Fremsat den 29. marts 2023 af ældreministeren (Mette Kierkgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. Efter § 150 d indsættes:

»§ 150 e. Modtager en registreringspligtig enhed, jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvist, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. § 150 e i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget genindføres den midlertidige forsøgsordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder, der modtager et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn som følge af problemer med den social- og plejefaglige kvalitet.

Forsøgsordning med obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb blev indført med § 1, nr. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021 om ændring af lov om social service (Videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn og indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn), der indsatte en ny § 150 e i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter serviceloven). Servicelovens § 150 e vedrørende obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb blev ophævet den 1. januar 2023 i overensstemmelse med solnedgangsklausulen i § 3, stk. 2, i lov nr. 823 af 7. maj 2021.

Formålet med at genindføre forsøgsordningen er at understøtte forandring og læring hos de plejeenheder, der får påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, og at kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats bliver løftet det pågældende sted gennem obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb.

Det foreslås, at forsøgsordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Ældretilsynet vil være gældende for samme periode, som er gældende for forsøgsordning med Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed. Forsøgsordningen med det statslige Ældretilsyn blev ved lov nr. 823 af 7. maj 2021 forlænget til at gælde frem til og med den 31. december 2024. Med nærværende lovforslag vil genindførelse af forsøgsordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ligeledes gælde frem til og med den 31. december 2024.

Lovforslaget udmønter Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 3. marts 2023.

Med lovforslaget udmøntes den del af aftalen, der vedrører genindførelse af den forsøgsordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder, der har fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, og som blev aftalt i forbindelse med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 og efterfølgende indført ved lov nr. 823 af 7. maj 2021.

2. Genindførelse af forsøgsordning med obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 150, stk. 1, i serviceloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre et tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører i medfør af servicelovens § 150, stk. 2, tilsynet ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at Styrelsen for Patientsikkerheds samlede vurdering af om den personlige hjælp, omsorg og pleje, som ydes i en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens § 150, stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: 1) Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død, 2) trivsel og relationer, 3) målgrupper og metoder, 4) organisation, ledelse og kompetencer, 5) procedurer og dokumentation samt 6) aktiviteter og rehabilitering.

Det følger af § 150 d i serviceloven, at hvis forholdene i den registreringspligtige enhed tilsiger det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis.

Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn udfører efter et påbud, jf. servicelovens § 150 d, i praksis et opfølgende tilsyn for at kontrollere, om plejeenheden lever op til den fornødne kvalitet. Denne opfølgning sker senest efter typisk 3 måneder efter påbuddet til plejeenheden. I enkelte tilfælde foretages opfølgningen administrativt, hvor det konkret vurderes, at der herigennem sikres fornøden information til vurdering af opfyldelsen af påbuddet. Såfremt målepunkterne ved det opfølgende tilsyn ikke er opfyldt, følger Styrelsen for Patientsikkerhed op, indtil det konkret vurderes, at målepunkterne er opfyldt, eller at plejeenheden er i stand til selv at udbedre de enkeltstående og konkrete fund.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som dannede baggrund for lov nr. 560 af 29. maj 2018, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretager en konkret vurdering af forholdene i den registreringspligtige enhed, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 210 som fremsat, side 19.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at vurderingen af grundlaget for at anvende påbud vil bero på en samlet vurdering af, i hvilket omfang der konstateres svigt i kvaliteten af de leverede ydelser, herunder om svigt vedrører ydelser på flere områder, samt karakteren eller alvorligheden af de svigt, som styrelsen konstaterer.

Det forudsættes ved Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om indstilling af driften, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en vurdering af, at den manglende kvalitet i indsatsen i den pågældende enhed generelt indebærer en risiko for forværring af borgernes almentilstand.

Det forudsættes derudover, at der forud for en afgørelse om påbud har været en dialog mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og den enkelte enhed om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen om påbud.

Det følger endvidere af servicelovens § 150 d, stk. 2, at afgørelser efter stk. 1 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det betyder, at der ikke kan klages over en afgørelse om påbud, som træffes som led i tilsynet. Det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed er i dialog med de enheder, hvor der føres tilsyn, og at dialogen med den enkelte enhed både omfatter tilsynets fund og vurderinger, før der træffes afgørelse om påbud, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 210 som fremsat, side 19.

Endelig fremgår det af servicelovens § 150 d, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af afgørelser truffet efter stk. 1.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet er i forbindelse med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026, som blev indgået den 3. marts 2023, enige om at genindføre ordningen med obligatoriske opfølgning- og læringsforløb til plejeenheder, der modtager påbud fra Ældretilsynet. Det følger af den politiske aftale, at ordningen genindføres frem til og med udgangen af 2024, således at ordningen udløber samtidig med forsøgsordningen med Ældretilsynet.

Forsøgsordningen med det statslige Ældretilsyn blev ved lov nr. 823 af 7. maj 2021 forlænget til at gælde frem til og med den 31. december 2024.

Genindførelse af forsøgsordningen med opfølgnings- og læringsforløb i forlængelse af påbud fra Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter, at der tilvejebringes ny lovhjemmel, som svarer til den tidligere gældende § 150 e i serviceloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at registreringspligtige plejeenheder, der har fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, igen forpligtes til at tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb fra et udgående rejsehold ved Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Indhold og formål med de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb, som foreslås indført med dette lovforslag, svarer til den forsøgsordning, som blev indført ved lov nr. 823 af 7. maj 2021, og som ophørte med virkning fra den 1. januar 2023.

Det foreslås, at forsøgsordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb skal have virkning for samme periode, som gælder for forsøgsordningen med Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed, som ved lov nr. 823 af 7. maj 2021 blev forlænget til at gælde frem til og med den 31. december 2024.

Formålet med forløbene er at understøtte, at plejeenhederne løfter kvaliteten af den social- og plejefaglige kvalitet. Forløbet skal sikre, at plejeenheden, udover at opfylde Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter gennem Ældretilsynets opfølgningsaktiviteter, fremadrettet også arbejder med kulturen på både medarbejder- og ledelsesniveau. Forløbene har således til formål at understøtte faglig læring og udvikling bredt set.

Formålet med de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenheden, der har modtaget et påbud, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden. Forløbene skal derfor tilpasses den enkelte enhed og vil bl.a. omfatte socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra Ældretilsynet.

Det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed orienterer og koordinerer med Sundhedsstyrelsen, når Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn har givet et påbud til en plejeenhed, herunder om de forhold som har ført til et påbud. Dette indebærer bl.a., at Sundhedsstyrelsen informeres om tidspunktet for Styrelsen for Patientsikkerheds opfølgningsaktiviteter i forhold til påbuddet. Det forudsættes endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen sikrer, at der er en dialog og gensidig orientering styrelserne imellem i forbindelse med tilrettelæggelsen af opfølgnings- og læringsforløbene efter påbuddet. Det er derudover forudsat, at Sundhedsstyrelsen tilrettelægger en proces for den videre dialog med og kontakt til plejeenheden. Endelig er det forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Videnscenter for værdig ældrepleje koordinerer, således at de konkrete opfølgnings- og læringsforløb tager højde for tilsynets tilbagemeldinger til og opfølgningsaktiviteter hos plejeenheden.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekvenser for staten på i alt 12,5 mio. kr. i perioden 2023-2024 til drift af et udgående rejsehold med opfølgnings- og læringsforløb under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.

Ordningen med opfølgnings- og læringsforløb vurderes ikke at medføre økonomiske eller implementeringskonsekvenser af betydning for kommunerne, idet de understøttes i at løse en eksisterende opgave. Plejeenhederne har en forpligtigelse til at sikre den pleje- og omsorgsmæssige kvalitet, der leveres, og får med forløbene hjælp til at sikre, at plejen og omsorgen har den fornødne kvalitet, og at der arbejdes med faglig læring og udvikling generelt i enheden. Dertil kommer, at plejeenhederne ikke skal bruge tid på at ansøge om forløbene, idet et påbud udløser et forløb, og Styrelsen for Patientsikkerhed giver Videnscenter for værdig ældrepleje besked om, at enheden har fået et påbud. Videnscenter for værdig ældrepleje afholder udgifterne til afholdelsen af forløbet. Plejeenhederne vil således alene skulle afsætte personalemæssige ressourcer i et omfang, som aftales nærmere mellem den enkelte plejeenhed og Videnscenter for værdig ældreplejes udgående rejsehold i forbindelse med tilrettelæggelsen af det konkrete forløb.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser for det offentlige.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget, da lovforslaget indeholder forslag til klart og enkelt at beskrive, hvornår der er en forpligtelse til at tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb. Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital kommunikation, da lovforslaget ikke ændrer på, hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommunerne, ligesom lovforslaget vurderes at efterleve princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling, idet lovforslaget ikke er til hinder for automatisk sagsbehandling i og med, at et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn med lovforslaget automatisk udløser en forpligtelse for den plejeenhed, der har fået påbuddet, om at tage imod et opfølgnings- og læringsforløb. Formålet med lovforslaget og genindførelse af forpligtelsen til at tage imod et opfølgnings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenheden, der har modtaget et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden, således at kvaliteten af den social- og plejefaglige kvalitet løftes. Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs, da lovforslaget ikke ændrer på sammenhæng på tværs. For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling ændrer lovforslaget ikke på mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur. Endelig vurderes lovforslaget at efterleve princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl, idet lovforslaget understøtter forebyggelse af fejl.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget betyder, at private plejeenheder (fx friplejeboliger), der modtager et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, skal gennemgå et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold ved Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Ordningen med opfølgnings- og læringsforløb vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet, idet de private plejeenheder understøttes i at løse en eksisterende opgave. Plejeenhederne har en forpligtigelse til at sikre den pleje- og omsorgsmæssige kvalitet, der leveres, og får med forløbene hjælp til at sikre, at plejen og omsorgen har den fornødne kvalitet, og at der arbejdes med faglig læring og udvikling generelt i enheden. Dertil kommer, at plejeenhederne ikke skal bruge tid på at ansøge om forløbene, idet et påbud udløser et forløb, og Styrelsen for Patientsikkerhed giver Videnscenter for værdig ældrepleje besked om, at enheden har fået et påbud. Videnscenter for værdig ældrepleje afholder udgifterne til afholdelsen af forløbet. Plejeenhederne vil således alene skulle afsætte personalemæssige ressourcer i et omfang, som aftales nærmere mellem den enkelte plejeenhed og Videnscenter for værdig ældreplejes udgående rejsehold.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Af hensyn til at få genindførelsen af ordningen i kraft hurtigst muligt - og for at kunne overholde fristen for ekstern høring på 4 uger - sendes lovforslaget i høring parallelt med fremsættelsen. Dette skyldes, at der er tale om genindførelse af en ordning, som skal være i kraft frem til og med den 31. december 2024.

