L 95 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love.

(Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.).

Af: Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 01-06-2023

Optrykt: 01-06-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. juni 2023

20222_l95_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. juni 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love

(Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 22. februar 2022, som ændret ved lov nr. 912 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 3 ændres »Opholdskommune« til: »Handlekommune«.

2. § 9, stk. 1-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.

Stk. 2. Handlekommunen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 3-6.

3. I § 9, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen« til: »En kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren«.

4. I § 9, stk. 7, nr. 2, der bliver stk. 3, nr. 2, indsættes efter »§ 115, stk.«: »2 og«.

5. § 9, stk. 8, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 3, så længe borgeren har ophold i det pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.«

6. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 5, ændres »Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når en person« til: »En kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service, når borgeren«.

7. § 9, stk. 10, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 5, så længe borgeren har ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af stk. 5 eller et botilbud omfattet af stk. 3, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.«

8. § 9, stk. 11, ophæves.

Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 7 og 8.

9. § 9, stk. 13, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en borgers handlekommune, skal den af de uenige kommuner, hvor borgeren er eller senest har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), fungere som midlertidig handlekommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette handlekommune. Denne kommune vedbliver at være midlertidig handlekommune i den periode, hvor der er uenighed, uanset at borgeren, inden handlekommunen er fastlagt, er blevet bopælsregistreret i en anden kommune.«

10. § 9, stk. 14, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 9. Den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Stk. 10. Den kommune, der efter stk. 3 eller 5 er handlekommune for en borger, kan indgå aftale med den kommune, hvor borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til borgeren.

Stk. 11. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der er handlekommune for borgere, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet.

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der er handlekommune i sager efter lov om sygedagpenge.

Stk. 13 Ankestyrelsen kan i tilfælde, hvor det ikke følger af stk. 1-10, hvilke kommune der er handlekommune for en borger på baggrund af borgerens tilknytning træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlertidig handlekommune for borgeren. Ankestyrelsen kan afvise åbenbart ubegrundede anmodninger herom.«

11. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Handlekommunen for et barn under 18 år er den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, jf. dog stk. 2-4, 6, 8, 9 og 11.

Stk. 2. Hvis forældrene til et barn har fælles forældremyndighed, men ikke bor sammen, er barnets handlekommune den samme som handlekommunen i sager efter lov om social service for den forældremyndighedsindehaver, som barnet bor mest hos, jf. dog stk. 4, 5 og 8. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældremyndighedsindehavere, er handlekommunen den kommune, hvor barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog stk. 4, 6 og 8.

Stk. 3. Hvis et barn ikke bor sammen med nogen af forældremyndighedsindehaverne eller barnet har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, er barnets handlekommune den kommune, hvor barnet har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 4 og 6.

Stk. 4. Hvis et barn er anbragt uden for hjemmet, er barnets handlekommune den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 5 i barnets lov, eller den kommune, som har afgivet indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 6 og 8.

Stk. 5. Hvis et barn har fået sædvanligt ophold i udlandet, er den kommune, der senest var handlekommune for barnet forud for barnets ophold i udlandet, handlekommune for barnet i sager om overførsel af kompetence vedrørende beskyttelse af børn efter artikel 8 og 9 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). For børn, der er født i udlandet, gælder dog, at handlekommunen efter 1. pkt. er den kommune, der, jf. § 9, er eller senest var handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service.

Stk. 6. Hvis et barn, der er omfattet af stk. 4, eller som er anbragt efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1, visiteres til en kommune efter integrationslovens § 10, er denne kommune handlekommune for barnet fra det tidspunkt, hvor ansvaret for barnet overgår til kom‍mu‍nalbe‍styrelsen, jf. integrationslovens § 4.

Stk. 7. Hvis handlekommunen for et barn efter stk. 4 eller 6 er en anden end den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, skal de to kommuner samarbejde om at løse familiens problemer.

Stk. 8. Den kommune, der er handlekommune for et barn efter stk. 4 eller 6 kan, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, hvis barnet er fyldt 15 år, aftale med den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, at sidstnævnte kommune også er handlekommune for barnet.

