Fremsat den 29. marts 2023 af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Jeppe Søe (M), Karsten Hønge (SF) og Karina Adsbøl (DD)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Ændring af reglerne om efteruddannelse m.v. for folketingsmedlemmer)

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 109, stk. 7 og 8, ophæves.

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 7-13.

2. I § 109, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres », regler om modregning efter stk. 3 og regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. efter stk. 7 og 8« til: »og regler om modregning efter stk. 3«.

3. I § 109, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 10-12« til: »stk. 8-10«, og i 2. og 3. pkt. udgår i alt tre steder »og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.«

4. I § 109, stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 10-12« til: »stk. 8-10«.

5. Efter § 109 b indsættes:

 »§ 109 c. Et folketingsmedlem optjener 27.105 kr. pr. hele års medlemstid, dog højst i 6 år for hver medlemsperiode, til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. For et medlem, der af andre grunde end de i § 109, stk. 8-10, nævnte får bevilget orlov, suspenderes optjeningen, når orloven har varet 60 dage, og genoptages, når orloven ophører.

Stk. 2. Beløb optjent efter stk. 1 kan anvendes til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i den medlemsperiode, hvor de er optjent, og i en eventuel eftervederlagsperiode på grundlag af samme medlemsperiode, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Et medlem, der får bevilget orlov, kan ikke få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. i orlovsperioden.

Stk. 4. Et tidligere medlem, der i sin eftervederlagsperiode på ny indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem, kan fortsat under det midlertidige medlemskab anvende beløb, som er optjent efter stk. 1 i den medlemsperiode, der ligger til grund for eftervederlagsperioden. Efter det midlertidige medlemskabs ophør kan medlemmet anvende såvel beløb optjent under det midlertidige medlemskab som uforbrugte beløb optjent i den medlemsperiode, der ligger til grund for eftervederlagsperioden, jf. 1. pkt., indtil udløbet af sine eftervederlagsperioder.

Stk. 5. Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets formand.

Stk. 6. Beløb optjent og anvendt til efteruddannelse m.v. medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Beløbet i stk. 1 er angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.

Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra folketingsvalget den 1. november 2022. For folketingsmedlemmer, hvis medlemskab er ophørt ved folketingsvalget den 1. november 2022 eller tidligere, finder de hidtil gældende regler i § 109, stk. 7 og 8, i lov om valg til Folketinget anvendelse.

Stk. 3. For et folketingsmedlem, som er genvalgt til Folketinget ved folketingsvalget den 1. november 2022, indgår også medlemstid, som udgør en sammenhængende periode umiddelbart før valget, ved beregningen af medlemstid, hvor der optjenes beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. efter reglerne i § 109 c, stk. 1, i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Medlemmet kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. inden for det beløb, der er optjent efter de hidtil gældende regler i § 109, stk. 8, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, fra lovens ikrafttræden. Har medlemmet været medlem i en sammenhængende periode på 6 år eller derover, kan medlemmet anvende det fulde beløb til efteruddannelse m.v. svarende til 6 års optjening, jf. § 109 c, stk. 1, i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, fra lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er, at folketingsmedlemmer får bedre muligheder for løbende opkvalificering i forhold til det politiske arbejde og kompetenceudvikling til brug for en karriere efter udtræden af Folketinget.

Det foreslås bl.a. at udvide den nuværende efteruddannelsesordning, således at Folketingets medlemmer får adgang til efteruddannelsesmidler efter 12 måneders sammenhængende medlemskab i medlemsperioden i stedet for kun at kunne anvende midlerne i en eventuel eftervederlagsperiode. Det foreslås endvidere at forlænge optjeningsperioden fra 5 til 6 år, hvilket medfører, at det maksimale efteruddannelsesbeløb forhøjes fra 135.524 kr. til 162.630 kr. (oktober 2015-niveau).

2. Ændring af efteruddannelsesordningen

2.1. Gældende ret

Folketingsvalglovens § 109 indeholder bl.a. bestemmelser om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere medlemmer af Folketinget.

Efter § 109, stk. 7, 1. pkt., kan et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at der kun kan ydes dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun inden for det beløb, der er optjent.

Midlertidige medlemmer af Folketinget kan derimod ikke få dækket udgifter til efteruddannelse m.v.

Det følger af § 109, stk. 8, 1. pkt., at der optjenes 27.105 kr. pr. hele medlemsår til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., dog højst 135.524 kr. Optjeningsperioden er således maksimalt 5 år. Beløbene i 1. pkt. er angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt., jf. § 109, stk. 8, 4. pkt.

Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets formand, jf. § 109, stk. 8, 3. pkt.

Efter § 109, stk. 13, 2. pkt., mister et ordinært medlem, der af andre grunde end de i folketingsvalglovens § 109, stk. 10-12, nævnte får bevilget orlov, retten til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., hvis orlovsperioden overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder. Det gælder bl.a. medlemmer på såkaldt privat orlov. I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter forhandling med næstformændene træffe beslutning om at bevilge et medlem, hvis ret til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. bortfalder efter 2. pkt., dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i indtil 24 måneder, jf. § 109, stk. 13, 3. pkt.

Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., jf. § 109, stk. 9. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1081 af 6. oktober 2014 om eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere medlemmer af Folketinget.

2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve de gældende bestemmelser om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere medlemmer af Folketinget i folketingsvalglovens § 109 og indsætte en ny bestemmelse som § 109 c, hvorefter folketingsmedlemmer kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. i medlemsperioden og i eftervederlagsperioden.

Den foreslåede ordning indebærer, at det ikke længere kun er tidligere folketingsmedlemmer, der kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v., men også nuværende medlemmer.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at midlertidige medlemmer, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, vil kunne få dækket udgifter til efteruddannelse m.v., hvis vedkommende har været midlertidigt medlem af Folketinget i en sammenhængende periode på 12 måneder. Herved ligestilles midlertidige medlemmer med ordinære medlemmer.

Forslaget indebærer herudover, at optjeningsperioden vil blive forlænget fra 5 til 6 år, og det fulde efteruddannelsesbeløb vil herved stige fra 135.524 kr. til 162.630 kr. (oktober 2015-niveau). Der optjenes som hidtil et beløb pr. hele medlemsår.

Medlemmer på orlov vil ikke kunne få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. i orlovsperioden, og i tilfælde af privat orlov og visse andre typer orlov suspenderes optjeningen, når orloven har varet 60 dage, og genoptages, når orloven ophører.

Et medlem, som nedlægger sit mandat, uden at det skyldes sygdom, vil som hidtil ikke være berettiget til eftervederlag og vil derfor ikke have mulighed for at få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. efter mandatnedlæggelsen.

Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget tilsigtes nogen ændring af mulighederne for anvendelsen af efteruddannelsesmidlerne, ligesom det enkelte medlem fortsat vil have mulighed for at medfinansiere en given efteruddannelsesaktivitet.

Som led i revisionen af efteruddannelsesordningen vil bekendtgørelse nr. 1081 af 6. oktober 2014 om eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere medlemmer af Folketinget skulle ændres. Det ventes, at Udvalget for Forretningsordenen vil udstede to nye bekendtgørelser om henholdsvis eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., når dette lovforslag er vedtaget og trådt i kraft.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den nye efteruddannelsesordning indebærer en forlængelse af optjeningsperioden, som medfører en forhøjelse af det maksimale efteruddannelsesbeløb for hvert medlem. Samtidig udvides perioden, hvor efteruddannelsesmidlerne kan anvendes, så det ikke længere kun er tidligere folketingsmedlemmer, der kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v., men også nuværende medlemmer. Den foreslåede ordning vil derfor medføre højere udgifter til efteruddannelse m.v. for medlemmer af Folketinget.

Ved overgang til den nye efteruddannelsesordning får alle medlemmer af Folketinget adgang til midler til efteruddannelse m.v. svarende til det antal år, de har siddet i Folketinget i den nuværende medlemsperiode, dog højst for 6 år. Der kan dog tidligst opnås ret til efteruddannelse m.v. efter en sammenhængende medlemsperiode på 12 måneder.

