Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. maj 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om etablering og
benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse
rørledningsanlæg på søterritoriet og lov
om anvendelse af Danmarks undergrund1)
(Godkendelse af ændringer og afvikling
af rørledningen, krav om effektiv drift,
gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse,
bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig
afbrænding af kulbrinter, tilladelse til
forundersøgelser for visse rørledningsanlæg
m.v.)
§ 1
I lov om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019, foretages
følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver
vedrørende miljø på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om
tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for
miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF,
2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets
forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets
direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF
af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af
miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.«
2. I
§ 1, stk. 3, indsættes efter
»kan fastsætte«: »nærmere«, og
»og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med
virksomheden« ændres til: »og fører tilsyn
med virksomheden og med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov
og regler, vilkår og betingelser fastsat i medfør af
loven«.
3.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik
på at gennemføre eller anvende internationale
konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov,
herunder forordninger, direktiver og beslutninger om
naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkel, i dansk
eksklusiv økonomisk zone og på dansk
søterritorium.«
4. I
§ 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Aftaler om driften af anlæg omfattet af § 1, stk. 1,
eller dele heraf kan ikke indgås, før klima-, energi-
og forsyningsministeren har godkendt disse aftaler. Ministeren kan
fastsætte vilkår for godkendelsen.«
5. I
§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »DONG Oil Pipe
A/S« til: »ejeren«.
6.
Efter § 2 b indsættes:
Ȥ 2 c. Ejeren er
forpligtet til at sikre, at råolietransportsystemet, jf.
§ 1, stk. 1 og 2, til enhver tid er indrettet på en
måde, så transport- og anlægspligten, jf. §
2, stk. 2, varetages på en hensigtsmæssig og effektiv
måde, og at mængderne og kvaliteten af den
transporterede råolie og det transporterede kondensat kan
opgøres korrekt til brug for måling af kulbrinter.
Stk. 2. Lever
råolietransportsystemet ikke op til kravene i stk. 1, kan
klima-, energi- og forsyningsministeren meddele ejeren påbud
om at foretage ændringer af råolietransportsystemet
eller driften heraf, så pligten i stk. 1 opfyldes.«
7.
Efter § 3 c indsættes:
Ȥ 3 d.
Forundersøgelser af havbunden med henblik på
etablering af nye anlæg eller ændring af eksisterende
anlæg omfattet af § 1, stk. 1, må kun foretages
efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 2.
Funktionaliteten og udformningen af nye anlæg og af
ændringer af eksisterende anlæg omfattet af § 1,
stk. 1 og 2, skal godkendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren, inden de pågældende anlæg
eller ændringer idriftsættes. Ministeren kan i
forbindelse med godkendelsen fastsætte betingelser og
vilkår.
Stk. 3.
Når etablering af nye anlæg, ændringer af
eksisterende anlæg og arbejder forbundet med driften af
råolietransportsystemet omfattet af § 1, stk. 1 og 2,
foretages på havområdet, skal disse godkendes af
klima-, energi- og forsyningsministeren, inden etableringen,
ændringen eller arbejderne må påbegyndes.
Stk. 4. Ved
godkendelse efter stk. 1 og 3 kan ministeren fastsætte de
miljømæssige betingelser og vilkår, der er
påkrævet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på natur og miljø. Ministeren kan
ligeledes fastsætte betingelser og vilkår om eventuelle
overvågningsforanstaltninger. Ministeren kan desuden
fastsætte andre betingelser og vilkår, herunder
vilkår vedrørende rørledningens
påvirkning af mulighederne for udforskning af
kontinentalsoklen, udnyttelse af soklens naturforekomster, ejerens
tilsyn med og vedligeholdelse af rørledningen, fjernelse af
anlæg, reetablering af havbunden efter afvikling af
rørledningen og hensynet til tredjemands rørledninger
eller andet udstyr tilhørende tredjemand.
