solceller på kommunale tage som et effektivt redskab i kommunernes grønne omstilling, vil ministeren tage initiativ til at imødekomme de mange borgmestres opfordring herom?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Der er 99 borgmestre, som den 16. december 2022 har skrevet til samtlige folketingsmedlemmer med en opfordring til at ændre på vilkårene for solceller på kommunale tage, således at bureaukrati reduceres og de økonomiske vilkår ændres, for at fremme et potentiale med opsætning af 1 GW solceller på kommunale tage som et effektivt redskab i kommunernes grønne omstilling. Vil ministeren tage initiativ til at imødekomme de mange borgmestres opfordring herom?

Ministeren.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, ligesom jeg også gerne vil takke landets borgmestre for deres henvendelse. Kommunernes rolle i den grønne omstilling er vigtig, og som minister er jeg glad for at mærke kommunernes engagement lige såvel som spørgerens i sagen.

Kommunerne kan som alle andre opsætte solcelleanlæg på deres bygninger. På den måde kan de opnå tarifbesparelser og potentielt også besparelser på elprisen, og som en bred kreds af partier, inklusive spørgerens, stadfæstede i 2020, så skal det ske, ved at kommunerne udskiller aktiviteten i et adskilt selskab. Vi er samtidig i en situation, hvor bagtæppet for kommunernes henvendelse er, at solenergi i dag kan bygges i større anlæg uden tilskud. Derfor er en afgiftsdrevet udbygning ikke hensigtsmæssig, og jeg kan oplyse, at det skønnes, at ophævelsen af kravet om selskabsudskillelse og dermed adgang til at undgå elafgiftbetaling for kommunernes eget forbrug vil koste samfundet og dermed skatteborgerne i omegnen af 300 mio. kr. årligt.

Jeg forstår, at kommunerne finder reglerne om selskabsudskillelse bureaukratiske. Med de gældende regler kan kommunerne reducere de administrative byrder ved at lade ét selskab administrere alle anlæg, og der er i øvrigt intet til hinder for, at solcelleanlæg installeres og drives af allerede eksisterende selskaber ejet af kommunen. Hvis kommunerne har konkrete forslag til, hvordan selskabsudskillelsen kan gøres mindre bureaukratisk, hører jeg det meget, meget gerne i den videre dialog med KL.

Afslutningsvis: Reglerne er der af en grund – for gennemsigtighed, for effektivitet i den grønne omstilling, for samfundsøkonomien og for at adskille kommunernes kerneopgaver og forsyningsvirksomhed af mere kommerciel karakter.

Spørgeren.

Næsten alle kommuner har vedtaget en klimaplan. Varmeforsyningen er en væsentlig del, men solceller til at dække kommunens eget elforbrug er også en naturlig del af bestræbelserne på at reducere CO2-udslippet for at gennemføre kommunens klimaplaner.

Jeg synes, det er godt, at ministeren er åben over for at have dialogen med kommunerne på dette punkt. Men det er jo lidt spøjst at skulle gøre det op her, at der måske her er noget, der påvirker statskassen med 300 mio. kr. om året. Vi er jo også i gang med at udfase gas, hvilket sådan set efterlader et langt større tab i statskassen, og det gør man jo med åbne øjne i bestræbelsen på at udfase de fossile brændsler og blive uafhængig af Putins gas.

Solcellestrøm er ikke en kerneopgave i kommunerne, men det er jo naturligt, at kommunens elbiler lades op via egne solceller, at lyset på skolen kommer fra skolens eget tag, at store varmepumper i varmeforsyningen drives af kommunens egne solceller. Jeg synes, det er en klimarigtig selvforsyning, der er tale om.

Vi står over for at skulle finde løsninger, som kan firedoble vedvarende energi-produktionen på land. I den aftale nævnes det, at solcellestrømmen skal tidobles frem mod 2030. Det kan jo gøres på mange måder. Der skal holdes et udbud for solceller på tage og arealer i byerne. Energistyrelsen vurderer et potentiale af 5 GW på store tagflader. Enhedslisten har fået vedtaget B 160 fra sidste år, som pålægger regeringen, den daværende regering, at lave en solcellestrategi, og i den strategi er kommunernes tagflader og muligheder også en del af det.

Kommunerne efterspørger i det fælles brev: Hjælp os med at nedbryde barrierer og unødvendigt bureaukrati ved at lave den nødvendige lovgivning, der er enkel og logisk.

Det er sådan set oplægget. Kan ministeren ikke se, at kommunerne skal være medspillere i den grønne omstilling og ikke være en modstander for os?

Ministeren.

For mig er kommunerne absolut en medspiller. Jeg kan slet ikke se, at vi kan nå klimamålene, uden at vi gør det til en holdsport, og naturligvis spiller kommunerne en nøglerolle.

Udbygningen af solenergi kan i dag ske uden nogen former for statstilskud. Det er jo en lykkelig situation, vi er i. Så lige så meget som jeg holder af grøn omstilling, holder jeg også af, at det er en omkostningseffektiv strategi, vi forfølger. Og så glæder jeg mig til i den folketingssamling, vi går i gang med nu, at vi skal forhandle lovforslag om bl.a. direkte linjer og borgerenergifællesskaber. Også det forventer jeg vil kunne gøre det helt klart for kommunerne, hvad det er for nogle spilleregler, de har – spilleregler, der er parallelle med dem, som andre virksomheder agerer under.

Spørgeren.

Det er jo meget fint, at kommunerne er en eller anden form for medspiller. Men er vi ikke i en situation, hvor man, hvis man opstiller solcelleanlæg i en kommune for at dække sit eget elforbrug, står dårligere, end hvis erhvervslivet opstiller solceller på egne arealer til at dække en del af sit elforbrug? Jeg synes jo, at vi gerne skal frem til at ligestille kommunerne.

Er ministeren ikke enig i, at vi ikke skal stille kommunerne dårligere end erhvervslivet?

Ministeren.

De nuværende regler giver kommunerne en ramme, der gør, at deres investeringer også er samfundsøkonomisk effektive. Og det agter regeringen at fastholde.

Spørgeren.

Ja, når vi regner på samfundsøkonomi, skal vi jo også gerne tage netforstærkningerne med. Og ministeren lægger ligesom vægt på, at der er nogle solcelleanlæg, der kommer uden tilskud. Men der er jo så en udgift, som skal betales over nettariffen, og det synes jeg også man skal have med det store billede.

Jeg har i de seneste år oplevet, at der har været utrolig mange benspænd over for solceller, og det efterlader mig der, hvor jeg gerne vil spørge: Er det finansministeren eller klima-, energi- og forsyningsministeren, der er solkongen i Danmark?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Jeg håber, det er regeringen, der er solkongen i fædrelandet. Det afgørende, når vi kigger fremad, er, at vi har en effektiv udbygning, og at bureaukratiske forhindringer fjernes. Og derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget, at vi skal nedsætte en ny samarbejdsstruktur, der hedder NEKST, der skal handle om at få de bureaukratiske forhindringer af vejen. Og jeg ser også kommunerne som en nøglespiller i det samarbejde.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi kan gå til det næste spørgsmål, som også er til klima-, energi- og forsyningsministeren, og det er af fru Signe Munk.