Fremsat den 19. december 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om el-forsyning

(regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)

§ 1

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gasforsyning«: », herunder brintforsyning,«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »oplagring af gas«: », herunder brint,«, og efter »transporteres i systemet« indsættes: », jf. dog stk. 2, 5 og 7«.

4. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »opstrømsanlæg«: », klynger«.

5. I § 2, stk. 4, ændres »transmissionssystem« til: »transmissionssystemer«.

6. I § 2, stk. 5, indsættes efter »at«: »klynger,«.

7. I § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, og § 35 a, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskaber,«: » eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

8. I § 2, stk. 7, ændres »transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionssystem« til: »transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem«.

9. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Danmark, herunder om forholdet mellem juridiske personer omfattet af denne lov.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning.«

10. I § 6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Brint af behørig kvalitet: Brint i behørig kvalitet, som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i klynger.«

Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.

11. § 6, nr. 9, ophæves.

12. I § 6 indsættes efter nr. 12, som nye numre:

»13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.

14) Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad«.

Nr. 13-26 bliver herefter nr. 15-28.

13. I § 6, nr. 25, der bliver nr. 27, udgår »for et transmissionsselskab«.

14. I § 6 indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 28, som nyt nummer:

»29) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver.«

Nr. 27-29 bliver herefter nr. 30-32.

15. I § 6 indsættes efter nr. 29, der bliver nr. 32, som nyt nummer:

»33) Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem.«

Nr. 30 bliver herefter nr. 34.

16. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Transmissionsselskabernes«: », eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes,«.

17. I § 9, stk. 2, ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskabers, eller transmissionssystemejeres og systemoperatørers,«.

18. § 9, stk. 3, ophæves.

19. Efter § 9 indsættes i kapitel 2:

»§ 9 a. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge:

1) Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørernes, nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt i regler fastsat efter § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

3) Lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.

Stk. 2. Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørenes, og distributions- og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger påhviler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.

§ 9 b. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.«

20. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »LNG-virksomhed«: », herunder virksomhed i klynger,« og efter »§ 28« indsættes: », jf. dog stk. 3«.

21. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

22. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »område«: », eller for en klynge«.

23. I § 10, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »år«: », dog ikke for klynger«.

24. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Virksomhed, der varetages af Energinet, eller Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

25. I § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt., ændres »Transmissions-,« til: »Transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

26. I § 10 b, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 40, stk. 2, indsættes efter »Transmissionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

27. I § 10 b, stk. 2, indsættes efter »transmissionsselskab«: », eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

28. I § 10 b, stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskab,«: »eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør,«.

29. I § 10 b, stk. 4, og stk. 5, og § 12, stk. 1, indsættes efter »transmissionsselskab«: », eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør,«.

30. I § 10 b, stk. 4, og § 35 a, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., indsættes efter »transmissionsselskabet«: », eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren,«.

31. I § 10 b, stk. 6, og § 23, stk. 3, indsættes efter »transmissionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

32. I § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 38, stk. 1-2, ændres »transmissions-« til: »transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

33. § 11, stk. 4, ophæves.

34. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »distributionssystem« til: »distributionssystemer«.

35. I § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5, § 20 a, stk. 1 og 2, § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk. 6 og § 45 b, stk. 1, indsættes efter »transmissionsselskaber«: », eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

36. § 12, stk. 4, ophæves.

37. I § 12, a, stk. 1, udgår »ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab«.

38. To steder i § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionssystem« til: »transmissionssystemer«.

39. I §14 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1.«

40. I § 15, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »transmissionsselskabers«: », eller systemoperatørers,«.

41. To steder i § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissions-,« til: »transmissionsselskabet, eller transmissionsselskabet og systemoperatøren,«.

42. I § 20, stk. 3, 1. pkt., ændres »flere distributionssystem« til: »flere distributionssystemer«.

43. I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »distributionssystem« til: »distributionssystemer«.

44. I § 20 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »transmissionsselskabernes«: », eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes,«.

45. I § 22 a, stk. 1, indsættes efter »periode«: », jf. dog stk. 4«.

46. I § 22 a, stk. 2, indsættes efter »indgå«: », jf. dog stk. 4«.

47. I § 22 a, stk. 3, indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk. 4«.

48. I § 22 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for brintinfrastruktur.«

49. I § 28 b, stk. 3, ændres »transmissions-,« til: »transmissionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør,«.

50. I § 30 a, stk. 1, ændres »transmissionsvirksomhed, samt« til: »transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksomhed, samt«, og »transmissionsvirksomhed efter« ændres til: »transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed efter«.

51. I § 30 a, stk. 2, ændres »§ 30 c« til: »stk. 5«.

52. I § 30 a, stk. 3, ændres »0,26 mio. kr.« til: »0,46 mio. kr.«, og »0,03 mio. kr.« ændres til: »0,08 mio. kr.«.

53. I § 30 a, stk. 4, indsættes efter »selskabernes«: »net og«.

54. I § 30 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver lagervirksomhed, og selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

55. I § 30 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2, 5 og 6«.

56. §§ 30 b og 30 c, ophæves.

57. I § 34, stk. 8, ændres »distributionssystem« til: »et distributionssystem«.

58. I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr. 1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og stk. 7, nr. 1, indsættes efter »transmissionsselskabet,«: »eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren,«.

59. I § 35 a, stk. 7, indsættes efter »transmissionsselskabet«: », eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

60. Overskriften til kapitel 6 b affattes således:

»Kapitel 6 b

Udbud af pristillæg«

61. Efter § 35 j indsættes:

»§ 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.«

62. Overskriften før § 36 ophæves.

63. Før § 36 a indsættes som overskrift i kapitel 7:

64. I § 36 a, stk. 1, ændres »transmissions-,« til: »transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

65. I § 36 a, stk. 4, ændres »distributionsnet« til: »distributionssystemer«.

66. I § 37 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, nr. 4, ændres »transmissionsselskaber« til: »transmissionssystemejer eller systemoperatør«.

67. I § 37 d, stk. 3, ændres »transmissionsselskabets« til: »transmissionssystemejerens eller systemoperatørens«.

68. § 37 d, stk. 5, ophæves.

69. I § 37 e, stk. 1, ændres »Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed« til: »Systemoperatøren kan«.

70. I § 37 f, stk. 1, ændres »Transmissionsselskaber« til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«, »selskabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opgaver, der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede opgaver,«.

71. Før overskriften før § 40 indsættes:

»§ 39 a. En gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c.

Stk. 2. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.

Stk. 3. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleverandørens forbrugere.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandørernes generelle informationspligt over for markedet og oplysningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter.

§ 39 b. Afbryder distributionsselskabet eller transmissionsselskabet, eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Stk. 2. Bliver en gasleverandør taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Stk. 3. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.

§ 39 c. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleverandører er parate til at overtage, og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000 m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for et kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Stk. 2. Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identificeres.

Stk. 3. Ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.

Stk. 4. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet ophold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.

Stk. 5. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Stk. 6. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden forbrugerens accept.

Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet.

Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk. 3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgende kalenderår.

Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.

Stk. 3. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det relevante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.«

72. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde gas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug afgas i det foregående kalenderår.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

73. I § 44, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 2«, og »jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog stk. 4«

74. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionssystem« til: »transmissionssystemer, distributionssystemer«, og efter »§§ 13« indsættes: », 14 a«.

75. I § 55, stk. 1, ændres »transmissionsanlæg« til: »transmissionssystemer, herunder klynger,«.

76. I § 55, stk. 3, ændres »distributionsanlæg« til: »distributionssystemer, herunder klynger,«.

§ 2

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Energinet varetager en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning, og driver systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksomhed samt gastransmissionsvirksomhed.«

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.«

3. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »gastransmissionssystemet«: », herunder for klynger,«.

4. I § 8, stk. 1, ændres »udpeger« til: »nedsætter«.

5. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.«

6. I § 8 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed.«

7. I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »gasopstrømsanlægsvirksomhed,«: »for CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.

8. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »gasopstrømsanlæg«: », CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.

9. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gasopstrømsanlægsvirksomhed«: », CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter«.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 71 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Regnskabet skal være opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.«

§ 4

I lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 13, ophæves.

2. § 1, nr. 76, ophæves

3. § 1, nr. 90, ophæves.

4. § 10, stk. 4, affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8.«

§ 5

I lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil klima-, energi og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen efter 1. pkt.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 11, og § 1, nr. 71 træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 3. § 6, nr. 13 i lov om gasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 60 og 61.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 30 a, stk. 6 og 7 i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 54.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er bl.a. at skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur, der skal understøtte en grøn omstilling og fremme udviklingen af Power-to-X (PtX). Den økonomiske regulering af Energinet justeres, for at Energinet kan samle systemansvar for gas og el, og for at der kan fastsættes indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og systemoperatøren. Derudover gives mulighed for at ændre virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til indtægtsrammeregulering. Derudover vil forslaget bl.a. give Energinet hjemmel til at etablere et CO2-lager for at få mere viden om CO2-lagring i dansk undergrund.

Lovforslagets del om at etablere rammerne for regulering af brint påbegynder udmøntningen af dele af aftalen om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-aftalen) mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet af 15. marts 2022.

For det første foreslås det, at reguleringen af brint overordnet følger Europa-Kommissionens forslag til fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (COM(2021) 803 final), hvor brint tager udgangspunkt i den gældende regulering af metangasmarkedet (gasdirektivet). Der lægges derfor op til at brint reguleres i lov om gasforsyning, men også at der vil være behov for eventuelle opdateringer, når EU-reglerne om brintinfrastruktur er på plads. Reguleringen af brint vil dog også som udgangspunkt bygge på kommende politiske aftaler om brint. For at igangsætte brint foreslås en smidig regulatorisk ramme for udviklingen af brintinfrastruktur i Danmark, ved at gøre brug af den eksisterende regulering i lov om gasforsyning kombineret med mulighed for undtagelser.

For det andet foreslås det, at omorganiseringen inden for Energinets koncern indarbejdes i lov om gasforsyning. Omorganiseringen betyder, at systemansvarlig virksomhed for gas og el bliver samlet i ét selskab, hvorfor der er behov for en teknisk opdeling af Energinets opgaver efter lov om gasforsyning gennem indførelse af begreber, som kan rumme omorganiseringen. Baggrunden for den del af lovforslaget, som omhandler omorganisering af Energinet, er, at Energinet i 2021 har foretaget en selskabsretlig omorganisering, som er godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren under forudsætning af, at de nødvendige lovændringer træder i kraft.

For det tredje foreslås det at ændre den økonomiske regulering af Energinet. Baggrunden er for det første Energinets seneste omorganisering, hvor transmissions- og systemansvarsopgaver på gasområdet, som hidtil har været samlet i et fælles selskab, blev opdelt, således at systemansvarlig virksomhed på gas- og elområdet blev samlet i ét selskab. Der foreslås derfor en opdeling af transmissions- og systemansvarsopgaver på gasområdet i lov om gasforsyning, således at transmissionssystemejeren og systemoperatøren kan reguleres med hver sin indtægtsramme. Det forudsættes tillige, at systemoperatøren på gasområdet og den, der varetager systemansvarlig virksomhed på elområdet, reguleres med hver sin indtægtsramme. For det andet er der behov for at ændre virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til en indtægtsrammeregulering for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af reguleringen, blandt andet som følge af Energinets omorganisering.

Lovforslagets del om CO2-lagring følger op på klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet), hvor det blev besluttet, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Ligeledes danner principaftalen om En køreplan for lagring af CO2 af 30. juni 2021 og aftale om En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021 baggrund for lovforslagets del om CO2-lagring. Lovforslaget påbegynder udmøntningen af dele af aftalen om Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark af 21. juni 2022.

For det fjerde foreslås det, at lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, ændres, således at Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel til at varetage lagring af CO2 i Danmark på lige fod med andre CO2-lageraktører. Området omkring Stenlille, hvor Gas Storage Denmark ejer et gaslager, er et oplagt sted at starte med at undersøge potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund på land. Der er godt kendskab til undergrunden, og der er kommunikation med kommunen og borgerne i området grundet Gas Storage Denmarks næsten 30 år lange erfaring med at drive gaslager i området. Det forudsætter imidlertid, at lov om Energinet ændres, således at Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel til at varetage disse aktiviteter. Med løsningen vil der ikke blive åbnet generelt for, at Energinet kan varetage transport af CO2. Det er forventningen, at der kan blive behov for yderligere regulering af CO2-transport i Danmark.

For det femte foreslås det, at bestemmelserne om gebyrer for myndighedsbehandling justeres. Det drejer sig om myndighedsbetaling som Energinet og selskaber, der driver transmissionsvirksomhed, LNG-virksomhed, lagervirksomhed eller distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet til dækning af omkostninger til blandt andet tilsyn og tilladelser. Endvidere foreslås justering af gebyrsatserne i gebyrbestemmelserne. Justeringerne bygger på balancering, ensretning og nye tilsynsopgaver med for eksempel opstrømsanlæg i forbindelse med Baltic Pipe-projektet og brint.

For det sjette foreslås det, at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommunal modregning i lov om gasforsyning udsættes, da der udestår udlodning til de tidligere ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN Gasnet P/S. Det foreslås endvidere, at genindføre gebyrbetalingen for tilsynet med kommunal modregning, da Forsyningstilsynet ikke har haft mulighed for at afslutte opgaven, som tilsynet forudså, da gebyrbestemmelsen blev ophævet med den seneste ændring af gasforsyningsloven i lov nr. 923 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love af 18. maj 2021 med virkning fra 1. januar 2022 (herefter kaldet lov nr. 923 af 18. maj 2021).

For det syvende foreslås det at ændre reglerne for det rådgivende interessentforum for Energinet (herefter benævnt interessentforum), hvorefter udpegningsgrundlaget for medlemmer i interessentforummet ændres, og at de nærmere regler for interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed fastsættes i en bekendtgørelse.

2. Lovforslagets baggrund

Baggrunden for hovedformålet med lovforslaget er målsætning om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i lov om klima, hensynet til at skabe de overordnede rammer for etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, og at give Energinet hjemmel til at etablere et CO2-lager for at få mere viden om CO2-lagring i dansk undergrund.

Den 15. marts 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet PtX-aftalen. Vejen mod et grønt samfund skal bl.a. ske gennem direkte elektrificering og indirekte elektrificering via PtX. PtX kan bidrage til et integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres i energisystemet på en måde, der understøtter og supplerer eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas og fjernvarme. PtX-teknologi gør det muligt at producere brændstoffer og kemikalier, der kan erstatte fossile produkter i en række svært omstillelige sektorer som bl.a. søfart, luftfart, landbruget, dele af industrien og dele af den tunge vejtransport. Aftalepartierne er bl.a. enige om, at der skal skabes de nødvendige rammer for, at det i Danmark er muligt at etablere en brintinfrastruktur til transport af brint i rør og til lagring i undergrunden. De er også enige om, at det er en vigtig prioritering, at de to gasinfrastrukturselskaber, Energinet og Evida, gives mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur.

Danmark har i dag ikke en dedikeret rørbunden brintinfrastruktur til transport og lagring af brint. Lovforslaget er med til at skabe de overordnede rammer for etablering af rørbunden brintinfrastruktur på et tidspunkt, hvor EU-reglerne ikke er på plads endnu, men samtidig også sådan at reguleringen ikke står i vejen for hurtig udvikling af brintinfrastruktur.

Lovforslagets del om ændring af den økonomiske regulering af Energinet følger op på Energinets omorganisering og forslag til ændring af virkningstidspunktet. Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regulering. Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020, til en indtægtsrammeregulering. Baggrunden for lovforslagets del om ændring af den økonomiske regulering af Energinet er at etablere hjemmel til, at der efter den selskabsmæssige spaltning af transmissionsselskabet kan fastsættes indtægtsrammer for henholdsvis transmissionssystemejeren eller systemoperatøren, og at ministeren kan fastsætte virkningstidspunktet for overgangen til en indtægtsrammeregulering i en bekendtgørelse.

Baggrunden for lovforslagets del om CO2-lagring er klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet), hvor det blev besluttet, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Ligeledes danner principaftalen om En køreplan for lagring af CO2 af 30. juni 2021 og aftale om En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021 baggrund for lovforslagets del om CO2-lagring. Lovforslaget påbegynder udmøntningen af dele af aftalen om Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark af 21. juni 2022, hvor aftalepartierne er enige om, at Gas Storage Denmark (GSD) får lov til at arbejde med forberedelserne af et pilotlager for CO2 i Stenlille. Det foreslås derfor, at Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel hertil, og til at etablere nye rørledninger til CO2-transport nødvendigt herfor. Pilotprojektet forventes at bibringe viden om lagring af CO2 i undergrunden, der stilles til rådighed for andre CO2-aktører. Pilotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent udbud, som også private aktører kan deltage i. Der vil ikke blive åbnet generelt for, at Energinet kan varetage transport af CO2.

For så vidt angår lovforslagets del om ændring af reglerne for interessentforummet har der siden Energinets etablering ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 været udpeget et interessentforum. Interessentforummet har til formål at understøtte driften og afgive udtalelser til ledelsen af Energinet om virksomhedens overordnede strategier og planer. I henhold til Energinets vedtægter varetager de sekretariatsfunktionen for interessentforummet. Interessentforummet skal repræsentere de relevante aktører i el- og gassektoren, herunder for eksempel netvirksomheder, el- og varmeproducenter, handelsselskaber og forbrugere. Interessentforummet skal give indsigt i forbruger- og samfundsmæssige forhold, energiplanlægning, forskning og udvikling samt miljø- og klimaspørgsmål.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Brint

3.1.1. Gældende ret

Lov om gasforsynings overordnede formål er at regulere det danske gassystem og den metanbaserede gas, der flyder herigennem.

Foruden direkte regulering af infrastrukturen reguleres i nogle tilfælde også forhold på gasmarkedet. Det vil sige, at loven også regulerer visse forhold uden for selve infrastrukturen i gassystemet, og dermed den bestemte kvalitet, som gassen i infrastrukturen skal leve op til for at være omfattet af lovens kerneanvendelsesområde i § 2, stk. 1. I andre tilfælde regulerer loven også forhold helt uden for det danske gassystem med tilsvarende andre gaskvaliteter, jf. lovens § 2, stk. 2. Der er tale om enkelte forhold i tilstødende typer infrastruktur med anden gaskvalitet eller enkelte forhold for brint, der end ikke injiceres i infrastruktur, men i stedet transporteres på eksempelvis lastbil.

Det afgørende er imidlertid, at lov om gasforsyning er udtryk for en regulering af metanbaseret brændbar gas i en rørført infrastruktur i én bestemt kvalitet. Denne kvalitetsstandard kan i princippet i dag omfatte brint, men gør det på nuværende tidspunkt ikke.

Lovens overordnede politiske formål fremgår af § 1, stk. 1, hvor det angives, at formålet er at sikre, at landets gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugere adgang til billig gas.

Inden for denne ramme fremgår det af § 1, stk. 2, at loven særligt skal fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med gas.

Disse overordnede formål med reguleringen af det danske gassystem og den type gas, der transporteres gennem det, kan udvides jf. de foreslåede ændringer nedenfor, sådan at andre typer gas også omfattes.

Lov om gasforsyning regulerer konkret i dag metanbaseret gas i behørig kvalitet. Det betyder, at noget gas falder uden for lovens kerneanvendelsesområde - det er blandt andet bygas og ikkeopgraderet biogas. Begge gaskvaliteter matcher ikke den kvalitet, der kræves for, at lov om gasforsyning regulerer forholdene. I stedet indeholder lov om gasforsyning for disse gaskvaliteter alene enkelte bestemmelser, og lov om gasforsyning regulerer dermed som hovedregel ikke disse gasarter og deres tilhørende infrastruktur.

Lovens hovedregel og hovedanvendelsesområde fremgår af § 2, stk. 1 i lov om gasforsyning, hvorefter loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet.

Aktiviteterne inden for loven skal varetages i henhold til lovens bevillingssystem, som fremgår af § 10 i lov om gasforsyning. Det fremgår således af § 10, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Dette er det danske gassystem med tilhørende bevillingssystem, og der er tale om én bestemt type gaskvalitet.

Ved gas inde i gassystemet forstås en blanding af brændbare gasser i overvejende grad metan, mindre dele propan, butan, etan med videre. Dette kaldes for gaskvaliteten, men betegnes af historiske årsager regulatorisk i regi af gassikkerhedsloven som naturgaskvaliteten. Naturgaskvaliteten defineres ved, at lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer (gassikkerhedsloven) fastsætter den tekniske kvalitet for gassen i gassystemet, jf. de almindelige bemærkninger til punkt 3.1.1., jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 13-14. Gaskvaliteten omfatter ikke på nuværende tidspunkt en procentvis iblanding af brint, men kan i princippet komme til det.

Undtagelsen til hovedanvendelsesområdet fremgår af § 2, stk. 2. Ifølge bemærkningerne til punkt 3.5.1. supplerer § 2, stk. 2, lovens udgangspunkt i § 2, stk. 1, ved på enkelte områder også at regulere andet og mere end kun infrastrukturen og infrastrukturselskaberne inden for det danske gassystem, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, 35-37. Det vil sige blandt andet mindre forhold i forhold til bygasnettet, visse forhold på markedet for gas og endda visse forhold om brint, der ikke injiceres eller på anden måde er relevant for gassystemet.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Det vil sige markedet for den gas, der transporteres gennem det danske gassystem, og som lever op til den kvalitet, som gassikkerhedsloven fastsætter.

Det fremgår også af lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven endvidere finder anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet. Det vil sige på tilstødende infrastruktur, hvor gaskvaliteten ikke svarer til den kvalitet, som gassikkerhedsloven fastsætter, og dermed infrastruktur, som i udgangspunktet ellers ikke er omfattet af lov om gasforsyning - men alligevel i enkelte tilfælde alligevel reguleres af loven.

Endelig fremgår det af lovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven derudover også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Det vil sige, at loven på ét enkelt konkret punkt regulerer rene brintforhold, når eller hvis der skal udstedes oprindelsesgarantier for vedvarende brint, der dog ikke bliver injiceret eller transporteret i gassystemet.

Selvom lovens klare udgangspunkt er regulering af det danske gassystem med den dertilhørende standard for gaskvalitet, der ikke omfatter brint, ville lovens regler kunne omfatte brint, hvis standarden for gaskvaliteten blev ændret.

For det første vil transport af brint være reguleret gennem de eksisterende bestemmelserne i lov om gasforsyning, såfremt standarden for gaskvaliteten ændres til accept af en procentvis andel brint.

For det andet fremgår det som nævnt af § 36, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at med henblik på at garantere oprindelsen af gas fra vedvarende energikilder udsteder klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning oprindelsesgarantier. Det vil sige, at hvis en ændring af gaskvaliteten medfører en procentdel brint i gassystemet, vil reglerne om udstedelse af oprindelsesgarantier for vedvarende energikilder, der transporteres i gassystemet, også omfatte denne brint - såfremt den pågældende brint vil være kategoriseret som vedvarende energi.

For det tredje fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning, at loven også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter lovens § 36. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.2.1.-3.2.3, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L148 som fremsat, side 17-21, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning udstede oprindelsesgarantier for brint, der produceres, men som ikke injiceres i gassystemet. Det vil sige oprindelsesgarantier for brint, der eksempelvis transporteres på lastbil eller på anden vis transporteres uden for gassystemet.

Lov om gasforsyning regulerer dermed brint i visse sammenhænge i dag. Der er dog tale om undtagelser til lovens udgangspunkt i § 2, stk. 1. Transport af ren brint i rør er derimod entydigt ikke omfattet af lov om gasforsyning. Alene ovenstående gældende regler om regulering af brint ved iblanding i gassen i infrastrukturen som følge af tilpasninger i standarden for gaskvalitet, herunder følgevirkningen af reglerne om oprindelsesgarantier i loven, samt reglerne om oprindelsesgarantier for brint, der ikke injiceres og transporteres i infrastruktur, omfatter brint.

Foruden gældende ret om lov om gasforsynings formål og anvendelsesområde og undtagelsesvis regulering af brint ovenfor indeholder loven også en række bestemmelser om undtagelse for hele eller dele af loven i § 2, stk. 3-7, jf. straks om stk. 5 og stk. 7 nedenfor.

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Ifølge bemærkningerne til § 2 har undtagelsen været tiltænkt til mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i loven samt transmissionsforbindelsen fra Danmark til Sverige over Dragør, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6558. Bestemmelsen er således alene i praksis anvendt i forhold til Energistyrelsens undtagelse af transmissionsforbindelsen over Dragør af 20. december 2002.

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 7, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionssystem, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Ifølge bemærkningerne er en eventuel dispensation betinget af, at gastransmissionsselskabets anlæg drives i overensstemmelse med bestemmelserne i gasdirektivet, gasforordningen og gasforsyningssikkerhedsforordningen for den del af infrastrukturen, der er omfattet af det geografiske anvendelsesområde for lov om naturgasforsyning, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L38 som fremsat, side 11. Bestemmelsen er alene i praksis anvendt i forhold til Energistyrelsens undtagelse for polske Gaz-System i forhold til deres ejerskab og drift af Baltic Pipe-projektet på dansk område, og iagttager hensynet til at undgå unødig dobbeltregulering, når selskabet i forvejen er underlagt enslydende bestemmelser i Polen af 28. november 2018.

Endelig fremgår det af § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastrukturen efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis kan undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b (ejermæssig adskillelse for transmissionsselskaber), 18-21 (tredjepartsadgang, gennemsigtighed i priser, forhandlet adgang til lagerfaciliteter og linepack, samt forhandlet adgang til opstrømsanlæg), 36 a (prisgennemsigtighed) og 41 (Forsyningstilsynets mulighed for påbud om ændring af priser og betingelser) for en bestemt periode.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Brint som ny energiform nyder stor interesse. Der er således både på EU-niveau og nationalt en interesse i at fremme anvendelsen af brint. Enten som selvstændig energiforsyning og/eller som byggesten i forædlede produkter som syntetisk brændstof. Det fremgår eksempelvis af PtX-aftalen, at partierne er enige om, at Danmark skal sigte efter at bygge 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. I relation til denne målsætning lægger partierne vægt på, at brint skal dokumenteres som vedvarende ved at være produceret med strøm fra vedvarende energikilder og efterleve EU-regler på området. Partierne er enige i, at tydelige og fælles europæiske regler er nødvendige for et velfungerende marked for PtX i Danmark og EU, hvilket forventes at være til fordel for danske PtX-aktører.

Det fremgår af PtX-aftalen, at aftalepartierne er enige om, at der skal skabes de nødvendige rammer for, at det i Danmark er muligt at etablere en brintinfrastruktur til transport af brint i rør og til lagring i undergrunden. Partierne noterer sig, at en brintinfrastruktur kan gøre det lettere for danske og internationale virksomheder at producere og anvende PtX lokalt, regionalt og nationalt samt eventuelt eksportere brint til udlandet, hvis der viser sig et marked for det. Aftalepartierne er enige om, at brintinfrastruktur til vores nabolande, herunder Tyskland, kan understøtte Danmarks muligheder for at bidrage til dekarbonisering på europæisk plan, og at det i den forbindelse er en vigtig prioritering, at de to statslige gasinfrastrukturselskaber, Energinet og Evida, gives mulighed for at eje og drive sådan brintinfrastruktur.

Som opfølgning på PtX-aftalen skal der således først og fremmest skabes de nødvendige rammer for etablering af brintinfrastruktur i Danmark. Samtidig har Europa-Kommissionen fremlagt forslag til nye regler til at dekarbonisere gasmarkederne, fremme brint og reducere metanlækager. Europa-Kommissionens forslag indeholder forslag til regler om brintinfrastruktur, der dels vil blive indarbejdet i det eksisterende gasdirektiv, og dels i høj grad vil være inspireret af og/eller afspejle reglerne fra det eksisterende gasmarked (også dele fra elmarkedet). Ved implementering, engang efter vedtagelse, vil der dermed blive skabt faste rammer for en dansk brintsektor gennem regulering af brintinfrastrukturen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der imidlertid er en tidsmæssig udfordring i at forhandle og sikre fælleseuropæiske regler samtidig med at fremme den nationale dagsorden om en dansk brintsektor. EU-lovgivning vurderes alt andet lige at komme for sent i tid i forhold til behovet for regulering af et dansk brintmarked under udvikling. Det vil sige, at der er tale om en afvejning af hensynet til klar og utvetydelig implementeringsarbejde, når EU-reglerne engang er på plads, over for hensynet til her og nu at fastlægge rammer for en fremspirende dansk brintsektor - og dermed fjerne i hvert fald nogle usikkerhedselementer. Der lægges dermed op til, at brint reguleres i lov om gasforsyning, men det anerkendes også, at der vil være behov for eventuelle opdateringer, når EU-reglerne om brintinfrastruktur er på plads.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at andre medlemsstater i EU, i nogle tilfælde allerede i dag, har en væsentlig brintproduktion og brintforbrug og dermed brintregulering i én eller anden grad. Det stiller alt andet lige Danmark i en ugunstig position, hvis en mulig dansk brintsektor skal afvente EU-regulering. Dette parallelt med at andre medlemsstater i henhold til deres nationale regler kan fortsætte og udbygge førerpositionen i brintsektoren.

Når Europa-Kommissionen i sit forslag i høj grad vil tage afsæt i de eksisterende gasregler, er det også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er mest naturligt at lade lov om gasforsyning udvide til også at omfatte brintinfrastruktur. Lovens overordnede formål og systematik med regulering af transport i rør og lagring af brændbar gas vurderes at ville være det samme overordnede behov, som en dansk brintsektor har brug for.

Som PtX-aftalen tilsiger, vil lovens bevillingssystem kunne sikre, at blandt andet de to statslige aktører Energinet og Evida eller tredjeparter, kan eje og drive dele af den forventede brintinfrastruktur. Dette forhold forventes behandlet i kommende politiske forhandlinger om brintområdet.

Særligt for Energinets forhold bemærkes, at hjemmelsforholdene skal sikres eksplicit gennem hjemmelsangivelse i lov om Energinet, men håndteres også gennem Energinets undtagelse i forhold til krav om bevilling (en del af bevillingssystemet i lov om gasforsyning).

Begge selskaber, eller tredjeparter, vil i forhold til at fremme brintsektoren i Danmark gennem eksempelvis markedsdialog have brug for rammer til at beregne mulige projekters forretningsgrundlag. Sådanne rammer yder sektorregulering som eksempelvis lov om gasforsyning og lov om elforsyning. Det vil der også være brug for i en dansk brintsektor, som PtX-aftalen tilsiger i forhold til at efterleve (kommende) EU-regler på området. Med andre ord har infrastrukturselskaber brug for spilleregler at agere efter, og de potentielle brintproducenter og brintkunder har også brug for at kende til rammerne for deres kommende investeringer. Det er dog også væsentligt at fremhæve, at indarbejdelsen af brint i lov om gasforsyning ikke vil foruddiskontere eventuelle politiske ønsker til eksempelvis de statslige selskaber, Energinet og Evida. Deres interne rollefordeling i forhold til brintinfrastruktur vil kunne implementeres dels gennem lovens bevillingssystem og/eller dels gennem den foreslåede bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om forholdet mellem juridiske personer og deres forpligtelser omfattet af loven, jf. straks nedenfor om smidighed.

