Spm. nr. S 214

7) Til social- og boligministeren af:

Susie Jessen (DD):

Hvordan forholder ministeren sig til, at Køge Kommune har givet påbud om, at beboerne på Corona Camping skal fjerne sig fra campingpladsen senest den 15. februar 2023, men samtidig ifølge brev fra Social- og Sundhedsforvaltningen i Køge Kommune har givet afslag på at anvise en anden bolig til beboere på pladsen, og at beboerne dermed går ind i en fremtid som hjemløse?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Corona-campister fanget i kommunal catch 22« af 2. februar 2023 fra Sjællandske Nyheder.

Jeg giver nu ordet til fru Susie Jessen.

Tak for ordet. Hvordan forholder ministeren sig til, at Køge Kommune har givet påbud om, at beboerne på Corona Camping skal fjerne sig fra campingpladsen senest den 15. februar 2023, men samtidig ifølge brev fra Social- og Sundhedsforvaltningen i Køge Kommune har givet afslag på at anvise en anden bolig til beboerne på pladsen, og at beboerne dermed går ind i en fremtid som hjemløse?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for ordet. Jeg skal selvfølgelig indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke som minister går ind og blander mig i den konkrete sagsbehandling. Jeg skal også gøre opmærksom på, at vi har det, der hedder et selvmøderprincip i Danmark, og det ved jeg godt ikke nødvendigvis er så attraktivt, men det er bare for at sige, at på det, der hedder vores § 110-tilbud, kan man henvende sig af egen drift uden at behøve godkendelse fra en kommune, så man trods alt ikke står fuldstændig uden tag over hovedet.

Jeg vil også gerne starte med at sige, at der findes rigtig mange grunde til, at man bosætter sig på en campingplads. For nogle mennesker kan det være den eneste mulighed i en meget presset livssituation, og for andre kan det være et mere aktivt og positivt tilvalg, og jeg tror, det findes i alle nuancer derimellem. Så det er bare for at sige, at der kan være rigtig mange forskellige grunde til, at man gør det, men uanset hvad der gør sig gældende og hvad der egentlig er baggrunden for den enkelte, skal helårsophold på en campingplads ikke være løsningen på en boligmangel for mennesker, som ikke har andre valg. Der skal vi selvfølgelig som velfærdssamfund kunne hjælpe bedre, og det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er tale om, at man ikke føler, at man har – eller man decideret ikke har – andre valg, skal vi selvfølgelig være behjælpelige.

Men vi skal altså i Danmark under ingen omstændigheder have trailerparker. Jeg synes, en af de fantastiske ting ved det danske velfærdssamfund er, at vi kan tilbyde en bedre boligstandard end det, man ser i andre samfund, hvor trailerparker har udviklet sig til at være en af de måder, en for stor del af befolkningen bor på. Jeg mener også, at vi i Danmark har gode alternativer til både campingpladser og hjemløshed; særlig den almene sektor tilbyder gode boliger til en relativt lav husleje.

Det er som udgangspunkt den enkeltes ansvar at finde et sted at bo, enten via en venteliste eller på det private boligmarked. Men der er altså også situationer, hvor borgere har brug for hjælp til at finde et sted at bo, og her har vi i Danmark indrettet reglerne sådan, at kommunerne kan træde til, og at man i yderste konsekvens altså også selv kan møde op og blive indskrevet på det, vi kalder § 110-tilbuddene, altså herbergerne.

Spørgeren.

Tak. Jeg har taget udgangspunkt i et brev, som Køge Kommune har sendt til Bent på 78 år og til Berit på 59 år, der bor på campingpladsen og har søgt om mulighed for at få en anden bolig, i og med at de jo skal være ude af campingpladsen den 15. februar. De har fået afslag, og fra Jonas Bjørn Whitehorn, som er byrådsmedlem og partikollega med ministeren, har de fået at vide, da han blev spurgt, hvad der så skal ske med beboerne på Corona Camping:

»Jeg ved det ikke. Vi må lave en individuel vurdering af hver enkelt. Og så findes der jo også herberger.«

Vi vil simpelt hen sende Bent på 78 år og Berit på 59 år, som begge to har sundhedsproblemer, på et herberg i en tid, hvor der er fyldt på herbergerne. Man vil simpelt hen sende dem væk fra den tryghed, de har på Corona Camping i øjeblikket, ud til uvished om vinteren i en krise.

Altså, jeg synes godt nok, det her er voldsomt. Det er en voldsom måde, de her mennesker har fået at vide, hvad deres fremtid simpelt hen bliver, på. Jeg møder meget lidt forståelse fra både kommune og Folketing i forhold til den situation, som de her mennesker står i. Her er der rent faktisk tale om to mennesker, som har prøvet at søge videre og vil prøve at finde et alternativ til Corona Camping, og de møder en lukket dør og hjemløshed. Hvad siger ministeren til det?

Ministeren.

Altså, det ville jo være utrolig meget rarere, hvis jeg kunne gå ind i den konkrete sagsbehandling, men som minister kan jeg ikke gå ind og sagsbehandle. Det skal jeg heller ikke. Det er ikke det, der er min opgave som minister. Hvis spørgeren har nogle forslag til, hvordan vi skal ændre på reglerne på området, vil jeg selvfølgelig gerne se på det. Og jeg ved ikke, om der i det, som spørgeren kommer med her, er nogle konkrete forslag til ændring af reglerne. For selvfølgelig skal det være sådan, at kommunen foretager en individuel vurdering.

Sådan som jeg også har forstået det, er det jo en meget divers gruppe, der bor på Corona Camping, og de har meget forskellige forudsætninger. Nogle af dem vil selv kunne finde noget, enten gennem at leje eller gennem at købe. Deres økonomiske forudsætninger er vidt, vidt forskellige. Og man kan sige, at en kommune jo har forpligtelse til og i øvrigt har mulighed for at gå ind og anvise til hver fjerde almene bolig, bl.a. i de situationer, hvor der er borgere, der ikke selv kan finde en bolig. Det vil sige, at det med at stå med det individuelle eksempel, og at så skal jeg som minister sige ja eller nej til, om man har behandlet det rigtigt, ikke er det, der er Folketingets opgave.

Til gengæld er jeg meget åben over for, hvis spørgeren har nogle forslag til, hvad for nogle regelændringer der skal være, for det er jo det, vi laver her i Folketinget. Så hvis spørgeren mener, at der er nogle regler, der er skruet fuldstændig forkert sammen, og som har stillet nogle i en situation, som spørgeren ikke mener er rigtig, er min dør selvfølgelig åben.

Jeg mener, det er afgørende, at der ikke er trailerparker i Danmark, og det er jo ud fra det hensyn, at jeg mener, at vi skal have ordentlige boliger til alle mennesker i Danmark, og jeg mener ikke, at de trailerparker, der er rundtomkring i verden, er en ordentlig boligsituation at stille folk i. Jeg mener også, at vi skal være behjælpelige med at skaffe boliger der, hvor man ikke selv kan. Men jeg kan ikke stå i Folketingssalen med hvert enkelt af de tilfælde og så vurdere på det. Det er jo faktisk det, der er kommunens arbejde.

Jeg må lige henlede opmærksomheden på, at vi er i den fase, hvor man har ½ minut til spørgsmål og svar.

Spørgeren har ordet. Værsgo.

Da statministeren holdt nytårstale, var der en del af talen, der handlede om det her med, at vi ikke skal have folk sat i kasser, og at vi skal have et opgør med kassetænkningen, sådan at der også er plads til, at der er mennesker, som lever på en anden måde, og som måske ikke lige passer ind i samfundets kasser. Corona Camping er et eksempel på nogle mennesker, som løfter et enormt stort socialt ansvar, så jeg vil meget gerne have en dialog med ministeren om mulighederne for, at der måske kan gives nogle dispensationer til campingpladser, der reelt set er en fordel for samfundet.

Men lige nu og her er jeg faktisk bare meget, meget optaget af de her mennesker, som ender i hjemløshed. Jeg synes ikke, det er på sin plads i det danske samfund, i vores samfund, at vi sender folk på gaden, når der reelt er andre muligheder. Politiet siger, at de kommer, hvis ikke man flytter derfra inden den 15. februar. Så jeg håber da, at ministeren måske vil tage en venskabelig snak med sin kollega Maria Stærke i Køge Kommune.

Ministeren.

Jeg er faktisk meget optaget af muligheden for at lave alternative og i øvrigt kollektive boformer, for jeg forstår sagtens, at man kan have lyst til at bo på en måde, hvor man i virkeligheden bor mange sammen og har det fællesskab. Jeg har selv camperet rigtig meget som barn, og jeg kender godt til det fællesskab, der også opstår, når man på den måde er sammen med hinanden.

Jeg tror omvendt også bare, det er vigtigt at have med sig, at vi også har ført 100 års kamp mod boliger med skimmelsvamp, for små forhold og dårlige opvækstvilkår for børn og alt muligt andet, og der skal vi altså finde en eller anden balance, hvor vi ikke slår bunden fuldstændig ud af vores boligmarked og nogle ting, som betyder, at vi faktisk har en ret høj boligstandard i Danmark. Og så mener jeg jo omvendt også, at der selvfølgelig skal være mulighed for, at man har en anderledes måde at leve på end den, de fleste danskere har.

Spørgeren.

Jeg er rigtig glad for, at ministeren har det på samme måde som mig, altså at der skal være plads til alternative boformer, og at vi skal ind at kigge på, hvad værdien af et sted som Corona Camping er, i forhold til at de går ind og hjælper med nogle opgaver, som kommunen normalt løfter. Det er jo kun godt for et samfund som vores, at der er nogle ildsjæle derude, der simpelt hen hjælper de her mennesker. Så jeg vil egentlig ikke stille et spørgsmål. Jeg vil bare sige tak, fordi der er en åbenhed over for at få ændret på nogle af de her ting.

Ministeren.

Jeg vil så bare understrege – og i øvrigt også takke for opmærksomheden på det fra spørgerens side – at det er vigtigt, at vi har forskellige måder at kunne leve på. For mig er det omvendt så også vigtigt, at man gør det inden for en lovlig ramme, fordi det der også er muligt at regulere sig ud af, at vi ikke har beboelser med skimmelsvamp over det hele og har elendige boligforhold, at man kan bo i kældre, anvises til kældre, hvor man så skal vokse op som barn.

Så man kan sige, at det, når det er vigtigt, at det er lovligt, så også er, fordi det bliver reguleret. Derfor vil jeg også understrege, at det, når lovgivningen er sådan, som den er, så faktisk er vigtigt, at den bliver overholdt, fordi det også er sådan, vi stiller os solidariske med alle andre, der ellers ville få slået bunden ud af den boligstandard, man tillader sig på tværs af et lejemarked, og hvor de ellers meget hurtigt kan blive gidsler.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til social- og boligministeren og tak til fru Susie Jessen.

Vi går videre til spørgsmål nr. 8, som er til beskæftigelsesministeren.