Fremsat den 29. marts 2023 af Digitaliseringsministeren (Marie Bjerre)
Forslag
til
Lov om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening
§ 1.
Loven finder anvendelse på alle offentlige myndigheders
obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger, hvor der
efter lovgivningen er mulighed for at fravige udgangspunktet om
obligatorisk digital selvbetjening for fysiske personer, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Loven
gælder ikke for domstolenes digitale portaler.
§ 2.
Fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk.
1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, har efter
anmodning ret til at benytte den pågældende lovgivnings
hjemlede alternativ til den obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsning.
Stk. 2.
Anmodning om fravigelse efter stk. 1, skal indgives i
overensstemmelse med de regler, der gælder for den
pågældende obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsning.
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. juni 2023.
§ 4.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Digital selvbetjening giver borgere mulighed for at kommunikere
digitalt med myndighederne. Dette vil oftest ske via
selvbetjeningsløsninger på en myndigheds hjemmeside.
En borger kan fx melde flytning via borger.dk. For en række
offentlige serviceområder er der i den relevante lovgivning
fastsat krav om, at borgere skal anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, som den relevante myndighed stiller
til rådighed. Dette benævnes obligatorisk digital
selvbetjening.
På de fleste områder med obligatorisk digital
selvbetjening gælder det, at hvor myndigheden vurderer, at en
borger må forventes ikke at kunne anvende den obligatoriske
digitale selvbetjeningsløsning, er der i lovgivningen givet
mulighed for fx at undtage eller fritage borgere fra kravet om brug
heraf. Der kan i lovgivningen være brugt dispensation eller
lignende begreber for fravigelse af udgangspunktet om obligatorisk
digital selvbetjening.
Hvor der sker fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening,
skal borgere tilbydes et alternativ til obligatorisk digital
selvbetjening. Alternativerne er beskrevet i lovgivningen.
I praksis er der dog konstateret udfordringer med de
gældende regler. Dette ses både i relation til
administration af reglerne og borgernes forståelse af
reglerne. Borgere skal på nogle områder begrunde deres
behov for et alternativ til digital selvbetjening, som myndigheden
kan vurdere anmodningen ud fra. Det kan for nogle være til
gene at begrunde behovet ud fra personlige årsager, herunder
helbredsoplysninger. Kriterierne for denne vurdering er ikke
hjemlet ensartet på tværs af lovgivningen og
administreres forskelligt af myndighederne. Borgerne kan derfor
opleve at kunne blive undtaget fra én
selvbetjeningsløsning, men ikke fra en anden
selvbetjeningsløsning.
Endvidere er nogle borgere i den vildfarelse, at fritagelsen fra
Digital Post medfører en generel fritagelse eller undtagelse
fra obligatorisk digital selvbetjening.
Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark
(december 2022), at regeringen vil forenkle reglerne for digital
fritagelse, så ældre og socialt udsatte lettere kan
blive fritaget for digital selvbetjening og dialog med det
offentlige. Med lovforslaget gennemføres en forenkling af
reglerne, der imødekommer dette.
Formålet med lovforslaget er på denne baggrund at
gøre det nemmere for borgere, der i forvejen er fritaget fra
Digital Post, at blive undtaget fra obligatorisk digital
selvbetjening, samt at skabe bedre sammenhæng i reglerne for
borgeres digitale kommunikation med offentlige myndigheder.
Derudover har lovforslaget til formål at gøre det
lettere for myndighederne at administrere reglerne.
2. Fravigelse fra
obligatorisk digital selvbetjening for fysiske personer, der er
fritaget fra Digital Post
2.1. Gældende
ret
Undtagelse og fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening
er reguleret i de enkelte love, hvor selve den obligatoriske
digital selvbetjeningsløsning er reguleret. Fx er borgere
forpligtet til at anmelde flytning ved hjælp af digital
selvbetjening, jf. CPR-loven § 12, stk. 3. Muligheden for
undtagelse fra kravet er her reguleret i samme bestemmelse.
