Det var en underlig måde, ja, nærmest en selvmodsigende måde at kommentere spørgsmålet på, for ja, der skal flere penge i kassen, og det vil vi også gerne hjælpe med, men hvis nu ikke der kommer flere penge i kassen som følge af det her overgreb på vores helligdag, som regeringen har gang i, hvorfor skal det så ikke falde bort? Altså, vi har lige haft en høring i Landstingssalen, hvor flere eksperter var på banen, herunder også økonomiske eksperter, som man må sige såede noget alvorlig tvivl om, om der er en varig effekt af at fjerne store bededag. Hvis nu det viser sig, at der ikke er nogen effekt, hvorfor kan regeringen så ikke allerede nu sige, at så skal man selvfølgelig have store bededag tilbage?
Det handler jo sådan set også om at sikre regeringens egen legitimitet. Hvis man siger, at man fjerner store bededag, fordi vi vil have de her milliarder i kassen, og det så viser sig om 2 eller 3 år, at det ikke havde den effekt, fordi den normændring, man havde forudsat, udeblev, så er det vel meget naturligt, at man får store bededag tilbage. Der er jo ret stærke argumenter, kunne jeg også forstå på høringen, for at antage, at den normændring, som Finansministeriet håber på kommer, ikke vil komme, bl.a. fordi vi har ca. en million borgere her i landet, som er under 18 år, og som ikke er omfattet. Det vil sige, at de skal stadig ikke i skole, i gymnasie, i folkeskole, på erhvervsskole osv. – og man kunne godt forestille sig, at deres forældre så måske også ville prioritere at holde fri den dag.
Det er efterhånden, synes jeg, temmelig svært at få øje på, hvad det egentlig er, regeringen har – ud over regeringen selv – at støtte sig til i forhold til forventningen om, at de her mange milliarder, som man så vil bruge på forsvaret, kommer ind som følge af det her. Derfor er det vel bare sådan sund fornuft og i øvrigt også i overensstemmelse med regeringens egne løfter at sige, at hvis de penge ikke kommer i kassen, genindfører vi selvfølgelig store bededag.