Næsten alle kommuner har vedtaget en klimaplan. Varmeforsyningen er en væsentlig del, men solceller til at dække kommunens eget elforbrug er også en naturlig del af bestræbelserne på at reducere CO2-udslippet for at gennemføre kommunens klimaplaner.
Jeg synes, det er godt, at ministeren er åben over for at have dialogen med kommunerne på dette punkt. Men det er jo lidt spøjst at skulle gøre det op her, at der måske her er noget, der påvirker statskassen med 300 mio. kr. om året. Vi er jo også i gang med at udfase gas, hvilket sådan set efterlader et langt større tab i statskassen, og det gør man jo med åbne øjne i bestræbelsen på at udfase de fossile brændsler og blive uafhængig af Putins gas.
Solcellestrøm er ikke en kerneopgave i kommunerne, men det er jo naturligt, at kommunens elbiler lades op via egne solceller, at lyset på skolen kommer fra skolens eget tag, at store varmepumper i varmeforsyningen drives af kommunens egne solceller. Jeg synes, det er en klimarigtig selvforsyning, der er tale om.
Vi står over for at skulle finde løsninger, som kan firedoble vedvarende energi-produktionen på land. I den aftale nævnes det, at solcellestrømmen skal tidobles frem mod 2030. Det kan jo gøres på mange måder. Der skal holdes et udbud for solceller på tage og arealer i byerne. Energistyrelsen vurderer et potentiale af 5 GW på store tagflader. Enhedslisten har fået vedtaget B 160 fra sidste år, som pålægger regeringen, den daværende regering, at lave en solcellestrategi, og i den strategi er kommunernes tagflader og muligheder også en del af det.
Kommunerne efterspørger i det fælles brev: Hjælp os med at nedbryde barrierer og unødvendigt bureaukrati ved at lave den nødvendige lovgivning, der er enkel og logisk.
Det er sådan set oplægget. Kan ministeren ikke se, at kommunerne skal være medspillere i den grønne omstilling og ikke være en modstander for os?