Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 11. maj 2023
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og NB) indstiller
lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i
udvalget (ALT og NB) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget er
principielt imod at flytte beslutningskompetence fra Folketinget
til ministerierne. Alternativet mener, at der bør være
en demokratisk og parlamentarisk kontrol med vigtige
samfundsmæssige og ressourcemæssige
spørgsmål. Alternativet ser en manglende
parlamentarisk kontrol som en afdemokratisering, hvor vi gør
Folketinget til et hus, der blot skal orienteres, frem for det
sted, der træffer de rigtige beslutninger. Dette er
Alternativet dybt imod, og desuden vil Alternativet gerne udtrykke
en dyb bekymring for, hvordan Folketingets magt løbende
svækkes i forhold til ministeriernes magt.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts
2023 og var til 1. behandling den 13. april 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima-,
energi- og forsyningsministeren sendte den 23. januar 2023 dette
udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 61. Den 30. marts
2023 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
7 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris
Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell
(V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E.
Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W.
Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen
(KF) Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk
(SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |