Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)

Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Barnets lov

(Lovforslag nr. L 93)

I dag er vi som samfund for langsomme og for dårlige til at give udsatte børn og unge et trygt børneliv. For mange udsatte børn og unge vokser op i hjem med massive omsorgssvigt, uden at vi som samfund griber ind - eller vi gør det for sent. Ligesom for mange anbragte børn og unge bliver kastet fra det ene anbringelsessted til det andet uden mulighed for at slå rod. Det er et kæmpe svigt af de børn, der har allermest brug for vores hjælp.

Med Barnets Lov vil vi sikre, at de mest udsatte børn og unge hjælpes tidligere og bedre end i dag. Udsathed skal ikke gå i arv, og færre udsatte børn skal blive udsatte voksne. Vi skal skabe mønsterbrydere, men også bryde mønstrene.

Det kræver, at børnene og deres familier opdages i tide og får den rette hjælp. Det betyder også, at en anbringelse ikke skal være sidste udvej, hvis anbringelsen skåner barnet for en dårlig opvækst.

Er en anbringelse det rigtige for barnet, er det vigtigt, at det sker tidligt. Så barnet får stabilitet i tilværelsen og et egentligt hjem med voksne, som det kan knytte sig til.

Med Barnets Lov indføres bl.a. følgende:

• Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier, herunder obligatorisk søskendeundersøgelse og forældrehandlingsplan samt bedre forældrevejledning i familiehuse.

• Færre skift og mere stabilitet i anbringelserne, herunder bedre mulighed for adoption og netværksanbringelser.

• Flere rettigheder til børnene, bedre kvalitet i anbringelserne og styrket retssikkerhed.

Samtidig styrkes børnenes egen stemme ved at stille krav om, at børnene løbende bliver hørt, set og inddraget i de beslutninger, der vedrører deres eget liv.

Med Barnets lov sætter vi en tyk streg under, at barnets perspektiv altid skal være styrende for den hjælp, der gives. Det vigtigste må og skal altid være barnets tarv.

Lovforslaget udmønter de lovgivningsmæssige elementer i aftalen om Børnene Først, som Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik den 11. maj 2021.

Lovforslaget er en genfremsættelse i opdateret version af lovforslag L 44, folketingsåret 2022-23, 1. samling, der bortfaldt grundet afholdelsen af valg til Folketinget den 1. november 2022.

Samtidig fremsættes forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.) (følgelovforslaget).

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.