Spm. nr. S 102

14) Til miljøministeren af:

Mai Villadsen (EL):

På baggrund af de meget alvorlige sager om PFAS, der bliver fundet i naturen, hvilke initiativer har ministeren så tænkt sig at tage, har ministeren planer om at få myndighederne til at orientere grundejerne og beboerne på de arealer, hvor der er mistanke om forekomst af PFAS, har ministeren planer om at iværksætte undersøgelser af PFAS i regnvandet, og ønsker ministeren, at et forbud mod PFAS i forbrugerprodukter skal indgå i regeringens handlingsplan?

Værsgo for oplæsning, fru Mai Villadsen.

Tak for det. På baggrund af de meget alvorlige sager om PFAS, der bliver fundet i naturen, hvilke initiativer har ministeren så tænkt sig at tage, har ministeren planer om at få myndighederne til at orientere grundejere og beboere på de arealer, hvor der er mistanke om forekomst af PFAS, har ministeren planer om at iværksætte undersøgelser af PFAS i regnvand, og ønsker ministeren, at et forbud mod PFAS i forbrugerprodukter skal indgå i regeringens handlingsplan?

Værsgo, miljøministeren. 2 minutter.

Tak for det, og også tak for de spørgsmål. Man må sige, at PFAS-forureningen er omfattende, og det gælder både den her punktforurening, hvor vi kender kilden, men også det, der hedder diffus forurening, hvor vi ikke ved hvor det kommer fra – formentlig fra havskum og også fra andre steder – og det er noget, som vi først i de her år begynder at kende omfanget af, og omfanget overrasker selv eksperter på området. I øjeblikket kommer der nærmest ugentligt oplysninger om nye fund af PFAS. Det findes mange steder i jorden, i badevand, havskum, drikkevand og spildevand, og det er alvorligt.

Danmark har sat en omfattende overvågning af PFAS i miljøet i gang, og det gør vi både fra styrelsernes side, fra statens side og i regioner og kommuner. Siden sagen i Korsør i 2021 har man identificeret næsten 15.000 potentielt PFAS-forurenede lokaliteter blandt grunde, der mistænkes for at være forurenede. Det arbejde er jo ikke færdigt endnu, for vi skal finde ud af, hvor og hvordan der skal sættes ind.

Erfaringen har jo vist os, at det er nødvendigt at arbejde koordineret og systematisk med PFAS-forurening i Danmark, netop fordi den er så omfattende og ikke kan siges kun at komme fra ét sted eller én ting. Derfor vil regeringen fremlægge en national PFAS-handlingsplan, som kan give os både overblik og vise, hvor og hvordan vi bedst sætter ind, og handlingsplanen skal sikre en fremadrettet overvågning og kontrol og også give bud på prioriterede handlinger i Danmark og internationalt.

Og så kan jeg desuden oplyse, at Danmark sammen med Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige så sent som i fredags sendte et forslag til EU om et fælles EU-forbud mod PFAS. Det omfatter jo tusindvis af PFAS'er og vil være det mest omfattende udkast til et EU-forbud for begrænsning af kemikalier nogen sinde. Vi ved, forurening med PFAS er grænseoverskridende, så derfor er det vigtigt, at vi også sætter ind på EU-niveau, og det vil være et vigtigt element i handlingsplanen, men der skal også ske meget på dansk side. Jeg ser meget frem til også at drøfte det med Folketinget.

Tak for det. Værsgo, fru Mai Villadsen. Her er det også 2 minutter.

Tak til ministeren for svaret og også den meget resolutte handling i forhold til at samle andre lande om et bud på et PFAS-forbud i Europa. Der er der dog den bekymring, at det kan komme til at tage utrolig lang tid, i og med at det indebærer en lang behandling, men også at der er rigtig mange stoffer, og derfor håber vi jo fra Enhedslistens side, at man kan gå foran i Danmark.

Jeg vil rigtig gerne spørge ministeren til den svære situation, som rigtig mange borgere står i lige nu, hvor der er mistanke om PFAS i deres lokalområde, og hvor de ved ikke, om den grund, den kolonihave, den landbrugsejendom, de bor lige op og ned ad, har PFAS over grænseværdien i sig.

I dag kunne man i medierne læse, hvordan nogle mennesker simpelt hen bliver sat ud af deres, jeg tror det var nyttehaver eller kolonihaver i Nordjylland, netop fordi der er bekymring om, hvorvidt der kan være PFAS der, hvor de dyrker deres gulerødder og grønsager og meget andet. Og det ville da være langt bedre, hvis vi fik en klarlægning af, om der er udfordringer for de mennesker, eller om de trygt kan benytte den jord, de bor på, for ellers tror jeg, vi meget snart står med mange klager og mange rigtig bekymrede borgere, hvis ikke vi får sat en turbuproces i gang med at få klarlagt det her.