Stk. 9. Hvis et barn er omfattet af stk. 4, 6 eller 8, er handlekommunen efter disse bestemmelser uanset § 9, stk. 1, handlekommune i sager efter lov om social service og barnets lov, når barnet fylder 18 år, hvis kommunen eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i et botilbud m.v. omfattet af § 9, stk. 3, eller den unge får opretholdt sin anbringelse i en plejefamilie efter § 120 i barnets lov. § 9, stk. 4 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Ankestyrelsen kan i tilfælde, hvor handlekommunen for et barn ikke følger af stk. 1-4, 6 og 8, træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlertidig handlekommune for barnet på baggrund af barnets tilknytning, herunder i kraft af barnets forældre og øvrige familie. Ankestyrelsen kan afvise åbenbart ubegrundede anmodninger herom.

Stk. 11. Ankestyrelsen kan i helt særlige tilfælde træffe afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune for et barn, der ikke opholder sig i Danmark, men som med danske myndigheders medvirken forventes at komme til Danmark. Meddelelse om afgørelsen gives ud over til sagens parter også til de danske myndigheder, der medvirker, og til den udpegede handlekommune.

Stk. 12. § 9, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der opstår uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er handlekommune for et barn efter stk. 1-4 og 6.«

12. I overskriften til § 9 b og i § 9 c, stk. 9, 1. og 3. pkt., ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«.

13. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »uden for opholdskommunen« til: »uden for handlekommunen«, og »i opholdskommunen« ændres til: »af handlekommunen«.

14. § 9 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Personen har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. under det midlertidige ophold i kommunen. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig.«

15. I § 9 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end handlekommunen, har efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af handlekommunen. Den døende har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

16. I § 9 b, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »§§ 120 og 122 i lov om social service«: »og § 90, nr. 11, i barnets lov«.

17. I § 9 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«, og »§ 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2« ændres til: »§ 9, stk. 2, og § 9 a«.

18. I § 9 c, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«.

19. I § 9 c, stk. 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 12, 1. pkt., ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

20. I § 9 c, stk. 2, ændres »kommune« til: »handlekommune«.

21. I § 9 c, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 115, stk. 4« til: »§ 115, stk. 2 og 4«.

22. I § 9 c, stk. 5, indsættes efter »efter lov om social service«: », dog undtaget udgifter omfattet af § 96 b, stk. 2, i lov om social service«.

23. I § 9 c, stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2 og 5 eller der iværksættes foranstaltninger som nævnt i stk. 4«.

24. I § 9 c, stk. 6, 2. pkt., ændres »En opholdskommune« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommunes« ændres til: »handlekommunes«.

25. I § 9 c, stk. 7, 1. pkt., ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov«, efter »§ 83 i lov om social service« indsættes: »og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov«, og efter »stk. 1« indsættes: »og 2«.

26. I § 9 c, stk. 7, 2. pkt., ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.

27. § 9 c, stk. 7, 3. pkt., udgår.

28. I § 9 c, stk. 8, 1. pkt., ændres »Opholdskommunens« til: »Handlekommunens«, »opholdskommune« ændres til: »handlekommune i sager efter disse love«, og »tilkendelseskommunen« ændres til: »sidstnævnte kommune«.

29. I § 9 c, stk. 8, 2. pkt., ændres »Opholdskommunens« til: »Handlekommunens«, »pensionistens opholdskommune« ændres til: »pensionistens handlekommune i sager efter disse love«, og »var opholdskommune« ændres til: »var handlekommune«.

30. I § 9 c indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Når det fastlægges, at handlekommunen for en borger ikke er den midlertidige handlekommune efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, yder handlekommunen refusion for den midlertidige handlekommunes udgifter efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov i den periode, hvor uenigheden har bestået.«

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.

31. I § 9 c, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2-7«: »og 9«, og »opholdskommunens« ændres til: »handlekommunens«.

32. I § 9 c, stk. 9, 3. pkt., der bliver stk. 10, 3. pkt., indsættes efter »lov om social service«: »eller barnets lov«.

33. I § 9 c, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2, 5 og 6« til: »stk. 2, 3, 5 og 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2 eller 3, og herefter, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune«.

34. § 9 c, stk. 10, 2. pkt., ophæves.

35. § 9 c, stk. 11, ophæves.

