L 92 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).

Af: Ældreminister Mette Kierkgaard (M)
Udvalg: Ældreudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-03-2023

Fremsættelse: 29-03-2023

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)

20222_l92_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)

Ældreministeren (Mette Kierkgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social service (Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn)

(Lovforslag nr. L 92)

Lovforslaget udmønter Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 3. marts 2023.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder, der har fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn pga. problemer med den social- og plejefaglige kvalitet.

Med lovforslaget genindføres forpligtelsen til, at de ple‍jeenheder, der modtager påbud fra Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed, skal tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold ved Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen

Formålet med at genindføre ordningen er at understøtte forandring og læring hos de plejeenheder, der har fået påbud fra Ældretilsynet, og dermed bidrage til at løfte kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats det pågældende sted.

Af hensyn til at få genindførelsen af ordningen i kraft hurtigst muligt - og for at kunne overholde fristen for ekstern høring på 4 uger - er lovforslaget sendt i høring parallelt med fremsættelsen. Dette skyldes, at der er tale om genindførelse af en ordning, som skal være i kraft frem til og med den 31. december 2024.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.