Det samlede bevillingsbehov i de første 4 år skønnes at udgøre 34-36 mio. kr. Bevillingsbehovet er opgjort med udgangspunkt i de maksimumsbeløb, som hvert medlem vil kunne anvende til efteruddannelse m.v. Medlemmerne har ret til at anvende midlerne, så snart de er optjent. Det er imidlertid forventningen, at midlerne vil blive anvendt gradvis over en årrække, idet der dog må forventes et større forbrug af efteruddannelsesmidlerne i de første år.

Når ordningen er fuldt indfaset, skønnes udgifterne til medlemmernes efteruddannelse m.v. at være 1-4 mio. kr. om året. Der er tale om en merudgift på ca. 1-3 mio. kr. om året sammenlignet med den hidtidige efteruddannelsesordning.

Det er vanskeligt at foretage et skøn over udnyttelsesgraden og dermed de faktiske udgifter, da den nye ordning er væsentlig anderledes end den nuværende ordning.

Lovforslaget skønnes at medføre en øget administrativ byrde på 0,5 årsværk svarende til en årlig udgift på 0,3 mio. kr. (løn).

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været sendt i høring.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Folketingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, indeholder regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere folketingsmedlemmer.

Det foreslås at ophæve § 109, stk. 7 og 8, som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat en ny § 109 c indeholdende regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., der skal erstatte de gældende regler om en efteruddannelsesordning.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 109, stk. 9, fastsætter Udvalget for Forretningsordenen bl.a. regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. udskilles som en særskilt bestemmelse i stk. 8 i den foreslåede § 109 c. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 109, stk. 9.

Til nr. 3

Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 109, stk. 13, 1. pkt., til stk. 10-12 ændres til stk. 8-10. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter folketingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, foreslås ophævet.

Efter folketingsvalglovens § 109, stk. 13, 2. pkt., bortfalder retten til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., for et medlem, der af andre grunde end de i stk. 10-12 nævnte har været på orlov, hvis orlovsperioden overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder. Det gælder bl.a. medlemmer på såkaldt privat orlov. Det følger af § 109, stk. 13, 3. pkt., at Folketingets formand efter forhandling med næstformændene i særlige tilfælde kan træffe beslutning om at bevilge et medlem, hvis ret til eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. bortfalder efter 2. pkt., eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i indtil 24 måneder.

Med den foreslåede ordning i lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter medlemmer kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. i medlemsperioden, vil det ikke være muligt at foretage en opgørelse som nævnt i § 109, stk. 13, 2. pkt., da medlemmerne årligt vil få adgang til efteruddannelsesmidlerne, i takt med at de optjenes.

§ 109, stk. 13, 2. og 3. pkt., foreslås som konsekvens heraf ændret, således at »og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.« udgår i alt tre steder.

Til nr. 4

Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 109, stk. 15, 2. pkt., til stk. 10-12 ændres til stk. 8-10. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter folketingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, foreslås ophævet.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indsættes en ny § 109 c i folketingsvalgloven indeholdende bestemmelser om optjening og anvendelse af beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. for nuværende og tidligere folketingsmedlemmer. Dette skal ses, i sammenhæng med at adgangen til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. ikke længere kun vil være en følge af retten til eftervederlag, men også vil kunne benyttes af siddende folketingsmedlemmer. Derfor er det vurderet mest hensigtsmæssigt at udskille bestemmelserne til en særskilt paragraf i loven.

Det foreslås i § 109 c, stk. 1, 1. pkt., at et folketingsmedlem optjener 27.105 kr. pr. hele års medlemstid, dog højst i 6 år for hver medlemsperiode, til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.

Forslaget indebærer, at optjeningsperioden i forhold til de gældende regler vil blive forlænget fra 5 til 6 år, og det maksimale efteruddannelsesbeløb for en sammenhængende medlemsperiode vil herved stige fra 135.525 kr. til 162.630 kr. (oktober 2015-niveau).

Ordene pr. hele års medlemstid indebærer, at det ikke vil være muligt at optjene en forholdsmæssig del af det årlige beløb på 27.105 kr. for medlemsperioder eller dele af medlemsperioder, der udgør mindre end 1 år. Et medlem, som f.eks. har været medlem i 1 år og 10 måneder, vil således have optjent én portion efteruddannelsesmidler for 1 års medlemskab.