§ 3 e. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan stille krav om, at de dele af
rørledningen med tilhørende pumpe- og
terminalfaciliteter, jf. § 1, stk. 1, der er etableret
på havområdet, afvikles, når de
pågældende dele er taget ud af drift.
Stk. 2.
Ministeren kan efter forudgående forhandling med ejeren og
brugerne fastsætte tidspunktet for afvikling efter stk.
1.
§ 3 f. Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter med henblik på
gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i
hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
eller godkendelser kan meddeles efter § 3 d, stk. 1 og 3.
§ 3 g. Klima-, energi- og
forsyningsministeren træffer i forbindelse med projekter
på havområdet passende foranstaltninger, herunder ved
fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud
eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og
levestederne for arterne i internationale
naturbeskyttelsesområder og forstyrrelser af de arter, som
områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har
betydelige konsekvenser for målsætningerne i
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer
(habitatdirektivet).«
8.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan i forbindelse med behandling af sager,
udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed
omfattet af denne lov indhente oplysninger, som er
nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos ejeren,
brugerne eller andre rettighedshavere omfattet af loven.
Stk. 2. Ejeren,
brugerne og andre rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om
miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er nødvendige
for klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med deres
virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med
tilsynet pålægge ejeren, brugerne eller andre
rettighedshavere at meddele oplysninger om eller foretage
undersøgelser af nærmere bestemte forhold
vedrørende naturbeskyttelse.
Stk. 3.
Repræsentanter for tilsynet har adgang til at overvære
møder i relevante samarbejdsorganer mellem ejeren og
brugerne. Tilsynet skal indkaldes med samme varsel og have samme
materiale, herunder mødereferater, som de øvrige
deltagere.
§ 4 b. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan meddele forbud og påbud om
overholdelse af loven eller af regler, vilkår og betingelser
fastsat i medfør heraf.«
9. I
§ 5 a, stk. 3, ændres
»§ 1, stk. 2« til: »§ 3 d, stk. 1 og
3«, og efter »er omfattet af« indsættes:
»§ 3 g, regler udstedt i medfør af § 3 f
eller«.
10. § 5 a,
stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og
6.
11.
Efter § 5 b indsættes:
Ȥ 5 c. Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1)
tilsidesætter vilkår eller betingelser for en
tilladelse eller godkendelse efter § 2, stk. 5 og 6, § 2
a, stk. 1, § 3 b, § 3 d, stk. 2 og 4, og § 3 g
eller
2) undlader at
efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til § 2 c, stk. 2, § 3 g og § 4 b.
Stk. 2. I
regler, som udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes bødestraf for overtrædelse af
reglerne eller vilkår, betingelser, påbud eller forbud
fastsat i medfør af reglerne.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
12. I
§ 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter høring af
ejeren og brugerne og forelæggelse for et af Folketinget
nedsat udvalg fastsætte regler om tidspunktet for
ophævelse af loven og kan herunder fastsætte, at dele
af loven ophæves på forskellige tidspunkter.«
§ 2
I lov om kontinentalsoklen og visse
rørledningsanlæg på søterritoriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
lovens titel ændres
»rørledningsanlæg« til:
»aktiviteter«.
2. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver
vedrørende miljø på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om
tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for
miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF,
2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets
forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets
direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side
115.«
3. I
§ 1 a indsættes efter
»dansk kontinentalsokkelområde«: »og dansk
søterritorium«.
4. I
§ 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Tilladelser efter stk. 1, 1. pkt., kan også meddeles for
dansk søterritorium, hvis dette ikke er reguleret i anden
lovgivning.«
5.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til
forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af
nye elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter
eller ændringer af eksisterende elkabler eller
rørledninger til transport af kulbrinter på dansk
kontinentalsokkelområde og på dansk
søterritorium.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår
for tilladelsen efter stk. 1, herunder om de forhold, der skal
undersøges, om forundersøgelsernes forløb og
tidsrum og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan pålægge
ansøgere efter stk. 1 at meddele alle oplysninger, der er
nødvendige for behandlingen af ansøgningen og for
tilsynet med tilladelsen. Ministeren kan i den forbindelse
pålægge ansøgeren at foretage
undersøgelser af nærmere bestemt indhold.