I dag kunne man gå ind at se fra kommune til kommune, hvor mange grunde der er mistænkt, men det er klart, at borgerne ikke selv er klar over, om deres grund er indbefattet. Derfor vil jeg høre ministeren, om ikke det er på tide, at vi sætter et beløb af, så regionerne netop kan lave en hurtig klarlægning, særlig for de mennesker, der bor, lever eller driver landbrug på nogle af de grunde.

Miljøministeren.

Jeg er enig i, at det er en uholdbar situation, at vi har så mange borgere – det kan jo være alt, men mange har en have eller noget, hvor man dyrker noget eller leger på græsset og andet – der ikke ved, hvad PFAS-situationen er der. Det første skridt er at finde ud af at få de her 15.000 grunde kortlagt, og det næste skridt er jo så at finde ud af: Hvad har vi af forureningskilder, der gør, at det lyser rødt på de her forureningskort, som kommer fra vores regioner? Næste skridt igen er jo så at finde ud af, om vi skal ud at undersøge noget, om vi skal rense op, og hvad planen så er for det. Det arbejde vil jeg gå i dialog med Danske Regioner om. Det er vores regioner, som står med den opgave. Vi kender de regionale kort.

Tak. Værsgo, fru Mai Villadsen.

Det er jo netop regionernes opgave, og udfordringen er, at de siger, at det med den økonomi, der er lige nu, vil tage op mod 100 år at få identificeret, klarlagt og oprenset de her grunde, og det kan ingen jo være tjent med. Man kan i hvert fald nå at spise rigtig mange gulerødder, kartofler og andet i den tid, og det kan vi ikke være bekendt over for folk. Så derfor håber jeg virkelig og vil indstille til regeringen, at man får handlet på den her sag og får sat den foran i køen – om jeg så må sige – så vi kan skabe noget sikkerhed.

Derudover vil jeg gerne høre noget. Den foregående miljøminister åbnede for et nationalt forbud mod PFAS-stoffer i tekstiler, indtil EU var klar. Er den nuværende miljøminister også åben for det?

Værsgo til miljøministeren.

Jeg er sådan set åben for, hvad vi kan gøre nationalt, indtil EU-forbuddet er klart. Der er klart, at det vil være nogle midlertidige forbud, og at det også kræver, at man kan dokumentere, at stofferne er der, farligheden og andet. For der er jo som sagt tusinder af forskellige PFAS-stoffer. Så det er ikke så ligetil; der er jura, og der er teknik, der skal gå op.

Men de steder, hvor det giver mening, og hvor vi kan gå foran i Danmark, synes jeg vi skal gøre det. Det kan være på tekstilområdet, og der kan også være andre områder, hvor vi kan sige, at vi kan gøre noget. Men igen vil jeg altså sige, at det kun er få ting i forhold til de mange, mange tusind PFAS-stoffer, vi har.

Mai Villadsen, værsgo.

Tak til miljøministeren. Det gør faktisk en konkret forskel med lige præcis den melding, altså hvis vi kan tage nogle nationale konkrete skridt for i det mindste at udelukke nogle af de PFAS-stoffer, som ja, kan komme i cremer, i tøj og i andet, uden at befolkningen ved det. Så det betyder noget, og det vil vi rigtig gerne gå ind i arbejdet omkring.

Derudover kan vi også se, at de her stoffer bliver fundet i kvæg på Naturstyrelsens egne arealer, men at der også er en risiko for, at de er i fisk, i østers og i kvæg hos helt almindelige landmænd.

Så hvordan forestiller ministeren sig at vi skal lægge en plan for de undersøgelser?

Værsgo, ministeren.

Det er jo helt korrekt, hvad der er beskrevet her. Det er netop den der diffuse forurening, der betyder, at det kommer alle steder fra, og at det også skyller op fra havene. Det kommer formentlig fra nogle naboer lidt mod syd eller sydvest i Europa, det samler sig op med havstrømmene og kommer ind over danske marker, hvor det forurener med PFAS. Det er ét sted, og vi kan tale om noget andet, hvor man måske om 2 uger finder noget mere, og derfor er det meget, meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, i Danmark, men at vi også arbejder sammen med vores nabolande.

Hvordan skal det ske? Det skal ske med en national handlingsplan, men den kan ikke stå alene. Vi skal også have EU med. Tak.

Tak for det. Det var afslutningen på spørgsmål nr. 14. Tak til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten og til miljøministeren.

Så skal vi have spørgsmål nr. 15, hvor vi skal sige velkommen til skatteministeren, og jeg tror også, at vi skal sige velkommen til en debutant, nemlig hr. Sigurd Agersnap fra SF. Og det er sådan, at hr. Sigurd Agersnap først skal læse spørgsmålet op, hvorefter der er 2 minutter til hver, efterfulgt af ½ minut.