Ordene pr. hele års medlemstid indebærer endvidere, at et medlem først optjener det årlige beløb efter 12 måneders sammenhængende medlemskab.

Ved »medlemsperiode« forstås en sammenhængende periode som folketingsmedlem uden hensyn til eventuelle folketingsvalg, hvorved vedkommende medlem er genvalgt. Hvis et medlem udtræder af Folketinget i en periode og senere bliver valgt eller indtræder i Folketinget på ny, vil medlemmet optjene beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse på ny.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at optjeningen for et medlem, der af andre grunde end de i folketingsvalglovens § 109, stk. 8-10, nævnte får bevilget orlov, suspenderes, når orloven har varet 60 dage, og genoptages, når orloven ophører. Det indebærer bl.a., at medlemmer på såkaldt privat orlov i længere tid end 60 dage ikke fortsætter med at optjene beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. Suspensionen bevirker ikke, at der ikke er tale om et sammenhængende medlemskab.

Eksempel: Et folketingsmedlem har været medlem i 1 år og 6 måneder og meddeles derefter privat orlov. På dette tidspunkt har medlemmet optjent én portion efteruddannelsesmidler for 1 års medlemskab. Medlemmet holder herefter orlov i 4 måneder. Efter det foreslåede vil medlemmet fortsætte med at optjene efteruddannelsesmidler i de første 60 dage af orloven, dvs. indtil ca. 1 år og 8 måneders medlemstid. Efter de 60 dage suspenderes optjeningen. Efter medlemmets tilbagevenden til Folketinget vil der skulle gå ca. 4 måneder, inden medlemmet opnår ret til yderligere en »portion« efteruddannelsesmidler.

I stk. 2 foreslås det, at beløb optjent efter stk. 1 kan anvendes til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i den medlemsperiode, hvor de er optjent, og i en eventuel eftervederlagsperiode på grundlag af samme medlemsperiode, jf. dog stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at folketingsmedlemmer, herunder midlertidige medlemmer, vil kunne få dækket udgifter til efteruddannelse m.v., mens de er medlemmer af Folketinget, og ikke længere kun i eftervederlagsperioden.

Afslutningen af et tidligere folketingsmedlems eventuelle eftervederlagsperiode vil fortsat udgøre sluttidspunktet for, hvornår der kan ske dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. For et tidligere medlem, som ikke har ret til eftervederlag, vil tidspunktet for udtræden af Folketinget være sluttidspunktet. Optjente beløb til efteruddannelse m.v., som er uforbrugt på sluttidspunktet, bortfalder. Et medlem, som vælger at nedlægge sit mandat og som følge heraf ikke har ret til eftervederlag, kan således ikke anvende eventuelle optjente og uforbrugte midler efter udtræden af Folketinget.

Beløb betragtes som anvendt på det tidspunkt, hvor udgifter betales eller refunderes af Folketingets Administration. Det afgørende for, hvorvidt en udgift kan dækkes, vil således være, om betaling eller refusion sker før eller efter sluttidspunktet. Der vil kunne fastsættes nærmere regler herom ved bekendtgørelse, jf. det foreslåede § 109 c, stk. 8.

I tilfælde af at Præsidiet bevilger et medlem eftervederlag efter folketingsvalglovens § 109, stk. 13, 3. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 11, 3. pkt., vil optjente beløb til efteruddannelse m.v. kunne anvendes også i den således bevilgede eftervederlagsperiode.

Hvis et tidligere folketingsmedlem inden udløbet af sin eftervederlagsperiode efter reglerne i folketingsvalglovens § 109, stk. 2, på ny indtræder i Folketinget som ordinært medlem, ophører eftervederlagsperioden på tidspunktet for den nye indtræden. Dette indebærer og vil fortsat indebære, at eventuelle uforbrugte midler til efteruddannelse m.v. optjent under det første medlemskab bortfalder. Fra det nye medlemskabs begyndelse påbegyndes en ny 6-årig optjeningsperiode.

Om den særlige situation, hvor et tidligere medlem indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem under sin eftervederlagsperiode, henvises til det foreslåede stk. 4 og bemærkningerne hertil nedenfor.

