L 8 Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning.

(Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 19-12-2022

Fremsættelse: 19-12-2022

Skriftlig fremsættelse (19. december 2022)

20222_l8_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (19. december 2022)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning

(Lovforslag nr. L 8)

Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur, der skal understøtte en grøn omstilling og fremme udviklingen af PtX. Formålet er også at sikre klare overordnede rammer for brint med henblik på, at der kan etableres en brintsektor i Danmark. Dertil er formålet at indpasse Energinets selskabsorganisering i gasforsyning, at justere den økonomiske regulering af Energinet samt give mulighed for delvis at ændre virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til en indtægtsrammeregulering. Derudover vil lovforslaget give Energinet hjemmel til at etablere et CO2-lager samt varetage rørført transport af CO2 til lageret for at få mere viden om CO2-lagring i dansk undergrund. Endelig er formålet med lovforslaget at justere reglerne for kommunal modregning på gasområdet, gebyrreglerne for myndighedsbetaling på gasområdet samt reglerne om udpegningsgrundlaget for Energinets interessentforum.

Lovforslagets del om regulering af brint er en opfølgning på stemmeaftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi) mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet).

Baggrunden for lovforslagets del om CO2-lagring er klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet), principaftalen om en køreplan for lagring af CO2 af 30. juni 2021, og aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021, hvor det blev besluttet, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Ligeledes er lovforslaget en konkret opfølgning på aftale om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark af 21. juni 2022, hvor det blev besluttet at Energinet og dermed Gas Storage Denmark skal have hjemmel til CO2-lagring ifm. et muligt pilotprojektet i Stenlille.

Med lovforslagets foreslås det derfor, at Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel til at varetage lagring af CO2 i Danmark. Lovforslaget sikrer, at Gas Storage Denmark kan etablere et pilotprojekt for CO₂-lagring samt dertil hørende transportaktiviteter ved Stenlille.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at Energinets gennemførte omorganisering med sammenlægning af systemansvarlig virksomhed på el- og gas m.m., indpasses i lov om gasforsyning. Det gøres på en måde, hvor lovgivningen skal kunne rumme fremtidige omorganiseringer, og vil også understøtte indtægtsrammereguleringen.

Med lovforslaget forslås det også, at den økonomiske regulering af Energinet justeres, for at Energinet kan samle systemansvar for gas og el i ét selskab, og at der kan ske fastsættelse af indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og systemoperatøren på gasområdet. Derudover gives mulighed for at ændre virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til en indtægtsrammeregulering mhp. at udskyde indførelsen af indtægtsrammereguleringen for systemansvarlig virksomhed for el- og gas og Datahub for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering.

Med lovforslaget foreslås det, at justere gebyrbestemmelserne i lov om gasforsyning. Justeringerne vedrører gebyrer for den myndighedsbehandling, som Energinet og selskaber, der driver transmissionsvirksomhed, LNG-virksomhed, lagervirksomhed eller distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet til dækning af omkostninger til bl.a. tilsyn og tilladelser.

Med lovforslaget foreslås det, at tidspunktet for ophævelsen af bestemmelsen om kommunal modregning i lov om gasforsyning udsættes, da der udestår udlodning til de tidligere ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN Gasnet P/S.

Endeligt foreslås der i relation til Energinets interessentforum ændringer i udpegningsgrundlaget for medlemmer i interessentforummet.

Lovforslagets del om regulering af brint, delen om kommunal modregning og delen om justering af gebyrreglerne medfører nye opgaver for myndighederne; Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet. De relevante myndigheders sagsbehandling foreslås finansieret enten gennem gebyrfinansiering eller gennem rammebevillingerne.

På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2023.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.