Der er i hver enkelt lov anført de kriterier, som en
myndighed skal lægge vægt på i vurderingen af, om
en borger kan blive undtaget eller fritaget fra obligatorisk
digital selvbetjening. Fritagelse fra Digital Post kan indgå
som ét af kriterierne, men det er ikke givet på
tværs af sagsområder, at dette er et gyldigt kriterium
for at fravige obligatorisk digital selvbetjening. De enkelte love
anvender forskellige termer, herunder fritagelse og undtagelse, for
borgerens fravigelse fra krav om obligatorisk digital
selvbetjening.
Det er mest udbredt, at de sektorspecifikke bestemmelser om
fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening giver borgere
mulighed for at blive undtaget fra en
obligatorisk selvbetjeningsløsning. Hermed menes undtagelse
fra at benytte en selvbetjeningsløsning i en konkret
situation, fx i forbindelse med registrering af flytning. Det
betyder også, at borgeren skal anmode om undtagelse hver gang borgeren skal benytte den
pågældende selvbetjeningsløsning.
Der findes også mere varige muligheder for borgeres
fravigelse fra krav om obligatorisk digital selvbetjening. Fx kan
borgere på en række af Udbetaling Danmarks
områder blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening
gældende for et sagsforløb, hvor man fx skal benytte
en selvbetjeningsløsning til at indsende dokumentation flere
gange i det samme sagsforløb, fx ved ændringer i
indkomst eller lignende forhold i sagens grundlag.
Det er udbredt, at der med fritagelse refereres til en varig eller
længerevarende fritagelse fra at bruge en obligatorisk
digital selvbetjeningsløsning til en ellers gentagende
aktivitet, fx booking af pligtig samtale ved jobcenter gennem
jobcentrenes digitale selvbetjeningsløsning, jf.
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 45. En borger, der er fritaget fra en bestemt digital
selvbetjeningsløsning, er således fritaget fra al brug
af den pågældende selvbetjeningsløsning. De
administrerende myndigheder kan foretage opslag i Digital
Post-løsningens kontaktregister for at kontrollere en
borgers tilmeldingsstatus til Digital Post.
Reglerne for fritagelse fra Digital Post er fastsat i
medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Heraf fremgår det, at det er obligatorisk at have en digital
postkasse til post fra offentlige myndigheder i den
fællesoffentlige digitale postløsning. Dog kan borgere
fritages for Digital Post, hvis et af fritagelseskriterierne
opfyldes. Disse kriterier vedrører kognitiv og fysisk
funktionsnedsættelse, manglende adgang til computer i eget
hjem eller opholdssted eller manglende internetforbindelse,
sproglige barrierer, udrejse af Danmark eller ophør af fast
ophold i Danmark, vanskeligheder med at skaffe MitID samt
eventuelle særlige forhold efter konkret vurdering. For at
blive fritaget for Digital Post, skal borgeren anmode kommunen
herom. Borgeren er ikke forpligtet til at oplyse, hvilket af
kriterierne, der ligger til grund, og borgerens anmodning
efterprøves ikke.
2.2. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet finder det
uhensigtsmæssigt, at nogle borgere kan opleve, at deres
fritagelse fra Digital Post i nogle tilfælde kan benyttes som
begrundelse for undtagelse eller fritagelse, men i andre
tilfælde ikke kan benyttes. Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet vil med lovforslaget introducere mulighed
for, at borgere, der er fritaget fra Digital Post fra offentlige
afsendere, kan benytte denne fritagelse som eneste kriterium for at
fravige obligatorisk digital selvbetjening.
Det er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets vurdering,
at der er behov for enklere og mere smidige regler for de borgere,
som ønsker at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital
selvbetjening. Ved at indføre et objektivt kriterium vil
reglerne blive mere gennemskuelige for den enkelte borger og
lettere at administrere for myndighederne.