Lov om gasforsyning er en veludviklet og moden regulering af infrastruktur og en (metanbaseret) gasbranche, som er og har været etableret gennem lang tid. Regulering af rørbunden brint vil derimod være et nyt fænomen i dansk sammenhæng - og vil kunne støde på udfordringer ved fuldstændig anvendelse af lov om gasforsynings regler. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt overblik over eller klarhed om, hvilke regler der vil optræde som regulatoriske barrierer. Det må også formodes, at når de forventede kommende EU-regler om brint er trådt i kraft, vil brintreglerne skulle følge de hidtidige gasregler, også selvom der ganske givet vil være særlige brintforhold, der skal tages højde for på EU-niveau. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlede vurdering, at dansk brintregulering mest hensigtsmæssigt gennemføres ved en generel udvidelse af lov om gasforsyning til også at omfatte ren brint.

Det vurderes dog også nødvendigt med smidighed i lovgivningen, da lov om gasforsyning netop er udtryk for en meget moden regulering af et veletableret gasmarked.

Det er således også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at hensynet mellem på den ene side at sikre dansk brintregulering, men samtidig ikke at lægge unødige barrierer i vejen sikres ved at betragte lovens anvendelse på ren brint som en rammeregulering.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt med dels en række konkrete undtagelser fra lovens regler og dels mulighed for at fastsætte nærmere regler for sådanne undtagelser. Gennem en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at undtage for hele eller dele af lovens regler vil brintinfrastrukturselskaberne kunne finde og påvise eventuelle regulatoriske barrierer sammen med blandt andet brintproducenter og -kunder. Det bør være op til en konkret vurdering, om hensynet til lempeligere regulering modsvares af det eller de tungtvejende hensyn, som en given regel i lov om gasforsyning er udtryk for. Det vil sige, om undtagelsen er nødvendig af hensyn til at fremme brintprojekterne.

Det er også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der med tiden vil kunne fastsættes mere generelle regler om sådanne undtagelser. Det gælder alene, hvis der skulle tegne sig et mønster i forhold til kommende ønsker om undtagelser fra lovens regler. Det vil dog være op til brintinfrastrukturselskaberne i samarbejde med den fremtidige brintsektor at belyse og søge om undtagelse for de regler i lov om gasforsyning, der vil optræde som regulatoriske barrierer.

Den del af PtX-aftalen, som har fokus på at prioritere eksport af brint, vil der også kunne blive indrømmet undtagelser for. Det kan navnlig være nødvendigt rent økonomisk eller for at facilitere ensartede regler for den grænseoverskridende handel med brint med nabolande - igen inden EU-lovgivningen vil være på plads til at håndtere særligt de grænseoverskridende forhold på det indre marked.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Overordnet set foreslås brint indarbejdet i lov om gasforsyning ved, at dér hvor der i dag står ordet gas, skal der læses både metanbaseret gas og brintgas. Dermed vil lovens formål, systematik og bestemmelser finde anvendelse på transport og lagring af ren brint. Ved indarbejdelse af brint i lov om gasforsyning vil der med andre ord ske genbrug af eksisterende regler - men nu også for ren brint. Det gør sig blandt andet gældende for lovens regler om energiplanlægning for infrastruktur, energifaglig godkendelse af infrastrukturprojekter og lovens bevillingssystem. Med sådanne regler vil den til enhver tid siddende klima-, energi- og forsyningsminister kunne sikre en hensigtsmæssig planlægning af, hvor (brint)infrastruktur udrulles i Danmark, og hvordan sådanne projekter fremmes gennem eksempelvis adgang til ekspropriation. Lovens bevillingssystem vil derudover også sikre, at alene parter med den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund vil kunne få bevilling til at drive brintinfrastruktur i Danmark, blandt andet så der ikke søges gennemført konkurrerende rørføring til unødig gene af borgerne.

Det foreslås konkret i forhold til lovens formålsbestemmelse, at der i § 1, i lov om gasforsyning, indsættes sætningen herunder brint, hvorefter det vil fremgå, at lovens formål også er at sikre, at brintforsyning etableres, tilrettelægges og gennemføres i Danmark.

Den foreslåede ændring af lovens formålsbestemmelse vil medføre, at lovens formål udvides til også at omhandle brintforsyning. Dermed vil hensynet bag reguleringen af (metan)gasmarkedet også overordnet skulle finde anvendelse på (brint)gasmarkedet, jf. dog forslag til undtagelser nedenfor om ændringer til lovens § 2, stk. 2, stk. 5 og stk. 7.

Det foreslås konkret, at lovens hovedregel i forhold til anvendelsesområdet i § 2, stk. 1, tilsvarende udvides til også at omfatte ren brint. Det foreslås konkret gennemført i § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, ved at der efter sætningen oplagring af gas, indsættes sætningen herunder brint.

Den foreslåede ændring af lovens bestemmelse om anvendelsesområdet vil medføre, at ved betegnelsen »gas« fremadrettet skal forstås som metanbaseret- og ren brintgas. Dermed vil lovens bestemmelser også i udgangspunktet finde anvendelse på rene brintforhold - og ikke alene metanbaseret infrastruktur.

I forhold til lovens bevillingssystem i § 10, bemærkes at den foreslåede indarbejdelse af brint i loven ikke vil ændre på omfanget af de gældende bevillinger, der dermed ikke automatisk udvides med nærværende lovforslag. Der vil skulle søges om bevilling til brintaktiviteter, hvilket geografisk kan begrænse sig til det foreslåede nye begreb, en klynge, frem for mere generelle områder.

Udvidelsen af anvendelsesområdet i § 2, stk. 1, har også betydning for undtagelserne i § 2, stk. 2. Det foreslåede vil således også medføre, at undtagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, i lov om gasforsyning, også vil omfatte ren brint. Det vil sige, at lovens anvendelsesområde ud over hovedreglen i § 2, stk. 1, også på visse områder vil omfatte regler om blandt andet handel og kundeforhold vedrørende brint. Dette vil være ligesom § 2, stk. 2, i dag angiver, at loven på visse områder for metanbaseret gas i dag regulerer andre forhold end for infrastrukturen alene.

Der foreslås indført hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om undtagelse i forhold til lovens veludviklede og modne regler, når de skal anvendes på et opstartsmarked for brint. Der vil være tale om konkret afgørelsesvirksomhed i de enkelte tilfælde. Undtagelser til den generelle regulering vil særligt skulle sikre, at der i første omgang kan etableres brintprojekter og brintinfrastruktur. Disse kan sidenhen blive forbundet enten direkte med hinanden eller gennem mere overordnet infrastruktur. Sådanne projekter vil blive omtalt som klynger, uden der dermed foruddiskonteres en bestemt udvikling i den danske brintsektor.

Konkret foreslås brintopstartsprojekter at kunne søge om undtagelse ud fra en begrundelse om, at der er tale om klynger - som er et nyt begreb i lov om gasforsyning. Begrebet, klynger, er et nyt begreb, som skal anvendes til afgrænsning af adgangen til undtagelser, og foruddiskonterer ikke i sig selv, hvordan den kommende danske brintsektor skal udvikles. Ved begrebet klynger forstås enten transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, der ikke er et sammenkoblet system. Status som klynge ophører ikke nødvendigvis ved, at der eksempelvis sammenkobles to klynger. Der er med andre ord ikke nødvendigvis tale om et sammenkoblet system i et sådan tilfælde. Hvornår der er tale om et sammenkoblet system vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede klynger.

Opstartsforhold vedrørende transport og lagring af ren brint skal forstås som situationer, hvor brintproducenter og brintkunder eksempelvis har brug for at indgå indbyrdes aftale om køb og salg af brint samt aftaler om fast prissætning. Eftersom det foreslås at udvide lov om gasforsynings anvendelsesområde til også at omfatte rene brintrør, vil transporten af brinten mellem producent og kunde være omfattet af loven. Det kan i den forbindelse vise sig at være en væsentlig hindring at stille krav om eksempelvis tredjepartsadgang, reservation af kapacitet til korte kontrakter, ikkebindende aftaler om prissætningen af brinten med videre - i hvert fald i en indledende, tidsbegrænset fase. Hensynet forventes derfor først og fremmest at være på at få etableret infrastrukturen og få igangsat opskaleringen af brintforsyningen i Danmark.

Det anerkendes dermed, at de eksisterende regler funderet på konkurrenceforhold om for eksempelvis tredjepartsadgang, tarifregulering med mere kan vise sig at være en regulatorisk barriere, som i sig selv principielt vil kunne modarbejde det foreslåede nye hensyn i loven § 1, om at brintforsyning søges etableret i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for undtagelse vil skulle anvendes indskrænkende således, at det alene i nødvendigt begrundede tilfælde vil være relevant med en undtagelse for lovens bestemmelser, sådan som det eksempelvis er tilfældet med undtagelser efter lovens § 22 a og bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfrastrukturen. Idet der med PtX-aftalen grundlæggende er ønske om at efterleve (kommende) EU-regler på området, hvor aftalepartierne er enige i, at tydelige og fælles europæiske regler er nødvendig for et velfungerende marked for PtX i Danmark og EU, hvilket forventes at være til fordel for danske PtX-aktører. Der ønskes med andre ord en liberaliseret sektor, hvilket Europa-Kommissionens forslag til en fjerde gaspakke er udtryk for. Hovedreglen for en dansk brintsektor bør derfor fra start være lovens fulde reguleringsmæssige pakke. Undtagelsesmulighederne vil automatisk udløbe tidsmæssigt, og den ikkesammenkoblede brintinfrastruktur bør forbindes nationalt og internationalt, hvis der skal etableres en egentlig brintsektor i Danmark. Når sådanne forhold indtræder, vil der umiddelbart ikke længere kunne opretholdes undtagelser fra de grundlæggende konkurrenceretlige regler, som lov om gasforsyning ellers er udtryk for. Det bemærkes dog også, at den endelige udformning af Europa-Kommissionens fjerde gaspakke udestår.

Ovenstående foreslås gennemført ved, at der i § 2, stk. 2, i lov om gasforsyning, indsættes det nye begreb, klynger. Dermed vil der i tiden, inden der vil være et egentlig sammenkoblet dansk (brint)gassystem også være regulering af de såkaldte brintklynger. Smidigheden sikres ved, at § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, foreslås udvidet ved også her at indsætte det nye begreb, klynger. Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at indrømme undtagelser for hele eller dele af lovens bestemmelser, når der er tale om en såkaldt brintklynge.

Principielt vil den udvidede undtagelsesbestemmelse også kunne finde anvendelse på eksisterende forhold inden for (metan)gassektoren. Men udvidelsen af undtagelsesmuligheden med brug af begrebet, klynger, er særlig tiltænkt opstartsforhold vedrørende rene brintrør. Dette vil sikre de nødvendige rammer for brintinfrastruktur i Danmark uden at skabe regulatoriske barrierer.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, vil være rettet mod infrastrukturselskaberne. Det vil sige, at ansøgninger efter § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning vil skulle indsendes af ejeren af brintinfrastrukturen, der binder kunder, producenter m.v. sammen. Det vil være op til infrastrukturejeren af dokumentere, påvise og begrunde, hvorfor der skal indrømmes undtagelse fra lovens hovedregler. Det vil også være op til infrastrukturejeren at redegøre for, hvilke bestemmelser der søges undtagelse fra. En sådan undtageles vil påvirke kunder og producenter m.v. i det konkrete projekt - men også potentielt fremtidige producenter og kunder m.v., som måtte ønske at koble sig på brintklyngen.

Ikke alle typer brintrør vil dog nødvendigvis kunne klassificeres som klynger - og disse vil derfor kunne risikere ikke at modtage den nødvendige smidighed, som der ellers lægges op til i det foreslåede. Eksempelvis vurderes det usandsynligt, at grænseoverskridende rør til primært eksport vil kunne klassificeres som klynger. Derfor foreslås det også for at sidestille alle opstartsprojekter, at den gældende bemyndigelse til at træffe afgørelse om hel eller delvis undtagelse for lovens regler i § 2, stk. 7, udvides. Konkret foreslås en sproglig forenkling samtidig med en udvidelse af undtagelsesmuligheden. Dette sker ved i § 2, stk. 7, at ændre sætningen transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionssystem til transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at der om nødvendigt også kan indrømmes undtagelse for transmissionssystemer, der anlægges (eller konverteres til brint) med henblik på primært at transportere brint til andre lande - det vil sige i praksis rør til hovedsageligt eksport.

Da der ikke findes EU-regler om transport af ren brint endnu, og overholdelse af EU-regler er en betingelse for undtageles efter den gældende § 2, stk. 7, indbefatter det foreslåede også, at den gældende undtagelsesmulighed i § 2, stk. 7, vil blive udvidet ved, at undtagelser efter bestemmelsen ikke længere udelukkende betinges af overholdelse af EU-regulering. Det vurderes, at udvidelsen vil finde anvendelse for brint, så længe der ikke eksisterer EU-regulering herom. Når der findes EU-regler for et givent forhold omfattet af § 2, stk. 7, er overholdelse af disse fortsat en forudsætning for eventuelle undtagelser.

Den foreslåede ændring supplerer dermed den foreslåede undtagelsesmulighed i § 2, stk. 5, men for brintinfrastruktur som ikke kan betegnes som klynger. Det vil tilsvarende også her være op til infrastrukturejeren at dokumentere, påvise og begrunde, hvorfor der skal indrømmes undtagelse fra lovens hovedregler. Det vil også være op til infrastrukturejeren at redegøre for, hvilke bestemmelser der søges om undtagelse fra. En sådan undtagelse vil påvirke kunder og producenter m.v. i det konkrete projekt - men også potentielt fremtidige producenter og kunder m.v., som måtte ønske at koble sig på det pågældende transmissionssystem.

Endelig foreslås der indsat en ny generel bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 2 a, i lov om gasforsyning. Den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, skal således hovedsageligt kunne anvendes til at fastsætte generelle regler om hel eller delvis undtagelse for brintforsyningen. Bemyndigelsen forventes udnyttet, såfremt der eksempelvis gennem afgørelse om undtagelse efter § 2, stk. 5 og stk. 7, opstår en mere fast praksis. Bemyndigelsen skal også herudover også kunne implementere eventuelt aftaleindhold fra kommende politiske aftaler om brint i Danmark om rollefordelingen i den danske brintsektor samt sikre, at energiplanlægningen kan gennemføres for brint.

Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om generelle undtagelser fra lovens regler for såvel klynger og transmissionssystemer anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande. Det foreslåede vil således supplere de foreslåede bemyndigelser om mulighed for undtagelse for henholdsvis klynger efter § 2, stk. 5, og transmissionssystemer anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande efter § 2, stk. 7.

Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om generelle undtagelser for lovens regler for eventuel brintinfrastruktur, der ikke ellers vil kunne blive indrømmet undtagelse efter § 2, stk. 5 og stk. 7. Det foreslåede vil således supplere de foreslåede bemyndigelser ved at medtage eventuel brintinfrastruktur, som ikke måtte være klynger, eller transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, og som er anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande. Denne del af bemyndigelsen forventes at blive udnyttet ved eventuel implementering af mulige kommende politiske aftaler på brintområdet.

Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Danmark, herunder om forholdet mellem juridiske personer og deres forpligtelser omfattet af denne lov.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om infrastrukturselskabers indbyrdes forhold og opgavevaretagelse for brint efter denne lov. Bemyndigelsen forventes at kunne blive udnyttet ved eventuel implementering af mulige kommende politiske aftaler på brintområdet, herunder hvilke eller hvilket selskab der vil drive systemansvarlig virksomhed i Danmark for brintsektoren. Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at erstatte lovens bevillingssystem i forhold til eksempelvis vilkår og designtryk og trykgrænser, men er tiltænkt en mere generel fastlæggelse af organiseringen af brintsektoren i Danmark, skulle der vise sig behov for fastsættelse af regler herfor.

Ifølge det foreslåede i § 2 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om energiplanlægningen for brint. Det foreslåede vil således supplere bestemmelser som §§ 13 og 14 a i lov om gasforsyning og § 4 i lov om Energinet, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren netop har til opgave at påse den generelle energifaglige udvikling af og planlægning for gassektoren.

Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om konvertering af hidtidig gasinfrastruktur til brint. Det foreslåede vil således supplere bestemmelser som §§ 13 og 14 a i lov om gasforsyning og § 4 i lov om Energinet for så vidt angår væsentlige ændringer af infrastrukturen. Eventuel konvertering af den eksisterende gasinfrastruktur til brint vil være en væsentlig ændring, som kræver godkendelse efter de respektive bestemmelser.

3.2. Introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, at loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet.

Lov om gasforsyning finder med andre ord anvendelse på blandt andet aktiviteten transmission af gas inden for lovens anvendelsesområde.

Det fremgår af § 6, nr. 28, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab er enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.

Bestemmelsen er en næsten ordret implementering af den tilsvarende bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (herefter gasdirektivet) art. 2, nr. 4, om definitionen af en transmissionssystemoperatør (TSO i populær omtale/transmissionsselskab i den danske gennemførte form).

Dermed indeholder lov om gasforsyning på samme måde som EU-reguleringen én samlet opgaveportefølje for én juridisk person, der varetager transmission af gas - transmissionsselskaber - der i gasdirektivet hedder en transmissionssystemoperatør.

Herudover indeholder lov om gasforsyning en række konkrete detailforpligtelser for selskaber omfattet af loven, herunder for transmissionsselskaber.

Det fremgår eksempelvis af § 11, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder 1) opretholde den fysiske balance i systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7, 2) stille fornøden transportkapacitet til rådighed, 3) sikre måling af levering og aftag af gas i systemet og 4) give systembrugerne og sammenkoblede selskaber de nødvendige oplysninger om måling af gas, der transporteres gennem systemet.

Det fremgår eksempelvis endvidere af § 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab skal 1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystemer og forbrugere, 2) sikre kvaliteten af den gas, der leveres fra transmissionssystemet, 3) varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, 4) samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas, 5) udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, 6) sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets transmissionssystem, 7) sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og 8) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den nødvendige energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Indholdet af §§ 11, stk. 1 og 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, er med andre ord udtryk for eksempler på konkretisering af indholdet og omfanget af opgaverne for et transmissionsselskab med én samlet opgaveportefølje, jf. definitionen heraf i § 6, nr. 28 (og art. 2, nr. 4, i gasdirektivet), bortset fra § 12, stk. 1, nr. 3, jf. straks nedenfor.

Herudover indeholder lov om gasforsyning også en definition af systemansvarlig virksomhed.

Det fremgår af § 6, nr. 25, i lov om gasforsyning, at systemansvarlig virksomhed defineres som opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system. Ifølge de almindelige bemærkninger til pkt. 3.1.3.1. er systemansvarlig virksomhed i lov om gasforsyning andet og mere end dét, et transmissionsselskab foretager sig, navnlig dét der handler om at sikre det sammenhængende system og opgaver vedrørende det samlede gasmarked, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 19-20.

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for følgende: 1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2. 2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Systemansvarlig virksomhed er med andre ord opgavevaretagelsen i forhold til en helhedsorienteret og samlet planlæggende tilgang for gasmarkedet, som konkret varetages af landets transmissionsselskab.

Begrebet systemoperatør findes også i lov om gasforsyning, og begrebet er til en vis grad synonym med systemansvarlig virksomhed.

Det fremgår således af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshavere er pålagt efter stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel overføres til en systemoperatør.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst et års varsel overføres til en systemoperatør.

Ifølge bemærkningerne til § 11, stk. 4 og § 12, stk. 4 har bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemoperatør til formål at varetage det overordnede systemansvar blandt andet i forhold til balancering (sikre de nødvendige gasmængder er til rådighed for opretholdelsen af systembalancen), sikring af gaskvaliteten, varetagelse af forsyningssikkerheden, samarbejde med henblik på en effektiv udveksling af gas, udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6563-6565. Imidlertid bemærkes det, at den danske gassektor ikke var liberaliseret på det tidspunkt, hvor bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemoperatør blev udfærdiget - og der var ikke gennemført ejermæssig adskillelse mellem på den ene side transmission af gas og på den anden side handel og produktion af energi. På daværende tidspunkt blev den overordnede danske gasinfrastruktur, transmissionssystemet, gaslagrene og opstrømsrørledningsnettet ejet og drevet af det daværende statslige selskab, DONG. Selskabet har altid været engageret i handel med og produktion af energi. Først med oprettelsen af Energinet med lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet Danmark, blev der faciliteret mulighed for, at ejerskabet over den overordnede gasinfrastruktur, transmissionssystemet, kunne adskilles fra produktion og handel med energi. Dermed har baggrunden for bestemmelserne i § 11, stk. 4 og § 12, stk. 4, været, at der kunne opstå behov for udpegning af en uafhængig systemoperatør, når eller hvis der ikke ville blive gennemført ejermæssig adskillelse mellem transmission af gas og handel og produktion af energi. Dette blev der blev brug for, da ejermæssig adskillelse blev gennemført med oprettelsen af Energinet. Ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 44, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 73-75, har transmissionsselskabet kontinuerligt varetaget opgaver af systemansvarlignende karaktér, men uden der har været tale om eller brug for udpegning af en uafhængig systemoperatør, forstået i relation til reglerne i gasdirektivets kapitel 4 om uafhængige systemoperatører.

Det fremgår af § 30, stk. 2, i lov om gasforsyning, at bevillingshavere til distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Hvilket vil sige, at selskaber omfattet af loven, også Energinet på trods af at Energinet ikke er bevillingspligtigt, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning, skal eje og drive den relevante infrastruktur - transmissions-, distributions-, lager- og/eller LNG-systemer.

Det fremgår af § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde kan give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2. Ifølge de almindelige bemærkningerne pkt. 3.1.3.1., jf. Folketingstidende 2020-21, A, L171 som fremsat, side 19, er anvendelsesområdet for § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, fortsat begrænset til særlige tilfælde med operatørmodeller som eksempelvis situationer, hvor et stykke transmissionsinfrastruktur af hensyn til driftsøkonomi bør drives som distributionsinfrastruktur. Her vil der i givet fald være tale om brug af den såkaldte operatørmodel, selvom der ikke findes formelle lovfæstede betegnelser for henholdsvis operatøren eller den tilbageværende infrastrukturejer og dens eventuelle residuale opgaver.

Det bemærkes, at en operatørmodel generelt omfatter flere forskellige forhold, forskellige selskabskonstruktioner og forskellige bagvedliggende hensyn.

Fra gasdirektivet kendes udpegning af en uafhængig systemoperatør for transmissionsselskaber, der ikke er ejermæssigt adskilt. Det vil sige at situationen i §§ 11, stk. 4 og 12, stk. 4, har været tiltænkt. Reglerne i gasdirektivet findes i kapitel 4, i art. 14 om uafhængige systemoperatører og reglerne om ejermæssig adskillelse findes i art. 9. Hensynet er hér at sikre, at interesserne fra selskaber, der er engageret i handel med og produktion af energi, ikke påvirker driften og beslutningerne vedrørende monopolinfrastrukturen - transmissionsselskabernes almindelige virksomhedsførelse. I stedet for at gennemføre en ejermæssig adskillelse kan der således udpeges en uafhængig systemoperatør under en række nærmere omstændigheder. § 30, stk. 3, ville i sådanne tilfælde kunne anvendes, selvom det ikke er relevant i Danmark længere, da der er gennemført fuld ejermæssig adskillelse for landets transmissionsselskab, Energinet.

Ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1., jf. Folketingstidende 2020-21, A, L171 som fremsat, side 19, er en operatørmodel dog også de tilfælde, hvor der udpeges en anden operatør end ejeren af infrastrukturen.

En sådan model kan være hensigtsmæssig, hvis der eksempelvis af hensyn til driftsoptimering af gassystemet bør ske en nedskalering af noget transmissionsinfrastruktur til drift som distributionsinfrastruktur - men uden at ændre på ejerskabet. Der vil således være tale om forskellige selskaber i forskellige koncerner, der henholdsvis driver og ejer samt eventuelt udfører mindre ikkevæsentlige opgaver som vedligehold. Her er hensynet bag en sådan operatørmodel ikke et spørgsmål om ejermæssig adskillelse, men et spørgsmål om optimering af driften af gassystemet i henhold til de grænser, der er mellem transmission og distribution.

3.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

Energinet har foretaget en omstrukturering, som er godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren under forudsætning af, at de nødvendige lovændringer træder i kraft.

Omstruktureringen af Energinet sammenlægger grundlæggende det, som Energinet betegner som det fælles systemansvar for gas og el i ét selskab, og udskiller ejerskabet og mindre dele af driften af gastransmissionsinfrastrukturen i ét andet selskab inden for Energinet-koncernen.

Opgaverne i Energinets selskab, Energinet Systemansvar A/S, indeholder for så vidt angår gasdelen, dele af transmissionsselskabers opgaver (blandt andet dele af §§ 11 og 12 i lov om gasforsyning) kombineret med de opgaver, som betegnes som systemansvarlig virksomhed (§ 12 a i lov om gasforsyning).

Ejerskabet over aktiverne (infrastrukturen m.v.) og de tilbageværende dele af transmissionsselskabers opgaver (blandt andet resterende dele af §§ 11 og 12 i lov om gasforsyning) varetages i Energinets selskab, Energinet Gastransmission A/S.

Grundlæggende foretager Energinet således en opdeling af transmissionsselskabet, der ifølge lov om gasforsyning (i EU-retten transmissionssystemoperatøren) er ét selskab med én opgaveportefølje i to selskabsdele (Energinet Systemansvar A/S og Energinet Gastransmission A/S). Selskabet Energinet Systemansvar A/S kombineres herudover med de ekstraopgaver som i gassektoren betegnes som systemansvarlig virksomhed (dét der ligger ud over det, som et transmissionsselskab foretager sig inden for egen transmissionsinfrastruktur).

En sådan model genfindes ikke i lov om gasforsyning i dag, hvorfor det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering er nødvendigt med ændringer i lov om gasforsyning.

Af hensyn til at sikre en robust og fremtidssikret regulering har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet derfor overvejet, om lov om gasforsyning skulle tilpasses til at stemme overens med Energinets aktuelle selskabsstruktur og interne opgavefordeling. Den tilgang vil minde om lov om elforsynings opbygning, der generelt er søsterlov til lov om gasforsyning. Det er dog Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en gasspecifik løsning vil være bedre. Dette er af hensyn til to forhold. Først og fremmest er der et hensyn at tage til andre landes transmissionsselskaber (transmissionssystemoperatører). Der er principielt to andre transmissionsselskaber, som er omfattet af lov om gasforsyning. Selvom der er indrømmet konkrete undtagelser for selskaberne, ville en ophævelse af undtagelserne efterlade disse transmissionsselskaber med en dansk, national regulering, som ikke ville afspejle den grundlæggende fælles EU-retlige opbygning, systematik og opgaveomfang. For det andet vurderes det mindre sikkert, om en sådan grundlæggende omskrivning af lov om gasforsyning i forhold til Energinets konkrete, aktuelle koncernorganisering ville være tilstrækkelig robust og fremtidssikret. Ud fra disse hensyn er det samlet set fundet mest hensigtsmæssigt at fremsætte forslag om en model, der på den ene side kan rumme Energinets aktuelle og fremtidige omstruktureringer og på den anden side ihukommer systematikken og den tekstnære gennemførsel af EU-reglerne på gasområdet, sådan som det er tilfældet med gældende ret.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 6 i lov om gasforsyning, indsættes to nye definitioner.

Først og fremmest foreslås indsat en definition af en systemoperatør, som er virksomhed, der omfatter dele transmissionsselskabers opgaver. En systemoperatør kan også udøve systemansvarlig virksomhed. Herudover foreslås en definition af en transmissionssystemejer, som omfatter ejerskab over transmissionssystemer. Transmissionssystemejeren kan også varetage ikkevæsentlige dele af et transmissionsselskabs opgaver.

Samtidig foreslås de to nye begreber generelt indsat de steder i loven, hvor der i dag anvendes betegnelsen transmissionsselskaber. Det gældende princip om, at loven indeholder regler om og forpligtelser for transmissionsselskaber ændres dermed ikke. I stedet foreslås netop indsat muligheden for opdeling i henholdsvis transmissionssystemejer og systemoperatør som en undtagelse til én juridisk person, transmissionsselskabet. Dermed åbnes der mere eksplicit op for, at et transmissionsselskabs opgaver kan varetages af to juridiske personer i stedet for én juridisk person. Dette vil også være tilfældet, når der er tale om koncernforbundne selskaber, og ikke alene når der er tale om ejermæssig adskillelse - som ellers har været det traditionelle fokus for brug af systemoperatør- og systemejerbegreberne i gasdirektivet og ved §§ 11, stk. 4 og 12, stk. 4, i loven. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, som i loven fortsat samlet varetages af ét transmissionsselskab, principielt som en afvigelse fra udgangspunktet, kan deles op og varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Det foreslåede vil således medføre, at omstruktureringer inden for en koncern får en lovfæstet begrebsbetegnelse i lov om gasforsyning, hvilket ikke har været tilfældet før. Herved bliver koncerninterne operatørmodeller således reguleret af loven. Denne anvendelse af begrebet systemoperatør er dermed anderledes end den hidtidige på trods af de umiddelbart enslydende begreber systemoperatør for så vidt angår §§ 11, stk. 4, og 12, stk. 4. Disse bestemmelser foreslås også ophævet, da bestemmelserne dels ikke længere er relevante på grund af en gennemført ejermæssig adskillelse af landets transmissionsselskab, og dels indholdsmæssigt er anderledes end den foreslåede brug af begrebet systemoperatør.

De foreslåede nye definitioner vil ikke i sig selv medføre ændringer i forhold til kravet om ejermæssig adskillelse, og de vil således ikke i sig selv åbne op for sammenblanding af ejerskabsformer mellem ellers ejermæssigt adskilte transmissionsselskaber og handels- og produktionsvirksomheder. Det vil sige, at der ikke åbnes yderligere op for eksempelvis samejerskab over infrastruktur mellem koncerner som eksempelvis Energinet og tredjeparter. Dette da kravet, om at selskaber skal eje og drive infrastrukturen, jf. § 30, stk. 2, i lov om gasforsyning, fortsat består. Undtagelsen hertil, jf. § 30, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fortsat alene i særlige tilfælde finde anvendelse. Vægtningen mellem hovedreglen i § 30, stk. 2, og undtagelsen i § 30, stk. 3, ændres med andre ord ikke.

De foreslåede nye definitioner vil endvidere ikke i sig selv medføre ændrede krav om bevilling i henhold til lovens bevillingssystem, da der i forhold til udfordringerne med Energinets omstrukturering og gældende ret inden for lov om gasforsyning, alene er tale om en koncernintern omstrukturering.

3.3 Ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 37 d, i lov gasforsyning, at priser for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme i stedet for at være underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.

Bestemmelsen regulerer den økonomiske regulering for transmissionsselskaber, med mindre den konkrete virksomhed er undtaget i § 37 d, stk. 5, i lov om gasforsyning, hvori det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være undtaget fra stk. 1, eller er konkret undtaget efter § 2, stk. 4-7. Det vil sige henholdsvis opgaver for transmissionsselskaber efter lovens § 12, og systemansvarlig virksomhed efter lovens § 12 a. Den økonomiske regulering på gasområdet fastsættes med en indtægtsramme, der rummer alle disse opgaver.