Med ordene på grundlag af samme medlemsperiode i det foreslåede stk. 2 præciseres, at medlemmet, hvis vedkommende på et senere tidspunkt måtte opnå en ny eftervederlagsperiode på grundlag af et nyt medlemskab, ikke derved på ny opnår ret til tidligere optjente, men uforbrugte, midler, som er bortfaldet.

Med det foreslåede vil det fortsat være sådan, at hvert medlem kun har én pulje af midler til efteruddannelse m.v. pr. medlemsperiode. Når medlemmet har anvendt sit fulde efteruddannelsesbeløb - uanset om det sker under medlemsperioden eller i eftervederlagsperioden - har medlemmet ikke adgang til yderligere midler.

Som efter de hidtidige regler vil der kun kunne ydes dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. inden for det beløb, der er optjent.

I stk. 3 foreslås det, at et medlem, der får bevilget orlov, ikke i orlovsperioden kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v.

Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., kan et tidligere medlem, der i sin eftervederlagsperiode på ny indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem, fortsat under det midlertidige medlemskab anvende beløb, som er optjent efter stk. 1 i den medlemsperiode, der ligger til grund for eftervederlagsperioden. Efter det foreslåede 2. pkt. kan medlemmet efter det midlertidige medlemskabs ophør anvende såvel beløb optjent under det midlertidige medlemskab som uforbrugte beløb optjent under den medlemsperiode, der ligger til grund for eftervederlagsperioden, jf. 1. pkt., indtil udløbet af sine eftervederlagsperioder.

Eksempel: Et tidligere folketingsmedlem indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem inden udløbet af sin eftervederlagsperiode og har to portioner uforbrugte midler til efteruddannelse m.v. Medlemmet kan fortsat under det midlertidige medlemskab anvende disse midler. Det midlertidige medlemskab varer 14 måneder. Efter 12 måneder af det midlertidige medlemskab har medlemmet optjent en ny portion efteruddannelsesmidler. Medlemmet kan anvende alle tre portioner fra dette tidspunkt og indtil udløbet af samtlige eftervederlagsperioder.

Efter det foreslåede stk. 5 skal dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. godkendes af Folketingets formand. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 109, stk. 8, 3. pkt., der ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at beløb optjent og anvendt til efteruddannelse m.v. ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 109, stk. 8, 2. pkt., der ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 7, at beløbet i stk. 1 er angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i folketingsvalglovens § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt. Denne bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 109, stk. 8, 4. pkt., der ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter det foreslåede stk. 8 fastsætter Udvalget for Forretningsordenen nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. Samme bemyndigelse følger af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 109, stk. 9, som ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at loven gives virkning fra folketingsvalget den 1. november 2022. Dette indebærer, at de nye regler for optjening og anvendelse af beløb til efteruddannelse m.v. vil finde anvendelse for alle folketingsmedlemmer, som er valgt, herunder genvalgt, til Folketinget ved valget den 1. november 2022, eller som indtræder i Folketinget senere.

Nyvalgte medlemmer ved folketingsvalget den 1. november 2022 vil således efter 12 måneders sammenhængende medlemskab efter valget have optjent én portion efteruddannelsesmidler. Efter yderligere 12 måneders sammenhængende medlemskab vil de nyvalgte medlemmer have optjent endnu en portion osv.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at de hidtil gældende regler i folketingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, skal finde anvendelse for folketingsmedlemmer, hvis medlemskab er ophørt ved folketingsvalget den 1. november 2022 eller tidligere. Dette indebærer, at medlemmer, som er udtrådt af Folketinget ved det nævnte valg, fortsat vil have adgang til at anvende midler til efteruddannelse m.v., som de har optjent efter de hidtil gældende regler, dvs. højst 135.524 kr.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at hvis et folketingsmedlem, som er udtrådt af Folketinget ved valget den 1. november 2022, på et senere tidspunkt på ny indtræder i Folketinget som ordinært medlem, ophører en eventuel eftervederlagsperiode for vedkommende ved den nye indtræden. Eventuelle midler til efteruddannelse m.v., som er optjent under det første medlemskab, men endnu ikke forbrugt, vil dermed bortfalde. Fra det nye medlemskabs begyndelse påbegyndes en ny 6-årig optjeningsperiode.