De foreslåede bestemmelser gælder på
tværs af de sektorspecifikke fravigelsesbestemmelser og skal
supplere disse. Den foreslåede bestemmelse i § 2
gælder parallelt med fravigelsesbestemmelserne og skal ses i
sammenhæng med disse, da såvel øvrige kriterier
for fravigelse fra samt alternativerne til digital selvbetjening er
hjemlet i de sektorspecifikke fravigelsesbestemmelser. Dette vil
medføre, at borgere, som er fritaget fra Digital Post,
benytter den foreslåede bestemmelse i sammenhæng med en
fravigelsesbestemmelse i en sektorspecifik lov. Derved får
den Digital Post-fritagne borger mulighed for at benytte dét
alternativ, som er hjemlet i fravigelsesbestemmelsen. Et alternativ
til digital selvbetjening kan fx være en papirblanket eller
fysisk fremmøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil dog ikke kunne
anvendes til at fravige en obligatorisk
selvbetjeningsløsning, hvis der ikke allerede i loven
eksisterer en fravigelsesbestemmelse på området. Det er
ikke formålet med denne lov at ændre retsstillingen i
de tilfælde, hvor en myndighed har truffet valg om, at
digital selvbetjening er obligatorisk, og at der ikke skal findes
mulighed for at fravige dette krav. Dette skyldes, at der i
sådanne tilfælde ikke vil være hjemlet et
alternativ til den obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsning, og det vil følgelig ikke
være muligt at tilbyde borgeren et alternativ. Lovforslaget
vil derfor ikke introducere en ny mulighed for at fravige krav om
obligatorisk digital selvbetjening for borgere, som er fritaget fra
Digital Post, på områder hvor borgere, som er tilmeldt
Digital Post, ikke har mulighed for samme.
Borgere, der er fritaget fra Digital Post, vil frit kunne
vælge, om de vil benytte en obligatorisk digital
selvbetjeningsløsning, eller om de vil anmode om fravigelse
fra den obligatoriske selvbetjeningsløsning. Med de
foreslåede bestemmelser kan udgangspunktet om obligatorisk
digital selvbetjening fraviges alene
på baggrund af fritagelsen fra Digital Post.
Såfremt udgangspunktet om obligatorisk digital
selvbetjening fraviges, vil borgeren skulle tilbydes betjening
på anden vis, som er hjemlet i undtagelsesbestemmelsen i
loven. Den foreslåede bestemmelse indeholder således
ikke i sig selv mulige alternativer. Alternativerne vil
afhænge af, hvilken lovgivning fravigelsen vedrører.
Det er også lovgivningens regler, der vil hjemle fx varighed
og eventuelle formkrav til borgerens anmodning.
3. Forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesretten
I dag er det muligt for offentlige myndigheder, der er
tilsluttet Digital Post som offentlige afsendere, at foretage
opslag i kontaktregisteret i Digital Post-løsningen med
henblik på afklaring af tilmeldingsstatus. Myndigheder med
borgerkontakt på områder med obligatorisk digital
selvbetjening kan fx foretage opslag med henblik på at
afklare, hvorvidt den pågældende borger er fritaget fra
Digital Post. Det kan blandt andet være relevant i
tilfælde, hvor borgerens tilmeldingsstatus til Digital Post
indgår som ét af kriterierne for undtagelse eller
øvrige fravigelser fra offentlig digital selvbetjening.
Lovforslaget vil derfor ikke
medføre en ny behandlingsaktivitet, men alene
videreføre en allerede eksisterende behandling af
personoplysninger med samme formål.
Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for kontaktregisteret,
mens offentlige myndigheder er dataansvarlige for behandlingen i
forbindelse med registreringer og opslag i kontaktregisteret.
I forbindelse med den offentlige afsenders opslag i
kontaktregisteret, vil der blive behandlet almindelige
personoplysninger samt fortrolige oplysninger (CPR-nummer).
CPR-nummeret vil blive behandlet af den offentlige afsender med
henblik på entydig identifikation af den borger, hvis
tilmeldingsstatus, som den offentlige afsender ønsker at
afklare.
I forbindelse med den offentlige afsenders opslag i
konktaktregisteret videregiver Digitaliseringsstyrelsen
personoplysninger til den offentlige afsender. I det omfang, der
sker behandling af personoplysninger, sker det i overensstemmelse
med de generelle databeskyttelsesregler.
Med lovforslagets § 2, stk. 1, forpligtes myndigheder, der
administrerer regler om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening, til at tilbyde fravigelse til borgere, der er
fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Den
pågældende myndighed har herefter hjemmel i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, til at
foretage opslag i kontaktregisteret som led i en kontrol af, om en
borger er fritaget fra Digital Post.
4. Konsekvenser for
opfyldelse af FN's verdensmål
Lovforslag vurderes ikke at have væsentlige og relevante
konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål.
5. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget kan potentielt medføre mindre, negative
økonomiske konsekvenser i kraft af udgifter til øget
administration i form af analoge alternativer til de obligatoriske
selvbetjeningsløsninger, da der potentielt kan være
flere borgere, som ønsker at benytte et alternativ til den
obligatoriske selvbetjeningsløsning.
Samtidig forenkles sagsbehandlingen ved indførelsen af
det objektive kriterium, da der ikke længere skal foretages
skøn eller udarbejdes skriftlige afslag for anmodning om
fravigelse fra krav om obligatorisk digital selvbetjening for
så vidt angår Digital Post-fritagne borgere.
De potentielle udgifter og besparelser forventes på denne
baggrund at udligne hinanden, og lovforslaget forventes derfor ikke
at medføre økonomiske konsekvenser for hverken stat,
kommuner eller regioner.
Lovforslaget vil forventeligt medføre begrænsede
offentlige implementeringskonsekvenser. Lovforslaget vil
medføre positive implementeringskonsekvenser i kraft af at
gøre det lettere for borgere, som er fritaget fra Digital
Post, at fravige fra obligatorisk digital selvbetjening. Der kan
dog være negative implementeringskonsekvenser, da der
potentielt kan være flere borgere, som ønsker at
benytte et alternativ til den obligatoriske
selvbetjeningsløsning. Den alternative mulighed kan
medføre mere sagsbehandling hos de administrerende
myndigheder.
Den potentielt øgede sagsbehandling vil angå de
borgere, som efter de eksisterende fravigelsesbestemmelser vil
få afslag på deres anmodning, men som på baggrund
af den foreslåede bestemmelse kan fravige obligatorisk
digital selvbetjening alene på baggrund af Digital
Post-fritagelsen. Omfanget vurderes således at være
begrænset, da en stor del af borgerne allerede i dag vil
blive tilbudt det analoge alternativ i kraft af de eksisterende
regler om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
Dertil vil det ikke være uden konsekvenser for borgere at
blive fritaget fra Digital Post udelukkende for at opnå lettere adgang
til blive undtaget eller fritaget fra obligatorisk digital
selvbetjening. Foruden ikke selv at modtage Digital Post vil
borgere, der er fritaget fra Digital Post, heller ikke kunne give
digital læseadgang til pårørende.
Samtidig vil den foreslåede ændring mindske behovet
for skønsvurdering af borgerens evner til at anvende
digitale selvbetjeningsløsninger og dermed af borgerens ret
til et alternativ, idet der alene skal foretages
skønsvurdering for de borgere, som er tilmeldt Digital Post.
Dette vil skabe en lettere afklaring og administration i de
tilfælde, hvor borgeren er fritaget fra Digital Post.
Lovændringen har ikke tekniske afhængigheder til de
digitale løsninger og vil ikke kræve selvstændig
it-udvikling.
Der kan dog være myndigheder, som vil have behov for at
implementere en integration til Digital Posts kontaktregister,
så de kan kontrollere en borgers tilmeldingsstatus til
Digital Post. Dette vil kun være nødvendigt for
myndigheder, som har obligatoriske selvbetjeningsløsninger
og som ikke allerede har en integration. De seneste tal viser, at
over 600 organisationer allerede har en integration til Digital
Post, så det estimeres, at der vil være tale om et
lille antal myndigheder. En integration til Digital Post kan
opnås hos over 70 udbydere af disse løsninger.
Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overensstemmelse
med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget efterlever princip 1 om enkle og klare regler, da
der fastsættes en hovedregel for identifikation og
afgrænsning af, hvilke borgere der er omfattet af de
foreslåede regler.
Det vurderes også, at lovforslaget er i overensstemmelse
med princip 2 om digital kommunikation, da lovforslaget
følger udgangspunktet om, at borgere som hovedregel skal
betjene sig selv digitalt, men at der kan gøres undtagelser
for borgere, som ikke vurderes at være i stand til dette.
Lovforslaget efterlever ydermere princip 3 om mulighed for
automatisk sagsbehandling, da der er fastsat et objektivt kriterium
om fritagelse fra Digital Post. Lovforslaget giver ikke sig selv
anledning til automatisk sagsbehandling, men brugen af det
objektive kriterium gør det lettere for sagsbehandlerne at
træffe afgørelse om, hvorvidt en borger skal tilbydes
betjening på anden vis.
Da der ved administration af lovforslaget benyttes eksisterende
data fra Digital Post-registeret, vurderes lovforslaget at
være i overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng
på tværs ved genbrug af begreber og data.
De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning er
ikke relevante for dette lovforslag.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Muligheden for
fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening vedrører
kun offentlige selvbetjeningsløsninger.
7. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil medføre positive konsekvenser for de
borgere, som er fritaget fra Digital Post, og som har behov for at
fravige fra obligatorisk digital selvbetjening. Disse borgere vil
alene på baggrund af deres fritagelse fra Digital Post kunne
blive fritaget eller undtaget fra obligatorisk digital
selvbetjening. Lovforslaget skaber lige og lettere adgang til de
offentlige myndigheder for de borgere, som ikke kan benytte digital
selvbetjening og som ikke i dag kan blive undtaget herfra.
Borgere kan altid vælge at benytte obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsninger, selvom de er fritaget fra Digital
Post.
For de borgere, som er tilmeldt Digital Post og som ikke kan
benytte en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, vil
reglerne være de samme som hidtil.
Da de foreslåede regler bygger på samme objektive
kriterium om fritagelse fra Digital Post, vil lovforslaget sikre en
ensartet og forudsigelig afgørelsespraksis på
tværs af myndighederne.
8. Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget indebærer ingen klimamæssige
konsekvenser.
9. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indebærer ingen miljø- eller
naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i offentlig høring fra den
5. januar 2023 til den 2. februar 2023.
De hørte parter er:
ATP, Udbetaling Danmark, Advokatsamfundet, AE -
Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, BL - Danmarks almene
boliger, Danmarks statistik, Dansk IT, Dansk standard, Forum for
digital sikkerhed, Danske advokater, DI Digital, DKCERT, e-Boks
A/S, FDIH - Foreningen for Danske Internethandel, Finans Danmark,
Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring og
Pension, Landsforeningen Ældre Sagen, Landbrugsrådet,
Landsforeningen for førtidspensionister, LOS - De private
Sociale tilbud, Microsoft Danmark, Nationalbanken, Nets DanID A/S,
Rådet for digital sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Psykiatrifonden,
Landsforeningen Autisme, Hjernesagen, Danske Døvblinde,
Danske Handicaporganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det centrale Handicapråd,
Håndværksrådet, IBIZ-center,
IT-Brancheforeningen, Institut for menneskerettigheder, IT-Politisk
Forening, KMD, KL, KOMBIT A/S, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen,
Netcompany Group A/S, Prosa, Forbundet af IT-Professionelle,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsrevisionen, Danske Annoncører og
Markedsførere, Danske A-Kasser, Dataetisk Råd, Faglige
Seniorer, Danske Ældreråd, Justitia og LEV.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget forventes at forenkle den
administrative sagsbehandling ved afslag på anmodninger om
undtagelse og fritagelse og dermed færre udgifter til
sagsbehandlingen. | Lovforslaget kan potentielt medføre
mindre, negative økonomiske konsekvenser i kraft af udgifter
til øget administration i form af analoge alternativer til
de obligatoriske selvbetjeningsløsninger, da der potentielt
kan være flere borgere, som ønsker at benytte et
alternativ til den obligatoriske
selvbetjeningsløsning. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget vil medføre positive
implementeringskonsekvenser i kraft af at gøre det lettere
for borgere, som er fritaget fra Digital Post, at fravige fra
obligatorisk digital selvbetjening. | Der kan dog være negative
implementeringskonsekvenser, da der potentielt kan være flere
borgere, som ønsker at benytte et alternativ til den
obligatoriske selvbetjeningsløsning. Den alternative
mulighed kan medføre mere sagsbehandling hos de
administrerende myndigheder. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget vil medføre positive
konsekvenser for de borgere, som er fritaget fra Digital Post, og
som har behov for at fravige fra obligatorisk digital
selvbetjening. Lovforslaget skaber lige og lettere adgang
til de offentlige myndigheder for de borgere, som ikke kan benytte
digital selvbetjening og som ikke i dag, kan blive undtaget
herfra. | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Digital selvbetjening giver borgere
mulighed for at kommunikere digitalt med myndighederne. Dette vil
oftest være selvbetjeningsløsninger på en
myndigheds hjemmeside. Fx kan borgere melde flytning via borger.dk.
