L 9 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

(Ændring af beskikkelsesperioden for DR's bestyrelse).

Af: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Udvalg: Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 21-12-2022

Afgivet: 21-12-2022

Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. den 21. december 2022

20222_l9_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. den 21. december 2022

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

2. Ændringsforslag

Kulturministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 1 ændres »28. december« til: »29. december«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den 28. december til den 29. december 2022, således at der kan ske ikrafttrædelse dagen efter stadfæstelse.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2022 og var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring som en del af udkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte (Ændring af beskikkelsesperiode for DR's bestyrelse, modernisering af Public Service-Puljen og ændringer i mediestøtten), og den daværende kulturminister sendte den 1. juli 2022 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 435 (folketingsåret 2021-22). Den 19. december 2022 sendte kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat indeholdende hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar, der relaterer sig til forlængelsen af beskikkelsesperioden, til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Kasper Sand Kjær (S) Anders Kronborg (S) Birgitte Vind (S) Ida Auken (S) Leif Lahn Jensen (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Benny Engelbrecht (S) Jan E. Jørgensen (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd. Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jon Stephensen (M) Monika Rubin (M) Søren Espersen (DD) Peter Skaarup (DD) Katrine Daugaard (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Per Larsen (KF) Mai Mercado (KF) Mikkel Bjørn (NB) Pia Kjærsgaard (DF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Sofie Lippert (SF) Søren Søndergaard (EL) Zenia Stampe (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)5
Dansk Folkeparti (DF)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1