Spm. nr. S 272

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Vil ministeren – i tilknytning til lovforslaget om afskaffelse af store bededag – tilkendegive regeringens holdning til Dansk Folkepartis ændringsforslag om indsættelse af en solnedgangsklausul, hvorved en permanentgørelse af afskaffelsen af store bededag betinges af en gennemarbejdet vurdering af forslagets reelle samfundsøkonomiske effekter?

Spm. nr. S 272

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Vil ministeren – i tilknytning til lovforslaget om afskaffelse af store bededag – tilkendegive regeringens holdning til Dansk Folkepartis ændringsforslag om indsættelse af en solnedgangsklausul, hvorved en permanentgørelse af afskaffelsen af store bededag betinges af en gennemarbejdet vurdering af forslagets reelle samfundsøkonomiske effekter?

Værsgo.

Tak, formand. Vil ministeren – i tilknytning til lovforslaget om afskaffelse af store bededag – tilkendegive regeringens holdning til Dansk Folkepartis ændringsforslag om indsættelse af en solnedgangsklausul, hvorved en permanentgørelse af afskaffelsen af store bededag betinges af en gennemarbejdet vurdering af forslagets reelle samfundsøkonomiske effekter?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det vil regeringen og jeg meget gerne. Afskaffelsen af store bededag og det at gøre den til en almindelig arbejdsdag er et permanent tiltag i det lovforslag, vi har fremsat. Vi står i en situation, hvor der er behov for prioriteringer til at finansiere de øgede udgifter til vores forsvar og til fælles sikkerhed i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at de forsvarsudgifter skal løftes markant og varigt, og derfor er der også varige udgifter, der skal dækkes.

Den her regering bruger Finansministeriets regneprincipper på sit forslag, ligesom tidligere skiftende regeringer har gjort det. På den baggrund kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget om at indføre en solnedgangsklausul i loven.

Spørgeren.

Det var en underlig måde, ja, nærmest en selvmodsigende måde at kommentere spørgsmålet på, for ja, der skal flere penge i kassen, og det vil vi også gerne hjælpe med, men hvis nu ikke der kommer flere penge i kassen som følge af det her overgreb på vores helligdag, som regeringen har gang i, hvorfor skal det så ikke falde bort? Altså, vi har lige haft en høring i Landstingssalen, hvor flere eksperter var på banen, herunder også økonomiske eksperter, som man må sige såede noget alvorlig tvivl om, om der er en varig effekt af at fjerne store bededag. Hvis nu det viser sig, at der ikke er nogen effekt, hvorfor kan regeringen så ikke allerede nu sige, at så skal man selvfølgelig have store bededag tilbage?

Det handler jo sådan set også om at sikre regeringens egen legitimitet. Hvis man siger, at man fjerner store bededag, fordi vi vil have de her milliarder i kassen, og det så viser sig om 2 eller 3 år, at det ikke havde den effekt, fordi den normændring, man havde forudsat, udeblev, så er det vel meget naturligt, at man får store bededag tilbage. Der er jo ret stærke argumenter, kunne jeg også forstå på høringen, for at antage, at den normændring, som Finansministeriet håber på kommer, ikke vil komme, bl.a. fordi vi har ca. en million borgere her i landet, som er under 18 år, og som ikke er omfattet. Det vil sige, at de skal stadig ikke i skole, i gymnasie, i folkeskole, på erhvervsskole osv. – og man kunne godt forestille sig, at deres forældre så måske også ville prioritere at holde fri den dag.

Det er efterhånden, synes jeg, temmelig svært at få øje på, hvad det egentlig er, regeringen har – ud over regeringen selv – at støtte sig til i forhold til forventningen om, at de her mange milliarder, som man så vil bruge på forsvaret, kommer ind som følge af det her. Derfor er det vel bare sådan sund fornuft og i øvrigt også i overensstemmelse med regeringens egne løfter at sige, at hvis de penge ikke kommer i kassen, genindfører vi selvfølgelig store bededag.

Ministeren.

Tak for det. Nu gik spørgsmålet på, om jeg som ansvarlig minister for lovforslaget har tænkt mig at indsætte en solnedgangsklausul. Til det er svaret klart nej. Hvis der ønskes svar på beregningsforudsætninger, har der været rig mulighed for det, bl.a. tidligere i dag, men jeg er sikker på, at man også kunne opleve, at en ministerkollega ville svare på det her i salen.

I forhold til om børnene skal i skole, kan det sagtens være, at børnene skal i skole den fredag i fremtiden. Vi hæver bare ikke årsnormen, men det er jo kommunalt bestemt, hvornår de feriedage ligger. Om det er 1 dags længere sommerferie, den enkelte kommune vælger, så er der altså fuld frihed til det. Det kan sagtens være, der er skolebørn, der skal i skole på den fredag.

Spørgeren.

Jeg er ked af, at ministeren ikke har fået læst spørgsmålet igennem, inden hun kommer og svarer på det, men det er jo meget enkelt. Altså, det handler jo om at indsætte en solnedgangsklausul, som medfører, at forslaget bortfalder, såfremt det viser sig ikke at have den økonomiske effekt, som regeringen fremlægger. Det er jo det, ministeren er blevet bedt om at tilkendegive, og jeg forstår ikke, at det er så svært at forstå, og jeg forstår heller ikke, at man ikke bare kan svare ja til det.

For hvorfor i alverden skulle man holde fast i, at danskerne ikke må have store bededag, hvis den økonomiske effekt, som efterhånden kun regeringen selv tør satse på kommer, ikke kommer? Det burde da ligge lige til højrebenet.

Ministeren.

Spørgsmålet er jo sådan set simpelt og klart, og jeg synes sådan set også, det er besvaret med et nej: Vi har ikke planer om at indsætte en solnedgangsklausul i forslaget om at afskaffe store bededag. Jeg synes sådan set også, at jeg har svaret meget klart, hvad det er, jeg støtter mig på.

Men derudover rejser det jo også et mere generelt spørgsmål i forhold til spørgerens parti, altså om det er en generel tendens, at vi i alle beregninger skal indsætte solnedgangsklausuler og så regne efter, og at vi, hvis det så ikke holder vand, skal lade dem udløbe igen. Hvis det er et generelt forslag, er det da i hvert fald et nybrud.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Det synes jeg er en god idé. Generelt tror jeg, når regeringen erklærer krig mod kirken, fagbevægelsen og flertallet af danskere, at vi skal arbejde med solnedgangsklausuler, og det tror jeg at rigtig mange vil være glade for. Jeg vil nærmest gå så vidt som at sige, at jeg også vil håbe, at den her regering har en solnedgangsklausul, så vi kan få en anden en af slagsen.

Men det er stadig væk ikke det, der er spørgsmålet. Det, der er spørgsmålet er, om det, når regeringen nu påstår, at det her har en økonomisk effekt, og regeringen nærmest er de eneste i kongeriget, der påstår det, så ikke ville være naturligt, at danskerne fik fridagen, helligdagen, tilbage, hvis det nu viser sig, at regeringen ikke har ret.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg vil godt svare for tredje gang, at det ikke er regeringens intention at indsætte en solnedgangsklausul, og i øvrigt synes jeg så bare i en bemærkning, at gå i krig er et vildt udtryk at bruge i den her sammenhæng.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til spørgeren og tak til beskæftigelsesministeren.

Vi går til spørgsmål nr. 13 (spm. nr. S 267) og byder velkommen til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgsmålet er af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til spørgeren og tak til beskæftigelsesministeren.

Vi går til spørgsmål nr. 13 (spm. nr. S 267) og byder velkommen til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgsmålet er af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.