For en række offentlige serviceområder er der i den
relevante lovgivning fastsat krav om, at borgere skal anvende den
digitale selvbetjeningsløsning, som den relevante myndighed
stiller til rådighed til formålet. Dette benævnes
obligatorisk digital selvbetjening.
Med de gældende regler kan
man understøtte transitionen til digital kommunikation i
befolkningen ved at fremme brugen af de
selvbetjeningsløsninger, borgerne konkret er i stand til at
anvende. For digital selvbetjening gælder, at det er
borgeren, der retter henvendelse til myndigheden, og at borgeren
under alle omstændigheder skal kontakte myndigheden for at
blive stillet et alternativ til digital selvbetjening til
rådighed. Således kan fravigelse ske på borgerens
anmodning.
I dag er reglerne således, at
kriteriet for Digital Post fritagelse tillægges forskellig
vægt i de enkelte lovgivninger. Der er i hver enkelt lov
anført de kriterier, som en myndighed kan lægge
vægt på i vurderingen af, om en borger kan fravige fra
obligatorisk digital selvbetjening. Fritagelse fra Digital Post kan
indgå som ét af kriterierne, men det er ikke givet
på tværs af sagsområder, at dette er et gyldigt
kriterium for at fravige obligatorisk digital selvbetjening.
Det følger af det
foreslåede § 1, stk. 1, at
loven vil finde anvendelse på alle obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsninger hos offentlige myndigheder, hvor der
efter lovgivning er mulighed for at fravige udgangspunktet om
obligatorisk digital selvbetjening for fysiske personer.
Loven vil kun finde anvendelse
på de obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger,
hvor der allerede eksisterer en fravigelsesmulighed samt et
tilhørende alternativ til den obligatoriske
selvbetjeningsløsning. I de tilfælde, hvor det i
lovgivningen er reguleret, at en selvbetjeningsløsning ikke
kan fraviges, vil denne lov ikke omfatte disse
løsninger.
Loven vil finde anvendelse på
alle obligatoriske selvbetjeningsløsninger, hvor det er
muligt for borgerne at fravige udgangspunktet om obligatorisk
digital selvbetjening. Der kan i lovgivningen være anvendt
andre betegnelser for fravigelse, fx dispensation. Der vil kunne
fremgå både undtagelse, fritagelse, dispensation eller
lignende begreber af lovgivningen. Uanset hvilke af disse begreber,
der anvendes, vil de alle være omfattet af denne lov.
Loven vil kun finde anvendelse
på offentlige obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsninger. Loven vil derfor ikke omfatte
private selvbetjeningsløsninger, som fx banker eller
forsikringsselskaber tilbyder kunder.
Loven vil ikke finde anvendelse
på brug af digitale selvbetjeningsløsninger for
juridiske personer eller i forbindelse med fysiske personers
erhvervsaktiviteter.
Loven vil heller ikke finde
anvendelse på selvbetjeningsløsninger, som ikke er
gjort obligatoriske. Da disse løsninger ikke er
obligatoriske, vil der ikke være behov for regler om
fravigelse herfra.
Beslutninger om anvendelse af eller
undtagelse fra domstolenes it-systemer er judicielle
afgørelser, som det alene tilkommer en dommer eller
dommerfuldmægtig at afgøre. Dette kan eksempelvis ske
i henhold til retsplejelovens § 148 a, stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke gælder for
domstolenes digitale portaler.
Forslaget vil medføre, at
loven ikke vil gælde for domstolenes digitale sagsportaler
til behandling af civile sager (minretssag.dk), skifteportalen
(minskiftesag.dk) eller andre nuværende og kommende
portalløsninger ved domstolene.
Formålet med bestemmelsen er
at sikre, at loven er i overensstemmelse med det
grundlæggende princip om retternes uafhængighed., i det
det i modsat fald ville være en konsekvens af lovens
henvisning til § 5 i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere, at kommunalforvaltninger i praksis ville træffe
afgørelse om sagsbehandlingen i konkrete retssager, da
kommunalforvaltningerne administrerer fritagelserne fra Digital
Post.
Borgere, som er fritaget fra
Digital Post, vil derfor med forslaget kunne blive undtaget fra
obligatorisk digital selvbetjening på domstolenes
område efter de regler, som gælder for domstolene.
Til §
2
I dag er det på en
række områder obligatorisk for borgere at kommunikere
digitalt med offentlige myndigheder. Der gælder samtidig
regler og praksis for, at der kan fraviges fra udgangspunktet om
obligatorisk digital selvbetjening. I den enkelte lov er det
reguleret hvilke kriterier, som en myndighed kan lægge
vægt på i vurderingen af, om udgangspunktet om
obligatorisk digital selvbetjening kan fraviges. Fritagelse fra
Digital Post kan indgå som ét af kriterierne, men det
er ikke givet på tværs af sagsområder, at dette
er et gyldigt kriterium for at fravige obligatorisk digital
selvbetjening.
Det følger af det
foreslåede § 2, stk. 1, at
hvor der i lovgivning findes regler om fravigelse fra obligatorisk
digital selvbetjening, har fysiske personer, der er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i
lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret
til at blive tilbudt det i den pågældende lovgivning
hjemlede alternativ til digital selvbetjening.
Efter den foreslåede
bestemmelse vil fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om
Digital Post fra offentlige afsendere, få ret til at fravige
udgangspunktet om obligatorisk digital selvbetjening hos offentlige
myndigheder alene på baggrund af fritagelsen fra Digital Post
og får dermed efter anmodning ret til at blive tilbudt det i
den pågældende lovgivnings hjemlede alternativ til
digital selvbetjening. Hvorvidt der i ordlyden i
undtagelsesbestemmelserne angives at kunne undtages, fritages eller
lignende vil være underordnet.
Den foreslåede bestemmelse
vil gælde på tværs af de sektorspecifikke
undtagelsesbestemmelser og skal supplere disse. Bestemmelsen vil
derfor gælde parallelt med fravigelsesbestemmelserne og skal
tolkes i sammenhæng med disse. Dette vil medføre, at
borgere, som er fritaget fra Digital Post, vil kunne benytte den
foreslåede bestemmelse i sammenhæng med en
fravigelsesbestemmelse i en sektorspecifik lov. Fravigelse fra
obligatorisk digital selvbetjening kan ske på baggrund af den
foreslåede bestemmelse, mens mulighederne for betjening
på anden vis er hjemlet i fravigelsesbestemmelsen i den
relevante lovgivning.
Det er formålet med den
foreslåede bestemmelse at gøre reglerne enklere og
mere smidige regler for de borgere, som ønsker at fravige
udgangspunktet om obligatorisk digital selvbetjening. Ved at
indføre et objektivt kriterium gøres reglerne mere
gennemskuelige for den enkelte borger og lettere at administrere
for myndighederne.
Det følger af den
foreslåede bestemmelse i § 2, stk.
2, at de fysiske personer skal indgive deres anmodninger i
overensstemmelse med regler i den pågældende
lovgivning. Dette vil for en lang række
selvbetjeningsløsninger være de kommunale
borgerservicecentre, men der er også andre myndigheder, som
administrerer obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Der kan
være andre love, hvoraf det følger, at en anmodning
skal indgives til en anden myndighed, end den myndighed, som
administrer det pågældende sagsområde.
Loven vil ikke fastsætte
formkrav til borgerens anmodning om betjening på anden vis.
Hvor øvrig lovgivning tillader det, vil loven kunne
administreres således, at borgerens henvendelse i sig selv er
en anmodning om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening.
Der vil kun skulle tilbydes et
alternativ til obligatorisk digital selvbetjening, såfremt
borgeren anmoder om dette. For de myndigheder, som registrerer
fravigelser fra obligatorisk digital selvbetjening i egne
it-systemer, vil denne registrering skulle foregå som hidtil.
Der vil ikke med loven være krav om en ændret praksis
for dette.
Til §
3
Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juni 2023. Det vil give myndighederne
mulighed for at indrette sig efter de nye regler. Loven vil
også gælde for ansøgninger, som er indgivet
før lovens ikrafttræden.
Til §
4
Det foreslås, at loven skal
ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Dette skyldes at lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke
gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor
Digital Post-løsningen ikke er til rådighed på
Færøerne eller i Grønland.