Et udkast til lovforslaget er sendt i høring den 20. marts 2023 med frist for svar den 18. april 2023 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring - KU, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, De sammenvirkende Menighedsplejere, Domstolsstyrelsen, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, FOA, Kommunale Velfærdschefer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Faglige Seniorer, Lægeforeningen, National Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørende i Danmark, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af servicelovens § 150, at Styrelsen for Patientsikkerhed har pligt til at føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal efter servicelovens § 150, stk. 2, gennemføre ældretilsynet ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter servicelovens § 150, stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed. Hertil kan Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis plejeenhedens forhold tilsiger det, give påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis. Styrelsen for Patientsikkerheds forpligtigelser til at føre tilsyn på ældreområdet er nærmere reguleret i servicelovens §§ 150-150 d.

Forsøgsordning med obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb blev indført med § 1, nr. 1, i lov nr. 823 af 7. maj 2021 om ændring af lov om social service (Videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn og indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn), der indsatte en ny § 150 e i serviceloven. Servicelovens § 150 e vedrørende obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb blev ophævet den 1. januar 2023 i overensstemmelse med solnedgangsklausulen i § 3, stk. 2, i lov nr. 823 af 7. maj 2021.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte en ny § 150 e i serviceloven, hvorefter en registreringspligtig enhed, jf. § 150 c, som modtager et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvist, jf. § 150 d, stk. 1, skal tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil blive genindført et krav om, at når en plejeenhed, i forbindelse med et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, modtager et påbud, skal enheden tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i regi af Sundhedsstyrelsen. Dette vil betyde, at der samtidig med et påbud vil blive iværksat støtte til faglig læring og udvikling i den pågældende plejeenhed. Iværksættelse af den konkrete støtte i de enkelte tilfælde vil skulle ske ved aftale mellem Videnscenter for værdig ældrepleje og den pågældende plejeenhed.

Det er forudsat, at gennemførelse af forløbene via Videnscenter for værdig ældrepleje vil ske i regi af det rejsehold og de koncepter, som blev udviklet i forbindelse med indførelse af forsøgsordningen ved lov nr. 823 af 7. maj 2021.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 2, at § 150 e i serviceloven som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, skal ophæves den 1. januar 2025.

Forslaget vil indebære, at forsøgsordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb i forlængelse af et påbud fra Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed vil være gældende for samme periode som den nuværende forsøgsordning vedrørende ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. lov nr. 823 af 7. maj 2021.

Den foreslåede ophævelse af forsøgsordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb vil indebære, at forløb, der ved forsøgsordningens ophør den 1. januar 2025 er påbegyndt, men endnu ikke afsluttet, vil ophøre som obligatoriske forløb. I forbindelse med opstart af forløb i andet halvår i 2024 kan det derfor være hensigtsmæssigt at tilrettelægge nye opfølgnings- og læringsforløb i forhold til forsøgsordningens udløb.

Serviceloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for disse dele af riget. De ændringer, der følger af dette forslag, vil derfor heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov