Tak for ordet, og også tak til spørgeren for spørgsmålet. Efter regeringens opfattelse er strafniveauet generelt, som det skal være, men det skal have hårde konsekvenser at begå kriminalitet, der udfordrer almindelige menneskers tryghed og sikkerhed. Straffene for denne type kriminalitet skal også i højere grad afspejle forbrydelsernes grovhed og samfundets afstandtagen. Derfor vil regeringen jo gennemføre en strafreform, hvor der bl.a. skal sættes hårdere og mere konsekvent ind over for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder vold og voldtægt.
Som spørgeren sikkert allerede er opmærksom på, står vores retssystem desværre over for store udfordringer. Vi mangler fængselsbetjente, vi har for få fængselspladser og for lange sagsbehandlingstider. Det er uholdbart for de ofre for kriminalitet, der har brug for at komme videre i deres liv, og det er også utilfredsstillende for alle de medarbejdere, der gør en stor indsats for at få enderne til at mødes.
Der er med de seneste flerårsaftaler for både politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen allerede taget vigtige skridt til at løse udfordringerne, men der er brug for mere. Regeringen vil derfor som en del af strafreformen investere i en styrkelse af straffesagskæden, så vi skaber forudsætningerne for at kunne føre den retspolitik, vi mener er rigtig. Når forudsætningerne er på plads, vil alvorlig personfarlig kriminalitet være et af de områder, hvor vi skal sikre, at straffen står mål med forbrydelsens grovhed.
Der er desuden nedsat et udvalg, der skal afdække forholdet mellem strafniveauer og strafferammer. Udvalget skal bl.a. undersøge, om domstolene følger lovgivers anvisninger om strafudmåling. Udvalgets redegørelse vil give et solidt grundlag for en politisk drøftelse af strafniveauerne, og derfor ser jeg også frem til at modtage udvalgets redegørelse, der efter planen skal afgives inden sommerferien i år. Tak for ordet.