En indtægtsramme består overordnet set af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Dertil kommer justeringer af indtægtsrammen, eksempelvis i form af effektiviseringskrav.

Begrebet transmissionsselskaber er defineret i § 6, nr. 28, i lov om gasforsyning. Efter denne bestemmelse kan det ikke udelukkes, at transmissionsselskaber kan varetage andre opgaver, end hvad der omfattet § 6, nr. 28, hvilket bl.a. er kommet til udtryk ved, at det nationale transmissionsselskab, Energinet Gas TSO A/S, også varetager systemansvarlig virksomhed på gasområdet, jf. lovens § 12 a, og definitionen i § 2, nr. 25.

Transmissionsforbindelser til og fra udlandet eller infrastruktur, som i medfør af § 2, stk. 5 og 7, konkret er undtaget af lov om gasforsyning, vil ikke være omfattet af den økonomiske regulering efter § 37 d, i lov om gasforsyning. Det drejer sig om transmissionsforbindelser på dansk område, som ejes eller drives af et udenlandsk transmissionsselskab, og som primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Dette betyder, at det kun er det helejede transmissionsselskab under Energinet, som er omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at det alene er den danskejede transmissionsdel af Baltic Pipe-projektet, som omfattes af den økonomiske regulering af Energinet.

§ 37 d fastslår, at det er Forsyningstilsynet, som årligt fastsætter indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital. De omkostninger, som omfattes af bestemmelsen, er omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som indregning af nødvendige omkostninger. Det vil sige, at med omkostninger ved en effektiv drift forstås omkostninger, som transmissionsselskaber afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er indhentet, er omfattet af begrebet effektiv drift. De omfattede omkostninger fremgår af omkostningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4, nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal ses i sammenhæng med § 37 d, stk. 4, nr. 4 og 5, hvorefter effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsrammen. Det identificerede effektiviseringspotentiale indhentes derfor gradvist via effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter. Den samlede forrentningsramme fremgår af afgørelse om indtægtsrammen, jf. § 37 d, stk. 2.

Efter bestemmelsen udgør indtægtsrammen, jf. stk. 1, det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Bestemmelsen medfører, at indtægtsrammen udgør et loft over de indtægter, som transmissionsselskaber kan oppebære. I forhold til indtægter omfatter begrebet, drift af aktiviteterne, alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af indtægtsrammen. Transmissionsselskaber er således underlagt en samlet indtægtsramme, hvor såvel indtægter vedrørende opgaver for transmissionsselskaber i henhold til § 12, og opgaver i relation til systemansvarlig virksomhed efter § 12 a, indgår i den samlede indtægtsramme.

Indtægtsrammen fastsættes endvidere med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Med reguleringsperiode menes en afgrænset periode, hvor de overordnede rammer for det økonomiske råderum for transmissionsselskaber i vidt omfang er kendt på forhånd og justeres i mindre grad.

Efter bestemmelsen skal en indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2. Omkostningsrammen fastsætter et samlet beløb for de omkostninger, som transmissionsselskaber får dækket som en del af indtægtsrammen, og rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger. Forrentningsrammen sikrer, at transmissionsselskabet, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning, og forrentningsrammen består af et forrentningsgrundlag multipliceret med en forrentningssats.

Bestemmelsen i 37 d, stk. 4, medfører, at Forsyningstilsynet har bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Bestemmelsen er ikke udtømmende og medfører bl.a., at Forsyningstilsynet efter stk. 4, nr. 1 - 6, skal fastsætte regler om, hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, og hvordan de indgår heri, om pristalsregulering og om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Forsyningstilsynet skal ligeledes fastsætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder, under hvilke forudsætninger den fastsættes, hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen, og at justering sker ved tillæg til omkostningsrammen efter ansøgning til Forsyningstilsynet eller efter metode fastsat i bekendtgørelse. Yderligere fastsætter Forsyningstilsynet regler om, hvilke aktiver der er omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal udformes. Forrentningsrammen sikrer, at transmissionsselskabet får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning. Hertil kommer, at Forsyningstilsynet skal fastsætte effektiviseringskrav for transmissionsselskaber. Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af effektiviseringspotentialerne i transmissionsselskabet.

Bestemmelsen medfører endvidere, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der er omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal udformes, ligesom Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan differencer håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Efter bestemmelsens stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være undtaget fra stk. 1.

Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, at § 37 d, som trådte i kraft 1. januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.

Det fremgår af § 37 e, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet, og det er Forsyningstilsynet, som fastsætter regler om, hvordan meromkostninger vil indgå i indtægtsrammen, herunder om frister for ansøgning.

Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om natur-gasforsyning, at § 37 e, som trådte i kraft 1. januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.

Det fremgår af § 37 f, i lov gasforsyning, at transmissionsselskaber omfattet af indtægtsrammereguleringen i § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet, som herefter offentliggør reguleringsregnskaberne. Offentliggørelse af reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne og giver derudover øget transparens. Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan reguleringsregnskaber skal indsendes til tilsynet, og om frister for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Det fremgår af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om natur-gasforsyning, at § 37 f, som trådte i kraft 1. januar 2020, har virkning fra 1. januar 2023.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er nødvendigt med lovændringer for, at reguleringen kan rumme omorganiseringen af Energinet, hvor der etableres et datterselskab, hvor systemansvar på gas- og elområdet er samlet i et selskab. I modsat fald vurderes det, at systemoperatøren for gas ikke er omfattet af indtægtsrammereguleringen, hvilket vurderes ikke at være hensigtsmæssigt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt med indtægtsrammer for henholdsvis transmissionssystemejer eller systemoperatør på gasområdet, hvilket de foreslåede ændringer vil kunne rumme.

Samtidig vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der er behov for at ændre i reglerne om regnskab for at undgå krydssubsidiering, når bl.a. systemansvar er samlet i et selskab for gas og el.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, om der var behov for en forretningsplan for systemoperatøren i lov om gasforsyning i tråd med gældende § 71 a i lov om elforsyning, hvoraf det fremgår, at forretningsplanen skal beskrive systemansvarlig virksomheds aktiviteter og skal sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer, mens der samtidig er en større gennemsigtighed om selskabets aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført. Det er dog vurderet, at systemoperatørens opgaver på gasområdet er væsentligt mindre end på elområdet, hvorfor det ikke er fundet hensigtsmæssigt at indføre krav om en forretningsplan på gasområdet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for at ophæve § 37 d, stk. 5, hvori det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed om gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være undtaget fra stk. 1. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed om gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis kan undtages fra stk. 1, vurderes at være overflødig, da § 37 d regulerer transmissionsselskabers økonomiske forhold. Ifølge bemærkningerne til § 6, nr. 19, jf. Folketingstidende 2020-21, L, L171 som fremsat, side 35-39, er opstrømsrørledningsanlæg ikke en del af systemet, og derfor falder reguleringen af økonomiske forhold herom helt uden for anvendelsesområdet for § 37 d.

Efter gældende § 37 e i lov om gasforsyning kan transmissionsselskaber i forbindelse med opgaver relateret til systemansvarlig virksomhed ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsyningstilsynet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at denne mulighed er tilstrækkelig på gasområdet, når henses til omfanget af systemoperatørens opgaver på gasområdet. Det vil dog være nødvendigt med en begrebsændring, således at bestemmelsen vil stemme overens med forslaget om en ny definition for systemoperatør, se nærmere herom i afsnit 3.2.

Endelig vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der er behov for at kunne give mulighed for at ændre virkningstidspunktet, således at det er ministeren, som fastsætter tidspunktet for virkningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen. Der er behov for at udskyde virkningstidspunktet for systemoperatøren på gasområdet og for systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Baggrunden for dette er, at det som følge af Energinets omorganisering er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af indtægtsrammereguleringen.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 37 d i lov om gasforsyning, etableres hjemmel til, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, at transmissionssystemejeren eller systemoperatøren kan reguleres med hver sin indtægtsramme.

Det foreslåede vil medføre en begrebsændring i § 37 d, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 4, nr. 4, hvorefter begrebet transmissionsselskaber ændres til transmissionssystemejer eller systemoperatør. Ligeledes ændres begrebet i § 37 d, stk. 3, så transmissionsselskabets ændres til begreberne transmissionssystemejerens eller systemoperatørens.

Det foreslås ligeledes, at § 37 d, stk. 5, ophæves.

Den foreslåede ophævelse, vil ikke medføre materielle ændringer, idet aktiviteter knyttet til opstrømsrørledningsanlæg allerede falder uden for økonomisk regulering af transmissionsselskabers forhold, og da sådanne aktiviteter måtte blive varetaget af transmissionsselskaber, der i forvejen er forpligtede til at holde aktiviteterne regnskabsmæssigt adskilt, jf. § 12 i lov om Energinet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 37 e, stk. 1, ændrer »transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed« til »systemoperatøren kan«.

Den foreslåede ændring i § 37 e, stk. 1, hænger sammen med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i det materielle indhold, men vil alene sikre en ensartet begrebsanvendelse.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 37 f, stk. 1, i lov om gasforsyning, ændrer »Transmissionsselskaber« til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«, »selskabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opgaver, der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede opgaver,«.

De foreslåede ændringer i § 37 f, stk. 1, hænger sammen med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i det materielle indhold, men vil alene sikre en ensartet begrebsanvendelse.

Endelig foreslås, at der i § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) foretages en ændring, hvorefter det vil være ministeren, som vil fastsætte tidspunktet for virkningstidspunktet for overgangen fra hvile-i-sig-regulering til en indtægtsrammeregulering.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der sikres tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af den nye økonomiske regulering.

3.4. CO2

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet varetager gastransmissionsvirksomhed på gasområdet. Energinet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager-, og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed og kan varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separationsvirksomhed. Energinet har dertil opgaver på elområdet, herunder eltransmissionsvirksomhed, og opgaven som systemansvarlig virksomhed.

CO2-lagring er ikke omfattet af Energinets opgaver i dag, og der er derfor ikke hjemmel til, at Energinet kan varetage CO2-lagringsopgaver.

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som senest ændret ved lov nr. 803 af 7. juni 2022, er visse regler for tilladelse til etablering af CO2-lagre fastsat, herunder hjemmel til at fastsætte vilkår for tilladelser, jf. kapitel 6, 6 a og 6 b. Hermed er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, herefter CCS-direktivet, implementeret. CCS står for carbon capture and storage. Dertil gælder regler om statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser i kapitel 6 c i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser over for Energinet fremgår bl.a. af § 5 i lov om Energinet. Det fremgår af § 5, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinets anliggender. Det fremgår videre af § 5, stk. 3, at Energinet fastsætter vedtægter for Energinets helejede datterselskaber, og at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber og ændringer heraf. Det fremgår yderligere af § 5, stk. 5, at Energinet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Der eksisterer ikke danske CO2-lagre, men private aktører har annonceret planer om etablering af CO2-lagre fra 2025 og frem. Som teknologi anses carbon capture and storage (CCS) for at have stort potentiale til at imødekomme klimaudfordringerne. Med aftalerne bag CCS-strategien fra 2021, Finansloven 2022 og Grøn skattereform for industri mv. fra 2022 skønnes det, at der kan realiseres 3,2 millioner ton CO2-reduktioner i 2030. Energistyrelsen vil derfor i år udbyde de første CCS-lagringstilladelser samt gennemføre første udbud af puljen til fangst, anvendelse og lagring af CO2 (CCUS-puljen), der skal støtte fangst, transport og lagring af CO2. Disse udbud er en opfølgning på aftalen om En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021.

Som følge af politisk aftale om Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark af 21. juni 2022 skal Energinet kunne engagere sig i et pilotprojekt vedrørende CO2-lagring i Stenlille. Energinets datterselskab Gas Storage Denmark (GSD) har i samarbejde med GEUS påbegyndt analyser af undergrunden i området ved Stenlille med henblik på at tilvejebringe viden, som kan anvendes ved fremtidige danske lagringsprojekter. Det forventes, at der kan etableres et pilotprojekt for CO2-lagring ved Stenlille, der kan bidrage med viden om CO2-lagring i den danske undergrund og samtidig understøtte, at der tidligt kan lagres CO2 i den danske undergrund. Det følger af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om, at Gas Storage Denmark får lov til at arbejde med forberedelserne af et pilotlager for CO2 i Stenlille. Pilotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent udbud, som også private aktører kan deltage i.

Da lov om Energinet ikke indeholder hjemmel til, at Energinet kan varetage CO2-lagringsopgaver, er det nødvendigt at ændre loven for, at Energinets datterselskab, Gas Storage Denmark, kan gå videre med at etablere et pilotprojekt for et CO2-lager på land og for at kunne indgå i de aktiviteter, der med rimelighed kan forventes af en lageroperatør.

Det er forventningen, at der kan blive behov for yderligere regulering af CO2-transport i Danmark.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 2, stk. 2, i lov om Energinet, hvorefter Energinet kan varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter ud over de opgaver, der i øvrigt følger af loven. CO2-transportnet dækker alene over transport af CO2 hen til CO2-lagringslokaliteten.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet vil kunne varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.

Det foreslåede vil ikke medføre, at Energinet vil kunne varetage rørført transport af CO2 ud over den transport, der kan ske til lagringslokaliteten ifølge lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Det forudsættes i første omgang, at Energinet alene iværksætter projektet vedrørende CO2-lagring ved Stenlille, der er aftalt i den politiske aftale af 21. juni 2022. Dette projekt involverer korte rørledninger til at transportere CO₂ fra et anlæg, der modtager CO2 fra forventeligt lastbiler, til injektionsbrønden. Der vil være mulighed for, at selskabet på sigt kan udvikle eller deltage i andre projekter om CO2-transportnet og CO2-lagring, men det vil i så fald skulle ske efter forudgående dialog med klima-, energi- og forsyningsministeren. Det forudsættes, at alle Energinets projekter om CO2-transportnet og CO₂-lagring, herunder også pilotprojektet i Stenlille, er væsentlige forhold, som Energinet skal orientere ministeren om i medfør af § 5, stk. 5, i lov om Energinet, hvilket betyder, at ministeren vil kunne træffe beslutning om, at projekterne kræver ministergodkendelse. Eventuelle større ændringer af pilotprojektet vedrørende CO2-lagring ved Stenlille, f.eks. i form af mere omfattende rørledninger rørledninger eller markant øgede lagringsmængder og driftsperiode end beskrevet i den nuværende projektbeskrivelse, vil ligeledes skulle ske efter forudgående dialog med klima-, energi- og forsyningsministeren. Samtidig forudsættes det, at ministeren i medfør af § 5, stk. 1, vil anmode Energinet om at ændre sine vedtægter for Gas Storage Denmark i overensstemmelse hermed. Det bemærkes, at vedtægterne tillige skal godkendes af ministeren, jf. § 5, stk. 3 i lov om Energinet.

Med ændringen får Energinet hjemmel til at varetage opgaver vedrørende CO₂-lagre, som er underlagt de gældende regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Det vil sige, at Energinets opgavevaretagelse vedrørende CO₂-lagre ikke reguleres i lov om gasforsyning.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke tager stilling til om Gas Storage Denmark på sigt skal drive eller indgå i samarbejder om yderligere CO₂-lagre.

Det foreslås herudover at ændre reglerne om regnskabsføring og konsolidering i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og i § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet, således at CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter vil indgå på linje med de gældende regler om olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separationsvirksomhed.

Det foreslåede vil medføre, at disse regler vil gælde for CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter, herunder at der skal ske regnskabsadskillelse, at indtægterne vil skulle specificeres, og at overskud alene vil kunne anvendes til konsolidering.

3.5 Justering af gebyrbestemmelser

3.5.1. Gældende ret

§§ 30 a, 30 b og 30 c i lov om gasforsyning vedrører gebyrbetaling for tilsyn i henhold til loven. § 14 a i lov om gasforsyning vedrører tilladelse til etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i eksisterende distributionssystemer. §§ 13, stk. 2, 16, stk. 2 og 17, stk. 4 i lov om gasforsyning vedrører betaling for myndighedsbehandling af tilladelse i henhold til transmissionssystemet, LNG-faciliteter og direkte linjer for etablering og for transmissionssystemets vedkommende også væsentlige ændringer. De relevante bestemmelser uddybes nedenfor.

Det fremgår af § 30 a i lov om gasforsyning, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed samt selskaber der driver transmissionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. Det samme gør sig gældende for Energinet og denne virksomheds helejede selskaber, der driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, jf. § 30 a stk. 2. I lov om gasforsyning § 30 a, stk. 3, er fastsat de beløb som opkræves efter § 30 a, stk. 1 og 2, til henholdsvis 0,26 mio. kr. for stk. 1 og 0,03 mio. kr. for stk. 2. Gebyrbetaling efter § 30 a dækker, udover Energistyrelsens almindelige sektortilsyn, også tilsyn i forbindelse med Energistyrelsens tilsyn med det almene beredskab og it-beredskab på transmissionsniveau.

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark. Klima-, energi- og forsyningsministerens behandling af planen efter § 14, stk. 1, nr. 5, betragtes som tilsyn efter § 30, stk. 1, og dermed omfattet af gebyrreglerne i § 30 a, stk. 2.

Det fremgår af § 30 b i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2 og 3, i lov om Energinet, udøver efter lov om gasforsyning udover gastransmissions- og distributionsvirksomhed.

Der fremgår af § 30 c i lov om gasforsyning, et krav om, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder. Endvidere følger det af § 30 c, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.

Det fremgår af § 14 a i lov om gasforsyning, at etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er ikke fastsat nogen regler om betaling for myndighedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af tilladelse.

Det fremgår af § 13, stk. 2 i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 13, stk. 1, vedrører tilladelse til etablering af nye transmissionssystem og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystem.

Det fremgår af § 16, stk. 2 i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 16, stk. 1, vedrører tilladelse til etablering af LNG-faciliteter.

Det fremgår af § 17, stk. 4 i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1. § 17, stk. 1, vedrører tilladelse til anlæg af direkte ledninger.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Over tid har gebyrbestemmelserne vedrørende tilsyn i henhold til lov om gasforsyning § 30, stk. 1, udviklet sig til §§ 30 a, 30 b og 30 c. Der er således tale om en sammensat regulering i tre forskellige bestemmelser, hvilket gør, at reglerne fremstår uigennemsigtige og unødvendigt komplekse. Ud fra en betragtning om gennemsigthed af reglerne vil det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering være hensigtsmæssigt at samle disse bestemmelser i én bestemmelse.

I forbindelse med Baltic Pipe-projeketet har Energinet fået opstrømsanlægsaktiviteter på land. Nærmere bestemt ilandføringen af opstrømsrørledningsnettet ved Houstrup Strand i Vestjylland, hvor den norske gas fra Europipe II føres til Nybro Gasbehandlingsanlæg, hvor gassen endelig kan behandles og sidenhen injiceres i det danske gassystem. Energistyrelsen skal i medfør af lov om gasforsynings § 30, stk. 1, føre tilsyn med Energinets aktiviteter. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for hjemmel til, at der kan kræves gebyrbetaling for disse aktiviteter. Samtidig vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det også er nødvendigt at opregulere gebyrsatsen i § 30 a, stk. 3, for at sikre betaling for de nye tilsynsopgaver med opstrømsanlægsaktiviteter på land.

Kravet om, at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, blev tilføjet med lov L 171, lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, der blev vedtaget i første halvår af 2021. Evida har for først gang i foråret 2022 fremsendt sin plan i henhold til lov om gasforsynings § 14, stk. 1, nr. 5 til udtalelse hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det bemærkes. at den myndighedsbehandling, der foretages i forbindelse med planen, har karakter af sektortilsyn. Med dette lovforslag vurderer Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, at gebyrsatserne i § 30 a, stk. 3 bør tilpasses så det sikres, at der også kan opkræves betaling for tilsyn med planen efter § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, herunder myndighedens udtalelse om indholdet, Evidas offentliggørelse og at Evida stiller planen til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark.

For § 14 a, der vedrører myndighedsgodkendelse af etablering og væsentlige ændringer af distributionssystemer, eksisterer der ikke i dag hjemmel til, at der kan opkræves gebyrbetaling for myndighedsbehandlingen. Der eksisterer dog gebyrbetalingsbestemmelser i andre lignende bestemmelser i lov om gasforsyning, herunder § 13, stk. 2 vedrørende transmissionssystemer, § 16, stk. 2 vedrørende LNG-faciliteter og § 17, stk. 4 vedrørende direkte ledninger. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at ensrette gebyrreglerne, således at der også kan kræves gebyrbetaling for myndighedsbehandling i forbindelse med tilladelse i henhold til § 14 a. Dermed sikres en ligebehandling mellem de forskellige bestemmelser.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at §§ 30 b og 30 c ophæves. Det bemærkes hertil, at det materielle indhold af de to bestemmelser videreføres med de foreslåede ændringer af § 30 a, der dog foreslås forsimplet.

Det foreslås, at det indskrives i loven, at der kan kræves gebyrbetaling for Energinets opstrømsanlægsaktiviter på land, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 50.

Det foreslås, at gebyrsatserne i § 30 a, stk. 3 tilpasses dels for at udligne ubalance i gebyrsatserne, som efter budgetvejledningen skal tilstræbes udlignet inden for maksimalt 4 år og dels for at tage højde for nye tilsynsopgaver med brint. Det foreslås, at beløbet, der kan opkræves efter § 30, stk. 1, ændres fra 0,26 mio. kr. årligt til 0,46 mio. kr. årligt til dækning af sektortilsyn med Energinet, og at beløbet, der kan opkræves efter § 30, stk. 2, ændres fra 0,03 mio. kr. årligt til 0,08 mio. kr. årligt til dækning af sektortilsyn med gasdistribution.

Det foreslås, at der i § 14 a, indsættes et nyt stk. 4, der vil indeholde hjemmel til, at der kan opkræves gebyrbetaling for myndighedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af tilladelse til etablering og væsentlige ændringer af gasdistributionssystemet, som også forventes at omfatte det fremtidig brintområde.

3.6. Kommunal modregning

3.6.1. Gældende ret

Den 1. juni 2017 indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stemmeaftalen om Fremtidig organisering af gasdistribution, der handlede om konsolidering af gasdistributionssektoren. I forlængelse af stemmeaftalen blev de to fælleskommunale gasdistributionsselskaber købt af Energinet. Sammen med det tidligere DONG gasdistributionsselskab, der blev købt af Energinet i 2016, er de tre selskaber samlet under det fælles moderselskab, Evida. Energinet overdrog ultimo 2020 Evida inklusiv distributionsselskaberne til Finansministeriet, jf. Finansudvalgets godkendelse heraf den 3. december 2020, aktstykke 23 i Folketingstidende, Tillæg E, samlingen 2020-2021.

Efter først Energinets og siden Finansministeriets overtagelse af Evida ultimo 2020 er der ikke længere kommunal eje af gasdistributionsselskaberne. Bestemmelsen om kommunal modregning blev derfor ophævet med den seneste ændring af gasforsyningsloven i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Ifølge den ophævede bestemmelse i lov om gasforsyning skulle en kommune i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af gasselskaber opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddeling eller afståelsen. Dette skulle indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsyningstilsynet, som herefter traf afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kunne godkendes med henblik på, at Forsyningstilsynet senest den 1. maj hvert år gav Indenrigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune havde opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen. Indenrigs- og Boligministeriet reducerede herefter kommunens statstilskud med forrentning efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Efter aftale med Forsyningstilsynet og af hensyn til eventuelle klagesager fik ophævelsen først virkning fra den 1. januar 2023 med den seneste ændring af gasforsyningsloven, og den tilhørende gebyrbestemmelse til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger ved opgaven ophævedes samtidig med virkning fra den 1. januar 2022. Det har imidlertid vist sig, at likvidationen af NGF Nature Energy og HMN Gasnet P/S har taget længere tid end, det var forudsat ved denne lovændring. Forsyningstilsynet oplyser i den henseende, at sagerne vedrørende NGF Nature Energy er endelig afsluttet. Derimod oplyser Forsyningstilsynet, at de tidligere ejerkommuner i HMN Gasnet P/S i sommeren 2021 modtog en fælles udlodning på knap 500 mio. kr. Det er kun en lille procentdel af de enkelte kommuner, der har indberettet deres andel af denne udlodning til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet har herudover ikke kendskab til, hvornår likvidationen af HMN Gasnet P/S vil finde sted, som kan danne grundlag for de sidste udlodninger til de tidligere ejerkommuner.

3.6.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommunal modregning skal udsættes, og den tilhørende gebyrbestemmelse til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger ved opgaven skal genindføres, da der ifølge Forsyningstilsynet er forsinkelser i kommunernes indberetninger som følge af overdragelsen af distributionsselskaberne.

Forsyningstilsynet oplyser, at tilsynet i 2021 har truffet afgørelse om udlodninger til 8 kommuner i forbindelse med salget af NGF Nature Energy og om udlodninger til 57 kommuner i forbindelse med salget af HMN Gasnet P/S med et samlet nettoprovenu på ca. 1,25 mia. kr.

Ydermere tilføjer Forsyningstilsynet, at der er et behov for, at reglerne i § 44, stk. 2 om gebyrbetaling til Forsyningstilsynet, bliver genindført, da de tidligere ejerkommuner af HMN Gasnet P/S i løbet af 2022 er forpligtet til at foretage en indberetning af udlodningerne modtaget i sommeren 2021 på knap 500 mio. kr. jf. § 35. Der er tillige brug for at genindføre hjemlen, fordi at der udestår udlodning til de tidligere ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN Gasnet P/S.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 44, stk. 2, i lov om gasforsyning indsætte bestemmelse om, at distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35 om kommunal modregning. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde gas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaberne og handelsselskaberne vil komme til at betale for Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35 om kommunal modregning. Bestemmelsen i § 35 om kommunal modregning blev ophævet med den seneste ændring af gasforsyningsloven i lov nr. 923 af 18. maj 2021 med virkning fra 1. januar 2023.

Det foreslås i § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, at ændre tidspunktet for ophævelse af § 35 i lov om gasforsyning ændres, således at tidspunktet herfor fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslåede vil medføre, at sagerne vedrørende NGF Nature Energy og HMN Gasnet P/S kan afsluttes inden en ophævelse af bestemmelsen vil ske. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet meddeler Energistyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, når sagerne er afsluttede i Forsyningstilsynet.

3.7. Rådgivende interessentforum for Energinet

3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger et rådgivende interessentforum. De enkelte medlemmer af interessentforummet udpeges efter indstilling fra en række organisationer fastsat som indstillingsberettigede af ministeren.

Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets virksomhed, holde møde mindst en gang årligt og afgive udtalelser til ledelsen af Energinet om virksomhedens overordnede strategier og planer med henblik på at understøtte driften af Energinet, jf. § 8, stk. 2-4.

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det væsentligste er, hvilke organisationer der kan udpege medlemmer af interessentforummet. Derfor vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt, at det ikke er klima-, energi- og forsyningsministeren, som udpeger interessentforummet, men at ministeren alene nedsætter det ved at udpege repræsenterede organisationer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er tilstrækkeligt, at det er ministeren, som beslutter hvilke organisationer, der er udpegningsberettigede igennem den foreslåede bemyndigelse i § 8, stk. 5, i lov om Energinet, og ikke hvilke individuelle medlemmer, der deltager i interessentforummet. Dog vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at det fortsat er ministeren, som udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag. Da der er tale om et interessentforum for Energinet, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres, at Energinet afholder udgifterne til interessentforummet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudover, at det er mest hensigtsmæssigt, at de overordnede rammer for interessentforummet fastsættes i lovgivningen, mens de mere detaljerede regler fastsættes i en bekendtgørelse. Dette muliggør en mere fleksibel og dynamisk lovgivning ved, at de nærmere regler fastsættes i en bekendtgørelse.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre ordet »udpeger« til »nedsætter« i § 8, stk. 1, i lov om Energinet. Baggrunden for dette er, at der ønskes en ændring i udpegningsgrundlaget. Det foreslås endvidere, at indsætte et 2. pkt., hvoraf det vil fremgå, at det er ministeren, som udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil udpege formanden og fastsætte formandens vederlag. Baggrunden for dette er, at det vurdereres hensigtsmæssigt, at ministeren har styringen i forhold til, hvem der skal være formand for interessentforummet.

For at sikre et reduceret ressourceforbrug, en mere smidig procedure og et mere dynamisk interessentforum med fleksibilitet er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udpegningsgrundlaget bør ændres, så ministeren ikke udpeger de enkelte medlemmer af interessentforummet. Derfor foreslås at indsætte et stk. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed.

Ministeren vil ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse bl.a. kunne fastsætte, hvilke organisationer der skal udpege medlemmer og suppleanter til interessentforrummet, samt at det er Energinet, som afholder udgifterne til interessentforummet.

Ministeren vil med det foreslåede ikke udpege de enkelte medlemmer. De foreslåede ændringer er en afbureaukratisering af processen for udpegning af interessentforummet. Samtidig er det hensigten, at modellen skal sikre en vis armslængde i forhold til ministeren, som derved ikke har nogen indflydelse på de konkrete udpegninger af medlemmerne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for Energistyrelsen og Forsyningstilsynet som følge af forventet øget myndighedsbehandling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet.

Både lovforslagets del om regulering af brint og delen om kommunal modregning medfører nye eller genindsættelse af opgaver for myndighederne; Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. De relevante myndigheders sagsbehandling foreslås finansieret enten gennem gebyrfinansiering eller gennem rammebevillingerne.

Lovforslagets del om indarbejdelse af brint i lov om gasforsyning medfører økonomiske konsekvenser for det offentlige. Der vil være tale om regulering af rørbunden brint, som ikke tidligere har været reguleret. Da reglerne om rørbunden brint foreslås indarbejdet i lov om gasforsyning, vil de samme myndigheder som på gasområdet i dag være forpligtet efter reglerne.

Det vil sige først og fremmest Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Energistyrelsen for så vidt angår lov om gasforsyning), Forsyningstilsynet, som uafhængig national regulerende myndighed, og Energiklagenævnet.

For så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil ministeriets budgetramme blive belastet af, at gassektoren udvides til også at omfatte brintrør. Det betyder bl.a., at Energistyrelsen på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at ville varetage sektortilsynet for dansk brintinfrastruktur. Dette på linje med sektortilsynet for den eksisterende gassektor.

Omfanget af tilsynet er ukendt, da der ikke findes brintinfrastruktur i dag. Reglerne foreslås dog i forventning om, at der vil blive etableret dansk brintinfrastruktur i én eller anden grad.

Energistyrelsens tilsyn med en fremvoksende brint(gas)sektor finansieres til at starte med i gennem grundbeløbsopkrævning fra sektoren, ligesom det forholder sig for den eksisterende gassektor. Det vil sige med den foreslåede forhøjelse af gebyrsatsterme i § 30 a, er der indregnet mindre omkostninger til Energistyrelsens tilsyn med brintaktiviteter. Efterfølgende forventes det, at Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet vil foretage en evaluering af, om omkostninger, gebyrsatser og ressourcebehov vedrørende den foreslåede forhøjelse af gebyrsatsen for brintaktiviteterne er dækkende.