Et folketingsmedlem, som er udtrådt af Folketinget ved valget den 1. november 2022, og som på et senere tidspunkt på ny indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem, vil derimod ikke få afbrudt en eventuel igangværende eftervederlagsperiode af den nye indtræden. Det skyldes, at det følger af de gældende regler i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere medlemmer af Folketinget, at et tidligere folketingsmedlems eftervederlagsperiode suspenderes i perioder, hvor den pågældende er genindtrådt i Folketinget som midlertidigt medlem. Endvidere følger det af bestemmelsen, at hvis det midlertidige medlemskab selvstændigt medfører ret til eftervederlag efter folketingsvalglovens § 109, stk. 2, - dvs. har en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder - afvikles den nye eftervederlagsperiode efter det midlertidige medlemskabs ophør i forlængelse af den resterende del af den oprindelige eftervederlagsperiode. Eventuelle midler til efteruddannelse m.v. optjent under det første medlemskab vil kunne anvendes, indtil den samlede eftervederlagsperiodes udløb, jf. folketingsvalglovens § 109 c, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5.

I stk. 3 foreslås fastsat overgangsbestemmelser for folketingsmedlemmer, som er genvalgt ved valget den 1. november 2022.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås for disse medlemmer bestemt, at også tid som medlem før valget den 1. november 2022 indgår ved beregningen af den medlemstid, hvorunder der optjenes beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. efter de nye regler, hvis medlemstiden udgør en sammenhængende periode umiddelbart før valget. Det er uden betydning, om den pågældende medlemsperiode var helt eller delvis som midlertidigt medlem, så længe medlemsperioden var sammenhængende.

For et medlem, som umiddelbart op til valget den 1. november 2022 sammenhængende havde været medlem i mindre end 6 år, indebærer dette, at vedkommendes optjening af midler til efteruddannelse m.v. blot fortsætter efter valget, indtil den maksimale optjening efter 6 års sammenhængende medlemskab er opnået.

Eksempel: Et medlem, som er blevet genvalgt ved folketingsvalget den 1. november 2022, og som har været medlem af Folketinget i 4 år og 10 måneder, vil med det samme have adgang til fire portioner efteruddannelsesmidler for 4 års medlemskab. 2 måneder efter valget vil medlemmet have optjent endnu en portion.

Det bemærkes, at folketingsvalglovens § 109 c, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, ikke finder anvendelse ved opgørelsen af medlemstid som medlem før valget den 1. november 2022.

I stk. 3, 2. pkt., foreslås bestemt, at et medlem omfattet af 1. pkt. kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. inden for det beløb, der er optjent efter de hidtil gældende regler, fra lovens ikrafttræden. Dette skal ses, i sammenhæng med at der med de foreslåede nye regler generelt gives mulighed for, at folketingsmedlemmer kan anvende optjente midler til efteruddannelse m.v. ikke alene i eftervederlagsperioden, men også under selve medlemskabet. Det foreslås derfor præciseret, at også midler, der er optjent før valget den 1. november 2022 og dermed under de tidligere regler, skal kunne anvendes af genvalgte medlemmer fra lovens ikrafttræden og ikke kun i de pågældendes senere eftervederlagsperiode.

I stk. 3, 3. pkt., foreslås bestemt, at et genvalgt medlem, som har været medlem i en sammenhængende periode på 6 år eller derover, kan anvende det fulde beløb til efteruddannelse m.v. svarende til 6 års optjening, jf. folketingsvalglovens § 109 c, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, fra lovens ikrafttræden. Med bestemmelsen præciseres, at et medlem, som før valget har været medlem af Folketinget i en sammenhængende periode på 6 år - svarende til den maksimale optjening for en sammenhængende medlemsperiode efter de nye regler - derved vil have ret til at anvende det maksimale beløb for 6 års optjening fra lovens ikrafttræden. Det gælder, uanset at medlemmet ikke formelt kan siges inden valget at have optjent midler for det sjette medlemsår, idet der efter de hidtil gældende regler kun har kunnet optjenes midler i højst 5 år.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Søren Gade (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af reglerne om efteruddannelse m.v. for folketingsmedlemmer).

(Lovforslag nr. L 82)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.