Spm. nr. S 188

11) Til børne- og undervisningsministeren af:

Sólbjørg Jakobsen (LA):

Hvad mener ministeren om brug af seksualiserende undervisningsmateriale helt ned i indskolingen, sådan som bl.a. Normstormerne gerne vil udbrede det i København og Aarhus?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Nu vil Normstormerne helt ned i børnehaveklassen« »Dårlig idé at lade dem forsøge at radikalisere børn«« i Berlingske den 26. januar 2023.

Værsgo.

Tak, og goddag til ministeren. Hvad mener ministeren om brug af seksualiserende undervisningsmateriale helt ned i indskolingen, sådan som bl.a. Normstormerne gerne vil udbrede det i København og Aarhus?

Ministeren.

Også goddag til spørgeren fra min side af. Folkeskolens seksualundervisning har jo været til debat i de senere år. Det synes jeg egentlig grundlæggende set er positivt.

I folkeskolen har vi ikke et centralt fastsat pensum. Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i det, vi kalder fælles mål. Det er et fagligt og pædagogisk valg fra skolens side, hvilket materiale der så bedst understøtter elevernes læring i et konkret undervisningsforløb.

Der er jo også – heldigvis – ret stor enighed herinde på Christiansborg om, at skolen skal sættes mere fri, end den er i dag, og her mener jeg, at et afgørende element i den frisættelse er, at vi har tillid til, at skoleledelserne er i stand til at løfte deres opgave med at leve op til folkeskolens formål og mål for fagene. Jeg synes ikke, vi her fra Christiansborg skal detailregulere klasselokalerne, og dermed heller ikke, at vi skal blande os i udvælgelsen af undervisningsmateriale. Heri ligger også friheden til at trække på eksterne ressourcer. Det kan være folk, man hiver ind udefra, hvis det altså vurderes at være gavnligt.

Men når det så er sagt, følger der selvfølgelig også et ansvar med den her frihed til at have hånd i hanke med, hvad eleverne lærer, og at eleverne selvfølgelig præsenteres for de nødvendige nuancer i deres undervisningsforløb. Jeg har ikke noget ønske om at skulle detailregulere. Jeg synes egentlig, når man kigger ind i fagets formål for sundhed, seksualundervisning og familiekundskab, at det ser fornuftigt ud.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er meget enig i, at det er godt at give folkeskolerne frihed til at vælge, og jeg tror, at både forældre og lærere gerne ser, at børnene klædes godt på i det tempo, der er passende for deres udvikling og alder.

Der er nogle emner, der ikke skal ideologiseres. Hvis vi kigger på Normstormerne, som man vælger nogle steder, så synes jeg, selv om vi ikke skal blande os, at man som øverste myndighed på undervisningsområdet burde kigge kritisk på en organisation, som tydeligvis er meget ideologiserende. De udtaler, at noget som menstruation ikke skal være et kvindebegreb, og at vi ikke længere skal kalde nevøer og niecer for det; vi skal ikke lægge op til, at der kun er to køn.

Er det ikke ministerens mening – eller er det ikke generel logisk fornuft – at børn i 6-årsalderen selvfølgelig skal have en grundlæggende forståelse for biologi, og at det kan gå ud over fagligheden, hvis vi risikerer at forvirre dem i sådan en ung alder med sådan et ideologisk grundlag? Det er i hvert fald dybt bekymrende, når jeg læser det som forælder.

Ministeren.

Hvis der er andre end kvinder, der har menstruation, kan jeg høre, at jeg måske også selv skal en tur på skolebænken igen, for så er der da noget, jeg selv har misforstået.

Så vidt jeg er orienteret, eksisterer det samarbejde, der har været mellem Aarhus Kommune og Normstormerne, ikke mere. Så så vidt jeg er orienteret, er det kun mellem Københavns Kommune og den her konkrete organisation. Og det er ikke mere end en uge siden, jeg holdt et møde med skoleborgmesteren i København, hvor jeg bl.a. selv tog det her op for at høre hans vurdering af de mange avisartikler, der har været.

Men jeg er nu rimelig tryg ved, at skoleledelserne i København og Københavns Borgerrepræsentation lever op til det, der står i lovgivningen. Hvis ikke de gør det, er det klart, at der er statslige tilsyn. Men så vidt jeg er orienteret, lever de op til de beskrivelser, vi har vedtaget herindefra.

Spørgeren.

Tak. Det er betryggende at høre, at undervisningsministeren også betragter det som et kvindeligt fænomen at have menstruation. Det tror jeg i hvert fald også er vigtigt at vi holder fast i at lære vores børn, især i den alder.

Med hensyn til hvordan samfundskonstruktioner kan se ud, hvordan mennesker opfatter sig selv og hvordan deres seksuelle orientering er, er det rigtigt, at vi jo selvfølgelig skal kunne rumme alle mennesker. Men her snakker vi om, at vi lader folk komme ind i folkeskolen og lader ideologi få plads. Jeg håber og er glad for – indtil videre i hvert fald – at undervisningsministeren fortæller, at ministeren er opmærksom på det her. For det er meget, meget bekymrende, at man lader folk, som skubber læreren i baggrunden og overtager ud fra et ideologisk standpunkt, som jeg ikke synes vi skal respektere, komme ind.

Ministeren.

Jeg vil godt starte med at sige, at læreren jo har ansvaret. Man kan ikke bare lukke en organisation ind i klasselokalet og så gå ind på lærerværelset og tage en kop kaffe. Læreren har ansvaret for det, der foregår, og det skal de kunne stå på mål for. Man kan invitere en virksomhed ind, en politiker ind, en interesseorganisation ind, en fodboldspiller ind eller en tidligere narkoman ind – man kan jo invitere mange mennesker ind for at kvalificere undervisningen – men det er altid læreren, der har ansvaret for, hvad der foregår, og skoleledelsen, der har ansvaret for, hvad der foregår.

Det, som der står i fagets formål, er bl.a., at emnet skal medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres. Og så står der, at når man er færdig med 3. klasse, skal eleven kunne forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Vejen til at komme hen til det kan jo være mangfoldig, men uanset hvilken vej man vælger, står læreren og skoleledelsen til ansvar for alt, hvad der foregår. Det gælder også, når man har Normstormerne på besøg.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at det er læreren, der har ansvaret. Men Normstormerne bruger den metode, at de kommer ind og overtager undervisningen. Så selv om læreren har ansvaret og måske ikke sidder og drikker en kop kaffe, træder læreren i baggrunden, og så er det den her organisation, som har det her ideologiske grundlag, der står for at undervise vores børn. Det er mennesker, som ikke tror på, at man skal fortælle, at menstruation er et kvindeligt begreb, og mener, at vi ikke skal kalde vores niecer og nevøer niecer og nevøer længere, men at det skal være kønsneutralt. Det er bekymrende.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg har meget stærke holdninger til mange ting i skolen: skærme i skolen, hvordan man tilrettelægger seksualundervisning og masser af andre ting. Men jeg vil også prøve som minister at træde et skridt væk og have tillid til, at skoleledelserne selv er i stand til at leve op til det ansvar, de jo har i lovgivningen, som den er skruet sammen i dag.

En del af det ansvar er, at når man lukker andre ressourcer ind i skolen, står man til ansvar for den undervisning, der foregår. Det må godt være folk, der udfordrer vores vante forestillinger om, hvad der er op og ned, men det skal være tilrettelagt til de børn og den aldersgruppe, der er, og der skal være nogle lærere, der sørger for, at børnene kommer klogere ud af lokalet og ikke mere forvirrede ud af lokalet.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen.

Vi går videre til spørgsmål nr. 12. Det er også til børne- og undervisningsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)