Derudover forventes det, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets budgetramme belastes af myndighedsopgaver som følge af, at der indføres en hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser og regler om infrastrukturselskabers indbyrdes forhold og opgavevaretagelse for brint efter lov om gasforsyning samt planlægningen af brintinfrastruktur. Det samme gælder mulig myndighedsbehandling forbundet med tilladelser til ny etablering eller væsentlige ændringer af distributionssystemet i henhold til § 14 a i lov om gasforsyning. Betalingen for myndighedsbehandlingen forudsættes at ske ved opkrævning af et nyt timebaseret gebyr på baggrund af timer benyttet til myndighedsbehandlingen. Med betydelig usikkerhed forventes få ansøgninger og dermed en mindre timebaseret finansiering på ca. 0,1 mio. kr. til disser myndighedsbehandlinger. Gebyrbetalingen vil ramme en kommende brintsektor.

Energiklagenævnet er generel klageinstans for afgørelser truffet efter lov om gasforsyning. Med lovforslagets del om indarbejdelse af brint i lov om gasforsyning vil Energiklagenævnet også blive klageinstans på samme måde som i dag for (metan)gasområdet. Energiklagenævnets eventuelle omkostninger vedrørende brintklager finansieres ved overførsler pr. sag fra Energistyrelsen på baggrund af mængden af klagesager vedrørende brintsager i 2023-2024, da der er usikkerhed om mængden af klagesager som følge af lovforslaget. Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet forventes i 2024 at gennemføre en evaluering af omkostninger og ressourcebehov til behandling af brintsager med henblik på permanent fastsættelse af overførsel fra Energistyrelsen til Energiklagenævnet.

For så vidt angår Forsyningstilsynet gebyrfinansieres alle opgaver, jf. § 11 i lov om Forsyningstilsynet, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af d. 8 juni 2018, jf. § 44, stk. 1, i medfør af lov om gasforsyning. Gebyret opkræves i første omgang hos de relevante infrastrukturselskaber, men opkrævningen påvirker ultimativt erhvervslivet gennem øget tarifbetaling.

Lovforslaget indeholder begrænsede merforpligtelser for Forsyningstilsynet. For så vidt der vil være tale om metodegodkendelse for infrastrukturselskabernes tarifprincipper, vil der være tale om en belastning af Forsyningstilsynets budget. Imidlertid forventes der i høj grad at blive tale om brug af ansøgning om undtagelse fra reglerne i lov om gasforsyning, hvilket formentlig også vil sige undtagelse for krav om metodeanmeldelse til Forsyningstilsynet. Dette forventes dog ikke umiddelbart for Energinet på (brint)transmissionsniveau.

Tilsvarende vil der også være begrænsede merforpligtelser for en række andre opgaver for Forsyningstilsynet om eksempelvis certificering af ejermæssig adskillelse, tilsyn med de vilkår og betingelser infrastrukturselskaberne fastlægger for brug af deres infrastruktur. Forsyningstilsynets omkostninger til tilsyn med brint forventes til at starte med afholdt inden for gældende ramme ved at tilsyn kan opkræve gebyrindtægter for fremtidige brintaktiviteter og har mulighed for at fordele det på brint ligesom det fordeles på el-, varme- og gasområdet.

Forsyningstilsynet omkostninger og ressourcebehov til tilsyn med brint forventes tillige at blive evalueret i 2024 i forhold til, om de tildelte midler vurderes tilstrækkelige samt som forventet opfølgning på de kommende politiske aftaler om brint, der vil tage udgangspunkt i et oplæg fra regeringen i 2022 om ejerskab, drift og finansiering m.v., jf. aftalen om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X-aftalen) mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra marts 2022.

Lovforslagets del om justering af gebyrer medfører økonomiske konsekvenser for det offentlige på grund af de nævnte nye opgaver vedrørende tilsyn og myndighedsbehandling.

På grund af balancering af omkostninger og indtægter for gebyrsatserne henover en årrække, tilvækst af nye opgaver med lovforslaget og ensretning af gebyrordningerne i gasforsyningsloven, foreslås Energistyrelsens grundbeløb § 30 a forhøjet til 0,46 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til dækning af sektortilsyn med Energinet og helejede datterselskaber.

På grund af balancering af omkostninger og indtægter for gebyrsatserne henover en årrække, nye opgaver og ensretning Energistyrelsens grundbeløb § 30 a forhøjet til 0,08 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til dækning af sektortilsyn med gasdistribution (Evida).

I lovforslagets del om kommunal modregning foreslås det, at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommunal modregning i lov om gasforsyning udsættes. Det medfører, at Forsyningstilsynet forsat har myndighedsopgaver i relation til kommunal modregning.

I lovforslagets del om kommunal modregning foreslås det at genindføre et gebyr på 0,2 mio. kr. til dækning af Forsyningstilsynets opgaver i relation til kommunal modregning. Den tidligere gældende bestemmelse herom blev ophævet med den seneste ændring af lov om gasforsyning i lov nr. 923 af 18. maj 2021, med virkning fra 1. januar 2022.

Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være 0,6 mio. kr. i 2023, 0,6 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. i 2025 og frem.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes grundlæggende iagttaget med de gældende § 44 b i lov om gasforsyning, § 92 b i lov om elforsyning og § 19 a i lov om energinet. Det følger heraf, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt.

Lovforslagets del om brintregulering vurderes at tilgodese, at de eksisterende gasmyndigheder også får til opgave at føre tilsyn med et opstartsmarked af brint.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører positive konsekvenser for erhvervslivet og forventes at medføre begrænsede negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

De negative erhvervsøkonomiske konsekvenser relaterer sig til de foreslåede øgede myndighedsbetalinger i afsnit 4 om økonomiske konsekvenser for det offentlige. De øgede omkostninger forventes overvæltet til gaskunderne og fremtidige brintkunder.

De positive effekter forventes at komme fra lovforslagets del om regulering af brint som giver mulighed for etablering af brintinfrastruktur i Danmark. Det forventes at påvirke potentielle brintaktører, som er involveret i etablering og udviklingen af brintinfrastruktur. Det kunne være entreprenører, leverandører af udstyr og rådgivere, der leverer ydelser i forbindelse med opstart af brintmarkedet, samt for elproducenter i forbindelse med drift af produktion af brint ved elektrolyse. Etablering af brintinfrastruktur forventes at være en primær drivende faktor for, at der etableres elektrolyseanlæg i Danmark i stor skala, og at dansk erhvervsliv kan producere grønt brint til afsætning til markeder, der efterspørger grønt brint i mængder langt over, hvad der kan produceres i Danmark.

Der forventes også positive konsekvenser for potentielle fremtidige brintkunder, som får mulighed for at købe, benytte og få transporteret brint.

Lovforslagets del om indarbejdelse af brint i lov om gasforsyning giver de overordnede regulatoriske rammer og en ramme for at undersøge og opstarte udviklingen af et fremtidigt brintmarked inkl. at foretage markedsundersøgelser for at blive klogere på et fremtidigt brintmarked. På baggrund af lovforslaget vil fremtidige brintinfrastrukturselskaber i en udviklings- og undersøgelsesperiode kunne anvende ressourcer på brint. Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser ift. selve etableringen af brintinfrastrukturen, idet det vil skulle ske som følge af politisk stillingtagen i politisk aftale samt bevillings og tilladelsessystemet i lov om gasforsyning.

Lovforslagets del om omorganisering af Energinet forventes ikke at medføre et merforbrug for Energinet til at implementere og administrere lovforslagets del om økonomisk regulering af Energinet. De foreslåede ændringer skyldes alene en omorganisering af Energinet og behovet for en delvis udskydelse af virkningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen. Det vil sige, at der foreslås en udskydelse af virkningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen for systemoperatøren på gasområdet og for systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Frem til virkningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen vil systemoperatøren på gasområdet og systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet, være omfattet af hvile-i-sig-reguleringen. Idet hvile-i-sig-selv-reguleringen fastholdes, og virkningstidspunktet derved forventes udskydes for indtægtsrammereguleringen til 1. januar 2024, for så vidt angår systemoperatøren på gasområdet og for systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet, vil det derfor ikke have nogle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets del om interessentforummet for Energinet vil medføre, at erhvervslivet vil have en større indflydelse på sammensætningen af interessentforummet. Dog er det vurderet, at det er alene vil have en begrænset positiv effekt, hvorfor de administrative konsekvenser ikke er kvantificeret nærmere, da det vurderes at være under en bagatelgrænse.

Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at udgifter til interessentforummet afholdes af Energinet. Med lovforslaget tydeliggøres, at udgifterne til det rådgivende interessentforum afholdes af Energinet. Det vurderes, at udgifterne er marginale.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering er det vurderet, at lovforslagets del om regulering af brint vurderes at være relevant for flere af principperne om agil erhvervsrettet regulering. Muligheden for at søge om tilladelse til etablering af brintinfrastruktur vurderes at understøtte muligheden for at igangsatte overvejelser om nye forretningsmodeller og projekter vedrørende rene brintrør (ny forsyningssektor). Brintreguleringen forventes at indeholde mulighed for at søge om undtagelser fra reglerne i lov om gasforsyning. Det giver mulighed for at blive undtaget for regler, som kan være begrænsende i et opstartsmarked.

Den foreslåede brintregulering vil give mulighed for at følge med i den teknologiske udvikling, da lovforslaget påbegynder implementering af PtX-aftalen, hvor det er besluttet, at der skal etableres brintinfrastruktur i Danmark. En understøttende infrastruktur vil muliggøre, at X'et (brinten) kan transporteres til betalingsvillige kunder, uagtet deres behov (kemiske produkter, elproduktion m.v.). Derudover tager brintreguleringen udgangspunkt i EU's forslag til gas- og brintpakke. Det giver erhvervslivet bedre mulighed for at kende rammevilkårene og evt. færre lovmæssige justeringer som følge af implementering af vedtaget europæisk lovgivning.

Lovforslagets del om omorganisering af Energinet tager højde for Energinets nye organisering, som bl.a. har fokus på samspil mellem el- og gasområdet. Det giver mulighed for en helhedstænkning og synergi for gas og el, og kan give Energinet nye forretningsmuligheder i forbindelse med den grønne omstilling.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering er det vurderet i forhold til lovforslagets del om gebyrbestemmelser, at princippet om helhedstænkende regulering er begrænset relevant.

Lovforslagets del om justering af gebyrbestemmelser har bl.a. til formål at forenkle og samle de eksisterende gebyrbestemmelser i færre bestemmelser. Endvidere ensrettes også, hvornår der kan kræves gebyrbetaling for myndighedsbehandling til tilladelse af etablering af nye systemer og væsentlige ændringer i eksisterende systemer på henholdsvis transmissions- og distributionsniveau.

Lovforslaget giver hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes alene vil medføre administrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser på under 4 mio. kr. årligt, og der vil derfor ikke ske en yderligere kvalificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til, dels at klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende etablering af brintinfrastrukturprojekter, og til dels at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade igangsættelsen af ekspropriation for så vidt angår disse godkendte infrastrukturprojekter.

Principielt indeholder lovforslaget dermed en mulighed for, at borgere vil kunne blive berørt af nye ekspropriationsforhold i forbindelse med evt. udførelse af disse nye brintinfrastrukturprojekter, hvilket vil medføre øgede administrative konsekvenser for borgerne.

Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke har administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes dog at være medvirkende til at opfylde dele af klimaaftalen af 22. juni 2020 om regeringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimaneutralitet i senest 2050, da lovforslaget åbner op for muligheden for at etablere brintinfrastruktur.

Vejen mod et grønt samfund skal bl.a. ske gennem direkte elektrificering og indirekte elektrificering via PtX. PtX kan bidrage til et integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres i energisystemet på en måde, der understøtter og supplerer eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas og fjernvarme. Brinten kan transporteres over lange afstande. Herved vil en dansk brintproduktion, såfremt der viser sig et marked herfor, kunne eksporteres til f.eks. Tyskland, der forventes at blive nettoimportører af brint, og Beneluxlandene.

Lovforslaget forventes endvidere at være medvirkende til opfyldelse af dele af klimaaftalen af 22. juni 2020 om regeringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimaneutralitet i senest 2050 ved at understøtte udviklingen af CCS i Danmark.

Energinets datterselskab Gas Storage Denmark vil efter det foreslåede kunne etablere et pilotprojekt for et CO2-lager på land ved selskabets eksisterende gaslager ved Stenlille på Sjælland og dermed bidrage til udvikling af CCS i Danmark ved at bibringe viden om lagring af CO2 i undergrunden, der stilles til rådighed for andre CO2-aktører. Pilotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent udbud, som også private aktører kan deltage i.

Det vurderes, at de øvrige dele af lovforslaget ikke har direkte klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget indebærer i sig selv ikke etablering af ny brintinfrastruktur eller ændring af reglerne om vurdering af miljø- eller naturmæssige konsekvenser ved etablering af ny brintinfrastruktur. Eventuelle tilladelser til konkrete projekter truffet med hjemmel i lovforslaget vil kunne medføre negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremlagt forslag til en lovgivningspakke vedrørende i særlig grad et revideret direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (gasdirektiv), og en revideret forordning 2009/715/EF om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (gasforordningen) om adgang til naturgastransmissionsnet. Lovgivningspakken indeholder blandt andet forslag til regler om brintinfrastruktur. De foreslåede regler om brintinfrastruktur foreslås indarbejdet i det eksisterende gasdirektiv og lader sig i høj grad inspirere af disse regler. Imidlertid er EU-retsakterne ikke vedtaget endsige forhandlet endnu. Nærværende lovforslag gennemfører derfor ikke EU-regulering, men omvendt har indholdet af dette lovforslag en så tæt sammenhæng med de kommende EU-regler på brintområdet, at forholdet bør fremhæves.

Når Europa-Kommissionens forslag til reviderede regler på gasområdet, inklusive brint, er vedtaget, vil de skulle implementeres i dansk ret. Det forventes, at implementeringen vil blive væsentligt forenklet efter vedtagelsen af nærværende lovforslag. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan blive behov for nye eller ændrede regler.

Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke indeholder EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets del om regulering af brint, omorganisering af Energinet, økonomiske regulering af Energinet, CO2-lagring, dele af kommunal modregning og rådgivende interessentforum for Energinet har i perioden fra den 8. juli 2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslagets del om justering af gebyrbestemmelserne og dele af kommunal modregning har i perioden fra den 2. september til den 11. september været sendt i kortere høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, Affald Varme Aarhus, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Better Energy, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brintbranchen, Brunata, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and Energy (DTU), Center for Electric Power and Energy (DTU), CO-industri, Concito, Crossbridge Energy Fredericia, Dana Petroleum, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri (DI), Dansk Methanolforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Tegl, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, DENFO, Danske Energiforbrugere, Drivkraft Danmark, DTU - Myndighedsbetjening, Energi Danmark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, European Energy, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederiksberg Forsyning, FSE, GAFSAM, Gaz-system, Green Power Denmark, Greenpeace, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, HOFOR A/S, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Energirådgivning ApS, Nordsøenheden, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Radius Elnet A/S, Rambøll, Ren Energi Oplysning (REO), Rådet for grøn omstilling, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, SMVdanmark, Spirit Energy, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Total S. A., TREFOR/EWII, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Verdens Skove, Vestforbrænding, WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og 92-Gruppen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at indsætte »herunder brintforsyning« efter ordet »gasforsyning«.

Det foreslåede vil medføre, at brintforsyning vil fremgå af lovens formålsbestemmelse. Det foreslåede vil medføre, at lovens formål fremadrettet generelt også vil finde anvendelse på brintforsyning, som er en brændbar gasart, og som dermed på linje med lovens hidtidige formål i forhold til metanbaseret gas vil blive omfattet af samme formål. Det foreslåede vil således understøtte den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde ved at udvide lovens formål til også at omfatte brint.

Det foreslåede vil medføre, at betegnelsen brintforsyning vil blive anvendt på samme måde som betegnelsen gasforsyning. Det vil sige forsyningsbetegnelsen vil blive anvendt på samme måde for brint, som ved det, der hidtil har været forstået som gasforsyning. Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet forsyning i loven anvendes på linje med den almindelige sproglige forståelse, hvor forsyning blandt andet omfatter ydelser i form af at overdrage, levere, føre eller på anden vis transportere - her - brændbar gas. Dette står i modsætning til definitionen af forsyning i lovens § 6, nr. 8, som er implementeringen af en EU-retlig definition for handel med energi.

Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger til punkt 3.1 om brint.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om gasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugere adgang til billig gas. Ifølge de almindelige bemærkninger skal billig gas sikres ved gradvist at indføre konkurrence på markedet for handel med gas og effektivitetsfremmende prisregulering, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6548. Der er gennemført fri konkurrence på gasmarkedet i Danmark jf. blandt andet frit leverandørvalg i henhold til § 7, og ejermæssig adskillelse mellem på den ene side transmissionsselskaber og på den anden side handels- og produktionsselskaber for energi i medfør af § 10 b.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at det ikke længere vil fremgå af lovens formål, at loven inden for målsætningerne i § 1, stk. 1, 1. pkt., skal sikre forbrugere adgang til billig gas. Det foreslåede vil således medføre, at lovens formål ikke længere vil være at sikre lavest mulig pris for gassektorens kunder. § 1, stk. 1, 2. pkt. vurderes ikke længere at kunne opretholdes blandt andet som følge af, at dels er bestemmelsens materielle, oprindelige formål: fri konkurrence (liberalisering), gennemført, og dels som følge af, at der blandt andet med Energiaftalen 2020 er taget væsentlige fordyrende politiske skridt for de resterende gaskunder, når eller hvis landets husholdninger ikke længere vil forbruge gas. Dermed vil det foreslåede på en mere retvisende måde gengive, at lovens formål ikke i sig selv er at sikre billig gas til gaskunderne (gasforbrugerne).

Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere i sig selv skal tages hensyn til at sikre billigst mulig gas, da dette vanskeligt længere er foreneligt med de aktuelle politiske tiltag, der i væsentlig grad medfører øgede omkostninger for gassystemet.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, at loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Endvidere fremgår det af § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven også finder anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet. Endelig fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven derudover også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Ifølge de almindelige bemærkningerne angiver § 2, stk. 2, således områder, hvor loven også finder anvendelse, selvom aktiviteterne ikke fuldt ud er underlagt reguleringen i henhold til udgangspunktet i § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 35-37.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Ifølge de specielle bemærkninger har undtagelsen været tænkt til at undtage mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i loven samt transmissionsforbindelsen fra Danmark til Sverige over Dragør, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6558. Bestemmelsen er alene anvendt i forhold til transmissionsforbindelsen over Dragør, jf. Energistyrelsens afgørelse om dispensation fra den danske lov om naturgasforsyning af 20. december 2002.

Det foreslås i § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, at der efter sætningen »oplagring af gas« indsættes »herunder brint«, og at der efter sætningen »transporteres i systemet« indsættes henvisningen »jf. dog stk. 2 og 5«.

Den foreslåede tilføjelse af brint i § 2, stk. 1, vil medføre, at brint fremgår af bestemmelsen om lovens anvendelsesområde. Ændringen vil således udvide lovens anvendelsesområde til også at omhandle transmission, distribution og oplagring (transport gennem infrastruktur) af brint. Brint betragtes i den forbindelse som en brændbar gas på linje med den metanbaseret gas, der hidtil har været omfattet af loven som den eneste gasart. Ændringen vil medføre, at hvor loven indeholder regler om transport af gas og andre regler om gasforhold, så vil disse regler også gælde for brint. Det betyder også, at lovens gældende bestemmelser om transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber også vil gælde for brint. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint.

Den foreslåede henvisning i § 2, stk. 1, til bestemmelsens stk. 2, 5 og 7 vil medføre, at lovens hovedbestemmelse om anvendelsesområdet vil indeholde en henvisning til de væsentligste undtagelser, der er reguleret i § 2, stk. 2-7. Det foreslåede er af ordensmæssig karaktér.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning, at loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet. Ved systemet forstås det sammenkoblede danske gassystem.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Endvidere fremgår det af § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven også finder anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet. Endelig fremgår det af § 2, stk. 2, 3. pkt., at loven derudover også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Ifølge de almindelige bemærkninger angiver § 2, stk. 2, således områder, hvor loven også finder anvendelse, selvom aktiviteterne ikke fuldt ud er underlagt reguleringen i henhold til udgangspunktet i § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 35-37.

Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at efter ordet »opstrømsanlæg« indsættes »klynger«.

Det foreslåede vil medføre brug af et nyt begreb inden for lov om gasforsyning, klynger som defineres i § 6 nr. 14, jf. nærværende § 1, nr. 12. Klynger skal forstås som transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af lov om gasforsyning, men som ikke er en sammenkoblet del af systemet. Ændringen vil medføre, at de forhold, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, det vil sige det supplerende anvendelsesområde til § 2, stk. 1, også vil finde anvendelse på klynger. Det vil med andre ord sige, at lovens regler om visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold samt lovens § 36 om oprindelsesgarantier for brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, også vil finde anvendelse, hvis sådanne forhold vil gøre sig gældende inden for klynger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, i lov om gasforsyning, at loven ikke finder anvendelse på transmissionssystem på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske gassystem.

Det foreslås i § 2, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ordet »transmissionssystem« ændres til »transmissionssystemer«.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssystem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i ental. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på denne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Ifølge de specielle bemærkninger til § 2 har undtagelsen været tiltænkt til at undtage mindre eller atypiske anlæg fra bestemmelser i loven samt transmissionsforbindelsen fra Danmark til Sverige over Dragør, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6558. Bestemmelsen er således alene anvendt i forhold til undtagelse af transmissionsforbindelsen over Dragør, jf. Energistyrelsens afgørelse om dispensation fra den danske lov om naturgasforsyning af 20. december 2002. I henhold til gældende praksis kan klima-, energi- og forsyningsministeren opstille en række betingelser og vilkår for undtagelsen, hvilket dog ikke fremgår eksplicit.

Det foreslås i § 2, stk. 5, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »anlæg« indsættes ordet »klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen i § 2, stk. 5, udvides til at omfatte klynger. Klynger skal forstås som transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af lov om gasforsyning, men som ikke er en sammenkoblet del af systemet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med det foreslåede kunne undtage klynger helt eller delvist fra lovens bestemmelser. Det vil sige, at undtagelsen rettes mod transmissions-, distributions-, og lagerselskaber, som er de infrastrukturselskaber, der kan etablere klynger. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således principielt kunne undtage klynger fra alle lovens bestemmelser. Relevante selskaber vil i ansøgningen skulle begrunde behovet for undtagelse fra dele af lovens regler. Det forventes, at der primært vil blive tale om undtagelse fra for eksempel bestemmelserne om ejermæssig adskillelse (§§ 10 b-c), infrastrukturforpligtelser (§§ 11, 12, 14 og 15), beredskabsforhold (§§ 15 a-b), tredjepartsadgang (§ 18), offentliggørelse af priser og tariffer (§ 20 og § 20 a), bestemmelser for bevillinger (§§ 28, 28 a-c), metodegodkendelse af tariffer (§ 36 a) og bestemmerne om prisforhold (§§ 37-41).

Undtagelsesmuligheden vil skulle anvendes indskrænkende således, at det alene i nødvendigt begrundede tilfælde vil være relevant med en undtagelse for lovens bestemmelser, sådan som det eksempelvis er tilfældet med undtagelser efter lovens § 22 a og bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfrastrukturen. Det forventes, at særligt klynger, der har til formål at transportere brint, vil blive helt eller delvist undtaget fra lovens bestemmelser, da klyngerne vil være i en økonomisk sårbar opstartsfase. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således med bestemmelsen kunne træffe afgørelse om undtagelse for hele eller dele af lovens bestemmelser. En sådan afgørelse vil skulle være begrænset i tid og eventuelt af overholdelse af en række vilkår. Eksempelvis som ved afvejningen mellem hovedreglen i lovens § 18, stk. 1, om tredjepartsadgang over for tilfælde, hvor der alligevel kan nægtes tredjepartsadgang i lovens § 18, stk. 3. Det kan endvidere være vilkår om ændrede forhold, hvis klyngen forbindes med gassystemet eller andre brintklynger og derved vil blive betragtet som et sammenkoblet system, hvis det mindre anlæg forøger sin kapacitet i en sådan grad, at der er tale om ændrede forhold, eller hvis tredjeparter ønsker tilslutning, men nægtes adgang, selvom der ville kunne være sket fysisk, rentabel udvidelse af kapaciteten. I sådanne tilfælde vil afgørelsen om undtagelse kunne tilbagekaldes ud fra en konkret vurdering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint.

Til nr. 7

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestemmelser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med mulighed for undtagelse for transmissionsselskaber og i relationen mellem distributionsselskaber og transmissionsselskaber, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv udveksling af gas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 6, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab i samarbejde med transmissionsselskaber, herunder den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets distributionssystem.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsyning fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas i behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmissionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes afgørelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at forvaltningsloven gælder for distributions- og transmissionsselskaber, i det omfang de træffer afgørelse efter stk. 2.

Det foreslås i § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, og § 35 a, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, at der efter ordet »transmissionsselskaber,« indsættes sætningen »eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, § 35 a, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 2, stk. 6, om at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 4, om at et distributionsselskab skal samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv udveksling af gas, også vil gælde i forhold til transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 6, om at et distributionsselskab i samarbejde med transmissionsselskaber, herunder den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets distributionssystem, også vil gælde i forhold til transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 3. pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes afgørelse, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 3, om at forvaltningsloven gælder for distributions- og transmissionsselskaber, i det omfang de træffer afgørelse efter stk. 2, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 7, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionssystem, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Ifølge bemærkningerne er en eventuel dispensation betinget af, at gastransmissionsselskabets anlæg drives i overensstemmelse med bestemmelserne i gasdirektivet, gasforordningen og gasforsyningssikkerhedsforordningen for den del af ledningen, der er omfattet af det geografiske anvendelsesområde for lov om naturgasforsyning, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L38 som fremsat, side 11. Det vil sige, at det er en betingelse for anvendelse af undtagelsesordningen, at EU-reglerne overholdes. Bestemmelsen er således alene anvendt i forhold til Energistyrelsens undtagelse for polske Gaz-System i forhold til ejerskab og drift af Baltic Pipe-projektet på dansk område, jf. Energistyrelsens afgørelse af 28. november 2018 om afgørelse vedrørende undtagelse fra naturgasforsyningsloven. Afgørelsen blev truffet under blandt andet hensyntagen til at undgå unødig dobbeltregulering, når selskabet i forvejen er underlagt enslydende bestemmelser i Polen.

Det foreslås i § 2, stk. 7, i lov om gasforsyning, at sætningen »transmissionsselskaber med anlæg, der har tilslutning til det danske transmissionssystem« ændres til »transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem«.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig anderledes udformning, men samtidig vil ordningen om undtagelse også blive udvidet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne bestemme, at transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Det vil sige i praksis rør til hovedsageligt eksport. Som følge af den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte brint, vil relevante (brint)transmissionssystemer også kunne undtages helt eller delvist fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas (brint) til andre lande. Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet vil dermed medføre, at den gældende undtagelsesmulighed efter § 2, stk. 7, udvides til også at omfatte brint. I forhold til det gældende krav om overholdelse af EU-regulering for opnåelse af undtagelse, vil der imidlertid ikke nødvendigvis være EU-regler at overholde, fordi der endnu ikke findes EU-regler om brintinfrastruktur. Dermed vil der ikke kunne stilles vilkår om, at EU-reglerne skal overholdes for at få indrømmet undtagelse fra hele eller dele af loven. Den foreslåede ændring vil medføre, at så længe der ikke eksisterer EU-regulering herom, vil dette ikke kunne stilles som et vilkår i forbindelse med indrømmelse af undtagelse. Der vil med andre ord alene kunne stilles krav om overholdelse af EU-regler, hvis der måtte findes sådanne for den relevante infrastruktur. Hvis der ikke findes sådanne, vil brinttransmissionsforbindelser, der er anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande også kunne opnå hel eller delvis undtagelse fra lovens regler.

Når eller hvis der gennemføres EU-regulering, som vil regulere sådanne brintforbindelser, som der ellers er indrømmet undtagelse for, vil der skulle tages stilling til retsstillingen for så vidt angår eventuelt indrømmede undtagelser. Hertil vil ministerens vilkår i forbindelse med indrømmelse af undtagelse være relevante. I sådanne tilfælde vil afgørelsen om undtagelse kunne tilbagekaldes ud fra en konkret vurdering.

Den foreslåede ændring supplerer den foreslåede undtagelsesmulighed i § 2, stk. 5, og gælder for større transmissionsforbindelser, som ikke vil kunne betegnes som klynger. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint.

Til nr. 9

Der fremgår ikke af lov om gasforsyning en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte generelle regler om undtagelse for lovens regler.

Imidlertid indeholder lov om gasforsyning en række bemyndigelser til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastætte regler om infrastrukturselskabers indbyrdes opgaver og forhold.

Det følger således af § 11, stk. 2, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne. Det vil sige en bemyndigelse for ministeren til at fastætte regler om transmissions- og distributionsselskabers fællesopgaver efter § 11, stk. 1.

Det følger af § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne, jf. dog § 23 a. Det vil sige en bemyndigelse i forhold til transmissionsselskabers opgaver efter § 12, stk. 1.

Det følger af § 12 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet. Det vil sige en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om sammenhængen mellem den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter § 12 a, stk. 1-3, og forholdet til andre infrastrukturselskaber i gassektoren.

Det følger af § 14, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Det vil sige en bemyndigelse i forhold til distributionsselskabers opgaver efter § 14, stk. 1.

Tilsvarende indeholder lov om gasforsyning også bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om infrastrukturselskabernes energiplanlægning ud fra den nuværende rollefordeling mellem infrastrukturselskaberne i gassektoren i dag.

Det følger således af § 14 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelser i stk. 1 og 2, herunder hvilke distributionssystemer der er omfattet af kravet om tilladelse efter stk. 1, og samspillet med forhold omfattet af § 13 i lov om gasforsyning eller § 4 i lov om Energinet.

Det følger af § 4, stk. 9, i lov om Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om: 1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan. 2) Inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan. 3) Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU der kræver godkendelse efter stk. 3. 4) Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og indhold.

Det foreslås at indsætte en ny § 2 a.

Det foreslås i § 2 a, stk. 1, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om generelle undtagelser for lovens regler for såvel klynger, mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter og transmissionssystemer anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande. Den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, vil eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte generelle regler om eventuelle undtagelser, såfremt der med § 2, stk. 5 og stk. 7, opstår en mere fast praksis for undtagelser, eller eksempelvis hvis der ved eventuelt politisk aftaleindhold vil blive fastsæt nærmere krav og regler til eventuelle undtagelser. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår der er ret til undtagelse, og hvornår der ikke er. Eksempelvis i forhold til hvis klynger forbindes med hinanden, og derved måske bliver et sammenkoblet system, hvis den relevante infrastruktur forøger sin kapacitet i en sådan grad, at der er tale om ændrede forhold i forhold til det forudsatte ved status som klynge, hvis tredjeparter ønsker tilslutning, men nægtes adgang, selvom der ville kunne være sket fysisk, rentabel udvidelse af kapaciteten, eller hvis der indføres EU-regler, som med passende varsel medfører behov for tilbagekaldelse af undtagelsen.

Det foreslåede vil således supplere de foreslåede bemyndigelser om mulighed for undtagelse for henholdsvis klynger efter § 2, stk. 5, og transmissionssystemer anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande efter § 2, stk. 7.