Stk. 4. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om krav til ansøgninger og tilladelser efter stk.
1.«
6. I
§ 3 a, stk. 3, ændres
»§ 4 a« til: »regler udstedt i medfør
af § 4 a«.
7. I
§ 4, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: », herunder
vilkår om eventuelle
overvågningsforanstaltninger«.
8. I
§ 4, stk. 2, 2. pkt., ændres
»forurening fra rørledninger, muligheden« til:
»forurening fra rørledninger og muligheden«, og
efter »eksisterende kabler og rørledninger«
indsættes: », for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet«.
9. § 4
a affattes således:
Ȥ 4 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter med henblik på
gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i
hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
kan meddeles efter § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2 a, stk. 1,
§ 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1.«
10. § 4 d,
stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
11. I
§ 4 d, stk. 3, som bliver stk. 1,
ændres »vedrørende §§ 3 a-4 c og 4 e
samt offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1« til:
», herunder tilsyn, vedrørende §§ 2 a og 3
a-4 c«.
12. I
§ 4 e, 1. pkt., indsættes
efter »Tilsyn med«: »tilladelse efter § 2,
stk. 1, 1. pkt., og § 2 a og tilsyn med«.
13. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 2 og §§« til: »§§ 2,
2 a og«.
14. I
§ 6 a, stk. 2, ændres i
1. pkt. »kan klage over de i stk.
1 angivne afgørelser« til: »eller som efter
deres formål varetager væsentlige rekreative
interesser, når en afgørelse berører
sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt
angår de miljømæssige forhold i
afgørelser i henhold til § 2, stk. 1, § 2 a, stk.
1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, hvis
afgørelserne tillige er omfattet af § 4 b, regler
udstedt i medfør af § 4 a eller lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM)«, og 2. pkt.
ophæves.
15. § 6 a,
stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og
6.
§ 3
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som
ændret ved § 8 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, lov nr.
2389 af 14. december 2021 og lov nr. 803 af 7. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan efter orientering af et af Folketinget
nedsat udvalg fastsætte regler om afbrænding af
kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig
afbrænding af kulbrinter.«
2. I
§ 25, stk. 3, udgår »,
herunder offentliggørelsen i medfør af § 28 a,
stk. 1,«.
3. § 28
a affattes således:
Ȥ 28 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter med henblik på
gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i
hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
eller godkendelser kan meddeles efter § 10, stk. 2 og 3,
§ 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1,
§ 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.«
4. § 28
c ophæves.
5.
Efter § 28 d indsættes:
Ȥ 28 e. I tilladelser
eller godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1,
§ 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1,
og § 28, stk. 1 og 3, kan der fastsættes
miljømæssige betingelser og vilkår for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet. Der kan i den forbindelse fastsættes
betingelser og vilkår om eventuelle
overvågningsforanstaltninger.«
6. § 32 a,
stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og
6.
7. I
§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 28 a, § 28 b eller« til:
»§ 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a
eller«.
8. § 37 a,
stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 4 d i lov om kontinentalsoklen og visse
rørledningsanlæg på søterritoriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, og §
28 c i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som
ændret ved § 8 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, lov nr.
2389 af 14. december 2021 og lov nr. 803 af 7. juni 2022, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 4 a og § 4 d,
stk. 1, i lov om kontinentalsoklen og visse
rørledningsanlæg på søterritoriet som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 9 og 11, eller § 28 a i
lov om anvendelse af Danmarks undergrund som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 3.
§ 5
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2,
nr. 4, 5 og 7-13, kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver
vedrørende miljø på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om
tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for
miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF,
2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets
forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets
direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF
af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af
miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.

115.