36. I § 9 c, stk. 12, 1. pkt., indsættes »efter lov om social service«: »og barnets lov«.

37. I § 9 c, stk. 13, 1. pkt., udgår »mod en tidligere opholdskommune«, og »stk. 2-8« ændres til: »stk. 2-9«.

38. I § 11 c indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kravet om forudgående samtykke i § 11 a, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne er nødvendige for forberedelse af særlig støtte efter barnets lov til et barn, der ikke opholder sig i Danmark, i sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 9 a, stk. 11. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for sager omfattet af 1. pkt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

39. I § 11 c, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

40. I § 16 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a« til: »handlekommunen i sager efter lov om social service eller barnets lov«.

41. I § 52 a, stk. 3, indsættes efter »forpligtelser«: »og i sager efter § 9, stk. 13, og § 9 a, stk. 10 og 11«.

42. I § 66, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 9, stk. 11« til: »§ 9, stk. 10«, og »den kommune, der efter § 9, stk. 7 eller 9, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om social service« ændres til: »handlekommunen efter § 9, stk. 3 eller 5, eller § 9 a, stk. 9«.

43. I § 89 a, stk. 1, ændres »opholdskommune« to steder til: »handlekommune«, og »§ 9, stk. 2« ændres til: »§ 9, stk. 1«.

44. I § 89 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Den aktuelle handlekommune efter stk. 1 har ret til refusion for udgifter efter lov om social service og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service. § 9 c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.«

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022, § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 368 af 2. april 2023, lov nr. 481 af 12. maj 2023 og § 1 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 96 b, stk. 1 og tre steder i stk. 2 ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

2. I § 96 b, stk. 2, ændres »opholdskommunes« til: »handlekommunes«.

3. I § 109, stk. 4 og 5, ændres »den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov« til: »kvindens handlekommune«.

4. I § 110, stk. 6 og 7, og § 148, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov« til: »borgerens handlekommune«.

5. I § 135 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for tilbuddet til den pågældende person« til: »kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune«.

6. I § 137 f, stk. 1, ændres »den kommune, der har pligt til at yde hjælp« til: »borgerens handlekommune«.

7. I § 137 m, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp« til: »kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune«.

8. I § 148, stk. 3, ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet« til: »kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune«.

9. I § 150, stk. 4, ændres »de kommunalbestyrelser, som har ansvar for hjælpen til den enkelte borger« til: »kommunalbestyrelserne i borgernes handlekommuner«.

§ 3

I lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde) foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp til personer, der er nævnt i stk. 3, kan kommunalbestyrelsen under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn og med den pågældendes samtykke på et senere tidspunkt med 3 måneders varsling og med virkning fra den 1. januar i en valgperiodes tredje år træffe afgørelse om at overtage pligten til at yde hjælp.«

§ 4

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3, nr. 3, og § 10, stk. 1, ændres »de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service« til: »handlekommunerne for de enkelte borgere«.

2. I § 10, stk. 4, udgår »der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,«, og »den pågældende kommune« ændres til: »borgerens handlekommune«.

3. I § 12, stk. 2, nr. 2, ændres », hvilke kommuner der har ansvar for at yde hjælp til« til: »handlekommunerne for«.

4. I § 12, stk. 2, nr. 6, ændres »den kommune med ansvar for den enkelte borger efter lov om social service« til: »borgerens handlekommune«.

5. I § 18 c, stk. 2, nr. 4, og § 18 d ændres »de kommuner, der har truffet afgørelse om hjælp efter §§ 95 eller 96 i lov om social service til« til: »handlekommunerne for«.

6. I § 18 h, stk. 2, nr. 2, ændres », hvilke kommuner der har truffet afgørelse om hjælp efter §§ 95 eller 96 i lov om social service til« til: »handlekommunerne for«.

§ 5

I lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 31. marts 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 11, 1. pkt., ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet« til: »borgerens handlekommune«.

§ 6

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, § 3 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 9 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »Den kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde hjælp til et barn« til: »Kommunalbestyrelsen i barnets handlekommune i sager«.

2. § 24, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Er handlekommunen på tidspunktet for sagens afslutning ikke den kommune, der rettede henvendelse efter stk. 1, gives orienteringen i stedet til kommunalbestyrelsen i barnets nye handlekommune.«

§ 7

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 1, ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold på anbringelsesstedet« til: »kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune«.

§ 8

I lov nr. 482 af 12. maj 2023 om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 1, ophæves.

Beskæftigelsesministeriet

§ 9

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 68, stk. 1, ændres »opholds- og handlekommune« til: »handlekommune«.

§ 10

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 158, stk. 1, 1. pkt., ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«, og », stk. 2,« udgår.

2. I § 203, stk. 2, ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

§ 11

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 51 ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« ændres til: »handlekommune«.

2. I § 53 ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«.

§ 12

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 53 ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« ændres til: »handlekommune«.

2. I § 57 ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«.

§ 13

I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til § 4 ændres »Opholdskommune« til: »Handlekommune«.

2. I § 4 ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

§ 14

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 e, 1. pkt., § 44 a, 1. pkt., § 69 h, 1. pkt., § 69 r, 1. pkt., og § 108 a ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

2. I § 10 e, 1. og 3. pkt., § 44 a, 1. og 2. pkt., § 69 h, 1. og 2. pkt., § 69 r, 1. og 2. pkt., og § 108 a ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«.

3. I § 44 a, 1. pkt., § 69 h, 1. pkt., og § 69 r, 1. pkt., ændres »opholdskommunens« til: »handlekommunens«.

4. I § 85, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 8«.

5. I § 85, stk. 4, 2. pkt., ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«.

§ 15

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020 og § 5 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 d, stk. 1, ændres »den kommune, som borgeren har som opholdskommune« til: »borgerens handlekommune«.

2. I § 17 d, stk. 2, ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« ændres til: »handlekommune«.

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 16

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 44 ændres »§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den generelle betalingsforpligtelse« ændres til: »er handlekommune eller refusionspligtig«.

§ 17

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 44 ændres »en anden kommune for elever for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den generelle betalingsforpligtelse« udgår.

§ 18

I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 4, ændres »§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den generelle betalingsforpligtelse« ændres til: »er handlekommune eller refusionspligtig«.

§ 19

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 5 a, stk. 3, ændres »efter § 9, stk. 7« til: », der er nævnt i § 9, stk. 3«.

§ 20

I lov om friskoler og private grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 11. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 30 ændres »§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den generelle betalingsforpligtelse« ændres til: »er handlekommune eller refusionspligtig«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 21

I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og lov nr. 2598 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 3, 2. pkt., § 14 b, stk. 4, 2. pkt., § 14 e, stk. 3, 2. pkt., og § 14 f, stk. 3, 2. pkt., ændres »personens opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »den kommune, hvor personen har bopæl eller sædvanligvis opholder sig«.

2. I § 14, stk. 3, 3. pkt., § 14 b, stk. 4, 3. pkt., § 14 e, stk. 3, 3. pkt., og § 14 f, stk. 3, 3. pkt., ændres »opholdskommunen ikke den kommune, der har pligt til at yde personen hjælp efter lov om social service« til: »denne kommune ikke handlekommune for personen«, og »opholdskommunen« ændres til: »den kommune, hvor personen har bopæl eller sædvanligvis opholder sig«.

3. I § 14 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »den kommune, hvor barnet eller den unge opholder sig«.

4. § 14 c, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Er denne kommune ikke barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, træffes afgørelsen dog af sidstnævnte kommune efter indstilling fra den kommune, hvor barnet eller den unge opholder sig.«

§ 22

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 368 af 2. april 2023 og lov nr. 413 af 25. april 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 238, stk. 7, ændres »den kommune, som i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 4 og 6«, og »har den generelle betalingsforpligtelse for borgeren« udgår.

Justitsministeriet

§ 23

I lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1705 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021 og § 6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 24

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. § 8 træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4 og 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 11 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 9, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder anvendelse for borgere, hvis ophold på botilbud m.v. afsluttes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5. En kommune, der efter § 9 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, bliver handlekommune for et barn, og som forud for denne lovs ikrafttræden ikke var handlekommune for barnet, kan, når der foreligger særlige grunde herfor, forud for lovens ikrafttræden indgå aftale med den kommune, der før lovens ikrafttræden havde pligt til at yde hjælp og støtte til barnet, om, at sidstnævnte kommune fortsat er barnets handlekommune. En kommune kan til brug for behandlingen af, hvorvidt der skal indgås en aftale, fra barnets handlekommune forlange de oplysninger om barnet, der er nødvendige for sagens behandling. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke fra barnets forældremyndighedsindehaver.