Det foreslåede vil også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om generelle undtagelser for lovens regler for øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen. Det vil sige, hvis brintinfrastruktur ikke kan betegnes som mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, eller som klynger, eller som (brint)transmissionssystemer, der anlægges primært med henblik på transport af gas til andre lande, så vil klima-, energi- og forsyningsministeren også hér kunne fastsætte tilsvarende generelle regler om undtagelse fra lovens regler. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår der er ret til undtagelse, og hvornår der ikke er. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår der er ret til undtagelse, og hvornår der ikke er. Eksempelvis i forhold til hvis klynger forbindes med hinanden, og derved måske bliver et sammenkoblet system, hvis den relevante infrastruktur forøger sin kapacitet i en sådan grad, at der er tale om ændrede forhold i forhold til det forudsatte ved status som klynge, hvis tredjeparter ønsker tilslutning, men nægtes adgang, selvom der ville kunne være sket fysisk, rentabel udvidelse af kapaciteten, eller hvis der indføres EU-regler, som med passende varsel medfører behov for tilbagekaldelse af undtagelsen.

Det foreslås i § 2 a, stk. 2, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Danmark, herunder om forholdet mellem juridiske personer omfattet af denne lov.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om infrastrukturselskabers organisering, deres indbyrdes forhold og opgavevaretagelse for brint efter denne lov. Det foreslåede vil kunne finde anvendelse ved udmøntning af kommende politiske forhandlinger om organiseringen af den kommende brintsektor, herunder hvilket selskab der vil varetage systemansvarlig virksomhed i Danmark for brintsektoren.

Det foreslås i § 2 a, stk. 3, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om energiplanlægningen for brint. Det vil sige, at som udgangspunkt vil lovens eksisterende bemyndigelser i § 14 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, og § 4, stk. 9, i lov om Energinet, blive anvendt. Bemyndigelsen er tiltænkt anvendt, hvis eksempelvis regler fastsat i medfør af § 4, stk. 9, i lov om Energinet om den langsigtede udviklingsplan skal gælde for andre end Energinet. Særligt forventes ministeren at kunne anvende bemyndigelsen, hvis ministeren efter de bestemmelser om energiplanlægning i henholdsvis § 14 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, og § 4, stk. 9, i lov om Energinet, ikke kan sikre planlægningen tilstrækkeligt. Eksempelvis hvis kommende politiske aftaler enten indbefatter en anden rollefordeling mellem Energinet og Evida end den gældende i gassektoren i dag, eller hvis der vil blive tale om (brint)transmissionsselskaber, som ikke er Energinet, og derfor vil skulle planlægge (brint)transmissionsinfrastrukturen efter § 13 i lov om gasforsyning. Det foreslåede vil derfor være et supplement til § 13 og § 14 a, i lov om gasforsyning, og § 4 i lov om Energinet, i forhold til at klima-, energi- og forsyningsministeren har til opgave at påse den generelle energifaglige udvikling af energisektoren på gassiden.

Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i § 13, stk. 1, og 14 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, og § 4, stk. 1, i lov om Energinet, anvender begrebet væsentlige ændringer, hvilket i forhold til brintinfrastruktur indbefatter krav om godkendelse af en konvertering (væsentlig ændring). Det foreslåede vil således også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om sådanne forhold vedrørende væsentlige ændringer, konvertering, af hidtidig gasinfrastruktur til brint. Det foreslåede vil således også hér supplere bestemmelser som §§ 13 og 14 a og § 4 i lov om Energinet for så vidt angår væsentlige ændringer af infrastrukturen, som konvertering af den metanbaseret infrastruktur til brintbaseret vil være.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for formål og baggrund.

Til nr. 10

Begrebet brint fremgår ikke af lov om gasforsyning og reguleres derfor som udgangspunkt ikke, andet end hvis brinten injiceres og sammenblandes med gassen i det eksisterende gassystem, hvilket alene er muligt, hvis reglerne for gaskvalitet i medfør af lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer ændres. Herudover reguleres brint også af loven, hvis der er behov for udstedelse af oprindelsesgarantier for brint, der ikke injiceres og transporteres i gassystemet, jf. § 36, i lov om gasforsyning.

Det foreslås i § 6, nr. 3, i lov om gasforsyning, at indsætte en ny definition, hvorefter brint i behørig kvalitet defineres som »gas i behørig kvalitet, som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i systemet eller i klynger«.

Baggrunden for det foreslåede er, at lovens generelle anvendelsesområde foreslås udvidet til også at omfatte transport af ren brint. Det vil sige brint, der i ren form transporteres gennem et system eller i klynger. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for en nærmere gennemgang af formål og baggrund.

Det foreslåede vil medføre, at det af definitionerne i lov om gasforsyning vil fremgå, at brint i en bestemt kvalitet vil være defineret og vil blive omtalt som gas. Ved behørig kvalitet forstås den brintkvalitet, der fastsættes i regler, der forventes udstedt i medfør af § 5, stk. 1, nr. 5, i lov nr. 62 af 30. januar 2018 om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel. Den behørige kvalitet vil således på tilsvarende vis som ved spørgsmålet om behørig kvalitet af de hidtil metanbaserede brændbare gasarter reguleret af loven følge anvisningerne og reglerne fastsat af Sikkerhedsstyrelsen, som er kompetent myndighed på forhold vedrørende gaskvaliteter. Det bemærkes, at der forventes fastsat regler om brintkvalitet af en høj renhed, så der ikke vil opstå usikkerheder om grænseoverskridende handel på et kommende brintmarked.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 9, i lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab defineres som et forsyningsselskab med pligt til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områder, der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det foreslås, at definitionen i § 6, nr. 9, i lov om gasforsyning, ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4 om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at en forbruger er defineret som en kunde, som køber naturgas til eget forbrug. Kunde er selvstændigt defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som køber naturgas med henblik på videresalg eller eget forbrug, jf. § 6, nr. 9, i lov om gasforsyning. Det gældende forbrugerbegreb i loven dækker således både private forbrugere (fysiske personer) og erhvervsvirksomheder (juridiske personer), som køber gas til at dække deres forbrug i hjemmet eller i virksomheden.

Der er ikke i gældende ret en definition, som dækker den kategori af forbrugere, som leveringspligten i § 7 c, i medfør af § 1, nr. 18 i lov n. 923 af 18. maj 2021, vil skulle gælde for.

Det foreslås i § 6, nr. 13, i lov om gasforsyning, at en husholdningsforbruger defineres som »en forbruger, der køber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug«.

Formålet med at indføre definitionen er at få en forbrugerdefinition, som er dækkende for den kategori af forbrugere, som den foreslåede leveringspligt for detailmarkedet for gas vil skulle gælde for. Den foreslåede definition vil supplere den gældende definition af forbruger i § 6, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den vedtagne indførsel af en leveringspligt, jf. § 1, nr. 18, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, vil komme til at gælde for forbrugere, som bruger gas til beboelsesformål, og for mindre forbrug af gas til erhvervsmæssig virksomhed, men hvor det erhvervsmæssige forbrug ikke er adskilt fra forbruget til beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Der tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjemme, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed.

Det bemærkes, at begrebet husholdningsforbruger allerede er indført i lov om elforsyning i forbindelse med indførelsen af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye definition er således også at harmonisere forbrugerbegrebet for el og gas.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4 om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Til § 6, nr. 14

Begrebet klynger fremgår ikke af lov om gasforsyning.

Det foreslås, at der efter § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning, indsættes en ny definition, hvorefter klynger defineres som »transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af systemet«.

Det foreslåede vil medføre, at der i loven fremgår en definition af, hvad der skal forstås ved det generelle nye begreb, klynger. Ved begrebet klynger forstås transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, der ikke er et sammenkoblet system. Den foreslåede definition betyder ikke, at der ved eksempelvis sammenkobling af to klynger automatisk er tale om et sammenkoblet system. Hvornår der er tale om et sammenkoblet system vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede klynger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for en nærmere forklaring om formål og baggrund.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 25, i lov om gasforsyning, at systemansvarlig virksomhed defineres som opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.1.3. og til § 1, nr. 44 om § 12 a i lov om gasforsyning, fremgår det, at systemansvarlig virksomhed varetages af Energinet Gas TSO A/S, som er landets gastransmissionsselskab, jf. Folketingstidende 2020-21, L171 som fremsat, side 16-20 og 73-75.

Det foreslås i § 6, nr. 25, i lov om gasforsyning, at sætningen »for et transmissionsselskab« udgår.

Det foreslåede ændring har til formål at tilpasse loven til den gennemførte omorganisering af Energinet, hvor transmissionsselskabers opgaver efter § 12 i lov om gasforsyning, er blevet opdelt og håndteret af forskellige koncerninterne selskaber, herunder at et af disse selskaber også forestår opgaverne som systemansvarlig virksomhed i henhold til § 12 a.

Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med lovforslagets indhold om Energinets omorganisering. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger til punkt 3.2. om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør for en nærmere forklaring om formål og baggrund.

Det foreslåede vil medføre, at dels at den eksplicitte benævnelse af et transmissionsselskab ikke længere vil fremgå af definitionen, og dels at systemansvarlig virksomhed principielt ikke er begrænset til varetagelse hos transmissionsselskaber. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da det fortsat vil være datterselskaber til Energinet Selvstændig Offentlig Virksomhed, der forestår opgaverne om systemansvarlig virksomhed.

I forhold til lovforslagets del om brintregulering, herunder betydningen af systemansvarlig virksomhed for brint, henvises der til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for en nærmere forklaring om formål og baggrund.

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshavere er pålagt efter stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel overføres til en systemoperatør.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2-6, med mindst 1 års varsel overføres til en systemoperatør.

Der er ikke i gældende ret en bestemmelse, der definerer begrebet systemoperatør. Begrebet anvendes indforstået i lov om gasforsyning. Ifølge bemærkningerne til §§ 11 og 12 har bestemmelserne om udpegning af en uafhængig systemoperatør til formål at varetage det overordnede systemansvar, blandt andet i forhold til balancering (sikre at de nødvendige gasmængder er til rådighed for opretholdelsen af systembalancen), sikring af gaskvaliteten, varetagelse af forsyningssikkerheden, samarbejde med henblik på en effektiv udveksling af gas og udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6563-6565.

Det foreslås i § 6, nr. 30, i lov om gasforsyning, at definere systemoperatør som virksomhed, der omfatter dele af transmissionsselskabers opgaver.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet systemoperatør fremadrettet i lov om gasforsyning skal forstås som en betegnelse for opdeling af dele af transmissionsselskabers opgaver, der ellers fremgår som én samlet opgaveportefølje. Det vil sige eksempelvis opgaver i henhold til § 11, stk. 1 og § 12, stk. 1, hvor opgaverne fremadrettet kan varetages af selskaber, der ikke kan betegnes som transmissionsselskaber, men som henholdsvis en systemoperatør og en transmissionssystemejer. Systemoperatøren kan herudover også udøve systemansvarlig virksomhed, jf. § 6, nr. 25, jf. § 12 a, i lov om gasforsyning.

Det forudsættes, at opgaver i relation til disponering over behov for ændringer i transmissionssystemer er at betragte som opgaver, som varetages af systemoperatøren. Det vil sige opgaven med eksempelvis at stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i praksis besluttes, begrundes og disponeres over og af en systemoperatør, men anlægges og drives af en transmissionssystemejer.

Det forudsættes, at opgaver i relation til nødforsyning, jf. § 12 a, stk. 1, nr. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, er at betragte som opgaver, som varetages af systemoperatøren. Med nødforsyning menes som udgangspunkt opgaver i relation til en nødforsyningssituation, hvor det ikke er muligt at tilfredsstille efterspørgslen på gas med forsyninger fra Nordsøen, markedsaktørers lagrede gas og/eller forsyningerne fra udlandet. En sådan situation kan opstå, hvis der er brud på opstrømsrørledningsanlæg, transmissionssystemer til og fra udlandet, udfald fra gaslagrene, eller hvis produktionen fra de danske felter i Nordsøen falder ud. En gaskrise i udlandet vil også kunne føre til en nødsituation i Danmark.

Med hensyn til opgaver i forbindelse med balancering, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, er disse tillige at betragte som opgaver, som varetages af systemoperatøren. Ifølge de almindelige bemærkninger til punkt 2.2., skal der ved gasbalancering forstås, opgaven som udgangspunkt påhviler systembrugerne, der dermed er ansvarlige for at opretholde gasbalancen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7. Dette gør de ved at balancere mængden af gas, som de tager ud af systemet, med, hvor meget de fører ind. Når gasdøgnet er slut, skal systembrugerne, som er i ubalance, købe eller sælge sig tilbage i balance. Transmissionsselskabers opgaver i forhold til gasbalancering er at skabe balance ved anvendelse af en balancemodel. Denne opgave forudsættes varetaget af en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør for en nærmere forklaring om modellen.

Det bemærkes afslutningsvist, at begrebet har en tæt relation til den bagvedliggende EU-regulering, selvom begrebet indholdsmæssigt dækker over mere end alene situationen med behov for udpegning af en uafhængig systemoperatør. Det følger af gasdirektivets art. 14, at der kan udpeges uafhængige systemoperatører i visse tilfælde, når transmissionssystemoperatøren (transmissionsselskabet) er vertikalt integreret med produktion af og handel med energi. Transmissionsselskabernes (TSO'ernes) opgaver i henhold til direktivet vil hér blive håndteret af den uafhængige systemoperatør, mens systemejeren vil være tilbage uden mulighed for påvirkning af den uafhængige systemoperatør. Denne model i gasdirektivet omtaler transmissionsniveau, men forudsættes at kunne finde generel anvendelse for blandt andet fremtidige krav om ejermæssig adskillelse på distributionsniveau. Det foreslåede begreb, transmissionssystemejer, har således sprogligt en forbindelse til gasdirektivet, men dækker indholdsmæssigt over en generel operatørmodel på transmissionsniveau uden et selvstændigt ophæng til spørgsmålet om ejermæssig adskillelse eller ej.

Til nr. 15

Transmissionssystemejer fremgår ikke i dag af lov om gasforsyning.

Det foreslås i § 6, nr. 35, i lov om gasforsyning, at definere transmissionssystemejer som enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem.

Det foreslåede vil medføre, at transmissionssystemejer fremadrettet indarbejdes og vil fremgå af lov om gasforsyning som et nyt begreb til brug for opdeling af transmissionsselskabers opgaver, der ellers fremgår som én samlet opgaveportefølje. Det vil sige, at ejerskabet over infrastrukturen tilfalder transmissionssystemejeren, men denne kan også varetage ikkevæsentlige dele af et transmissionsselskabs opgaver. Det vil sige eksempelvis opgaver i henhold til § 11, stk. 1 og § 12, stk. 1, hvor opgaverne fremadrettet kan varetages af selskaber, der ikke kan betegnes som transmissionsselskaber, men som henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Det foreslåede vil materielt skulle understøtte det foreslåede om indarbejdelsen og ændringen af systemoperatørbegrebet. Med det foreslåede vil en transmissionssystemejer være betegnelsen for en juridisk person, der har ejerskabet over transmissionssystemet samt eventuelt den residuale ikkevæsentlige opgavemængde fra transmissionsselskabers opgaver som eksempelvis vedligeholdelsesarbejder. Begrebet vil alene kunne finde anvendelse, hvis der samtidig også er en systemoperatør, der varetager de resterende opgaver for et transmissionsselskab.

Det forudsættes, at opgaver i relation til drift og vedligehold er at betragte som opgaver, som varetages af transmissionssystemejeren. Det vil sige, at opgaven med eksempelvis at stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i praksis anlægges og drives af en transmissionssystemejer, mens disponeringen over, om der er brug for yderligere transportkapacitet, forudsættes varetaget af en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion til transmissionssystemejer og systemoperatør for en nærmere forklaring om formål og baggrund.

Det bemærkes afslutningsvist, at begrebet har en tæt relation til den bagvedliggende EU-regulering, selvom begrebet indholdsmæssigt dækker over mere end alene situationen med behov for udpegning af en uafhængig systemoperatør. Det følger af gasdirektivets art. 14, at der kan udpeges uafhængige systemoperatører i visse tilfælde, når transmissionssystemoperatøren (transmissionsselskabet) er vertikalt integreret med produktion af og handel med energi. Transmissionsselskabernes (TSO'ernes) opgaver i henhold til direktivet vil hér blive håndteret af den uafhængige systemoperatør, mens systemejeren vil være tilbage uden mulighed for påvirkning af den uafhængige systemoperatør. Denne model i gasdirektivet omtaler transmissionsniveau, men forudsættes at kunne finde generel anvendelse for blandt andet fremtidige krav om ejermæssig adskillelse på distributionsniveau. Det foreslåede begreb, transmissionssystemejer, har således sprogligt en forbindelse til gasdirektivet, men dækker indholdsmæssigt over en generel operatørmodel på transmissionsniveau uden et selvstændigt ophæng til spørgsmålet om ejermæssig adskillelse eller ej.

Til nr. 16

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed, skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system.

Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at der efter ordet transmissionsselskabernes indsættes sætningen »eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes«.

Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssystemejernes og systemoperatørernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed, vil skulle afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system.

Det bemærkes, at ændringen er en nødvendighed som følge af Energinets omorganisering, og at ændringen således skal sikre, at de nødvendige omkostninger vil blive dækket af forbrugerne, selv om transmissionsselskabet er opdelt i en transmissionssystemejer og systemoperatør. En transmissionssystemejer og en systemoperatør vil således kunne opkræve de samme omkostninger efter § 9, stk. 1, nr. 1, som et transmissionsselskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.

Det foreslås i § 9, stk. 2, i lov om gasforsyning, at ændre ordet »transmissions-« til sætningen »transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejeres og systemoperatørers,«.

Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssystemejernes og systemoperatørernes øvrige omkostninger påhviler de systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkrævers gennem det enkelte selskabs tariffer.

Det bemærkes, at ændringen er en nødvendighed som følge af Energinets omorganisering, og at ændringen således skal sikre, at de nødvendige omkostninger vil blive dækket af forbrugerne, selv om transmissionsselskabet er opdelt i en transmissionssystemejer og systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 18

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslås at ophæve § 9, stk. 3, i lov om gasforsyning.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt at lade rettigheder for kunder som forbrugere fremgå selvstændigt af loven frem for som et stykke i relation til en bestemmelse om omkostninger for offentlige forpligtelser, som kunderne i gassystemet generelt skal afholde. Dermed lægges der vægt på, at rettigheden for et direkte kundeforhold omfatter andet og mere end alene omkostninger for offentlige forpligtelser, navnlig generelt omkostninger til transport af den købte gas og selve de købte gasmængder.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at indsætte en selvstændig bestemmelse, § 9 b, der indholdsmæssigt er svarerende til § 9, stk. 3.

Til nr. 19

Der findes ikke regler om kunders afholdelse af offentlige forpligtelser, når der er tale om systemer, der ikke er sammenkoblet, som eksempelvis klynger.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Ifølge bemærkningerne er § 9, er stk. 3, en videreførelse af § 20, stk. 6, i den dagældende lov om varmeforsyning, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6562.

Det følger af § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2066 af 16. november 2021, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug af varmt vand, damp eller gas, bortset fra naturgas ske i et direkte kundeforhold mellem forbrugere og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Den foreslåede § 9 a er ny.

Det foreslås i § 9 a, stk. 1, nr. 1, at »følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge: transmissionsselskabernes, transmissionssystemejernes eller systemoperatørnes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.«

Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande vil skulle afholde en række omkostninger. Omkostningerne omfatter på linje med den gældende § 9, stk. 1, nr. 1, der gælder for kunder tilsluttet gassystemet, forhold på transmissionsniveau for gassikkerhed, men som er afholdt af kunder, som er tilsluttet infrastruktur, der har opnået undtagelse efter den foreslåede § 2, stk. 5 eller § 2, stk. 7. Herudover vil omkostningerne kunne omfatte en række konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige, og som følger af, at der er tale om en klynge. Her vil der særligt være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balancering. Inden for gassystemet håndteres balancering mere passivt af infrastrukturselskabet ved at fastlægge økonomiske incitamenter til at sikre, at systembrugerne opretholder balancen uden nødvendige indgreb, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 og 7. Det vil sige, at det forudses, at der kan blive behov for at pålægge et mere aktivt balanceringsansvar hos infrastrukturselskaber ved undtagelser efter § 2, stk. 5, hvilket de pågældende kunder vil skulle afholde som offentlige forpligtelser, også undertiden kendt som såkaldte systemydelser. Endelig vil den foreslåede henvisning til den foreslåede bemyndigelse i § 2 a medføre, at hvis klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 2 a fastsætter mere generelle regler om eksempelvis balancering for klynger, så vil også sådanne omkostninger skulle afholdes af de pågældende relevante systembrugere i en klynge.

Det foreslås i § 9 a, stk. 1, nr. 2, at »følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge: distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a, pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger for vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.«

Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande vil skulle afholde en række omkostninger. Omkostningerne omfatter på linje med den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, der gælder for kunder tilsluttet gassystemet, forhold på distributionsniveau for gassikkerhed, men som er afholdt af kunder, som er tilsluttet infrastruktur, der har opnået undtagelse efter den foreslåede § 2, stk. 5. Herudover vil omkostningerne kunne omfatte en række, konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige, og som følger af, at der er tale om en klynge. Her vil der særligt være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balancering. Inden for gassystemet håndteres balancering mere passivt af infrastrukturselskabet ved at fastlægge økonomiske incitamenter til at sikre, at systembrugerne opretholder balancen uden nødvendige indgreb, jf. § 14, stk. 1, nr. 6 og 7. Det vil sige, at det forudses, at der kan blive behov for at pålægge et mere aktivt balanceringsansvar hos infrastrukturselskaber ved undtagelser efter § 2, stk. 5, hvilket de pågældende kunder vil skulle afholde som offentlige forpligtelser, også undertiden kendt som såkaldte systemydelser. Endelig vil den foreslåede henvisning til den foreslåede bemyndigelse i § 2 a medføre, at hvis klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 2 a fastsætter mere generelle regler om eksempelvis balancering for klynger, så vil også sådanne omkostninger skulle afholdes af de pågældende, relevante systembruger i en klynge.

Det foreslås i § 9 a, stk. 1, nr. 3, at »følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge: lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a og omkostninger for vilkår fastsat efter § 2, stk. 5.«

Det foreslåede vil medføre, at kunder tilsluttet en klynge eller et transmissionssystem anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande vil skulle afholde en række omkostninger på linje med kunder tilsluttet gassystemet. Herudover vil omkostningerne kunne omfatte en række, konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige, og som følger af, at der er tale om en klynge. Her vil der særligt være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balancering. Endelig vil den foreslåede henvisning til den foreslåede bemyndigelse i § 2 a medføre, at hvis klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 2 a fastsætter mere generelle regler om eksempelvis balancering for klynger, så vil også sådanne omkostninger skulle afholdes af de pågældende, relevante systembruger i en klynge.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, at »transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørernes, og distributions- og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger påhviler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer.«

Det foreslåede vil medføre, at omkostninger transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører, og distributionsselskaber og lagerselskabers øvrige omkostninger relateret til klynger, vil påhvile de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer. Øvrige omkostninger vil kunne omfatte en række konkrete forpligtelser, som måtte være nødvendige, og som vil følge af, at der er tale om en klynge. Her forventes det særligt at være tale om balanceringsforpligtelser, hvor der kan være behov for, at infrastrukturejer aktivt sørger for balanceringen. Inden for gassystemet håndteres balancering mere passivt af infrastrukturselskabet ved at fastlægge økonomiske incitamenter til at sikre, at systembrugerne opretholder balancen uden nødvendige indgreb, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7. Det vil sige, at det forudses, at der kan blive behov for at indrømme et mere aktivt balanceringsansvar hos infrastrukturselskaber ved undtagelser efter § 2, stk. 5, til hvilke de pågældende, relevante kunder (systembrugere) vil skulle afholde omkostningerne som offentlige forpligtelser, også undertiden kendt som såkaldte systemydelser.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med også den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, som indbefatter, at skulle klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte mere generelle regler om eksempelvis balancering for klynger eller andet omfattet af bemyndigelsen, vil også sådanne eventuelle afledte, nødvendige omkostninger skulle afholdes af de pågældende, relevante systembruger i en klynge, jf. den foreslåede § 9 a, stk. 2.

Til § 9 b

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, i lov om gasforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, er ny.

Det foreslås, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betalingen for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslåede vil medføre, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betalingen for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslåede vil medføre, at gaskunden, forbrugeren, for så vidt muligt vil have ret til et direkte kundeforhold med gasselskabet, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Rettigheden vil ikke være ubetinget, da eksempelvis værelser inde i én lejlighed kan lejes ud, hvorved det ikke vil være teknisk muligt at have et direkte kundeforhold mellem forbrugeren og gasselskabet. En lejer af én lejlighed vil derimod have ret til et direkte kundeforhold med det relevante gasselskab og vil dermed ikke skulle være afhængig af ejers kundeforhold til et relevant gasselskab. Dermed er det en forudsætning, at det er muligt at afbryde forsyningen til den enkelte enhed, uden at afbrydelsen berører andre forbrugere lokalt.

Den foreslåede bestemmelse er en følge af, at § 9, stk. 3, foreslås ophævet på grund af, det vurderes mest hensigtsmæssigt at lade rettigheder for kunder som forbrugere fremgå selvstændigt af loven frem for som et stykke i relation til en bestemmelse om omkostninger for offentlige forpligtelser, som kunderne i gassystemet generelt skal afholde (§ 9). Dermed lægges der vægt på, at rettigheden for et direkte kundeforhold omfatter andet og mere end alene omkostninger for offentlige forpligtelser, navnlig generelt omkostninger til transport af den købte gas og selve de købte gasmængder.

Det foreslåede vil indholdsmæssigt svare til § 9, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for klima-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 20

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt. i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at efter ordet »LNG-virksomhed« indsættes sætningen »herunder virksomhed i klynger«, og efter »§ 28« indsættes henvisningen »jf. dog stk. 3«.

Det foreslåede vil medføre, at lovens bevillingskrav til at drive transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed også vil finde anvendelse i forhold til klynger. Som det fremgår af den foreslåede definition af klynger, skal der ved begrebet klynger forstås enten transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, der ikke er et sammenkoblet system. Den foreslåede definition betyder ikke, at der ved eksempelvis sammenkobling af to klynger automatisk er tale om et sammenkoblet system. Hvornår, der er tale om et sammenkoblet system, vil bero på en konkret vurdering, men forventes med tiden at materialisere sig ved tilstrækkeligt med sammenkoblede klynger.

Det foreslåede om klynger vil medføre, at der også kan udstedes bevilling til klynger. Den foreslåede indarbejdelse af det nye begreb, klynger, samt indarbejdelsen af brint i loven vil ikke ændre på omfanget af de gældende bevillinger, der dermed ikke automatisk udvides med nærværende lovforslag. Der vil skulle søges om bevilling til brintaktiviteter, hvilket geografisk kan begrænse sig til en klynge frem for mere generelle områder - hvilket er formålet med den foreslåede indsættelse af sætningen herunder klynger. Det foreslåede vil således have til formål at klargøre, at kravet om bevilling også finder anvendelse ved klynger, uagtet om en klynge måtte udspringe af virksomhed over transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-infrastruktur. Hvorvidt der vil blive udstedt bevillinger til klynger, eller der i stedet vil blive udstedt mere generelle bevillingsområder til eksempelvis at drive brintdistribution, vil afhænge af den kommende udvikling på brintmarkedet i Danmark, herunder eventuelle politiske aftaler herom.

Den foreslåede henvisning til stk. 3, vil medføre, at der i § 10, stk. 1, vil fremgå en henvisning til bestemmelsens stk. 3. Det foreslåede er en følge af, at § 10, stk. 1, 2. pkt., om Energinets undtagelse fra kravet om bevilling, foreslås ophævet, men dog samtidig indsat som et selvstændigt nyt stykke.

Til nr. 21

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1.pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at virksomhed, der varetages af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøves dog uden bevilling.

Det foreslås, at § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at undtagelsen for Energinet til bevillingskrav i § 10, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., ophæves. Det foreslåede vil dog ikke medføre, at der indføres krav om bevilling for Energinets aktiviteter, men skal ses i sammenhæng med det foreslåede om indarbejdelse af Energinets undtagelse herfor i bestemmelsens § 10, stk. 3. Det foreslåede er dermed af hensyn til en anden strukturering af bestemmelsen om bevillinger i lov om gasforsyning, hvorefter der fremadrettet vil være et klart udgangspunkt om krav om bevilling, men med efterfølgende nærmere angivelser og eventuelle undtagelser i de følgende stykker.

Til nr. 22

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at bevilling meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område. Ved et nærmere afgrænset område forstås, at de tidligere kommunale og regionale distributionsselskaber havde bevilling til bestemte områder i Danmark, mens Evida, der er opstået som følge af statsligt opkøb af den tidligere kommunale distributionsinfrastruktur (konsolidering af gasdistributionssektoren), har en konkret bevilling til gasdistributionsvirksomhed i Danmark, hvor der i dag er gasdistributionsinfrastruktur. Bevillingsområdet er blevet udvidet i forbindelse med projektet om Gas til Lolland og Falster. Formuleringen om et nærmere afgrænset område skal med andre ord forstås som vejledende, hvorved eventuel områdeafgrænsning afhænger af de konkrete omstændigheder i forhold til eksempelvis infrastrukturens udstrækning.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at der efter ordet »område« indsættes »eller for en klynge«.

Det foreslåede vil medføre, at et nærmere afgrænset område, som anført i § 10, stk. 2, 1. pkt., også vil omfatte det nye begreb, klynger. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da krav om bevilling til brintaktivitet følger af den gældende § 10 inklusive den dertilhørende mulighed for områdeafgrænsning. Det foreslåede vil med andre ord ikke medføre materielle ændringer i forhold til kravet om bevilling, der fortsat er lovens udgangspunkt. Det vil sige, at den foreslåede indarbejdelse af det nye begreb, klynger, ikke vil ændre på, at gældende bevillinger ikke automatisk udvides med nærværende lovforslag, men der vil skulle søges om bevilling til brintaktiviteter, hvilket geografisk vil kunne begrænse sig til en klynge frem for mere generelle områder.

Til nr. 23

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov om gasforsyning, at bevilling meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område, og at bevilling gives for mindst 20 år. Ifølge bemærkningerne til § 10 gives bevillingerne for mindst 20 år, således at bevillingshaveren vil kunne påregne at have bevilling for en periode, der er tilstrækkelig til, at investeringerne afholdt i begyndelsen af bevillingsperioden som minimum kan afskrives, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6562-6563.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at der efter ordet »år« indsættes, »dog ikke for klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke vil gælde en minimumsperiode på 20 år for bevilling til klynger. Bevillingsperioden for klynger vil skulle fastsættes efter almindelige offentligretlige regler mellem ansøger og myndighed om proportionaliteten mellem bevillingstilladelse og den foretagne investerings afskrivningsmuligheder. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle give mulighed for, at bevillingshaveren kan foretage afskrivninger for foretagne investeringer og også tage højde for den mulige EU-retlige begrænsning i, at der med Europa-Kommissionens forslag til en gas- og brintmarkedspakke af 15. december 2022, hvor der for indeværende er udsigt til stop i år 2030 for generelle undtagelser til eksempelvis klynger. Det vil sige, at uden der i øvrigt vil kunne støttes ret på forslag fra Europa-Kommissionen, vil formålet med den foreslåede tidsmæssige undtagelse for klynger være at sikre, at der ikke indrettes forretningsgrundlag, som forlader sig på en 20-årig bevillingsperiode, fordi der i forbindelse med eventuelle undtagelser for sådanne klynger vil blive stillet vilkår og betingelser, som vil kunne brydes af modtageren af en sådan undtagelse. Det lægges dermed til grund, at der i forbindelse med ansøgning om undtagelse efter § 2, stk. 5, og dertilhørende stillede vilkår og betingelser, ikke automatisk vil være en garanti for en bevillingsperiode på 20 år, hvis eksempelvis betingelserne for den udstedte undtagelse vil blive brudt, og der ikke som følge af eksempelvis senere gennemførte EU-regler om brintmarkedet kan indrømmes fornyede generelle undtagelser for hele eller dele af lovens regler.

Herudover bemærkes det, at det foreslåede med andre ord ikke vil medføre materielle ændringer i forhold til kravet om særskilt bevilling for brintaktiviteter, der fortsat er lovens udgangspunkt. Det vil sige, at den foreslåede indarbejdelse af det nye begreb, klynger, ikke vil ændre på, at gældende bevillinger ikke automatisk udvides med nærværende lovforslag, men der vil skulle søges om bevilling til brintaktiviteter. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt. 3.1 om undtagelsesmuligheder og punkt 9 om forholdet til EU-retten.

Til nr. 25

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28. Virksomhed, der varetages af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøves dog uden bevilling.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at Energinet varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om Energinet, at endvidere kan Energinet varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at Energinet efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan oprette helejede datterselskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.

Det foreslås i § 10, stk. 3, i lov om gasforsyning, at »virksomhed, der varetages af Energinet, eller Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling«.

Det foreslåede vil medføre, at virksomhed i henhold til lov om gasforsyning, der varetages af Energinet, Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling. Det vil sige, at Energinet uden bevilling vil kunne drive gastransmissionsvirksomhed, gasdistributions-, gaslager-, gasoprstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed. Det foreslåede vil således fortsætte princippet om, at Energinet ikke skal have bevilling til at drive virksomhed efter de respektive sektorlove, idet vilkårene for virksomheden mest hensigtsmæssigt fastlægges via mere specifikke styringsmidler over for virksomheden i lov om Energinet, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, om § 2 i lov om Energinet, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 2397-2398.

Det foreslåede vil også medføre, at Energinet uden bevilling og efter godkendelse kan oprette helejede datterselskaber, eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.

Det bemærkes i forbindelse med hjemmelsangivelserne i lov om Energinet, at Energinets anvendelse og dermed udnyttelse af hjemmelsbeføjelser i henhold til lov om Energinet, er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse i henhold til § 2, stk. 3 og 4 i lov om Energinet. Tilsvarende gælder i forhold til Energinets mulighed for at organisere selskabets aktiviteter mest hensigtsmæssigt, der tilsvarende også kræver godkendelse af ministeren, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2., jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 178 som fremsat, side 9.

Det foreslåede vil med andre ord medføre, at det tidligere indhold i lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., der foreslås ophævet, i stedet indholdsmæssigt vil fremgå af et selvstændigt stykke til bestemmelsen om bevillinger i § 10, i lov om gasforsyning. Det foreslåede ophævelse af § 10, stk. 1, 2. pkt. sammenholdt med nærværende, er af hensyn til en anden strukturering af bestemmelsen om bevillinger i lov om gasforsyning, hvorefter der fremadrettet vil være et klart udgangspunkt om krav om bevilling, men med efterfølgende nærmere angivelser og eventuelle undtagelser i de følgende stykker. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer, da Energinet fortsat vil være undtaget fra krav om bevilling i lov om gasforsyning. Den foreslåede lettere ændret ordlyd i forhold til § 10, stk. 1, 2. pkt., vil heller ikke medføre materielle ændringer, men er af sprogligs karaktér.

Til nr. 25

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestemmelser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med opremsning, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 3, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, i en række tilfælde omfattet af nr. 1-3.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 2, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal give ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18 adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 23, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde en række forhold omfattet af nr. 1-5.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af gas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal give brugerne af systemet de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt og forhindre at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. dog stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 46, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af gas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

Det foreslås i § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at ordet »transmissions-,« ændres til sætningen »transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører,«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 a, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, § 40, stk. 1, § 45 a, stk. 1-2, § 46, stk. 1 og 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 10 a, 1. pkt., om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 18, stk. 3, om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, i en række tilfælde omfattet af nr. 1-3, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 20, stk. 1, 2. pkt., om at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 20, stk. 2, om at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal give ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18 adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 40, stk. 1, om at transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 23, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde en række forhold omfattet af nr. 1-5, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 45 a, stk. 1, om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af gas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 45 a, stk. 2, om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal give brugerne af systemet de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 46, stk. 1, om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt og forhindre at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. dog stk. 2, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 46, stk. 3, 1. pkt., om at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af gas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 26

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestemmelser i lov om gasforsyning, blandt andet i forhold til en række konkrete opgaveangivelser, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber skal efter reglerne i stk. 2-6 være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder en række nærmere forhold omfattet af nr. 1-4.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37 d.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 40, stk. 2, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 1, om at transmissionsselskaber skal efter reglerne i stk. 2-6 være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 11, stk. 1, om at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder en række nærmere forhold omfattet af nr. 1-4, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 40, stk. 2, om at transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37 d, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 27

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 2, i lov om gasforsyning, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et transmissionsselskab.

Det foreslås i § 10 b, stk. 2, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskab« indsættes sætningen »eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 2, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 2 om, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et transmissionsselskab, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 28

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et transmissionsselskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab.

Det foreslås i § 10 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskab« indsættes sætningen »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 3 om, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et transmissionsselskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab, også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et transmissionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 29

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestemmelser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med regler for transmissionsselskabers organisering og opgaver for samme, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 4, i lov om gasforsyning, at den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab eller andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 5, i lov om gasforsyning, at et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab må ikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab. Det samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere selskaberne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab skal i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystem og forbrugere, sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres fra eller til transmissionssystemet, varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas, udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets transmissionssystem, sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den nødvendige energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Det foreslås i § 10 b, stk. 4 og 5, og § 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskab« indsættes sætningen »eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 4 og 5, og § 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 4 om, at den der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør, eller andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte alene eller sammen med andre, udøve kontrol over rettigheder over et gasproduktions- er gasforsyningsselskab, også vil gælde i forhold til ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et transmissionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 5 om, at et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør, må ikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab, og at det samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere selskaberne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk, også gælder i forhold til en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Det foreslåede vil således sidestille en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et transmissionsselskab i henhold til § 10 b, stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at også en transmissionssystemejer og en systemoperatør er forpligtet til samlet at varetage de samme opgaver, som et transmissionsselskab er forpligtet til efter § 12, stk. 1. Det foreslåede vil således sidestille en transmissionssystemejer og en systemoperatør med et transmissionsselskab i henhold til § 12, stk. 1. Den nærmere fordeling af opgaverne mellem transmissionssystemejer og systemoperatør afhænger af den opdeling, som et transmissionsselskab har gennemgået.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 30

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestemmelser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med opremsning, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 4, i lov om gasforsyning, at den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab eller andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasproduktions-, eller gasforsyningsselskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig kvaltiet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmissionsselskabet fastlægger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at distributions- eller transmissionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes afgørelse.

Det foreslås i § 10 b, stk. 4, og § 35 a, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskabet« indsættes sætningen »eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 4, og § 35 a, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 4, om at den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab eller andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasproduktions-, eller gasforsyningsselskab, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 1. pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet fastlægger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 2, 2. pkt., om at distributions- eller transmissionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes afgørelse, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 31

Begrebet transmissionsselskab anvendes i en række bestemmelser i lov om gasforsyning, blandt andet i forbindelse med regler om ejermæssig adskillelse og bemyndigelse til at pålægge transmissionsselskaber at fastsætte tekniske krav og standarder for tilslutning, jf. nedenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 6, i lov om gasforsyning, at selskaber, der varetager gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte transmissionsselskaber.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning samt krav for benytteles af systemet skal fastsættes af transmissionsselskaber.

Det foreslås i § 10 b, stk. 6, og § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskaber« indsættes sætningen »herunder transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 10 b, stk. 6, og § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 10 b, stk. 6 om, at selskaber, der varetager gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte transmissionsselskaber, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 23, stk. 3 om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning til samt krav for benyttelse af systemet skal fastsættes af transmissionsselskaber, også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 32

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved gasanvendelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for ydelser fra transmissions- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugere.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, i lov om gasforsyning, at ved fastsættelse af priser for ydelser fra transmissions- og LNG-selskaber skal der tages hensyn til selskabernes omkostninger og til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast af den i selskaberne investerede kapital, jf. dog § 37 d, for så vidt angår transmissionsvirksomhed udført af Energinet.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 38, stk. 1-2, at ordet »transmissions-« ændres til sætningen »transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 11, stk. 3, og § 38, stk. 1-2, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 11, stk. 3 om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved gasanvendelse, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 38, stk. 1 om, at priser og betingelser for ydelser fra transmissions- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugere, også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 38, stk. 2 om, at ved fastsættelse af priser for ydelser fra transmissions- og LNG-selskaber skal der tages hensyn til selskabernes omkostninger og til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast af den i selskaberne investerede kapital, jf. dog § 37 d, for så vidt angår transmissionsvirksomhed udført af Energinet, også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en systemoperatør, der måtte være en anden end Energinet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 33

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 1, med mindst et års varsel overføres til en systemoperatør. Opgaver efter § 11, stk. 1, vedrører transmissionsselskaber og distributionsselskabers forpligtelse til at opretholde den fysiske balance i systemet.

Det foreslås, at § 11, stk. 4, i lov om gasforsyning, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere vil være mulighed for med et års varsel at overføre opgaver fra transmissionsselskaber og distributionsselskaber til en uafhængig systemoperatør. Det foreslåede er en konsekvens af, at dels er bestemmelserne ikke længere relevante, og dels foreslås systemoperatørbegrebet generelt anvendt anderledes fremadrettet i loven.

Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2. om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 34

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributionssystem og forbrugere.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at distributionssystem ændres til distributionssystemer.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssystem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i ental. Distributionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 3, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på denne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 35

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om gasforsyning, at et transmissionsselskab skal samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, at Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes transmissionsselskaber efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling af gas mellem landene som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at lager- og transmissionsselskaber offentliggør en gang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i områder, som er forsyning fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig kvaltiet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder em rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas, og en rimelig og vejledende tidsplan for tilslutningen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 b, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og en given brændværdi.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 d, stk. 6, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og transmissionsselskaber mængden af den opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede system til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, at gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5, § 20 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk. 6, 1. pkt., og § 45 b, stk. 1, at der efter ordet »transmissionsselskaber« indsættes sætningen »eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 12, stk. 1, nr. 4, § 12 b, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 3 og 5, § 20 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 35 a, stk. 1 og 5, § 35 b og § 35 d, stk. 6, 1. pkt., og § 45 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 12, stk. 1, nr. 4, om at et transmissionsselskab skal samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 12 b, stk. 1, om at Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes transmissionsselskaber efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling af gas mellem landene som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 3, om at et distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 14, stk. 1, nr. 5, om at et distributionsselskab skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., om at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20 a, stk. 2, 1. pkt., om at lager- og transmissionsselskaber offentliggør en gang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 1, om at i områder, som er forsyning fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig kvaltiet (opgraderingsanlæg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 5, om at distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder em rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas, og en rimelig og vejledende tidsplan for tilslutningen, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 b, om at distributions- og transmissionsselskaber kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og en given brændværdi, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 d, stk. 6, 1. pkt., om at for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og transmissionsselskaber mængden af den opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede system til klima-, energi- og forsyningsministeren, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 45 b, stk. 1, om at gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 36

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, i lov om gasforsyning, klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2-7, med mindst 1 års varsel overføres til en systemoperatør. Opgaver i § 12, stk. 1, vedrører transmissionsselskabers opgaver.

Det foreslås, at § 12, stk. 4, i lov om gasforsyning, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke længere vil være mulighed for med et års varsel at overføre opgaver fra transmissionsselskaber og distributionsselskaber til en uafhængig systemoperatør. Det foreslåede er en konsekvens af, at dels er bestemmelserne ikke længere relevante, og dels foreslås systemoperatørbegrebet generelt anvendt anderledes fremadrettet i loven.

Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2. om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 37

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab skal bidrage til at sikre, at der skabes bedst mulige betingelser for følgende: 1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2. 2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.1.3. og til § 1, nr. 44, om § 12 a i lov om gasforsyning, varetages systemansvarlig virksomhed af Energinet Gas TSO A/S, som er landets gastransmissionsselskab, jf. Folketingstidende 2020-21, L171 som fremsat, side 16-20 og 73-75.

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at sætningen »ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af den af Energinet gennemførte omorganisering, hvor transmissionsselskabers opgaver efter § 12 i lov om gasforsyning, er blevet opdelt og håndteret af forskellige koncerninterne selskaber, herunder at et af disse selskaber også forestår opgaverne som systemansvarlig virksomhed i henhold til § 12 a.

Det foreslåede vil medføre, at sætningen med henvisning til opgavevaretagelse af transmissionsselskaber udgår i § 12 a, stk. 1. Det vil medføre, at varetagelsen af systemansvarlig virksomhed ikke længere er bundet til en juridisk person benævnt som transmissionsselskab. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da det fortsat vil være datterselskaber til Energinet Selvstændig Offentlig Virksomhed, der forestår opgaverne om systemansvarlig virksomhed. Det vil sige, at det i stedet for datterselskabet gastransmissionsselskabet vil være det relevante datterselskab, som er gassystemoperatør, der vil varetage opgaverne om systemansvarlig virksomhed for gassektoren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør for formål og baggrund.

Det bemærkes i forhold til lovforslagets del om brintregulering, at der også forventes at skulle være en systemansvarlig virksomhed. Da der ikke eksisterer en brintsektor endnu, vil det foreslåede ikke i sig selv tage stilling til hvem og hvilke selskaber, der skal være systemansvarlig virksomhed for brintsektoren, der navnlig også foreslås reguleret af lov om gasforsyning. Det vil sige, at der ikke med nærværende ordlydsændring af § 12 a, stk. 1, tages stilling eksplicit eller implicit til, hvem der skal varetage systemansvarlig virksomhed på (brint)gas. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. om brint for en nærmere forklaring om formål og baggrund herom.

Til nr. 38

Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at etablering af nye transmissionssystem og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystem kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi-og forsyningsministeren.

Det foreslås i § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at ordet »transmissionssystem« to steder ændres til »transmissionssystemer«.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssystem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i ental. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på denne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 39

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14 a i lov om gasforsyning, at etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Der findes ikke regler om betaling i forbindelse med myndighedsbehandling efter § 14 a

Den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 4 er ny.

Det foreslås i § 14 a, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter § 14 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.5 om justering af gebyrreglerne for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser angående den foreslåede model, herunder spejling af reglerne for gebyrbetaling af myndighedsbehandling på andre områder.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan kræves gebyrbetaling for myndighedsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af tilladelse til etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af varmeforsyningsloven efter § 14 a.

De regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede § 14 a, stk. 4, vil bl.a. kunne angå beregningen af gebyrets størrelse. Gebyret vil alene skulle dække de faktiske omkostninger i forbindelse med behandling af tilladelser. Det vil sige antallet af timer, som myndigheden vil bruge på sagsbehandling i forbindelse med meddelelse af tilladelser i henhold til lov om gasforsyning § 14, samt eventuelle omkostninger til indhentning af ekspertbistand eller af mere teknisk karakter. Reglerne vil dermed også kunne fastsætte en konkret timetakst.

Til nr. 40

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning, at et lagerselskab skal stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionsselskabers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver.

Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskabers« indsættes »eller systemoperatørers«.

Det foreslåede vil medføre, at lagerselskaber også skal stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for systemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver, når transmissionsselskaber er opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og systemoperatør. Det forudsættes, at opgaver om forsyningssikkerhed alene vil være en opgave, som kan varetages af en systemoperatør.

Det bemærkes, at ændringen er en følge af Energinets omorganisering og skal således sikre, at den nødvendige lagerkapacitet vil være til rådighed, selvom transmissionsselskabet er opdelt i en transmissionssystemejer og systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 41

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1.pkt., i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.

Det foreslås to steder i § 20, stk. 1, 1. pkt., at ændre ordet »transmissions-« til sætningen »transmissionsselskabet, eller transmissionsselskabet og systemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 20, stk. 1 om, at priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7, også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 42 og 43

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissions-, distributions-, og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions-, eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3, i lov om gasforsyning, at ved transport af gas gennem flere distributionssystem med henblik på forsyning af en forbruger betales alene for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionssystem gassen transporteres igennem.

Det foreslås i § 20, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at sætningen »flere distributionssystem« ændres til »flere distributionssystemer«, og i § 20, stk. 3, 2. pkt., i lov om gasforsyning, ændres ordet »distributionssystem« til »distributionssystemer«.

Der er alene tale om en ændring af ordet transmissionssystem fra ental til flertal, der ved en fejl blev indsat i ental. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på denne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 44

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at lager- og transmissionsselskaber en gang om året offentliggør deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden fastsættelse af hovedvilkårene høres lager- og transmissionsselskabernes brugere herom.

Det foreslås at ændre i § 20 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning, således at der efter ordet »transmissionsselskabernes« indsættes »eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes«.

Det foreslåede vil medføre, at også transmissionssystemejernes og systemoperatørernes brugere skal høres inden fastsættelse af hovedvilkårene for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner.

Det bemærkes, at ændringen er en følge af Energinets omorganisering og skal således sikre, at de relevante brugere fortsat høres inden fastsættelse af hovedvilkår, selvom transmissionsselskabet er opdelt i en transmissionssystemejer og systemoperatør. En transmissionssystemejer og systemoperatør vil således være forpligtet på samme måde som et transmissionsselskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 45

Det følger af den gældende bestemmelse I § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastrukturen kan efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og 41 for en bestemt periode.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om det i stk. 1 nævnte forhold, som er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfrastrukturen

Det foreslås i § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk. 4.«

Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 1, ikke vil finde anvendelse for brintinfrastruktur.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for klima-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 46

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal være selskabsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvis system infrastrukturen vil indgå.

Det foreslås i § 22 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk. 4.«

Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 2, ikke vil finde anvendelse for brintinfrastruktur.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for klima-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 47

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastrukturen kan efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og 41 for en bestemt periode.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om det i stk. 1 nævnte forhold, som er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019 om undtagelse for større nye anlæg i (natur)gasinfrastrukturen

Det foreslås i § 22 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »periode« indsættes henvisningen »jf. dog stk. 4.«

Det foreslåede vil medføre, at der i § 22 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fremgå en henvisning til stk. 4. Det foreslåede er en følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 22 a, hvorefter reglen i § 22 a, stk. 3, ikke vil finde anvendelse for brintinfrastruktur.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for klima-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 48

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at større nye anlæg i gasinfrastrukturen efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis kan undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og 41 for en bestem periode.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber efter reglerne i stk. 2-6 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde en effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterer. Bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 21, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætter regler for adgang til opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg, herunder faciliteter, som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions-, og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 41, stk. 1, i lov om gasforsyning, at hvis Forsyningstilsynet finder, at priser og betingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser.

Det foreslås, at indsætte et nyt stykke i § 22 a i lov om gasforsyning, hvorefter »stk. 1-3 ikke finder anvendelse for brintinfrastruktur«.

Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet i § 22 a, stk. 4, vil fremgå, at bestemmelsen og fastsatte regler i medfør af bestemmelsen ikke vil finde anvendelse for brintinfrastruktur. Det foreslåede vil således medføre, at brintinfrastruktur ikke kan opnå undtagelse for de pågældende regler i medfør af § 22 a, stk. 1, og efter regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 22 a, stk. 3, hvorfor der heller ikke gælder et krav om selskabsmæssig adskillelse efter § 22 a, stk. 2. Derimod er sådan potentiel undtagelse for samme regler omfattet af den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at træffe afgørelse om undtagelse for hele eller dele af lovens regler for klynger efter § 2, stk. 5, og for transmissionssystemer anlagt primært med henblik på transport af gas til andre lande efter § 2, stk. 7.

Det foreslåede vil ikke i sig selv medføre materielle ændringer, da der ikke findes regler om Forsyningstilsynets mulighed for a træffe afgørelse om undtagelse for brintinfrastruktur i forhold til bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og 41. Det foreslåede vil medføre, at selvom det foreslås generelt at indarbejde brint i lov om gasforsyning, vil Forsyningstilsynets mulighed for at træffe afgørelse om undtagelse efter § 22 a, ikke blive gennemført for brintinfrastruktur, da muligheden herfor vil være omfattet af bemyndigelserne for klima-, energi- og forsyningsministeren i § 2, stk. 5 og 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om indarbejdelse af brint og bemyndigelserne for klima-, energi- og forsyningsministeren til at undtage.

Til nr. 49

Det følger af den gældende bestemmelse i § 28 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et transmissions-, distributions- eller lagerselskab kan handle uafhængigt af kommercielle interesser.

Det foreslås i § 28 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, at ordet »transmissions-« ændres til sætningen »transmissionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 28 b, stk. 3, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 28 b, stk. 3 om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et transmissions-, distributions- eller lagerselskab kan handle uafhængigt af kommercielle interesser, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 50

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed, samt selskaber, der driver transmissionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1.

Der er på nuværende tidspunkt ikke andre end Energinet, der driver gastransmission i Danmark.

Tilsynsopgavens karakter kan omfatte tilsyn med en række forhold, herunder tilsyn med varetagelse af forsyningssikkerhed, vurdering af behov for transportkapacitet og behandling og vurdering af nødvendige planer, rapporter, mødevirksomhed mv, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 40 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning som fremsat, s. 22.

Tilsynsopgaven vedrører endvidere Energistyrelsens tilsyn med Energinets almene beredskab og it-beredskab, jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 178 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning som fremsat, s. 35.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2 og 3, i lov om Energinet, udøver efter lov om gasforsyning ud over gastransmissions- og distributionsvirksomhed.

Efter gældende ret er gebyrbetaling for tilsyn med LNG- og lagervirksomhed omfattet af 30 b.

Det foreslås at ændre § 30 a, stk. 1, således at transmissionsvirksomhed ændres til transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksomhed, og transmissionsvirksomhed efter bevilling ændres til transmissions- LNG- eller lagervirksomhed.

Det foreslåede vil medføre, at finansiering for tilsyn med Energinets opstrømsanlægsvirksomhed samt selskaber, der efter bevilling driver LNG- og lagervirksomhed vil blive omfattet af gebyrfinansieringen i § 30 a, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at finansieringen af tilsyn med Energinet opstrømsaktiviteter på land blliver omfattet af § 30 a, stk. 1.

Til nr. 51

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at Energinet og denne virksomheds helejede selskaber, der driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn efter lovens § 30, stk. 1, med den virksomhed, som Energinet og Energinets helejede datterselskaber udfører i henhold til loven, og med de øvrige selskabers overholdelse af vikårene i deres bevillinger, jf. dog § 30 c.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.5 om justering af gebyrreglerne for en beskrivelse af den gældende § 30 c i lov om gasforsyning.

Det foreslås, at § 30 a, stk. 2, ændres således, at der i stedet for henvisningen til § 30 c indsættes en henvisning til stk. 5.

Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ophævelse af § 30 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 56, og at denne bestemmelses materielle indehold foreslås videreført i § 30 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 og 55.

Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 52

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at de beløb, som opkræves efter stk. 1 og 2, fastsættes til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr.

Beløbene opkræves hos Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber, der driver transmissionsvirksomhed og distributionsvirksomhed og andre selskaber med bevilling hertil. Beløbet betales halvårligt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne.

Det foreslås at ændre beløbene i § 30 a, stk. 3, fra 0,26 mio. kr. til 0,46 mio. kr. årligt og fra 0,03 mio. kr. til 0,08 mio. kr. årligt.

Det foreslåede vil medføre, at de fastsatte beløb i § 30 a, stk. 3, fastsættes til henholdsvis 0,46 mio. kr. og 0,08 mio. kr. for at tilstræbe balance mellem omkostninger og indtægter for gebyrerne henover en årrække, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.5, og at disse gebyrsatser nu også kan omfatte betaling for nye tilsyn, der ikke tidligere var omfattet af gebyrsatsen. Der er tale om klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med Energinets opstrømsanlægsaktiviteter på land, og der er tale om tilsyn med gasdistributionsselskabers planer i henhold til lov om gasforsynings § 14, stk. 1, nr. 5. Endelig er der tale om klima-, energi- og forsyningsministerens nye sektortilsyn med brint, jf. bestemmelsen i § 30, stk. 1, i lov om gasforsyning. Et sektor tilsyn som i lyset af den foreslåede ordning med udvidelsen af loven til også at omfatte brint, tilsvarende vil blive udvidet. Der henvises øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.5 om justering af gebyrreglerne.

De foreslåede ændringer af gebyrsatserne vil medføre, at de omkostninger, som Energinet og bevillingspligtige selskaber skal betale til myndighederne, vil stige.

Til nr. 53

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde af gas, som er transporteret gennem selskabernes systemer til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.

Gas, som distributionsselskaberne transporterer til andre distributionsselskaber, eller som eksporteres ud af landet, medregnes ikke i opgørelsen over transporteret gas til forbrug i Danmark. Formålet med denne fordeling er, at det sikres, at distributionstarifferne belastes ens i alle dele af landet. Fordelingen baseres på det foregående års forbrug, idet det er det senest kendte forbrug på tidspunktet for beregning af fordelingen ved indmeldingen til finansloven. Ved en eventuel konsolidering af distributionsselskaber anvendes selskabernes sammenlagte forbrug, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 40 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning som fremsat, side 22 som ændret ved betænkning ved L40, B, S. 2-3.

Det foreslås, at der i § 30 a, stk. 4, efter ordet selskabernes indsættes ordene »net og«.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen vil omhandle gas, der transporteres igennem både selskabernes net og systemer.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 50, hvor det foreslås, at opstrømsanlægsvirksomhed vil skulle være omfattet af § 30 a. Opstrømsanlægsvirksomhed er omfattet af begrebet opstrømsrørledningsnet, jf. lov om gasforsyning § 6, stk. 1, nr. 21 og 22. Opstrømsanlægsvirksomhed er dermed omfattet af begrebet net og ikke system, hvilket nødvendiggør den foreslåede ændring. Om den terminologiske sondring mellem net og system i gasforsyningsloven se Folketingstidende 2020-21, A, L171 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love.

Til nr. 54

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 1, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L78 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, side 35.

Lagervirksomhed drives i dag i et datterselskab til Energinet. Energinet driver ikke i dag distributionsvirksomhed på gasområdet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.

Der følger af § 10 i bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen, BEK nr. 1460 af 25/06/2021, udstedt i medfør af den gældende § 30 c, stk. 2, en fastsættelse af gebyrkategorierne, herunder gebyrernes størrelse og fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.

Det foreslås, at der i § 30 a indsættes, efter stk. 4, som nyt stk. 5, hvoraf det fremgår, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, og selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler et halvårligt beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Det foreslås endvidere, at der i § 30 a indsættes, efter det foreslåede stk. 5, som nyt stk. 6, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter størrelsen af beløbet efter stk. 5, herunder fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber.

Det foreslåede vil medføre, at indholdet af § 30 c, stk. 1 rykkes op i den foreslåede § 30 a, stk. 5. Det skyldes et ønske om at samle og forsimple gebyrbestemmelserne og at gøre dem mere overskuelige. Der foreslås ingen materielle ændringer i omhandlende gebyrbestemmelse og den foreslåede § 30 a, stk. 5 skal derfor forstås som den gældende § 30 c, stk. 1.

Det foreslåede i § 30 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, vil dermed medføre at der, som i den gældende § 30 c, fastsættes krav om, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder, som i dag udføres i henhold til bekendtgørelse om naturgasberedskab og bekendtgørelse om it-beredskab.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at indholdet af § 30 c, stk. 2, 1. pkt. rykkes op i den foreslåede § 30 a, stk. 6, 1. pkt. Det skyldes et ønske om at samle og forsimple gebyrbestemmelserne og at gøre dem mere overskuelige. Der foreslås ingen materielle ændringer i omhandlende gebyrbestemmelse og den foreslåede § 30 a, stk. 6 skal derfor forstås som den gældende § 30 c, stk. 2, 1. pkt. Den gældende § 30 c, stk. 2, 2. pkt. vil være omfattet af den foreslåede § 30 a, stk. 7.

Energistyrelsen vil, som med den gældende § 30 c, stk. 2, kunne justere gebyrerne, så de afspejler antallet og størrelsen af de virksomheder i sektorerne, der føres tilsyn med. Der vil således være en fuld omkostningsdækning for Energistyrelsen, hvilket betyder, at udgifterne forbundet med tilsynet modsvares af de samlede opkrævninger. Ordningen vil dermed hvile i sig selv. Dette vil også sikre, at princippet om proportionalitet mellem den ydelse, som virksomheden får, og det gebyr der opkræves herfor, overholdes, jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 178 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning som fremsat, s. 35-36.

Til nr. 55

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2. Den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1 vedrører gebyrbetaling for tilsyn på transmissionsniveau. Den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 2 vedrører gebyrbetaling for tilsyn på distributionsniveau.

Den gældende § 30 c, stk. 2, 2. pkt., vedrører klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb, efter den gældende § 30 c, stk. 1.

Det foreslås at indsætte en henvisning til den foreslåede stk. 5 og 6 i stk. 5, der bliver stk. 7.

Det foreslåede skal ses i henhold til den foreslåede ændring i lov om gasforsyning, således at det materielle indehold af den gældende § 30 c indarbejdes i § 30 a. Ændringen er udelukkende et udtryk for en forenkling af gebyrreglerne i lov om gasforsyning, og forslaget medfører ingen materiel ændring af retstillingen i forhold til den gældende § 30 c, stk. 2, 2. pkt. Således vil bemyndigelsen i den gældende § 30 c, stk. 2, 2. pkt. med forslaget blive indeholdt i den foreslåede § 30 a, stk. 7.

Til nr. 56

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af §§ 2 og 3, i lov om Energinet, udøver efter lov om gasforsyning udover gastransmissions- og distributionsvirksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 1, at der fastsættes et krav om, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6, i lov om gasforsyning. Det vil sige tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet hos disse virksomheder, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L78 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, side 35.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 30 c, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L78 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, side 35.

Det foreslås, at §§ 30 b og 30 c ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 54, foreslås at indføre det materielle indhold af den gældende §§ 30 b og 30 c i § 30 a.

Til nr. 57

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 1, i lov om gasforsyning, at et distributionssystem, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne systemer (distributionsandele), udelukkende kan afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 8, i lov om gasforsyning, at i mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til distributionssystem efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås i § 34, stk. 8, i lov om gasforsyning, at ordet »distributionssystem« ændres til »et distributionssystem«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring af ordet distributionssystem fra ubestemt til bestemt form. Distributionssystem er indsat i ubestemt form ved § 1, nr. 3, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på denne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 58

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at øvrige omkostninger, herunder til etablering og ændringer, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører distributionssystemet, eller af transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssystemet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 6, 3. pkt., i lov om gasforsyning, at klage indgives til distributions- eller transmissionsselskabet, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 7, nr. 1, i lov om gasforsyning, at for opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system og begynder at levere opgraderet biogas til et sammenkoblet system efter d. 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til distributionssystemerne eller transmissionssystemet med distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 2, nr. 1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 3, nr. 1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 4, nr. 1, i lov om gasforsyning, at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og hvor der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 h, stk. 7, nr. 1, i lov om gasforsyning, at For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 7, som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.

Det foreslås i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr. 1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og stk. 7, nr. 1, at der efter ordet »transmissionsselskabet« indsættes sætningen »eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 3. pkt., § 35 g, stk. 7, nr. 1, § 35 h, stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 1, stk. 4, nr. 1, stk. 6, og stk. 7, nr. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., om at øvrige omkostninger, herunder til etablering og ændringer, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører distributionssystemet, eller af transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssystemet, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 a, stk. 6, 3. pkt., om at klage indgives til distributions- eller transmissionsselskabet, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 g, stk. 7, nr. 1, om at for opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system og begynder at levere opgraderet biogas til et sammenkoblet system efter d. 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til distributionssystemerne eller transmissionssystemet med distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 2, nr. 1, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 3, nr. 1, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 35 h, stk. 4, nr. 1, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre at reglen i § 35 h, stk. 6, om at for anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og hvor der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 35 h, stk. 7, nr. 1, om at For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 7, som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, også vil gælde for en transmissionssystemejer og en systemoperatør

Til nr. 59

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet.

Det foreslås i § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at der efter ordet »transmissionsselskabet« indsættes sætningen »eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i § 35 a, stk. 7 om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, også vil gælde i forhold til en transmissionssystemejer og en systemoperatør.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 60 og 61

Det følger af den gældende overskrift til kapitel 6 b, i lov om gasforsyning, at kapitlet omhandler midlertidig fravigelse af frister og betingelser som følge af covid-19. Kapitlet er ophævet pr. 1. marts 2021, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 546 af 28. april 2020.

Lov om gasforsyning indeholder regler om udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i kapitel 6 c i § 35 k, jf. § 1. nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, med ikrafttrædelse ved klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse, jf. § 10, stk. 6 i samme lov. Imidlertid følger det også af § 3, nr. 7 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 blev der indsat et nyt kapitel 6 c med genoptagelse af § 36 om oprindelsesgaranti for gas for vedvarende energikilder, med ikrafttrædelse den 30. juni 2021. Dermed vil der være tale om en fejl i kapitelnummereringen, når reglerne om pristillæg i henhold til § 1, nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 bliver sat i kraft.

Det foreslås at nyaffatte overskriften til kapitel 6 b ændres til udbud af pristillæg

Det foreslåede vil ændre overskriften til det ophævede kapitel 6 b i loven, sådan der ikke vil opstå fejl med kapitelnummereringen. Det foreslåede vil således genoptage kapitel 6 b, dog med andet materielt indhold.

Det foreslås at indsætte § 35 k i kapitel 6 b, hvorefter det fremgår, at denne bestemmelse vil omhandle udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet. Ligeledes vil det med det foreslåede stk. 2 fremgå, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt ministeren afholder udbud i perioden, vil fastsætte betingelser for pristillæg i kommende udbudsmateriale, indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristillæg i overensstemmelse med disse. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil afholde ét eller flere udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.

Andre gasser fra vedvarende energikilder omfatter eksempelvis metanisering af rå biogas eller kuldioxid fra et opgraderingsanlæg, hvor der tilføres brint produceret ved elektrolyse eller katalyse. Nærmere krav til gaskvalitet og teknologier til produktion af andre gasser fra vedvarende energikil‐ der vil fremgå af udbudsvilkårene, som tilrettelægges ud fra forligskredsens beslutning om udmøntning af midlerne fra Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bestemme, hvor mange udbud der afholdes hvert år i perioden 2022-2030, samt hvornår disse afholdes inden for den angivne periode. Ministeren vil ikke være forpligtet til at holde udbud i hele perioden, og vil have mulighed for at afholde et eller flere udbud i ét år og ikke at holde udbud i et andet år. På baggrund af de modtagne tilbud vil klima-, energi- og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristillæg på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne tilbud i den udstrækning disse efterlever vilkårene i udbudsmaterialet samt til den efterfølgende udbetaling af pristillæg til de vindende projekter.

Det fremgår af Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020, at der er afsat en økonomisk ramme til udbud af pristillæg til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi‐ kilder, som er stigende fra 200 mio. kr. i 2024 til 678 mio. kr. i 2030 (2020-priser), hvor der er fuld indfasning. Støtten gives i 20 år til de enkelte anlæg.

Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikil‐ der forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Udbuddene skal stats‐ støtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode til udgangen af 2021. Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske og være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende betingelser, der følger af EU's statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet vil gælde for etablering af nye anlæg i form af kapacitetsudvidelser i tilknytning til eksisterende anlæg eller på fabriksnye an‐ læg. Der stilles blandt andet krav om, at støtten har tilskyndelsesvirkning. Det betyder, at projekter, der deltager i ud‐ buddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, ikke må være påbegyndt. Det indebærer, at arbejdet med fysisk etablering på anlægsprojektet må ikke være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.

Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget har påbegyndt levering til gassystemet. Det forventes, at udbudsbetingelserne vil indeholde regler om, at de anlæg, der producerer opgraderet biogas eller andre gasser fra vedvarende energikilder, og som er omfattet af et vindende tilbud, skal have påbegyndt levering inden for en nærmere fastsat periode regnet fra tidspunktet for underskrivelse af kontrakten. Desuden vil det i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden form for støtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikkediskriminerende udbudsprocedure.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4 om forslag til ophævelse af bestemmelser i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Til nr. 62

Det følger af den gældende overskrift før § 36, i lov om gasforsyning, at bestemmelsen omhandler gasselskabernes priser og betingelser. Ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 79, blev overskriften ændret med henblik på opdatering af ordlyden for så vidt angår den generelle ændring fra naturgas til gas, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 92. Materielt omhandler § 36 dog oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder.

Det foreslås at ophæve overskriften før § 36, i lov om gasforsyning.

Baggrunden for det foreslåede er, at § 36, i lov om gasforsyning, med § 3, nr. 7 i L 883 af 12. maj 2021, blev genoptaget og indarbejdet i et nyt kapitel med andet materielt indhold end gasselskabernes priser og betingelser. Herved fik den ændrede ordlyd af overskriften før § 36 en lovteknisk forkert placering, hvilket er en klar lovteknisk fejl.

Det foreslåede vil således ophæve den misvisende og lovteknisk forkert placerede overskrift før § 36. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 63

Der er ingen overskrift før § 36 a, i lov om gasforsyning.

Det foreslås, at der før § 36 a, i lov om gasforsyning, som overskrift indsættes »gasselskabernes priser og betingelser«.

Baggrunden for det foreslåede er, at § 36, i lov om gasforsyning, med § 3, nr. 7 i L 883 af 12. maj 2021, blev genoptaget og indarbejdet i et nyt kapitel med andet materielt indhold end gasselskabernes priser og betingelser. Herved fik den ændrede ordlyd af overskriften før § 36 en lovteknisk forkert placering, som burde være før § 36 a, når § 36 blev genoptaget og indarbejdet i et nyt kapitel, hvilket er en klar lovteknisk fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der for så vidt angår bestemmelserne i §§ 36 a - 39 vil fremgå en overskrift, som angiver det materielle indhold af bestemmelserne, gasselskabernes priser og betingelser. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 64

Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.

Det foreslås i § 36 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at ordet »transmissions-« ændres til sætningen »transmissionsselskaber, eller transmissionssystemejere og systemoperatører«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 36 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, vil fremgå, at transmissionsselskaber kan være selskabsmæssigt opdelt i henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Dermed vil transmissionssystemejer og systemoperatør optræde som alternativ til ét samlet transmissionsselskab. Ved transmissionssystemejer forstås enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, og som kan varetage dele af transmissionsselskabers opgaver. Ved systemoperatør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af transmissionsselskabers opgaver, og som herudover også kan udøve systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil således medføre, at opgaver, der ellers i lov om gasforsyning varetages af transmissionsselskaber, i stedet kan varetages af henholdsvis en transmissionssystemejer og en systemejer.

Det foreslåede vil medføre, at reglen i § 36 a, stk. 1, om, at priser og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet, også vil gælde for transmissionssystemejere og systemoperatører.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 65

Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

Det foreslås i § 36 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ordet »distributionsnet« ændres til »distributionssystemer«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring af ordet distributionsnet til distributionssystemer. § 36, stk. 4, er indsat med brug af begrebet distributionsnet ved § 1, nr. 79 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på denne fejl. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 66

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 4, nr. 4, i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, herunder regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

Det foreslås, at § 37 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, nr. 4, ændrer »transmissionsselskaber« til: »transmissionssystemejer eller systemoperatør«.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet »transmissionsselskaber« tre steder ændres til: »transmissionssystemejer eller systemoperatør«, således at der gives mulighed for at fastsætte indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og systemoperatøren.

Gældende ret giver alene hjemmel til én indtægtsramme for transmissionsselskaber og med den foreslåede ændring sikres således en adskillelse af opgaverne i indtægtsrammereguleringen.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om beregning og justering af indtægtsrammer for henholdsvis transmissionssystemejeren eller systemoperatøren, og fastsætte regler om, hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder for indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Det forventes, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år for transmissionssystemejeren og to år for systemoperatøren. Dog forudsættes det, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at reguleringsperiodens længde også for transmissionssystemejeren kan fastsættes til to år. På denne måde sikres, at der tages hensyn til den forventede udvikling i omkostningerne i forbindelse med midlertidig nedlukning af Tyrafeltet og etablering af Baltic Pipe-projektet, som finder sted samtidig med reguleringens ikrafttræden. Forsyningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved at udnytte bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivitetsniveau. Årsagen til, at systemoperatøren vil have en kortere reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år, er, at systemoperatøren, inden for nærmeste årrække forventes at opleve en betydelig udvikling i omkostningsbasen som følge af den grønne omstilling. En reguleringsperiode på fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige omkostninger for systemoperatøren. Derudover er det hensigtsmæssigt, at der er samme reguleringsperioder for gas og el i systemansvar, dvs. at begge aktiviteter reguleres ved to-årige reguleringsperioder. Generelt reduceres den økonomiske risiko ved to-årige reguleringsperioder og finansieringsomkostningerne indtil rekalibrering. Systemoperatøren har en begrænset egenkapital, hvilket også taler for en kortere reguleringsperiode.

Det forudsættes, at indtægtsrammerne som udgangspunkt vil omfatte alle indtægter fra opgaver for henholdsvis transmissionssystemejeren og systemoperatøren. Eksempelvis vil gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed ikke være en del af indtægtsrammereguleringen, da det ikke er at betragte som en opgave for hverken transmissionssystemejeren eller systemoperatøren.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke opgaver, som er omfattet af definitionerne transmissionssystemejer og systemoperatør. Ved opgaver som varetages af transmissionssystemejeren, vil der som udgangspunkt primært forstås tekniske og anlægsmæssige aktiviteter og dertil hørende design og sikkerhed, herunder indkøb og kontraktstyring. Ved opgaver som varetages af systemoperatør, vil der som udgangspunkt forstås systemplanlægning, gasmarkedsudvikling, driftsudvikling og kontrolcenter.

Ovennævnte er ikke udtømmende og er alene eksempler. Reglerne skal fastsættes i overensstemmelse med definitionerne af transmissionssystemejer og systemoperatør, som foreslået i § 6 nr. 29 og § 6 nr. 33, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15 og ovennævnte skal fortolkes i overensstemmelse med disse definitioner. Det er i sidste instans Forsyningstilsynet, som træffer afgørelse omkring den rette fordeling mellem indtægtsrammerne i forhold til opgaverne.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at systemoperatøren i ekstraordinære tilfælde kan ansøge om en begrænsning af opnået underskud ved tillæg til omkostningsrammen.

Underskuddet kan begrænses, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at underskuddet vil have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, eksempelvis hvis systemoperatøren har brugt ressourcer i en sådan grad, at systemoperatøren efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine opgaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige model for håndtering af underskud.

Endelig forudsættes det, at Energinet fastsætter en fordelingsnøgle i forhold til eventuelle fælles udgifter og indtægter for henholdsvis transmissionssystemejer og systemoperatør og for henholdsvis gas og el. Denne fordelingsnøgle vurderer Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelsen af de konkrete indtægtsrammer.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynet vil fastsætte nærmere regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssystemejeren eller systemoperatøren. Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektiviseringskrav. Dog vil omkostninger til systemydelser være undtaget for effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ikke fastsætter nærmere krav om effektivisering for så vidt angår opgaver i relation til nødforsyning og balancering. Det forudsættes, at udgifter i relation til opgaver i forbindelse med nødforsyning og balancering vil være ikke påvirkelige omkostninger.

Vedrørende øvrige opgaver for systemydelser, eksempelvis nødforsyning, og balancering, som varetages af systemoperatøren, forudsættes Forsyningstilsynet ved fastsættelse af effektiviseringskrav, at tage særligt hensyn til den samfundsøkonomiske rolle, samt en hensigtsmæssig afvejning mellem samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fokus over for systemoperatøren.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionssystemejeren, kan opnå overskud via ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt transmissionssystemejeren er mere effektiv end forudsat i indtægtsrammen. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet. Det forudsættes videre, at systemoperatøren, ikke kan opnå et overskud ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering.

Til nr. 67

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 3, i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionsselskabets regning.

Det foreslås, at § 37 d, stk. 3, ændres således, at »transmissionsselskabets« ændres til: »transmissionssystemejerens eller systemoperatørens«.

Det foreslåede, hænger sammen med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i praksis, idet det stadig er samme aktiviteter i Energinet, som der er tale om. Bestemmelsen medfører således alene en ensartet begrebsanvendelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering.

Til nr. 68

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 5, i lov om gasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil være undtaget fra stk. 1. Baggrunden for bestemmelsen er, at kunne undtage gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomheds indtægtsrammeregulering i tilfælde af at transmissionsselskaber i fremtiden vil have gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, herunder bl.a. pga. Baltic Pipe-projetet.

Det foreslås, at § 37 d, stk. 5, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen ophæves. Ophævelse af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det tillige foreslås, at ændre »transmissionsselskaber« til: »transmissionssystemejer eller systemoperatør« i § 37 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. § 37 d, stk. 5, vil herefter ikke længere være relevant, da begreberne gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed ikke vil være omfattet af de foreslåede begreber transmissionssystemejer og systemoperatør i § 37 d. Det vil sige, at der ikke er behov for at fastsætte nærmere regler om undtagelse fra stk. 1, da gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed og gasopstrømsanlægsvirksomhed ikke er omfattet af stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering.

Til nr. 69

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 e, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindelse med aktiviteter relateret til systemoperatøren, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Det foreslås, at § 37 e, stk. 1, ændres fra »Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed« til: »Systemoperatøren kan«.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet transmissionsselskaber vil blive ændret til systemoperatøren, og hænger således sammen med den foreslåede ændring i § 37 d. Ændringen vil ikke medføre ændringer i praksis, idet det stadig er samme aktiviteter i Energinet, som der er tale om. Bestemmelsen medfører således alene en ensartet begrebsanvendelse.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at ændre »transmissionsselskaber« til: »transmissionssystemejer eller systemoperatør« i § 37 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. På baggrund deraf foreslås en tilsvarende ændring, således at det fremgår, at det alene vil være systemoperatøren, som skal kunne søge om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 e.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering.

Til nr. 70

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 f, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Det foreslås, at § 37 f, stk. 1, ændrer »Transmissionsselskaber« til: »Transmissionssystemejer eller systemoperatør«, »selskabets aktiviteter« ændres til: »den pågældendes opgaver, der er opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede opgaver,«.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet transmissionsselskaber vil blive ændret til transmissionssystemejer eller systemoperatør, at begrebet aktivitet vil blive ændret til opgaver, og at reguleringsregnskaberne vil skulle være opdelt i forhold til aktiviteter, som er henholdsvis elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med baggrunden for den foreslåede ændring, hvorefter Energinet vil samle systemansvar for gas og el i ét samlet datterselskab. Efter omorganiseringen vil der for det første være behov for at begrebet transmissionsselskaber ændres til transmissionssystemejer eller systemoperatør og for det andet behov for, at der i reguleringsregnskaber holdes aktiviteter adskilt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter for at undgå krydssubsidiering. Med den foreslåede ændring vil disse behov blive tilgodeset.

Det foreslåede, hænger sammen med den foreslåede ændring i § 37 d og vil ikke medføre ændringer i praksis, idet det stadig er samme aktiviteter i Energinet, som der er tale om. Bestemmelsen medfører således alene en ensartet begrebsanvendelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt i 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering.

Til nr. 71

Til § 39 a

I den gældende lov om gasforsyning er der ikke selvstændige bestemmelser, der pålægger gasleverandører en generel pligt til at sikre gennemsigtighed om markedsforhold eller andre informationspligter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 a i lov om gasforsyning, at klima-, energi, og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasleverandører og distributionsselskaber til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder. Med hjemmel i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov om gasforsyning i er der udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, stk. 1, at gasselskaber som minimum skal offentliggøre priser og vilkår på egne hjemmesider på en tydelige, sammenlignelig og tilgængelig måde.

Pligten til at bidrage til fuld gennemsigtighed i detailmarkedet for gas vil være en central forpligtelse for gasleverandørerne i et frit gasmarked, som lovforslaget foreslår indført med den foreslåede ophævelse af forsyningspligt-reguleringen og indførelsen af en leveringspligt for gasleverandørerne. Det foreslås derfor, at lov om gasforsyning får bestemmelser, der fastlægger centrale informationsforpligtelser og forpligtelser til at offentliggøre og indberette relevante produktinformationer til prisportalen for gasmarkedet.

Det foreslås i § 39 a, stk. 1, at en gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne vil få et generelt ansvar for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle grupper af forbrugere. Gasleverandørerne får ansvar for at sikre, at leverandørernes egne hjemmesider, prisportalen for gasmarkedet og evt. andre informationskilder til enhver tid er opdaterede med korrekte og relevante oplysninger, herunder oplysninger om forbrugernes rettigheder i forhold til leveringspligten efter § 7 c, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Det foreslås i § 39 a, stk. 2, 1. pkt., at en gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kommer til at fremgå eksplicit af hovedloven, at gasleverandører vil skulle oplyse om priser og vilkår for alle deres produkter på virksomhedens egen hjemmeside. Under begrebet relevante oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale om en fast pris for en periode eller en variabel pris, opsigelsesperiode, information om rabatter, særlige introduktionstilbud og andre vilkår for forbrugerne, herunder oplysning om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller en rabat ophører. Det vil efter omstændighederne også være relevant at oplyse, om der er tale om produkter, som er baseret på gas fra vedvarende energikilder.

Det foreslås i § 39 a, stk. 2, 2. pkt., at gasleverandøren tillige skal indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne også skal indberette alle relevante oplysninger til prisportalen for gasmarkedet. Alt efter den konkrete udformning af prisportalen for gas vil gasleverandører evt. skulle levere yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrørende et gasprodukts miljøkategori, gasproduktets risikoprofil eller evt. supplerende ydelser til gasproduktet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er indsat en bestemmelse i lovens § 42 d, stk. 4, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvorefter Forsyningstilsynet vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om bl.a. gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.

Det foreslås i § 39 a, stk. 3, at en gasleverandør skal behandle klager fra leverandørens forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det bliver fremhævet på lovs niveau, at en gasleverandør har pligt til at behandle klager fra leverandørens kunder. Bestemmelsen skal bl.a. forstås i lyset af, at en privat forbruger kun kan få behandlet en civilretlig klage over sin energivirksomhed (gasleverandør) hos det uafhængige klagenævn på energiområdet, Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugeren først har klaget skriftligt til sin energivirksomhed (gasleverandør) uden at få sit påståede krav opfyldt. Hvis energivirksomheden (gasleverandøren) ikke har svaret på forbrugerens skriftlige henvendelse inden 30 kalenderdage, anses denne klagebetingelse for opfyldt. Dette fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Det foreslås i § 39 a, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at det vil blive kontrolleret, om gasleverandører tilbyder gasprodukter uden at offentliggøre dem eller indberette dem til prisportalen for gasmarkedet - f.eks. for at omgå leveringspligten i § 7 c, stk. 1, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Desuden vil det kunne skade konkurrencen og troværdigheden til gasmarkedet, hvis forbrugerne ikke har mulighed for at se og forstå alle de gasprodukter, der tilbydes, eller hvis offentliggjorte og indberettede priser og vilkår er mangelfulde eller ukorrekte.

Det foreslås i § 39 a, stk. 4, 2. pkt., at Forsyningstilsynet kan meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at gasleverandører overholder kravene i stk. 1-3. Kravene er væsentlige for et velfungerende gasmarked, og de skal derfor til enhver tid overholdes af gasleverandørerne. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en gasleverandør ikke overholder kravene, vil Forsyningstilsynet kunne give et meddele til leverandøren om at bringe forholdet i orden hurtigst muligt. Hvis en gasleverandør ikke efterkommer et påbud, kan forholdet straffes med bøde efter § 49, stk. 1, nr. 6 i lov om gasforsyning, hvorefter undladelse af at efterkomme et påbud efter loven om at bringe et forhold i orden straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil blive bemyndiget til at sætte mere specifikke krav til, hvordan gasleverandører skal leve op de centrale krav om at sikre gennemsigtighed og offentliggøre oplysninger om gasprodukter på prisportalen for gasmarkedet. Der kunne f.eks. blive tale om at stille nye krav i forbindelse med, at det danske gasmarked skal omstille sig til en fremtid baseret på gasser fra vedvarende energikilder og en øget integration med elmarkedet.

Til § 39 b

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

Det vil sige, at forbrugere automatisk bliver overført til forsyningspligtproduktet, hvis deres aftale med en anden gasleverandør (end den forsyningspligtige leverandør) eller aftale om et andet gasprodukt ophører. Dette gælder uanset årsagen til, at leveringsaftalen ophører.

Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder foreslås ophævet, vil der være behov for at sikre gasforsyningen til de forbrugere, som mister deres gasleverandør uden egen skyld. Dette vil typisk kunne ske, hvis en gasleverandør går konkurs.

Det foreslås i § 39 b, stk. 1, at hvis et distributionsselskab eller et transmissionsselskab, eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør, afbryder sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, så overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Med bestemmelsen foreslås det, som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligten, at ændre proceduren for at overflytte forbrugere, hvis deres gasleverandør misligholder sine forpligtelser over for transmissionsselskabet eller distributionsselskabet i en så kvalificeret grad, at gasleverandøren mister retten til at transportere gas gennem gassystemet. Forpligtelserne følger af offentliggjorte betingelser for anvendelse af hhv. transmissionssystemet (Regler for Gastransport) og distributionssystemet (Regler for Gasdistribution), som er baseret på metoder og vilkår for adgang, som Forsyningstilsynet har godkendt efter § 36 a i lov om gasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle gasleverandørens kunder. Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder ophæves, vil der være behov for at sikre levering af gas til forbrugerne, hvis deres gasleverandør misligholder sine forpligtelser over for distributionsselskabet eller transmissionsselskabet og mister retten til at levere gas til sine gaskunder. Bestemmelsen vil medføre, at gasforbrugerne automatisk blive overført til et produkt hos en anden kommerciel gasleverandør, som bliver reguleret i en overgangsperiode efter proceduren i den foreslåede § 39 c.

Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af forslaget. De vil fortsat modtage gas, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produktet vil blive reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslagene til § 39 c, stk. 6, og § 39 d.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, at hvis en gasleverandør bliver taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, så overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en gasleverandørs forbrugere fortsat vil få leveret gas i tilfælde af gasleverandørens rekonstruktions- eller konkursbehandling - i et marked, hvor der ikke længere er nogen forsyningspligtig gasleverandør, som de berørte forbrugere automatisk kan blive overført til. Bestemmelsen vil fastsætte en ny procedure, som finder anvendelse, når en gasleverandør går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne i en overgangsperiode automatisk vil blive overført til et reguleret produkt hos en anden kommerciel gasleverandør efter proceduren i forslaget til § 39 d. Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres således ikke af forslaget. De vil fortsat modtage gas, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslaget til § 39 c, stk. 6, og § 39 d. Med »uden forsinkelse« menes, at distributionsselskabet skal fremskynde opgaven i en sådan grad, at der på det næstkommende afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed om, hvem gasforbrugerne skal afregne til under hensyntagen til, at der skal beregnes rimelig tid til at identificere de relevante aftagenumre, gennemføre fordelingen og give meddelelse til de berørte gasleverandører om de gennemførte leverandørskift efter proceduren i forslaget til § 39 c. For at undgå, at forbrugere bliver overført fejlagtigt, skal distributionsselskabet dog først sikre sig, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl hos rekonstruktør eller kurator.

Det foreslås i § 39 b, stk. 3, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning skal meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning skal meddele distributionsselskabet, om gasleverandørens virksomhed videreføres. Formålet hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos distributionsselskabet samtidig med, at rekonstruktør eller kurator gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal drives videre.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke fratage rekonstruktør eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver. Bestemmelsen forpligter således rekonstruktør eller kurator til inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler (eller visse aftaler) med forbrugerne skal videreføres efter konkurslovens § 12 o, eller om boet skal indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes, at rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til distributionsselskabet straks efter det er besluttet, om virksomheden skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.

Til § 39 c

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling skal levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt. Forsyningspligten kan således også indtræde i situationer, hvor gasleverandøren f.eks. ophører med at levere gas til forbrugere på grund af gasleverandørens konkurs.

Der er indført en generel leveringspligt for alle gasleverandører, jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Den ordningen vil skulle erstatte den nuværende ordning med forsyningspligt, således at der ikke i fremtiden vil være gasleverandører med forsyningspligt, som vil kunne overtage leveringen af gas til de forbrugere, som mister deres hidtidige gasleverandør - f.eks. hvis gasleverandøren går konkurs.

Den foreslåede § 39 c har således til formål at sikre fortsat forsyning til forbrugere, som pludseligt mister deres gasleverandør, og at sikre, hvem der skal modtage betalingen for gasforbruget i situationer, hvor en gasleverandør pludseligt ophører. I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed kunne forventes, at forbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om levering af gas, inden den aftalemæssige levering af gas fra deres hidtidige gasleverandør ophører. Derfor tildeles forbrugerne efter forslaget automatisk et gasprodukt hos en anden gasleverandør. Med bestemmelsen foreslås det, at forbrugere, som mister deres gasleverandør, bliver overført til andre gasleverandører via en fordelingsnøgle, som Energistyrelsen udvikler, og som distributionsselskabet administrerer. Ved fordelingsnøglen fordeles forbrugerne ligeligt mellem de gasleverandører, som har tilkendegivet deres interesse for at overtage leveringen til de berørte forbrugere.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at distributionsselskabet en gang om året indhenter tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage til, og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000 m3 gas om året og derover.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne én gang årligt på distributionsselskabets anmodning vil skulle tilkendegive, om de er parat til at overtage et antal forbrugere, og i så fald det maksimale antal aftagenumre, de ønsker at overtage. Hermed giver forslaget også mindre gasleverandører mulighed for at melde sig til fordelingsordningen. Gasleverandørerne vil endvidere skulle oplyse, om de vil overtage alle kategorier af forbrugere eller kun forbrugere med et årligt forbrug på op til 300.000 m3 eller forbrug på 300.000 m3 og derover. Dette vil skulle sikre, at gasleverandører, som har specialiseret sig i enten store eller små kunder, ikke bliver udelukket fra at tilmelde sig fordelingsordningen.

Gasleverandørerne vil skulle komme med deres tilkendegivelser i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres, at gasleverandørerne vil kende prisen på det produkt, som de skal tilbyde forbrugerne efter den foreslåede§ 39 d om fastsættelse af pris.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at tilkendegivelsen er gældende for et kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleverandørs tilkendegivelse vil gælde for det følgende kalenderår. Med en ordning, der gælder for et kalenderår ad gangen, vil gasleverandørerne regelmæssigt få mulighed for at vurdere, om de kan overtage et antal forbrugere og hvor mange forbrugere, de i givet fald kan overtage.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 3. pkt., at gasleverandørerne dog kan trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilkendegivelsen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre gasleverandøren trækker den tilbage. Gasleverandøren kan efter forslaget ikke trække tilkendegivelsen tilbage, hvis der er indtrådt en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk. 1-2. Endvidere kan en gasleverandører ikke trække sin tilmelding tilbage, hvis en anden gasleverandør har indgivet konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en stor sandsynlighed for, at denne virksomhed vil gå konkurs inden for den nærmeste fremtid. Når der indtræder en hændelse, som igangsætter fordelingen af forbrugerne, er der behov for at kunne være sikker på, at distributionsselskabet uden forsinkelse kan fordele kunderne til gasleverandørerne.

Derfor bør virksomheder ikke kunne framelde sig fordelingsordningen efter indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1-2.

Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identificeres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet umiddelbart skal kunne identificere forbrugere med et gasforbrug på 300.000 m3 eller derover. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at fordelingen af forbrugere med at årligt forbrug på henholdsvis over/under 300.000 m3 vil kunne gennemføres hurtigt af distributionsselskabet, hvis en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, indtræder. Det bemærkes, at grænsen på 300.000 m3 udgør grænsen mellem timeaflæste målersteder og ikketimeaflæste målersteder i det danske distributionssystem.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3, 1. pkt., at ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, så identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte en procedure for de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2. Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle identificere de relevante forbrugere og fordele dem efter fordelingsnøglen til de gasleverandører, der et tilmeldt ordningen. De aftagenumre, som tilhører samme forbruger, skal således tildeles samme gasleverandør og ikke fordeles på flere. Herefter giver distributionsselskabet meddelelse til de enkelte gasleverandører om de aftagenumre, de skal overtage.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3. 2. pkt., at gasleverandørerne ikke kan afvise de tildelte aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne hverken helt eller delvist kan afvise de forbruger, som de får tildelt. Det må forventes, at nogle af de berørte forbrugere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.

Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at distributionsselskabet uden ugrundet ophold meddeler de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført et leverandørskift efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet uden ugrundet ophold vil skulle informere gasleverandørerne om de leverandørskift, der er foretaget. Formålet med bestemmelsen er således at sikre gasleverandørernes mulighed for at reagere hurtigt over for forbrugerne

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 1. pkt., at gasleverandøren uden ugrundet ophold giver meddelelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne skal informere de forbrugere, som de overtager gennem fordelingsordningen, om leverandørskiftet. Meddelelsen skal ske ved individuel kommunikation uden ugrundet ophold.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 2. pkt., at meddelelsen skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for at leveringen af gas er overdraget til denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a i lov om gasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren vil skulle oplyses om navnet på den gasleverandør, som vil skulle levere gassen i fremtiden, og begrundelsen for, at forbrugeren er overført til denne gasleverandør. forbrugeren vil samtidig skulle oplyses om, hvilken af de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, som har udløst flytningen. Gasleverandøren vil samtidig skulle fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter § 7 a i lov om gasforsyning.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 3. pkt., at aftalens bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperioden vil skulle fastsættes i medfør af stk. 6, og prisen vil skulle fastsættes efter § 39 d. Det bemærkes, at varslingsreglerne i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas indebærer, at det vil skulle fremgå af kommunikationen, hvis gasleverandøren ønsker at ændre prisen eller øvrige vilkår efter udløbet af den bindingsperiode på 3 måneder, som fremgår af forslaget til stk. 6.

Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 1. pkt., at leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i tre måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperioden for gasleverandørerne vil være tre måneder fra overtagelsestidspunktet, mens den for forbrugerne vil være løbende måned plus en måned. Efter udløbet af de tre måneder vil gasleverandørernes leveringspligt skulle fortsætte i forhold til husholdningsforbrugerne. Hvis gasleverandøren skulle ønske at lade produkterne fortsætte ud over perioden på tre måneder, vil de være at betragte som standardprodukter, der vil skulle fremgå af leverandørens hjemmeside og den prisportal, som er nævnt den foreslåede § 42 d, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Hvis gasleverandøren vælger, at produkterne alene skal gælde i de nævnte tre måneder, indebærer varslingsreglerne i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler, jf. ovenfor, at dette vil skulle fremgå af kommunikationen. Det vil også skulle fremgå af kommunikationen, hvad pris og vilkår ændres til efter udløbet af de tre måneder. For at sikre, at proceduren kan gennemføres uden forsinkelse og uden afbrud af forsyningen, vil leveringsaftalen være bindende uden forbrugerens accept. Endvidere skal gasleverandøren have sikkerhed for at få betaling for den gas, leverandøren leverer.

Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 2. pkt., at leveringsaftalen er bindende uden forbrugerens accept.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er tale om en aftale, som indgås mellem forbrugeren og gasleverandøren, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for gasleverandøren til at forsyne forbrugeren. Det vurderes derfor, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven således ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbindelse til lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven. Der vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse for forbrugere, der overføres til et nyt gasprodukt. For at give forbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet gasprodukt eller en anden gasleverandør, foreslås det, at produktet højst må have et opsigelsesvarsel for forbrugerne på løbende måned plus en måned.

Det foreslås i § 39 c, stk. 7, at er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, så udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastlægge, hvordan forbrugerne og gasleverandørerne vil være stillet i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk. 3, er indgået aftale mellem en forbruger og en anden gasleverandør om leverandørskift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den aftale, forbrugeren har indgået med en anden gasleverandør, respekteres, således at leverandørskiftet sker på det aftalte tidspunkt. Det vil kunne indebære, at forbrugeren vil være bundet i en kortere periode end bestemt i stk. 6. Ved selve fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn til evt. aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt længe før leverandørskiftet skal ske. Der vil derfor være indbygget en mindre usikkerhed for de deltagende gasleverandører om bindingsperioden for de omfattede aftagenumre.

Det foreslås i § 39 c, stk. 8, at når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle indhente måledata fra de berørte aftagenumre uden ugrundet ophold, således at der kan laves en slutafregning for aftagenumrene. Det er som udgangspunkt forbrugeren, som skal aflæse og indberette målerdata til distributionsselskabet - evt. efter anmodning herom. Distributionsselskabet kan foretage aflæsning i tilfælde af manglende indberetning.

Det foreslås i § 39 c, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der vil kunne tages højde for den situation, hvor gasleverandørerne i en konkret fordelingssituation ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville overtage aftagenumre. Det forventes ikke, at situationen vil indtræde i praksis, men teoretisk vil den kunne indtræde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde konkrete gasleverandører at indtræde som leverandør, således at forsyningssikkerheden opretholdes for alle berørte forbrugere, hvis gasleverandørerne ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville overtage aftagenumre. Påbuddet vil ske til den eller de største af de gasleverandører, som ikke er tilmeldt ordningen. Hvis det heller ikke dækker behovet, vil den største af de tilbageværende gasleverandører blive pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket. I disse tilfælde vil stk. 3-7 og § 39 d finde anvendelse, således at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde som de øvrige produkter, som forbrugere kan blive overført til efter § 39 d.

Det foreslås i § 39 c, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fordeling af aftagenumre efter § 39 c i en bekendtgørelse, herunder en fordelingsnøgle, der sikrer, at aftagenumre fordeles ligeligt ud fra et tilfældighedsprincip under hensyn til gasleverandørernes ønsker til tildelingen, jf. stk. 1.

Til § 39 d

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om gasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere gas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt.

Forsyningspligten er udtryk for forbrugerbeskyttelse, idet forsyningspligtig gas leveres til en reguleret pris, som Forsyningstilsynet løbende kontrollerer.

Da forsyningspligten er ophævet, jf. jf. § 1, nr. 18 i lov nr. 923 af 18. maj 2021., er det klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering, at der stadig vil være behov for at beskytte forbrugerne, hvis de uden egen skyld mister deres gasleverandør. Beskyttelsen vil bestå i, at den pris, som forbrugeren vil skulle betale for det gasprodukt, de i så fald vil modtage fra en alternativ leverandør, jf. forslaget til § 39 c, vil være en pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte med udgangspunkt i markedsprisen - og ikke en pris, som gasleverandørerne selv fastsætter.

Det foreslås i § 39 d, stk. 1, at for aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris, som svarer til prisen på et relevant gasprodukt og et tillæg, som fastsættes efter stk. 3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgende kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at prisen på det gasprodukt, som forbrugere vil få tildelt efter den foreslåede procedure i § 39 c, bliver fastsat så markedsnært som muligt.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil få til opgave at fastsætte prisen og et tillæg til prisen på et gasprodukt, som Forsyningstilsynet vil skulle vælge på baggrund af tilsynets indgående kendskab til gasmarkedet. Det relevante gasprodukt kunne eksempelvis være et relevant spotprodukt fra en likvid gasbørs.

Den pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte for det gasprodukt, som er omtalt i § 39 c, vil blive fastsat én gang årligt og senest den 1. december, således at tillægget er kendt når gasleverandørerne skal tilkendegive deres interesse for at deltage i fordelingsordningen efter den foreslåede § 39 c. Prisen og tillægget vil skulle gælde for det efterfølgende kalenderår.

Tillægget skal være et bruttotillæg, som også skal dække eksempelvis balanceringsomkostninger og øvrige omkostninger. Tillægget omfatter efter forslaget endvidere distributionstariffer, omkostninger til offentlige serviceforpligtelser (PSO-betalinger) efter § 9 i lov om gasforsyning, diverse gasafgifter og moms. Dermed viderefaktureres gasleverandørens omkostninger til disse poster uændret til forbrugerne som en del af den samlede pris for gasproduktet.

Det foreslås i § 39 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen og til efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle sikre, at den samlede gaspris offentliggøres på den prisportal for gaspriser, som er nævnt i den foreslåede § 42 d, jf. § 1, nr. 94 i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Dette er bl.a. afgørende for, at forbrugerne kan få kendskab til disse priser.

Det skal tydeligt fremgå af prisportalen, hvad forbrugerens samlede pris bliver inklusiv distributionstariffer, betalinger til offentlige serviceforpligtelser, gasafgifter og moms.

Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 1. pkt., at tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det relevante gasprodukt.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at tillægget vil være rimeligt for både gasleverandørerne og de berørte forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tillægget vil skulle fastsættes, således at det er udtryk for niveauet for de tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes på gasmarkedet i forhold til det valgte gasprodukt. Dette kan eksempelvis ske ved, at Forsyningstilsynet estimerer et tillæg, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige pris på prisportalen for gas og den gennemsnitlige spotpris på en relevant gasbørs over en given periode.

Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 2. pkt., at tillægget endvidere skal fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.

Bestemmelsen vil medføre, at tillægget også vil skulle indeholde forskellige omkostninger, som skal afholdes uanset hvad. Det er f.eks. omkostninger til distribution, offentlige serviceforpligtelser og energiafgifter.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.4.2. i Folketingstidende 2020-21, A, L 171 som fremsat, side 32-33.

Til nr. 72

Efter gældende ret kan Forsyningstilsynet ikke få dækket sine omkostninger til opgaver udført efter lovens § 35.

Det foreslås, at der i § 44 indsættes et stk. 2, hvorefter distributionsselskaberne, som kommunerne har overdraget til staten (Finansministeret), og handelsselskaberne halvårligt skal betale et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.

Med den gældende § 10, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, blev § 44, stk. 2 ophævet. Det foreslåede stk. 2 er enslydende med det ophævede stk. 2, jf. dog nedenfor. Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i anvendelsen heraf. Det foreslåede er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 4 foreslås, at tidspunktet for ophævelsen af § 35 fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det samlede beløb, som distributionsselskaberne og handelsselskaberne halvårligt skal betale, fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres ikke årligt i forhold til det generelle pris- og lønindeks, som det var tilfældet tidligere for denne opgave. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er en række faktorer, der kan drive ændringer i omkostningerne forbundet med de gebyrbelagte områder, og at udviklingen i priser og lønninger ikke er en enestående eller afgørende faktor i forhold til gebyrets størrelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at gebyrerne fremadrettet tilstræbes balanceret ud fra de generelle retningslinjer beskrevet i Finansministeriets budgetvejledning. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde gas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår.

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber og handelsselskaber skal betale et halvårligt beløb til Forsyningstilsynet, indtil Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter den gældende § 35 er ophørt. Betalingen vil kunne opkræves fra alle distributions- og handelsselskaber i branchen. De tidligere kommunalt ejede selskaber skal såleds ikke betale højere omkostninger end de øvrige distributionsselskaber eller konkurrerende handelsselskaber. Opgavens omfang forventes at falde sideløbende med, at de sidste sager afsluttes i Forsyningstilsynet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.6 om kommunal modregning.

Til nr. 73

Det følger af § 44, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter § 44, stk. 1, jf. dog stk. 3.

Det foreslås, at der til henvisningen i § 44, stk. 2, 1. pkt., der bliver til § 44, stk. 3, 1. pkt., tilføjes en henvisning til stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 72.

Det foreslås endvidere, at »jf. dog stk. 3« i § 44, stk. 2, 1. pkt., der bliver til § 44, stk. 3, 1. pkt., ændres til »jf. dog stk. 4«

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 44, jf. lovforslagets § 1, nr. 72 og den deraf følgende rykning af det gældende stk. 2 og 3.

Det foreslåede vil medføre, at Forsyningstilsynet tillige vil skulle fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter § 44, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 72.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3.6 om kommunal modregning.

Til nr. 74

Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der etablerer transmissionssystem, LNG-facilitet eller direkte ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse.

Det foreslås i § 49, stk. 1, nr. 2, at ændre ordet »transmissionssystem« til »transmissionssystemer, distributionssystemer«, og efter henvisningen til §§ 13« indsættes en henvisning til § »14 a«.

Der er tale om en lovteknisk ændring af ordet transmissionssystem fra ental til flertal. Transmissionssystem er indsat i ental ved § 1, nr. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ved en fejl.

Det foreslåede vil medføre, at der vil blive rettet op på denne fejl. Det foreslåede vil således ikke i denne sammenhæng medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet også vil være mulighed for straf for etablering af distributionssystemer efter § 14 a, i lov om gasforsyning, på linje med straf for etablering af henholdsvis transmissionssystemer, LNG-faciliteter eller direkte ledninger uden forudgående tilladelse.

Til nr. 75

Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1, i lov om gasforsyning, at til etablering og drift af de nødvendige transmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ifølge bemærkningerne til punkt 2.3 omfatter ekspropriation efter bestemmelsen både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 5, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 17.

Det foreslås i § 55, stk. 1, i lov om gasforsyning, at ordet »transmissionsanlæg« ændres til sætningen »transmissionssystemer, herunder klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at terminologien i lov om gasforsyning vil blive mere ensartet ved at transmissionsanlæg ændres til transmissionssystemer. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer for eksisterende metan(transmissionssystemer) omfattet af bestemmelsen, da der i relation til bestemmelsen i § 55, stk. 1, skal forstås det samme ved transmissionsanlæg som ved transmissionssystemer.

Herudover vil den foreslåede ændring også give anledning til, når brint foreslås indarbejdet på linje med anden gas omfattet af loven, at der også herved vil ske en udvidelse af adgangen til ekspropriation efter § 55, stk. 1. Det foreslåede vil således fremadrettet også kunne anvendes til ekspropriation for (brint)transmissionssystemer. For så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 5.

Endelig bemærkes det, at den foreslåede tilføjelse af ordet, klynger, vil betyde, at klynger på transmissionsniveau vil kunne opnå tilladelse til iværksættelse af ekspropriation. For så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 5.

Til nr. 76

Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3, i lov om gasforsyning, at til etablering og drift af de nødvendige distributionsanlæg i henhold til § 14 a, kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ifølge bemærkningerne er anvendelsesområdet begrænset til tilfælde omfattet af § 14 a, og ekspropriation efter bestemmelsen omfatter både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L171 som fremsat side 112-113.

Det foreslås i § 55, stk. 3, i lov om gasforsyning, at ordet »distributionsanlæg« ændres til sætningen »distributionssystemer, herunder klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at terminologien i lov om gasforsyning vil blive mere ensartet ved at distributionsanlæg ændres til distributionssystemer. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer for eksisterende metan(distributionssystemer) omfattet af bestemmelsen, da der i relation til bestemmelsen i § 55, stk. 3, skal forstås det samme ved distributionssystemer som ved distributionsanlæg, herunder i forhold til etableringen af de distributionssystemer eller ændringer heraf, der falder uden for lov om varmeforsynings anvendelse, og dermed har skulle godkendes efter lov om gasforsynings § 14 a, såfremt ændringerne har været væsentlige.

Herudover vil den foreslåede ændring også give anledning til, når brint foreslås indarbejdet på linje med anden gas omfattet af loven, at der også herved vil ske en udvidelse af adgangen til ekspropriation efter § 55, stk. 3. Det foreslåede vil således fremadrettet også kunne anvendes til ekspropriation for (brint)distributionssystemer. For så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 3, jf. § 55, stk. 5.

Endelig vil den foreslåede tilføjelse af ordet, klynger, medføre, at klynger på distributionsniveau vil kunne opnå tilladelse til iværksættelse af ekspropriation. For så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen, vil den foreslåede udvidelse som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som finder anvendelse for ekspropriation efter § 55, stk. 3, jf. § 55, stk. 5.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i lov om Energinet samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning varetager systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed.

Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, sådan at »Energinet varetager en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov, i lov om elforsyning, lov om femme af vedvarende energi og lov om gasforsyning, og driver systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksomhed samt gastransmissionsvirksomhed.«

Det foreslåede vil medføre en lettere sproglig læsning af bestemmelsen og dens indhold, og at Energinets overordnede formål rykkes frem i bestemmelsen, sådan det tydeliggøres, at Energinets primære formål er at varetage en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i lov om Energinet, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at det tydeliggøres, at Energinet i henhold til relevant sektorlovgivning i henholdsvis lov om elforsyning og lov om gasforsyning, driver systemansvarlig virksomhed inden for begge sektorer og også henholdsvis eltransmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at systemansvarlig virksomhed og transmissionsvirksomhed inden for henholdsvis lov om elforsyning, jf. § 28, jf. § 5, nr. 17 og nr. 20, og inden for lov om gasforsyning, jf. § 12 a, jf. § 12, jf. § 11, jf. § 6, nr. 25 og 28, fremgår nærmere af sektorloven.

Det bemærkes, at det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med, at eftersom brint foreslås indarbejdet i lov om gasforsyning på linje med metanbaseret gas, vil Energinet også kunne forestå transmission af brint og systemansvarlig virksomhed for så vidt angår brint. For så vidt angår systemansvarlig virksomhed for det kommende brintmarked, gælder dog, at der endnu ikke er taget stilling til, hvem der skal varetage denne opgave, hvorfor det foreslåede også vil medføre, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, i lov om gasforsyning, vil kunne fastsættes regler herom. Energinet vil således alene kunne varetage systemansvarlig virksomhed for brint, såfremt eventuelle kommende politiske forhandlinger designerer Energinet som systemansvarlig virksomhed på også brintområdet som på henholdsvis el- og gasområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for formål og baggrund.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning varetager systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administrative opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i medfør af lov om gasforsyning, administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separationsvirksomhed.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at der efter 3. pkt. som nyt punktum indsættes, at Energinet endvidere kan varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet vil kunne varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter. CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter skal forstås på samme måde, som de er defineret i undergrundslovens § 23 e. Bestemmelserne vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter følger af de særlige bestemmelser om lagring af CO2 på 100 kt eller derover, lagring af CO2 på under 100 kt til andre formål end forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer, anden lagring end lagring af CO2 og anvendelse af undergrunden til andre formål end indvinding af råstoffer i kapitel 6, de særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 og rørført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer i kapitel 6 a, de særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer i kapitel 6 b og de særlige bestemmelser om statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser i kapitel 6 c i undergrundsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 om anvendelse af Danmarks undergrund, som senest ændret ved lov nr. 803 af 7. juni 2022.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.4 om CO2.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet på både kort og lang sigt samt planlagte og mulige løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan ske inddragelse af offentligheden. Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at der efter ordet »gastransmissionssystemet« indsættes »herunder for klynger«.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet som udgangspunkt vil være ansvarlig for at forestå den samlede langsigtede udviklingsplan for el- og gasområdet som hidtil, men vil også kunne være det for så vidt angår brint. Begrebet klynger referer til den foreslåede definition heraf i lov om gasforsyning.

Det bemærkes, at det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med, at eftersom brint foreslås indarbejdet i lov om gasforsyning på linje med metanbaseret gas, vil Energinet også kunne forestå transmission af brint og systemansvarlig virksomhed for så vidt angår brint. For så vidt angår systemansvarlig virksomhed for det kommende brintmarked, gælder dog, at der endnu ikke er taget stilling til, hvem der skal varetage denne opgave, hvorfor det foreslåede også vil medføre, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 2 a, i lov om gasforsyning, vil kunne fastsættes regler herom. Energinet vil således alene kunne varetage systemansvarlig virksomhed for brint, såfremt eventuelle kommende politiske forhandlinger designerer Energinet som systemansvarlig virksomhed på også brintområdet som på henholdsvis el- og gasområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1 om brint for formål og baggrund.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger et rådgivende interessentforum.

Det foreslås at ændre i § 8, stk. 1, i lov om Energinet, hvorefter »udpeger« ændres til: »nedsætter«.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil nedsætte et rådgivende interessentforum. Ved den foreslåede ændring af stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil nedsætte et interessentforum, vil der ikke fremover være krav omkring, at det er ministeren, som skal udpege alle medlemmer i interessentforummet. Baggrunden for dette er, at der foreslås en ændring af udpegningsgrundlaget ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse i § 8, stk. 5, hvorefter det er de enkelte organisationer, som udpeger medlemmerne for interessentforummet. Det vil sige, at med den foreslåede ændring i § 8, stk. 1, i lov om Energinet, vil ministeren ved lov nedsætte interessentforummet.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre yderligere ændringer af det materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.

Til nr. 5

Der findes ikke i gældende ret regler om udpegning af formanden for interessentforummet eller fastsættelse af formandens vederlag. Retningslinjer for udpegningen af formanden og fastlæggelse af vederlag til formanden er fastlagt i Energinets vedtægter.

Det foreslås at indsætte i § 8, stk. 1, et nyt 2. pkt., i lov om Energinet, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren kan udpege formanden. Ministerens udpegning af formanden vil ske frit og ikke kun i forhold til de personer, som er udpeget som medlemmer af organisationer ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse i § 8, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Vederlagets størrelse vil blive fastsat under hensyn til hvervets art og arbejdets omfang.

Det bemærkes, at øvrige medlemmer ikke modtager vederlag, men er berettiget til godtgørelse for afholdte rejseomkostninger efter statens til enhver tid gældende regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.

Til nr. 6

Der findes ikke i gældende ret regler om, at Energinet er sekretariat for interessentforummet eller at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om interessentforummet. Retningslinjer for interessentforummets sammensætning er fastlagt i Energinets vedtægter.

Det foreslås at indsætte i 8 et nyt stk. 5, i lov om Energinet, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed.

Den foreslåede nye bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få en generel bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed. Denne bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der vurderes at være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om i relation til interessentforummet.

Det forventes, at ministeren ved udmøntning af bemyndigelsen vil fastlægge, hvilke organisationer, som er del af interessentforummet, og som derved kan udpege medlemmer til interessentforummet.

Det forventes ved udmøntning af bemyndigelsen, at medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, dog første gang frem til 2025. Det forventes, at der ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om mulighed for indtræden og udtræden af medlemmer inden for udpegningsperioden samt genudpegning.

Det forventes, at ministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om interessentforummets sammensætning, herunder at interessentforummet vil repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets virksomhed. De enkelte organisationer udpeger selv medlemmer til interessentforummet. Interessentforummet vil bestå af en formand og 20-30 medlemmer og suppleanter.

Det forventes, at ministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om sekretariatsbistand, hvorefter Energinet vil varetage sekretariatet. Det forventes videre, at ministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om interessentforummets udgifter, hvorefter Energinet afholder udgifterne, herunder vederlag til formanden, medlemmers godtgørelse for afholdte rejseomkostninger, udgifter til sekretariat efter den foreslåede nye § 8, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.7 om det rådgivende interessentforum for Energinet.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, at indsætte »for CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsanlægsvirksomhed,«.

Det foreslåede vil medføre, at der vil skulle føres separate regnskaber for CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter. CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter skal forstås på samme måde, som de er defineret i undergrundslovens § 23 e. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Energinet efter lovforslagets § 2, nr. 2, vil få hjemmel til at varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter. Den foreslåede ændring har til formål at udvide kravet til regnskabsmæssig adskillelse således, at også disse aktiviteter, der hverken er elektricitets- eller gasrelaterede, vil blive underlagt kravet om regnskabsmæssig adskillelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.4 om CO2.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 2, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal specificere indtægter fra ejerskab af eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdistributionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separationsfaciliteter.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, at indsætte », CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsanlæg«.

Det foreslåede vil medføre, at indtægter fra ejerskab af CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter vil skulle specificeres i Energinets og virksomhedens helejede datterselskabers interne regnskabsføring. CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter skal forstås på samme måde, som de er defineret i undergrundslovens § 23 e. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at Energinet med lovforslagets § 2, nr. 2, får hjemmel til at varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.4 om CO2.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., at Energinets overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og separationsvirksomhed alene kan anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4. Det følger af § 13, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte særlige regler om anvendelse af overskud fra virksomhed, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. pkt., at indsætte », CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter« efter »gasopstrømsanlægsvirksomhed«.

Det foreslåede vil medføre, at Energinets overskud vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokalitetet alene vil kunne anvendes til konsolidering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.4 om CO2.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 71 b, stk. 1, i lov om elforsyning, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Det foreslås at der i § 71 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Regnskabet skal være opdelt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.«

Det foreslåede vil medføre, at reguleringsregnskaberne vil skulle være opdelt i forhold til aktiviteter, som er henholdsvis elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at Energinet har samlet systemansvar for gas og el i ét samlet datterselskab. For at undgå krydssubsidiering mellem gas og el er der behov for, at der i reguleringsregnskaber holdes aktiviteter adskilt i forhold til elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter. Med den foreslåede ændring vil dette behov blive imødekommet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.3 om ændring af den økonomiske regulering på baggrund af Energinets omorganisering.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 6, i lov om gasforsyning, at loven indeholder en række definitioner. § 6 i lov om gasforsyning er dog samlet nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. april 2023, jf. § 1, nr. 13, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvilket ikke lovteknisk vil kunne omfatte de foreslåede nye definitioner med nærværende lovforslag, der til dels foreslås ikraftsat den 1. januar 2023.

Det foreslås derfor at § 1, nr. 13, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 13, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt angår vedtagne definitioner i medfør af lov nr. 923 af 18. maj 2021 til ikrafttrædelse 1. april 2023, foreslås disse indsat med nærværende lovforslag samtidig med nærværende lovforslags forslag om indsættelsen af nye definitioner herudover til ikrafttrædelse den 1. januar 2023, jf. nærværende § 1, nr. 10-15, jf. § 6, stk. 1, 2 og 3.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, nr. 76. i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at der efter kapitel 6 b i lov om gasforsyning, indsættes et nyt kapitel 6 c inklusive en ny § 35 k. § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, træder i kraft, når klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Imidlertid følger dog allerede af gældende ret i lov om gasforsyning, at der findes et kapitel 6 c, hvorfor der vil være tale om en fejl i kapitelnummereringen, når reglerne om pristillæg i henhold til § 1, nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 bliver sat i kraft.

Det foreslås derfor at § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 76, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt angår de allerede vedtagne bestemmelser, foreslås disse genindsat med nærværende lovforslag, dog i en kapitelnummerisk korrekt rækkefølge, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 60 og 61, og med ikrafttrædelse når klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet, jf. § 6, stk. 4.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at der indsættes en række nye bestemmelser i forbindelse med ophævelse af forsyningspligten og indførslen af en leveringspligt med ikrafttrædelse den 1. april 2023. Imidlertid foreslås med nærværende lovforslag indarbejdet begreberne systemoperatør og transmissionssystemejer, hvilket påvirker udformningen af § 39 b, som affattet ved § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Det foreslås at § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 ophæves af lovtekniske grunde. For så vidt angår nærværende lovforslags del om indarbejdelse af systemoperatør og transmissionssystemejer, foreslås ordlyden indarbejdet i § 39 b, som affattet ved § 1, nr. 90, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 71. jf. § 6, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2 om introduktion af transmissionssystemejer og systemoperatør.

Til nr. 4

Det følger af § 10, stk. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at § 1, nr. 66 og 106, og § 8 vil blive ophævet den 1. januar 2023. Nævnte bestemmelser i § 1, nr. 66 og 106, fastlægger ifølge gasforsyningsloven en pligt for kommunerne til at indberette uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i gasselskaber samt bøde for overtrædelse heraf. Bestemmelsen i nævnte § 8 henviser til hjemmelen i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, hvorefter statens årlige tilskud til kommunerne kan reduceres som fælge af nævnte uddelinger og vederlag.

Det foreslås at affatte § 10, stk. 4, således, at tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106, og § 8 fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 35 og § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, samt § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, ikke vil blive ophævet den 1. januar 2023, og at tidspunktet for ophævelse vil blive fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren. De kommuner, der mangler at indberette deres andel i udlodningen fra HMN Gasnet P/S, vil således fortsat være omfattet af § 35 og § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, samt af § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for ophævelsen af § 35 i lov om gasforsyning, når de tidligere ejerkommuner i HMN Gasnet P/S har indberettet deres modtagne udlodninger fra HMN Gasnet P/S til Forsyningstilsynet. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil give Energistyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om udlodningerne, når de tidligere ejerkommuner har indberettet dette. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, jf. lovforslagets § 1 nr. 72, hvorefter distributionsselskaberne og handelsselskaberne halvårligt betaler et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35 i lov om gasforsyning, fortsat vil gælde, uanset om ministeren måtte fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 66 og 106 og § 8. Der vil skulle tages nærmere stilling hertil i forbindelse med klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af tidspunktet for ophævelse af § 1, nr. 66 og 106, og § 8.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3.6 om kommunal modregning.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.), at §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9-12, har virkning for indtægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, samt i §§ 37 d og 40 i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, finder anvendelse til og med 2022. Det følger således af gældende ret, at den økonomiske regulering af Energinet har virkning for indtægtsrammer fra 2023.

Det foreslås at affatte § 4, stk. 6, således at det er klima-, energi og forsyningsministeren, som vil fastsætte regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13. Ministeren vil herunder kunne fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen efter 1. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi og forsyningsministeren vil fastsætte regler om tidspunktet for virkningen af den økonomiske regulering af Energinet.

Det forudsættes, at klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen for transmissionssystemejeren og systemoperatøren på gasområdet, og for den der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet. Det forventes endvidere, at klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler om, at indtægtsrammereguleringen skal have virkning for transmissionssystemejer på gasområdet, og for den der varetager transmissionsvirksomhed på elområdet fra 1. januar 2023, og for den der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet og for systemoperatøren på gasområdet, fra 1. januar 2024. Med hensyn til virkningstidspunktet for overgangen til en indtægtsrammeregulering for den der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet og for systemoperatøren på gasområdet kan det dog ikke udelukkes, at virkningstidspunktet bliver senere end 1. januar 2024 for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af indtægtsrammereguleringen.

Indtil ikrafttrædelsen af virkningstidspunktet vil Energinet være underlagt hvile i sig-selv-princippet.

Til § 6

Det foreslås i § 6 stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at § 1, nr. 11, og § 1, nr. 71 træder i kraft den 1. april 2023.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelserne om ophævelse af definitionen af forsyningspligt, indsættelsen af en ny definitionen af husholdningsforbruger som § 6, nr. 13 i lov om gasforsyning, og indsættelsen af en række forbrugerbestemmelser (§§ 39 a-d i lov om gasforsyning), træder i kraft den 1. april 2023.

Det foreslåede vil således medføre, at bestemmelsernes ikrafttræden vil følge datoen for ikrafttrædelse den 1. april 2023 for den vedtagne ordning om ophævelse af forsyningspligten og indførelsen af en leveringspligt, som vedtaget ved § 1, nr. 13 og 16 og §§ 7 c og 7 d i lov om gasforsyning som affattet ved § 1, nr. 18 og § 1, nr. 26, 56, 80, 88, 90-92, 100 og 105 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvor dog § 1, nr. 13, 16 og 90 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 foreslås ophævet med dette lovforslags § 4, nr. 1-2 og 4.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at § 6, nr. 13 i lov om gasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. april 2023.

Bestemmelsen vil medføre, at § 6, nr. 13, i lov om gasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, vil træde i kraft den 1. april 2023.

Det foreslås i § 6, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 60 og 61.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 6 b og foreslåede indsættelse af § 35 k. Det foreslåede vil medføre, at lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, vil kunne sættes i kraft samtidig med § 2, nr. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Det foreslåede vil således medføre, at bestemmelserne om udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030, der er betinget af, at udbuddet godkendes af Europa-Kommissionen, kan fastsættes af ministeren, og indholdsmæssigt vil blive indsat i lov om gasforsyning med korrekt kapitelnummerering. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til den allerede vedtagne ordning i § 1, nr. 76 og § 2, nr. 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, hvor dog § 1, nr. 76 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 foreslås ophævet med dette lovforslags § 4, nr. 3.

Det foreslås i § 6, stk. 5, at regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 30 a, stk. 6 og 7 i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 54.

Bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for myndighedsbetaling i Energistyrelsen, er udstedt i bl.a. § 30 a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning.

Bestemmelsen vil medføre, at det sikres at bekendtgørelsen udstedt i medfør af den gældende § 30 a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, der foreslås ophævet og, for så vidt angår § 30 a, stk. 5, rykker til stk. 7, ikke bortfalder, men er gældende indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af andre regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov